UEFA har brug for klubberne og klubberne har brug for UEFA, og derfor vil det heller aldrig ende i de ekstremer i taler om. En såkaldt lukket Super League med de samme deltagende storklubber hvert år vil i min optik være et kæmpemæssigt søm i kisten for selve fodbolden. Og netop derfor tror jeg heller ikke det bliver til noget.
Fuldstændig enig – min pointe lå mere i at UEFA ikke bare kan diktere kæft-trit-retning-diktatur imod klubberne uden at det får skabt kontroverser.
Man har i CL et garanteret guldæg, der bare vokser og vokser, og en turneringsstruktur der er noget nær perfekt. If it ain´t broke, don´t fix it.
Det kommer nok til ske på et tidspunkt, når man har fundet ud af at Euro League er dødssyg. Det skulle ikke undre mig om der indenfor en overskuelig årrække bliver lavet en udvidelse i turneringen.
Hvilke konsekvenser det får for Milan skal blive interessant at se, men at man undgår straf er nok højest usandsynligt.
Næh, det tror jeg heller ikke der er nogen som vil blive synderligt overrasket over.
"Bl.a. har Ausilio fra Inter fornylig udtalt at Inter, trods sit massive driftunderskud, ikke er i karambolage med den aftale de lavede med FFP"
Sidste år inden Inter fik deres straf for overtrædelse af reglerne, kom der også lignende udtalelser fra Inter ledelsen om at alt var i den fineste orden, og der ingen problemer var i forhold til FFP. Selvom vi ikke kender aftalen Inter har lavet med FFP, så skal du ikke bilde mig ind, at et øget driftsunderskud i den størrelsesorden vi taler om her, er noget man bare lader gå uset hen fra FFP´s side.
Nej, det er da ganske givet at det øgede driftunderskud vil være noget Inter skal diskutere igennem med FFP. Jeg har ikke set Inters regnskaber, og hvor forventningerne er gået galt eller om der har været afsat ekstra udgifter, men det er da absolut noget der skal diskuteres igennem. Eller som Viola siger – Inter skal rejse til Nyon, tie stille mens CFCB snakker, betale en bøde og rejse hjem igen, uden mulighed for indsigelser. Men om hvorvidt, Inter har forbrudt sig imod den gældende aftale de lavede sidste år er jo uvist. Ausilio siger at det har man ikke, fordi det omfattede et transferudgift på 0, hvilket man har overholdt.
"Det er da rigtigt fint, men den korruptionsramte franske fladpande satte sig i spidsen for at stoppe disse vanvittige økonomiske udskejelser. Det har kun taget til, siden FFP blev introduceret"
FFP handler ikke om at sætte en dæmper på forbruget, men om at klubberne skal sætte tæring efter næring om man så må sige. At der så alligevel bliver brugt enorme beløb på spillere og lønninger skyldes jo blot, at de største klubbers indtægter er øget voldsomt de seneste 5 år, og der derfor er råd til det.
Ikke desto mindre var det noget af det, som Platini ville sætte en stopper for ifbm. FFP.
Så har vi selvfølgelig enkelte klubber som f.eks PSG og Man City, der helt åbenlyst overtræder reglerne. Dette er så også blevet straffet. Ikke hårdt nok hvis du spørger mig, men straffet ikke destro mindre. Man er selvsagt ikke i mål endnu, og der bør være langt større kensekvens ved kraftige regelbrud, men man er godt på vej synes jeg.
Her er vi så grundlæggende uenige, hvilket er fair nok. I min verden – når man tænker på den situation som araberne overtog de to pågældende klubber, og det ambitionsniveau de udstak i forbindelser med køb af disse klubber, så ville man kollidere med FFP.
Det omsætningsniveau de to pgl. klubber havde på overtagelsestidspunktet og skulle nå for at være i europæisk topfodbold, var på ingen måde realistisk uden at pumpe voldsomme summer i klubberne, fordi ingen af dem har en synderlig stor global klang som man kunne leve på, deraf lidt ekstra løn til spillere der skulle hentes for at kompensere, nøjagtig som kineserne gør pt., fordi ingen tager til Kina af sportslige ambitioner. Den globale klang skulle skabes, og den letteste vej derigennem er at finde noget der giver genklang - genklang giver Zlatan Ibrahimovic bl.a., og han er uden tvivl en enorm guldfugl i det parisiske trods hans alder.
Nu var jeg loren over ham sidste sommer, men denne sommer ville jeg ikke tøve med at tage ham til Milan fik man chancen.