Snak

Personligt havde jeg en forhåbning om (og måske endda en tro på) at Rangnick og Maldini kunne koeksistere. Sidstnævntes interview i går, sætter dog en tyk streg under, at dette ikke er tilfældet.

Jeg kan, på sin vis, godt forstå Maldinis kritik. Dog mener jeg, at den primært er rettet den forkerte vej.

Det er et ret skarpt angreb på Rangnick, hvor Maldini siger at han (Rangnick) burde lære sig noget om respekt for andre, før han bruger tid på at lære italiensk.
Og han har jo egentlig ret. Rangnick skal ikke rende rundt og tale om hvilke præmisser der skal til, for at han vil tiltræde i den rolle som alle efterhånden forventer at han gør.

Rangnicks iagttagelser er helt på sin plads - og jeg er meget positiv over, at han er så firkantet omkring det. Men det er en snak der skal tages med Singer og Gazidis (hvilket det naturligvis også er).

Jeg mener dog, at den gode Maldini burde kunne hive sig op i et lidt større perspektiv. Problemet er jo, at han tilsyneladende ikke er informeret om situationen.

Ikke at ledelsen skal forhandle for åbne døre, men det er godt nok ringe management, når man (læs: Gazidis) blot stikker hovedet i sandet og ikke forholder sig til, at det nærmest er offentlig viden, at Rangnick er manager i næste sæson.
Gazidis burde have haft nosser til at sætte sig ned med Maldini og sige; "Hør her, det her er vores planer og du er velkommen på holdet hvis du kan se dig selv i det. Hvis ikke, siger vi tak for alt det du har bidraget med".

Som (ledende) medarbejder ville jeg ederbankemig også være oppe i det røde felt, hvis min ledelse ikke havde talt med mig om en situation som mere eller mindre var offentlig kendt. Ikke mindst når Rangnick nu selv har bekræftet at der finder forhandlinger sted.

Nuvel, jeg ser (som vist sagt mange gange før) meget positivt på Rangnicks ankomst. Jeg tror han er lige præcis det klubben har brug for, under de nuværende omstændigheder.

Jeg tror ikke det bliver instant success, men jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle kunne blive til mindst en 4. plads i næste sæson.

Det er blot sørgeligt, hvad der er sket med klubben siden Scudettoen i 2011. Den ene klublegende efter den anden bliver smidt ud på røv og albuer. Seedorf, Pippo, Boban, Maldini etc.

Elliot er bedre end Yonghong Li, men jeg er ikke begejstret for nogen af dem. Ingen af dem nærer de samme følelser for klubben, som Berlusconi gjorde.

Det hele er for egen vindings skyld og ikke for klubbens skyld. Kan vi dog bare få en ejer, som vil klubben det bedste og samtidig hyrer en sportslig ledelse med en vis harmoni i blandt de ansatte.

Ja, harmoni er i hvert fald noget af det sidste man forbinder Milan med i disse år.

Jeg håber for både jer og Serie A at den rigtige løsning snart viser sig. Om det er Rangnick skal jeg ikke kunne sige. Jeg ser personligt både store plusser og store minusser ved hans kontante stil.

Det bliver en magtkamp mellem Gazidis/Rangnick og Maldini, og den vinder førstnævnte.

Måske er det godt, måske er det ikke at få Rangnick ind. Det bedste ville være, hvis de alle kunne få det til at fungere sammen.

Maldini vil have noget at sige, og det bliver svært for ham, hvis Rangnick kommer. Jeg ville ønske, at Maldini ville tage en rolle som Zanetti i Inter eller Nedved i Juve, men han får nok for lidt indflydelse i den position.

Den ene klublegende efter den anden bliver smidt ud på røv og albuer. Seedorf, Pippo, Boban, Maldini etc.

Jeg synes egentlig det mangler nogle nuancer.

Seedorf er den eneste af de nævnte, som jeg mener er røget uberettiget. Pippo havde slet ikke niveauet. Bobans opførsel, hvad end man måtte mene om situationen, er komplet uacceptabel og det samme kan reelt siges om Maldinis seneste udbrud.

Elliot er bedre end Yonghong Li, men jeg er ikke begejstret for nogen af dem. Ingen af dem nærer de samme følelser for klubben, som Berlusconi gjorde.

Hvorfor er "følelser" for klubben nødvendigvis en prisværdig egenskab? Lad os huske på, at det er Berlusconis skyld, at vi står i den situation vi gør nu. Det er ham der ikke fik bragt klubben ind i det nye årtusinde og det lider vi under.

Berlusconi kræver al mulig respekt for alt han har gjort for klubben. Jeg hører derudover ikke til dem der mener, at han agerede forkert ifm salget.
Men han bærer ansvaret for, at klubben ikke skabte et økonomisk bæredygtigt fundament samtidig med at andre gjorde det.

Kan vi dog bare få en ejer, som vil klubben det bedste og samtidig hyrer en sportslig ledelse med en vis harmoni i blandt de ansatte.

Det er lidt af en påstand at Elliott ikke "vil klubben det bedste". Hvorfor er der i øvrigt en modsætning mellem egen vinding og klubbens? De to ting hænger vel uløseligt sammen (?)

Personligt synes jeg det er for tyndt (no offense), blot at skyde på Elliott. Hvad skulle de gøre? De kan jo ikke bare poste penge i klubben til nye og bedre spillere.

Berlusconi ville/kunne ikke investere i det der vil bringe klubben ind i en ny ære; nyt stadion og en langt skarpere kommerciel strategi. Li kunne ikke betale afdragene på en brugt Mazda 3.

Elliott står derimod overfor den største (og klogeste) investering i klubben i nyere tid.

Og man kan i øvrigt synes om Gazidis hvad man vil, men hans team er endelig begyndt at arbejde sig ind på et nutidigt partnernetværk, der ikke bare omhandler én enkelt trøjesponsor.

Personligt har jeg bestemt ikke ondt i røven over, at Elliott sælger klubben om fem år med stor profit, så længe de efterlader en sund klub. Det er i hvert fald noget både Berlusconi og Li (af indlysende årsager) fejlede med.

Hvad mere forventer du af en ejer?

@inter

Jeg ser personligt både store plusser og store minusser ved hans kontante stil.

Interessant, hvilke store minusser ser du ved det (i den konkrete situation)?

@ Rossoneri

Jeg vil ikke til at citere hver enkelt afsnit, men Elliot har Milan i deres hænder med det formål at tjene på et salg. Som fan ser jeg derfor helst, at klubben får en ny ejer hurtigst muligt.

Vi skal have en ejer, som ikke kun tænker profit.

Boban sagde vel blot, hvad de fleste tænkte, og som Maldini og andre klublegender ryster på hovedet over - klubben har en administrerende direktør, som handler bag den øvrige ledelses ryg. Det er virkelig dårlig ledelsesstil.

Bevares Maldini og Bobans træner Giampaolo var et flop, men trupsammensætningen var et flop. Vi har stadig ikke en trup til top4, og der skal mere end Pioli til.

Jeg er spændt på, om Rangnick har, hvad der skal til at præstere i italiensk fodbold. Han skal have chancen, men hans og klubbens filosofi med at satse på unge spillere, tvivler jeg på, er vejen frem. Ingen øvrige italienske topklubber har haft succes med at satse på talentudvikling.

Atalanta har den nok bedste talentudvikling i Italien, men deres bedste spillere er deres mest rutinerede.

Gazidis og co. skulle måske ikke have hentet Maldini og Boban til at starte med. Det samme med Leonardo. Det er og blev en oplagt magtkamp, og nu har vi en ejer og en direktør, som formentligt kun er i klubben på lånt tid.

https://www.football-italia.net/153102/capello-milan-sicken-me

Hovedet på sømmet.

@martinovic
Jeg forstår blot ikke hvorfor ønsket om profit, nødvendigvis diskvalificerer Elliott (?)

Og er det bedre, at Berlusconi brugte klubben som politisk løftestang?

Fenway er da heller ikke i Liverpool for deres blå øjnes skyld, men jeg er sikker på, at deres fans er rimelig tilfreds med det de har præsteret.

Om det er på den korte eller lange bane, finder jeg egentlig ikke så interessant.

Generelt set, synes jeg det er bedre at fokusere på resultatet. Hvor kan/vil den nuværende ledelser bringe klubben hen?

Her kan vi bare konstatere, at netop Elliott er parat til at investere stort i stadionbyggeriet. Noget som fx Berlusconi ikke gjorde.

Så spørgsmålet må igen være, hvad forventer du af en anden ejer? Hvad skulle Arnault kunne gøre? Vi er jo i forvejen i clinch med CFCB omkring vores FFP-regnskab. Vi kan ikke bare køve topspillere ind.

Heri kan man sige, at der ligger en væsentlig udfordring med FFP, som også synes at italesættes mere og mere.

Og ja, Gazidis skulle håndtere situationen anderledes. Men Bobans adfærd er under al kritik. Og ja, måske skulle Boban og Maldini ikke have været ansat. Men vi ved jo ikke hvad der sker bag de lukkede døre.

Er det mon Boban og Maldini der har vendt sig mod strategien? Noget kunne tyde på det. Strategien har i hvert fald været meget tydelig fra dag ét.
Så må de jo selv vælge om de vil være ombord eller ej. Men de sætter her sig selv over klubben - legender eller ej.

Men ultimativt set, er Gazidis´ håndtering af Boban og Maldini en bagatel i et større perspektiv.

Med Elliott ved roret, mener jeg helt klart vi er på vej et bedre sted hen, end vi var under de senere år med Berlusconi og selvfølgelig under Li.
Men der findes jo ikke en trylleformular der kan bringe os tilbage til 2003 niveau over natten.

Desuden synes jeg analysen af Atalanta er forkert. Jeg mener ikke det handler om talentudvikling og hvem der er rutineret. Gasparini og Sartori har først og fremmest været ekstremt dygtige til at finde spillere der er virkeligt godt castet til trænerens ønsker.

Netop det har Rangnick været imponerende dygtig til.

Jeg har bare ikke tiltro til klubbens filosofi om at satse på unge spillere. Inden Zlatan kom til, var holdet helt til rotterne.

@Rosso:

Interessant, hvilke store minusser ser du ved det (i den konkrete situation)?

Jamen altså først og fremmest så synes jeg at den aktuelle polemik omkring Rangnicks potentielle ansættelse illustrerer meget godt at en klub som Milan med den størrelse den har, det renomé den har og ikke mindst de traditioner den har ikke udgør en særlig oplagt platform for den gennemgående reboot som Rangnick tilsyneladende har i tankerne. Sådan helt firkantet sat op kan man sige at Rangnicks ønske om at gå direkte ind og sætte sig på den altoverskyggende trone flugter dårligt med Milans selvforståelse som en klub der hører til blandt den globale elite - specielt med tanke på hans manglende (italienske) meritter. Der er lidt sådan en "du skal gøre dig fortjent til det"-diskurs i spil i både Maldinis og Capellos udtalelser.

Og det siger jeg selvsagt uden at kende Rangnicks planer til fulde. Det kan jo sagtens være at han formår at være en lille smule mere pragmatisk i hans reelle praksis skulle han ende med at blive ansat. Men er han så kompromisløs som han godt kan fremstå, så forudser jeg flere problemer a la dem vi ser i øjeblikket hvor han vil blive anklaget for at mangle den fornødne respekt for Milan (og dens traditioner og koryfæer).

En ærgerlig følgevirkning af ovenstående vil i øvrigt være manglende arbejdsro - noget der også vil være en rigtig skidt ting når nu man forsøger at gennemføre markante ændringer i hele organisationen.

De store plusser jeg ser, ligner i øvrigt overordnet set meget dem som du ser.

Måske fordi vi fik en komplet fejlcastet træner ind fra sæsonstart og den nye træner skulle starte helt fra scratch et godt stykke inde i sæsonen.

Synes også det er vigtigt at skelne mellem spillere på 18 år, som må betegnes som talenter, og spillere på 23-25 år som er på vej mod deres peakniveau.
Strategien går på primært at købe spillere på max 25. Det er trods alt ikke lutter lottokuponer.

Det handler i højere grad om lederskab. Det findes ikke kun hos ældre spillere og det findes ikke nødvendigvis hos ældre spillere.

Trænerens opgave er ligeledes at skabe et hieraki i truppen. Det har vores trænere (på nær Gattuso) i nyere tid ikke formået.

Og så må vi bare konstatere, at RB holdene har imponeret på trods af mange yngre spillere. Leipzig ligger pt nr. 3 i ligaen - kun ét point efter Dortmund og fem efter Bayern. Dertil kommer, at de er videre i CL efter en overbevisende samlet sejr på 4-0 over Tottenham

Sidste år blev det også til en 3. plads i ligaen og de har spillet CL i to ud af de tre foregående sæsoner.

I den tyske liga. Den form for spillestil, der spilles med i den tyske liga, er skræddersyet til unge og energiske unge spillere. Sådan synes jeg ikke, det forholder sig helt i Serie A.

Jeg håber for alt i verden bare, at vi henter spillere, som etablerer sig som Milan-stjerner og ikke med henblik på videresalg. Der er ikke noget mere taberagtigt som storklub at sælge sine bedste spillere, hvis det er for at generere sorte tal på bundlinjen. Jeg kan forstå det, hvis pengene er for gode til at sige nej, eller hvis spilleren ønsker det.

Jeg ville hjertens gerne se Milan være i PSG´s sko i disse år. Desværre er det omvendt, at de vil have vores bedste spillere.

@inter
Ja, jeg må konstatere at vi ser tingene fra lidt forskellige vinkler.

Rangnick bliver jo ikke diktator. Han er "skabt" i ledelsens ånd. Rangnick bliver ikke ansat til at definere strategien. Han vælges (efter min bedste overbevisning) fordi han netop passer som fod i hose til den strategi Singer har tegnet fra dag ét.

En reboot er jo allerede i fuld gang. Truppen er væsentlig forynget. Lønposten er skåret med næsten 30%. Og man troede man havde fundet træneren der skulle definere spillestilen de kommende sæsoner. Sidstnævnte var selvfølgelig en fuser, men det ændrer ikke på, at Rangnick træder ind i en veldefineret strategi.

Rangnick bliver ansat for at eksekvere - ikke for at tegne en ny strategi.

Man kan reelt set påstå, at Boban (og til dels Maldini) har gjort sig større end klubben, da de ikke accepterer den kurs ledelsen har udstukket. I mit univers er det mere skadeligt (og respektløst) overfor klubben.

Det er, ret beset, heller ikke Rangnicks opgave, at sikre at Maldini og andre er informeret om situationen. Det er, og har længe været, en offentlig hemmelighed (ikke mindst pga Boban) at der har været dialog. Derfor skylder Rangnick selvfølgelig også sine nuværende omgivelser, at komme med en eller anden melding.

Gazidis har, som tidligere skrevet, håndteret situationen så dårligt som det nærmest kan lade sig gøre. Det er hans ansvar at fortælle den nuværende ledelse hvad planerne er. Også selvom det måtte betyde at Boban og Maldini bliver kørt ud på et sidespor. Sidstnævnte sker givetvis fordi de to ikke har vist sig loyale nok til at følge og respektere den strategi ledelsen har defineret.
Samme problematik havde man med Leonardo.

Men det falder, efter min bedste overbevisning, ikke tilbage på Rangnick.

Hvis han formår at samle et hold der kan vise fremgang og der kommer ro på de indre linjer, tror jeg nok de fleste fans meget hurtigt glemmer hvad Maldini følte sig fortørnet over (hvor berettiget det end måtte være).

@martinovic
Atalanta spiller vel i høj grad den slags fodbold. Ser man på de forskellige hold i ligaen, er der da også meget stor forskel på trænerens filosofi. Conte og Sarri er vel nærmest hinandens modsætninger og på det taktiske plan, mener jeg Serie A i stigende grad minder om PrL for flere og flere "stilarter" tegner de store hold.

Sacchis Milan-hold (uden yderligere sammenligninger) var jo netop også en ny måde at tænke fodbold på. Det var Berlusconis filosofi og jeg synes egentlig der kan trækkes mange tråde til den filosofi ejerne har defineret. Ikke overraskende, da netop Sacchis Milan flere gang er nævnt som inspiration. Interessant nok er selvsamme Rangnicks store inspiration.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der kommer til at ske. Men jeg anser ikke, at Elliott har en strategi der går på salg af spillere. Derimod har man en strategi der siger, at man bliver nødt til at udvikle sine egne stjerner, fremfor at købe dem på toppen.

Det tror jeg i øvrigt er en virkelighed de fleste klubber står overfor.

Men skal man tro på Di Marzio, Romano m.fl. har ledelsen blankt afvist salg af Theo, Bennacer og Romagnoli til trods for stor interesse og mulighed for væsentlig capital gain.

Vi må se. Vigtigt er det i hvert fald, at jo færre, der bestemmer eller har noget at skulle sige jo bedre.

Hvis Rangnick kan magte en managerfunktion, så fred være med det. Bare ærgerligt at der bliver smækket med dørene.

@Rosso: Det var uhensigtsmæssigt af mig at bruge termen "reboot". For du har selvfølgelig helt ret i at det ikke er det der er tale om.

Men tager jeg fejl hvis jeg antager at det som Rangnick sigter efter er en rolle som vil give ham mere magt end nogen træner i Milan har haft i meget lang tid?

Rangnick søger efter sigende en managerrolle - en kombination af træner og sportsdirektør. Det mindes jeg ikke at have set før i Milan. I hvert fald ikke i min tid som Milan-fan.

Det positive er, at det er én mand med ansvaret, og han efter de økonomiske omstændigheder kan hente de spillere, han mener, passer ind.

Ulempen kan være, at det er et kæmpe ansvar.

@Martinovic: Lige præcis. Det er nemlig rigtig meget ansvar at give for en klub af Milans størrelse til en mand uden de helt store meritter.

Det kan for mig at se godt skabe noget turbulens i og omkring klubben som vil gøre det svært at skabe den ro som projektet givetvis får brug for.

For mig at se er hele situationen egentlig sådan lidt catch 22-agtig. På den ene side giver det rigtig god mening at give én mand den helt store nøgle når nu man de seneste år har været præget af en del tumult, vægelsind og uenigheder. På den anden side er der bare også nogle faldgruber forbundet med det - specielt synes jeg, når man ser på hvem det er der får nøglerne.

Men tager jeg fejl hvis jeg antager at det som Rangnick sigter efter er en rolle som vil give ham mere magt nogen træner i Milan har haft i meget lang tid?

Nej, bestemt ikke. Det er spot on. Hans udtalelser er ikke til at tage fejl af. Men jeg er ret overbevist om, at det flugter 1:1 med det ledelsen ser som den rette løsning. I mit univers findes der ikke modstridende interesser her.

Ser man på mange af de konflikter der har været på de indre linjer de seneste år, giver det (efter min ydmyge mening) rigtig god mening.

Leonardo underminerede Gattuso. Gazidis ønskede en række trænere mens Boban og Maldini insisterede på Giampaolo. Ledelsen vil satse på spillere under 25 mens Boban (efter sigende) på egen hånd arbejde på at hente Modric, Zlatan osv osv.

Som jeg ser det, bliver der ikke flyttet magt fra ledelsen. Boban og Maldini har, efter min opfattelse, haft en ret stor grad af autonomi. Derfor tror jeg mere det handler om, at fjerne modstridende interesser (når nu skiftende sportlige ledelser har haft så svært ved at acceptere strategien).

Dermed er det helt korrekt, at Rangnick får en øget beslutningskompetence ift Pioli og Boban/Maldini set hver for sig. Men den bliver ikke større end den samlede sum i dag. Man samler det "blot" i ém person. Omkring sig får Rangnick naturligvis en række støtter der skal overtage nogle af de praktiske opgaver Maldini og Boban varetog.
Her ventes eksempelvis Geoffrey Moncada (nuværende chief scout) at få en udvidet rolle, ligesom nogle af Rangnicks tro væbnere fra Red Bull også ventes at følge med.

Man kan vel sige, at der ikke er en markant forskel (i praksis) til den rolle Conte har i Inter (?) Hvis jeg forstår ret, er det i hvert fald i høj grad også ham der meget konkret peger på de spillere han ønsker til sit hold. Det ser jeg egentlig som en stor styrke.