Et nyt navn er begyndt at florere rundt på rygteplan - en gammel kending til Serie A i form af Alessandro Diamanti. Det ligner at man forsøger at dække sig ind, når Honda ska et smut til Asian Cup. Ikke at Diamanti får en op at køre, men har han samme niveau som sidste gang i Serien så kan det nok gå an.
Vangioni, Brozovic og Diamanti, ja ja, det er kun vores kroatiske ven, som får mig lidt op af stolen. Jeg savner lidt perspektiver, og kunne et eller andet sted godt ønske mig en protegé til det centrale forsvar. Éder Balanta i River er stadigvæk spændende, og en alder, hvor han kan formes. Min gode ven fra i sommers, Dória, som røg til Marseille for 5mio€, er røget i unåde. Og det er ikke fordi han har opført sig dårligt, men han bliver ganske enkelt brugt som et statement fra Bielsa overfor ledelsen i Marseille. Den farverige og noget specielle Bielsa var røget helt i flint, da han først fik at vide om Dória-købet da brasilianeren troppede op til sin første træning efter Marseille erhvervede ham i Botafogo. Han har også en alder, hvor vi kan forme ham. Jeg ofrer ihvertfald gerne Zapata for en af de to knægte.
Bertolacci fra dagens modstander, Genoa, synes jeg også har fundet noget stabilitet. Han har altid haft talentet, som en teknisk dygtig midtbanespiller men præstationerne har svinget i øst og vest. Det ser dog ud til at der er kommet til bund i hans niveau nu. Backen, Zappacosta, i Atalanta synes jeg også har noget i sig til fremtiden.