Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
@Flying
Jo, synes bestemt at De Jong er blandt de aller bedste i truppen.
I dette tilfælde var det blot for at understrege at jeg godt kan forstå dispositionen med at starte Menez i stedet for SES.

@Lentini
Jeg er nu på ingen måde ude på at hæve Inzaghi over kritik. Der er bestemt masser af ting han kan kritiseres for.
Dette var blot med henvisning til fleres kommentarer om at han på ingen måde er manden til at stå i spidsen for Milan.

Lad os give Pippo tid - jeg er sikker på at han kan være manden der er med til at skabe en ny æra (så snart Berlusconierne får taget sig sammen til at få det stadion projekt på skinner og skabe en bæredygtig økonomi i klubben).
Skrevet af Lentini
Rosso,

Min kommentar var nu heller ikke adresseret direkte imod dig. Det var mere de personer hævdede Pippo var for grøn til at lede Milan. Min anke var at diskussionen omkring andre trænere er tåbelig, men at Pippo ikke er fredet imod enhver kritik. Og Palermo-kampen må han tage ansvar for, som han da også har gjort prompte.

Hidtil synes jeg Pippo har gjort det fint med skønshedsfejl hist og her.

Desuden vælger jeg at se muligheder fremfor begrænsninger og jeg synes ikke der er langt fra vi kan mønstre en interessant start 11´er. Kunne Galliani diske op med en spiller med talent a la Kovacic til midtbanen samtidig med Montolivo returnerer, så vil det slet ikke se så håbløst ud som nogen gør det til. Man kan sagtens finde dygtige spillere uden at ruinere sig selv. Jeg er dog nok lidt forbeholden om Galliani kan andet end erhverve færdige retter.
Skrevet af Lentini
En lille status en fjerdedel inde i sæsonen fortæller vel at Pippo hidtil har gjort et stykke arbejde. Havde Palermo-kampen været vundet, ville jeg endda kalde det godt stykke arbejde.

Det positive må være at Pippo har formået at sammensmelte en enhed, og at Daniele Bonera endelig er kilometervis fra startopstillingen. Desværre er Aléx blevet muskelskadet, og Zapata skulle desuden også have pådraget sin en skade, da han kom ind imod Palermo helt kold, hvilket kan gøre at håbløsheden, Bonera, rent faktisk er med fra start mod Sampdoria. I forhold til Aléx synes jeg han giver ro, selvom Bonera gjorde alt muligt for at forhindre roen på Tardini. Men det er meget påfaldende at Milan ikke har tabt en kamp med Aléx som en del af centerforsvaret – han sad ude med skade mod Juve og udgik desuden hurtigt mod Palermo, og var ydermere ude med skade da Bonera fortsatte hans mareridtshow på Carlo Castellani mod Empoli, hvor vi trods alt kommer tilbage og burde have vendt et truende nederlag til sejr. Han gør ikke meget væsen af sig, hvilket er godt, da fokus er meget på vores centerstoppere grundet den parade af graverende fejl vi har oplevet de seneste sæsoner. Aléx er allerede meget hurtigt blevet den klart vigtigste spiller i det centrale forsvar – og det endda med meget stor afstand.

Galliani holder et meget vågent øje med 22-årige, Fabian Schär, ligesom resten af Europas største klubber, da den talentfulde midtstopper har kontraktudløb til sommer. En meget ung Marlon, 19, fra Fluminense, er også nævnt, men her mener jeg vi er for hurtigt ude. Han skal følges tæt i hans udvikling, men det er en spiller der knap kan præstere 10 kampe under seniorbæltet. Milan har brug for lidt mere garantier end det.

Yderligere kan man så sige at Zaccardo, Mexés, Albertazzi og Armero alle sammen har fået et vink med en vognstang. Trods ingen af dem har været skadet igennem sæsonen, har de første tre nævnte ikke fået et eneste spilleminut, alt imens Armero har fået et enkelt indhop. Agenten til Armero siger dog at colombianeren bliver sæsonen ud i Milan. Det samme kunne jeg forestille mig Mexés gør indtil hans kontrakt udløber, mens Zaccardo nok bliver siddende det næste halvandet års tid, veltilfreds, på bænken. Albertazzi kunne dog godt være en mulig afgang.

Det der skal forbedres er det etablerede angrebsspil, og man forstår Pippo når han glæder sig til Montolivo returnerer. De Jong er blandt verdens bedste opryddere, og det skal ikke være hans job at sætte angrebet – det ligger udover hans kompetencefelt. Der kan man så kigge mod de to altid hårdarbejdende, med intet bundniveau, Andrea Poli og Sulley Muntari. Poli har ikke overblikket, mens Muntari trods sin skudtrussel fra distancen, ofte tager for lang tid fra tanke til handling.

Det er også et område Pippo skulle have gjort opmærksom på overfor Galliani, hvorfor interessen i den 21-årige Lucas Silva, fra Cruzeiro, er støt stigende. En spiller der i lighed med Montolivo, er ganske dygtig til det opbyggende spil. Stærk teknisk og med visioner frem af banen. Vi er naturligvis ikke de eneste der har fået øjnene op for Lucas Silva – senest skulle Ancelotti have rådført sig med vores chefscout i Sydamerika, Serginho, lige nøjagtig med henblik på Lucas Silva. Og det er en parade af storklubber som følger ham tæt udover os og Real Madrid, bl.a. Chelsea, Manchester United, Paris SG og Atlético Madrid, for at nævne nogle stykker. Andre navne nævnt på den position ifbm os er Illarramendi, som glider længere og længere væk fra start-11’eren i Madrid og José Mauri i Parma, som dog i min optik er alt for grøn.

Offensivt kommer meget også fra vores højreside i form af Honda, der har været strålende og Abate, som får alt den plads i verden han vil have og desuden timer sine løb rigtigt nu. Honda har fået mere frihed til at søge ind, hvor han er farligst og lade Abate om at holde bredden, hvilket har bekommet japaneren ganske vel modsat under Seedorf hvor han hele tiden skulle holde bredden, helt ude på sidelinjen. Det i sig selv neutraliserede Honda, så modstanderne knap nok skulle bruge større våben for at stække ham. Det ligner også at Honda har fået ”Elkjær-visen” at angriberne i Serie A skal score mål, før kritikken skal forstumme. Han søger mere målet, men har stadigvæk sit assistspil intakt.

Modsat side mangler det lidt. Bonaventura har en frækhed i sit spil til tider, som jeg godt kan lide, bl.a. illustreret på Sardinien. Men han skal stadigvæk lægge meget på sit assistsspil, og finde sig et bundniveau. Han fleksibilitet og alsidighed gør ham dog garanteret til et ganske forståeligt vellidt medlem af truppen, for Pippo. El Shaarawy har hidtil være noget svingende i hans form, men et eller andet sted er det ganske forståeligt ovenpå den skadesplagede sæson han havde sidste år. I min optik er han dog en af de bedste assist-spillere, vi har, hvorfor jeg ofte gerne ser ham på holdkortet. Der skal dog naturligvis præsteres.

Det kunne ligne at den fedladne Taarabt, har gjort sig meget upopulær i London hos QPR, fordi ifølge medierne skulle QPR have tilbudt Milan hans service. Han har også brugt det meste af dette efterår på at skændes med Redknapp gennem medierne – så grelt at Fernandez måtte gå i medierne og undskylde det mudderkasteri der foregik. Jeg forventer ham egentlig tilbage, fordi selvom Pippo er glad for Niang har han ikke spillet meget, hvilket ikke er sundt for hans udvikling. Jeg kunne sagtens forestille mig et lejemål i vintervinduet, hvorpå Taarabt kommer ind og overtager hans plads i truppen.

Helt fremme startede Menez som lyn og torden, viste sit ypperlige topniveau i indledningen af sæsonen. Jeg synes dog han er gået i stå. De kontinuerlige småskader, han døjer med, kan naturligvis være en del af forklaringen. Selvom jeg skælder ud over Pippo benytter ham, trods hans skader, er det på sin vis forståeligt. Det opbyggende spil halter, hvorfor det opbyggende spil henkastes til enkeltmandspræstationer, hvori Menez har sin naturlige styrke med hans driblinger, pågåendehed og fart. Min anke mod Menez har altid været at der mangler for meget slutprodukt, hvilket er problematikken for tiden. Yderligere er han ikke så hårdtarbejdende som i indledningen, og jeg kan have mine tvivl omkring det er fysikken eller den til tider lade attitude han indeholder.

Pazzo kan ikke ramme en ko i røven med en banjo, og har ikke kunnet det siden hans knæskade der holdte ude i godt og vel et halvt år. Alligevel syntes jeg dog han skulle have chancen, når Torres løber rundt og spiller på injektioner i foden. Jeg synes dog både Torres og Pazzo ser sløje ud. Konens pinlige udbrud i pressen har nok heller ikke hjulpet Pazzos situation, og der spekuleres heftigt i at han allerede kan være fortid til januar, da hans kontrakt løber ud til sommer. Der nævnes både Parma, Sampdoria, Fiorentina etc., og yderligere skulle Galliani holde et vågent øje med Gignac i Marseille og Kramaric i Rijeka. Begge to høvler mål ind på samlebånd, og ikke mindst er de, nok til Gallianis store tilfredshed, kontraktfrie til sommer.

Jeg håber meget på en sejr mod Sampdoria, og generelt at man holder skruen i vandet indtil den lille vinterpause der kommer om halvanden måneds tid. Så kunne jeg godt ønske mig en teknisk dygtig midtbanespiller i vintervinduet – meget gerne Lucas Silva. Og inden vintervinduet må man meget gerne have forlænget aftalerne med hhv. Abate og Nigel de Jong.
Skrevet af Milanbaby
Elskede at se Mastour få debut i aften. En masse smarte træk, fine afleveringer og generelt bare et godt drive med bolden. Ind i mellem så han ud til ikke at kunne følge med tempoet, især hvis han blev afleveret til, men fair nok, han er 16. Synes alligevel han skillede sig ud.
Skrevet af Lentini
Nu så jeg ikke kampen igår - men trods alt positivt at Pazzo fandt vej til nettet.

Der har været lidt røre i andedammen op til kampen omkring Van Ginkel. Hans agent er utilfreds med den mængde af spilletid - eller mangel på samme, hans klient har fået.

Han skulle så have spillet en god kamp igår. Jeg syns hans agent er lidt hysterisk i og med, han har været ude med en skade, og kampen han kom tilbage til var i Verona.

Jeg synes stadig Van Ginkel har noget ekstra at byde på, og så gerne mere tid til ham. Men det er jo Pippos beslutning. Til gengæld irriterede hans agent mig allerede i sommers og nu skvaldrer han op igen. Han er pænt træls, for at sige det på rent jysk.
Skrevet af Milanbaby
Sidder med en konstant frygt for, at der kommer et rødt kort i en ellers mest Milan-domineret halvleg.
Men godt at Shaarawy endelig har fået hul på bylden.
Skrevet af MaggiMagg
bonera med rødt. måske vi holder nullet og vinder næste kamp!
Skrevet af Martinovic
http://www.tv3sport.dk/f…r-san-siro/

Vejen frem hvis vi skal håbe på bedre tider.
Mojn do!
Skrevet af OC
Godt for jer og for Calcio.

Men 48.000... er det ikke lidt underspillet?
La prende Vecino.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det bliver godt for jer og ligaen, når det engang går igennem, men det kommer nok til at gå nogle år inden byggeriet kan starte,det er jo et helvede at få sådan noget igennem dernede.

48.000 lyder måske ikke af meget, men noget af forklaringen skal nok også ses i at tilskuerne ikke ligefrem flokker til kampene, så forstår godt rationalet om at det er bedre at kunne fylde den op i de fleste kampe, fremfor den er halv eller kun 2/3 dele fyldt i de fleste kampe.
Skrevet af Martinovic
Godt for jer og for Calcio.

Men 48.000... er det ikke lidt underspillet?


Havde håbet på 60.000, men jeg mener, vi har et snit på omkring 30-35.000 i denne sæson, så det er måske ikke så tosset.

Uden Champions League kan vi kun fylde San Siro 2-3 gange i løbet af sæsonen.
Mojn do!
Skrevet af Slettet(042125212608)
GM er så også alt for stort for Milan (eller andre Italienske hold for den sags skyld), en kapacitet over 60.000 giver ikke mening sådan som fremmødet er for tiden i Italien. Jeg er ovenikøbet på grænsen til at være af den opfattelse at alt over 55.000 heller ikke giver meget mening.

set ud fra de tal jeg har set pr. kamp for Milan så ligger 48.000 jo i et fornuftigt leje i forhold til det gennemsnitlige tilskuertal.

Skrevet af MILANMILAN
Jeg glæder mig sgu til at se hvad det bliver til.

2-2 mod Sampdoria ude er vel okay, men man føler at det kunne have blevet til mere. Næste gang hedder det Inter, og mod Medel og Bonera ude med karantæne har vi allerede en lille fordel dér. De har på mystisk vis været ringere end Milan, men det skulle ikke undre mig at Milan ikke får fuldt udbytte i den kamp. Lille naive mig der troede vi kunne lande foran Napoli i år. Men de har Higuain og vi har Menez/Torres/Pazzo.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Lentini
For et par dage siden læste jeg, i GDS, at Milan stadigvæk sonderede terrænet og var faldet over nabogrunden til ´Casa Milan´. Der skulle være positive signaler omkring et salg af grunden, med opførsel af et stadion på 50.000 + alt det nymoderne. Men man forudså problemer, som sædvanligt, omkring bystyret og det bureaukrati som kunne følge hvorfor man først forventede "Berlusconi Arena" klar i 2019.

Men at pressechefen nu melder ud - i øvrigt ret offensivt med 2017 som mål, burde indikere at der er fremskred i Barbaras planer. Såfremt det er korrekt må man da konkludere at Barbara er driftig af sind. Alligevel har jeg en vis skepsisme, fordi alting går snegllangsomt i Italien og uden at være bygningsingeniør må man vel omkring sommer/vinter i 2015 forventes at tage første spadestik.

I øvrigt er vi i snak med den tyske defensive midtbanespiller, Johannes Geis fra Mainz. 21 år, profil og har været igennem en stor udvikling siden han skiftede fra Furth i 13. Det lyder spændende, og kunne være en kærkommen forstærkning. Det kunne ligne en afløser for Essien, når hans kontrakt udløber til sommer.
Skrevet af Lentini
I øvrigt synes jeg isoleret set at et point i Genova er et godt resultat. Mest vigtigst fik El Shaarawy meldt sig ind mens Menez også igen producerede et slutprodukt.

Det ville glæde mig særligt, hvis vi klaskede Inter i weekenden. Særligt fordi det måske er det der skal til for at få den evigt kværulante Mazzarri til at kapitulere. Eller ihvertfald sætte ham under voldsomt pres.
Skrevet af Lentini
De Jong er desværre blevet skadet i den hollandske lejr og er tvivlsom til derbyet.

Barbara skulle i sidste uge have smidt et bud på området til stadion. Og selvom der er positive røster så forventes der forhandlinger i langdrag.

Det ligner, der kommer lidt udskiftning over vinteren:

Armero har ikke overbevist Pippo om noget som helst, og skulle være fri til at finde en ny klub. Varmeste emne som afløser er 27-årige Leonel Vangioni fra River. Milan er dog ikke helt tilfreds med de 7mio€ de beder om.

Pazzo snakkes videre, og Kramaric´ 5 træffere i weekenden skulle have toppet vores interesse i ham yderligere.

Suso og Milan snakker - særligt fordi Honda skal til Asian Cup. Liverpool forsøger dog stadigvæk at prakke ham en forlængelse på.
Skrevet af Promo
Googlede lige Kramarić, da jeg ikke lige havde hørt om ham før. Spændende spiller må man sige, og ganske flot målstatistik han holder sig i Rijeka.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Lentini
Ja, det er absolut et gnmsnit der er værd at holde øje på. Men der er dog væsentlig forskel på at spille for Rijeka hvor han er den ubetingede stjerne, til Milan hvor den gængse fan vel aldrig havde hørt om ham før.
Skrevet af Promo
Uden tvivl. Men der er bestemt potentiale i ham. Kiggede også lige lidt på ham på YT, og der var lidt Sheva over ham, omend teknikken ikke helt er der. (Af hvad jeg så)
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Lentini
Det er lidt skægt du nævner Sheva, fordi jeg har tænkt samme tanke. Skulle Kramaric ankomme er det ca på samme stadie som Sheva gjorde det i sin tid.

Forskellen synes jeg dog er Sheva på det tidspunkt havde bevist sit potentiale internationalt i Kiev, hvor han sammen med Rebrov var hyperfarlig. Det mærkat har Kramaric ikke, men jeg er villig til at give ham chancen. Han virker som en klinisk afslutter.
annonce
0