Jeg vil stadigvæk sige, det er elendigt arbejde af Galliani, har han skudt en 1,5mio€ netto efter Agazzi. Jeg tror vi har en fuldstændig forskellig vurdering af Agazzi. Jeg ser ham på niveau med Mirante i Parma - altså en god målmand. Med din lønprognosen vil han tjene mere end Marchetti i Lazio, og blive ligaens tredjebedst betalte målmand, lidt efter verdensklassemålmanden Handanovic og langt efter Buffon. Undskyld mig, men så er vi ude i en klar overvurdering af Agazzis evner.
---------------
Skulle de nuværende forhandlinger gå igennem alle sammen – på nær Iturbe – vil Pippo faktisk stå med en trup på 25 medlemmer, som han iflg. forskellige rapporteringer, skulle have bedt om. Det vil dog ikke betyde at man er færdig på transfermarkedet.
1) Der vil stadigvæk være uafklarede elementer i truppen, som skal løses, men formentlig bliver det først afklaret efter sommerens VM er overstået. Bl.a. har vi set Cristian Zapata spille stærkt for det colombianske landshold. I min optik handler det om, at han har en klar leder ved sin side, som konstant er verbal – Mario Yepes. I sin Milan tid har Zapata altid spillet godt, når ellers Mexés gad belemre sig med at være lederen i forsvarsgeledet. I efteråret var Mexés helt væk, og dermed var Zapata ligeså. Som beskrevet før er Zapata dybt afhængig af sin makker i det centrale forsvar, fordi han har en rejes rygrad. Det kan blive lidt problematisk, når man ser på at han sandsynligvis vil blive teamet op med enten Aléx eller Adil Rami. Aléx er en stille forsvarsgeneral, mens Rami ingen leder er, men dog har en vis form for rygrad installeret i sin personlighed. Dog er jeg mere til at beholde Zapata – for selvom Mexés skulle være villig til at gå ned i løn til 2.5mio€ netto, så er det alt for meget for en reservespiller og samtidig er der stadigvæk spørgsmålstegn omkring professionalismen hos Mexés. Jeg forestiller mig ikke, at man beholder dem begge. Det vil undre mig i så fald. Mustafi har været nævnt før – men løb ind i en skade for Tyskland mod Algeriet.
2)Så er der den håbløse Kevin Constant, som Pippo ikke har den store fidus til – og ingen vel i hele verdenen har en fidus til. Og det er desværre en problematik, fordi der er ingen meldinger overhovedet på interesserede klubber i Constant. Ikke engang Tuttosport eller Mediaset har belemret sig med løgnagtige rygter omkring Constant. Der er dog mange muligheder nævnt. Senest den argentinske VM-spiller Marcos Rojo fra Sporting Lissabon. Han er dog desværre endnu en af disse spillere med flere interessenter i sin kontrakt. Faktisk ejer Sporting kun 25 % af spilleren, og betalte kun 1,4mio€ af de 4,5mio€ som han blev købt for sidste sommer i Spartak Moskva. Med Rojo er der også den ekstra bonus at han vil kunne gardere i midterforsvaret. Andre nævnt er Ashley Cole, Gabriel Silva, Diego Contento og Davide Santon.
3)Albertazzi som blev hentet permanent tidligere på sommeren, forestiller jeg mig på ingen måde er en del af holdet til næste sæson. Han er også allerede blevet nævnt i flere forskellige henseender.
4)Michael Essien er endnu en spiller, som Pippo heller ikke har med i sine planer. Samtidig mangler vi en dyb playmaker som erstatning for Montolivo i hans skadesfravær. Essien tjener 3mio€ netto, og via en fri transfer vil man spare 6mio€ brutto - lige det beløb som står i klausulen hos Roman Eremenko.
5)Helt fremme er det så Robinho, som Pippo heller ikke har i sine planer for den forestående sæson. Kaká gav lidt kryptiske meldinger, da han landede i Orlando. Han havde ikke snakket med Robinho, men kunne godt forestille sig at han var den næste som landede i MLS. Hvordan kan han forestille sig det, uden at have snakket med ham? Det vil være positivt i det Robinho beskæftiger 10mio€ brutto via hans løn de næste to sæsoner. Iturbe snakken dør så småt ud, og der snakkes både Lavezzi og Cerci. Lavezzi anses for dyr – pt. er hans agent i gang med en større besværlig forhandling med PSG, hvilket omhandler en lønforhøjelse. Og selvom det ikke skulle lykkedes, er det meget svært at se Milan være klubben, som skulle belønne Lavezzi sine krav. Derfor peger pilen mere og mere mod Alessio Cerci. Caïro har sat et 20mio€ prisskilt på ham, hvilket forventes at kunne forhandles en smule ned – særligt taget i betragtning af det gode forhold mellem klubberne, og vel også fordi de fik den billige erhvervelse i Antonio Nocerino. Cerci tjener ”kun” 0,8mio€ netto i Torino, hvilket burde gøre ham endnu mere varm hos Milan. Jeg mindes også han var første navn, der blev kædet sammen med Milan efter Pippo satte sig i stolen.
6) Forleden dag blev det kendt, at Pippo tiltænker Saponara en mezzala-rollen på den venstre midtbane, hvilket har fået mig til at spekulere på vores japanske ven, Keisuke Honda. Honda har ligesom Saponara favoritrollen som 10’er. Vil han så ligeledes blive et eksperiment værd? Hvis ikke, skal han i min optik sælges i og med at han vil kunne indbringe en fin transfersum, og så vidt der blev berettet da han skiftede til Milan, så tjener han 2,8mio€ netto årligt i Milan. Leroy Fer og Blerim Dzemaili har været nævnt førhen, som midtbanespillere der kan bryde kæderne. Får man solgt Balotelli, håber jeg dog at man er lidt mere ambitiøs og kigger mod Lyon og Clement Grenier.
7) Nu fik jeg ham nævnt ligefør, men Balotelli er stadigvæk en mand, som rygtes væk fra Milan. Raiola skulle have stillet det store beredskab i gang for et skifte. Angiveligt fordi han er fornærmet over Lady B’s udtalelser samt syndebuksstatus efter det forfejlede italienske VM. Monaco virker pt. som det mest realistiske set i lyset af Falcaos ønske om en retur til Madrid – denne gang Real Madrid – og at de er en klub, som vil kunne realisere Milans økonomiske drømme samt honorere Balotelli. En afløser er dog svær at pege på. Noget af det indkomne beløb vil skulle benyttes til den resterende del af banen, og derfor anser jeg spillere som Edin Dzeko og Mario Mandzukic som fuldstændig urealistisk, alene af den grund – for ikke at snakke om deres lønninger.
Jeg er egentlig mest i tvivl om Honda og Balotelli. Om Milan virkelig vil af med dem. De resterende, ud fra de rapporteringer der har været, synes som valide punkter til diskussion mellem Galliani og Inzaghi.