Lige til kampen i går stillede Milan trods alt med en reservespækket midtbane. Det hænder for alle – problemet for Milan er bare at kvalitetsforskellen fra de bedste til de næstbedste er enorm. Jeg tror ikke på at en trænerudskiftning på nuværende tidspunkt, og den skadesliste der bliver præsenteret vil kunne gøres meget bedre af andre trænere.
Dermed ikke sagt at der ikke er kritikpunkter at fyre på Pippo, fordi det er der. Den åndssvage tilbagetrækning efter vi er kommet foran, burde han have lært af. Det er jo ikke bare imod Fiorentina, det er sket, men imod mange andre mandskaber. Han er simpelthen nødt til at stille holdet 10 meter længere frem på banen. At han holder Abate inde, som på trods af en stor kamp led af krampetrækninger er også amatøragtigt. Essien så også træt ud midt i anden halvleg, og selvom Pippo tydeligvis ikke vil benytte Muntari(som man godt kan forstå) er han nødt til at smide ham på banen, fordi han trods alt har noget luft i benene på det tidspunkt. En dødtræt midtbane og catenacchio-stilen holder bare ikke. Det er elendigt håndværk. Udskiftningen af Honda kommer ALT for sent. Hver gang vi fik en omstilling røg den ud til Honda, som så pissede det hele væk med den ene elendige aktion efter den anden – der kunne det have været fint at se Cerci på banen.
Bare alene den elendige pasning Honda sender over imod en helt blank Ménez ved 1-0 er simpelthen skandaløst, og han burde trækkes en månedsløn for sådan en omgang lort.
Som nævnt før kan jeg godt lide Sarris spillestil. Den er for mig meget international med et hidsigt presspil, og målsøgende spil og samtidig ynder han at spille med en regista samt en 10’er, som jeg godt kan lide. Derudover er det ham ikke ubevendt at indstille sig efter sin modstander, som i Milans tilfælde pt. kan være meget nyttigt. Men jeg har da mine tvivl, fordi selvom det er en erfaren træner vi snakker om, så har han ingenlunde nær noget erfaring med en topklub som Milan, hvor politik også er en del af hverdagen.
Men jeg er også i tvivl om Spalletti, Montella etc., og det handler egentlig mest om at der bliver stillet et materiale af spillere til rådighed, som matcher ind i hans spillestil. Bl.a. vil en ansættelse af Sarri i mine øjne betyde at man skal skille sig af med El Shaarawy og Cerci, og det tror jeg ikke sker på nogen måde fordi Galliani er blind på det punkt. Det vil være det samme som at forsøge mase firkanter i et rundt hul, hvis man fx lod Il Faraone spille på toppen. Han kan spille pladsen, bare ikke så godt at hans tilstedeværelse på banen kan forsvares. Cerci heller ikke, og har desuden en mentalitet som Cassano, hvor han kun fungerer som den ubestridte stjerne. Det var han ikke i Roma, Fiorentina eller i Milan, men i Torino, og der er signifikant forskel.