@ Rosso
Beklager det lettere sene svar.
Jeg har ikke set nok til Bennacer, til at kunne gøre mig klog på ham - men hvis han er Brozoesque, så er det "problem" jo løst. Jeg anser Brozovic som en temmelig klassisk regista, kombineret med temmelig store mængder mediano-egenskaber. Det er i al fald ham, der både trækker det taktiske læs på midtbanen, og samtidig har det største defensive output (som i øvrigt nok skal være dalet en smule, ift. 4-2-3-1 dagene under Spalletti, nu hvor der er flere midtbanespillere at tage sig af duellerne). For at blive i Milan-regi, så ser jeg ham som en kombination af netop Pirlo og Gattuso, dog selvfølgelig uden at være helt så god som de to til netop deres respektive spidskompetencer.
Jeg er i øvrigt enig med dig med hensyn til Barella. Det kan godt være, det er ikke er super sexet, det han foretager sig - men det er livsnødvendigt på ethvert hold.
Som jeg ser det, kan en dynamisk og udfordrende wing omvendt også være med til at skabe plads på ydersiden, med masser af løb ind i boksen.
Helt sikkert i teorien! I Inter endte det dog oftest med, at både Politano og Perisic (som jo begge gerne vil i boksen), enten ikke nåede at komme ind eller blev derude, hvorefter Icardi alligevel var alene. Det kan jo sagtens have bundet i Spalletti´s gameplan, men det forekom mig nu underligt, at vi var så endimensionelle. Det var til tider vitterligt "smæk høje bolde i feltet og håb at Icardi kan et eller andet". Deraf min modvilje mod at spille med deciderede kanter.