Jeg tror, det er sundt for spillerne at se, hvor meget det kræver at komme op på niveau med et af de bedste hold.
Det mener jeg helt åbenlyst er korrekt.
Udvikling sker ofte i form af fejl - og i går lavede vi rigtig mange af dem.
Og jeg tror meget af dette skal tilskrives den meget skræmmende/imponerende kulisse Anfield er.
Og selvfølgelig ikke mindst fordi CL bare er noget specielt.
Og så var det nok også meget sundt for spillerne at se, at de rent faktisk kunne spille med, når nerverne blev lagt lidt på hylden.
Der er ingen tvivl om at der var niveauforskel i går - og det er der i øvrigt generelt på de to trupper.
Men meget af Liverpools dominans var også baseret på vores (utroligt mange) fejl. Eksempelvis har Kessíe alene fem boldtab - og de fleste af dem (hvis ikke alle) i relativt farlige situationer, som jeg husker det.
Man kan naturligvis argumentere for, at Liverpool presser os til fejl, hvilket da også helt sikkert er en del af forklaringen.
Men jeg vil påstå, at Bennacer og Kessíe "normalt" er langt bedre til at spille sig ud af presset. Førstnævnte hævede da også niveauet senere (omend det aldrig blev godt), mens Kessé desværre spillede en meget svag kamp.
Derudover synes jeg der mangle noget mod. Fx fra Theo, der ikke tog mange løb både bredt eller ind centralt i banen. Dette er så essentiel del af vores offensiv, fordi det skaber rum til andre spillere.
Nuvel, det gik som forventet og jeg tænker, at alle spillerne kommer tilbage en stor erfaring rigere. Og det er ikke mindst noget Pioli og teamet kan bruge til at relatere til.
Vise at vi jo rent faktisk godt kunne score to mål på Anfield. At vi var skarpe til at afvise indlæg. Og at vi med "lidt" mere coolness også kunne have spillet os ud af Liverpools høje og tunge pres.