Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af OC
Hvad mener du selv chancerne er for, at Suning lader deres helt store prestigekøb og en af Brasiliens største talenter sidde og rådne op på bænken?


Hvorfor blander du taktiske dispositioner og overvejelser fra de Boers side med Sunings beslutninger med henblik på salg/køb? Det er jo pærer og æbler.
La prende Vecino.
Skrevet af Rossoneri
Fordi det går rygter om at Pioli ej hellere ser ham som del af hans startopstilling.

Barbosa spille jo primært højre wing. Her har han den "lille" udfordring at Inters trup også omfatter en af Piolis absolutte favoritter i form af Candreva. Derfor må han antages at blive henvist til bænken.

Det er næppe noget spilleren selv vil acceptere.

Det hele bunder naturligvis i flere amatøreagtige cirkusnummre på transfermarkedet, udført af de nye kinesiske ejere. I direkte modsætning til ønsker og planer fra den sportslige ledelse og træneren.

Derfor er der tale om [indsæt to ens frugter her]
Skrevet af OC
I direkte modsætning til ønsker og planer fra den sportslige ledelse og træneren.


Jamen er vi så ikke også ude i et scenarie, hvor Suning bestemmer det meste? Om det så huer træneren eller ej? Hvoraf trænerens dispositioner, i dette tilfælde, er fuldstændigt ligegyldige?

Så skærer vi lige helt ind til benet, og tager den lige en gang til for Prins Knud;
Hvad mener du selv chancerne er for, at Suning sender deres helt store prestigekøb og en af Brasiliens største talenter afsted til klubbens ærkerivaler?

Her har han den "lille" udfordring at Inters trup også omfatter en af Piolis absolutte favoritter i form af Candreva.


Yderst spændende udlægning af Pioli/Candreva-forholdet i øvrigt.
La prende Vecino.
Skrevet af Rossoneri
Jamen er vi så ikke også ude i et scenarie, hvor Suning bestemmer det meste? Om det så huer træneren eller ej? Hvoraf trænerens dispositioner, i dette tilfælde, er fuldstændigt ligegyldige?

Nej (?!)
Du kan vel selv se tallene for hvor meget spilletid Barbosa har fået.

Så skærer vi lige helt ind til benet, og tager den lige en gang til for Prins Knud;
Hvad mener du selv chancerne er for, at Suning sender deres helt store prestigekøb og en af Brasiliens største talenter afsted til klubbens ærkerivaler?

Det er svært at sige. I første omgang skrev jeg at han ville passe perfekt ind i vores system. Jeg har egentlig ikke udtalt mig om muligheden for at hente ham.
Jeg ser dog ikke rivaliseringen som en større forhindring. Det har det ikke været tidligere.

Spørgsmålet er snarere om Inter reelt er interesseret i at sælge. Det må tiden vise.
Men man kan jo gisne om at klubben nok ikke er interesseret i at have så dyrt et indkøb siddende på bænken. Det samme gør sig selvfølgelig gældende i endnu højere grad for spilleren selv.
Dét tilsammen, kan gøre det plausibelt.

Yderst spændende udlægning af Pioli/Candreva-forholdet i øvrigt.

Hvad synes du der er spændende ved det?
Candreva var skuffet over ikke at blive valgt som anfører.
Det ændrer ikke på at han samtidig var en af de mest brugte spillere i Piolis godt to år i hovedstaden.
De fleste medier spår da også at Candreva bliver Piolis foretrukne valg i Inter.
Skrevet af OC
Nej (?!)
Du kan vel selv se tallene for hvor meget spilletid Barbosa har fået.


Med henblik på et salg. Det er jo hele tiden det, jeg har anfægtet. Kom nu ind i kampen.

Jeg har egentlig ikke udtalt mig om muligheden for at hente ham.


Nej, ikke eksplicit - men der må da være en grund til du nævner ham og situationen med manglende spilletid. Ellers kunne jeg (og du sikkert også) nævne en hel del spillere, som ville være endnu bedre til jeres højrefløj end Barbosa, men hvad er pointen med det?

Sidste indspark for mig i denne diskussion må blive, at det ikke kommer til at ske. Hvis han forlader truppen bliver det i første omgang på lån - og ikke til Milan. Andet skridt er naturligvis et salg - og igen kan jeg ikke se for mig, hvorfor man skulle vælge at sælge til Milan, frem for de andre storklubber der ville stå klar med åbne arme.

Hvad synes du der er spændende ved det?
Candreva var skuffet over ikke at blive valgt som anfører.
Det ændrer ikke på at han samtidig var en af de mest brugte spillere i Piolis godt to år i hovedstaden.
De fleste medier spår da også at Candreva bliver Piolis foretrukne valg i Inter.


Der er vel forskel på at være Lazios bedste spiller igennem en længere årrække (og dermed førstevalg til hans foretrukne position), og så til at være trænerens favorit.
Rapporterne gik på, at forholdet var utrolig anstrengt mellem træner og spiller, efter Candreva blev forbigået med hensyn til anførerbåndet.
La prende Vecino.
Skrevet af Rossoneri
Med henblik på et salg. Det er jo hele tiden det, jeg har anfægtet. Kom nu ind i kampen.

Måske du skulle besvære dig med at læse det du selv har skrevet, når nu du har så svært ved at huske det.
Jeg spurgte dig hvor sandsynligt du mente det var at de kinesiske ejere ville se en dyrt indkøbt spiller "rådne op" på bænken. Dertil svarer du:
Jamen er vi så ikke også ude i et scenarie, hvor Suning bestemmer det meste? Om det så huer træneren eller ej?
Det er naturligvis forkert, da træneren (FdB) jo netop ikke har brugt Gabigol. Det samme ventes at være gældende for Pioli.

Herudover var dit argument at Inter bestemt ikke ville sælge til Milan. Det må jo være udtryk for uvidenhed da historien har masser af historier om spillere der er skiftet mellem de to klubber.

Nej, ikke eksplicit - men der må da være en grund til du nævner ham og situationen med manglende spilletid. Ellers kunne jeg (og du sikkert også) nævne en hel del spillere, som ville være endnu bedre til jeres højrefløj end Barbosa, men hvad er pointen med det?

Pointen er (som jeg jo netop skrev i mit første indlæg) at der går rygter om at Gabigol potentielt skulle være på markedet. Skulle dette være tilfældet, ser jeg ham som lidt af en drømme-signing.
Med baggrund i situationen omkring spilletid, ser jeg det ikke som usandsynligt at han bliver sendt videre.

Sidste indspark for mig i denne diskussion må blive, at det ikke kommer til at ske. Hvis han forlader truppen bliver det i første omgang på lån - og ikke til Milan. Andet skridt er naturligvis et salg - og igen kan jeg ikke se for mig, hvorfor man skulle vælge at sælge til Milan, frem for de andre storklubber der ville stå klar med åbne arme.

Hvilke storklubber taler vi om her? Det eneste rygte jeg har hørt i dag, er at han skulle udlejes til Empoli. Det kan selvfølgelig være at vi har lidt forskellig opfattelse af begrebet "storklub".

Der er vel forskel på at være Lazios bedste spiller igennem en længere årrække (og dermed førstevalg til hans foretrukne position), og så til at være trænerens favorit.
Rapporterne gik på, at forholdet var utrolig anstrengt mellem træner og spiller, efter Candreva blev forbigået med hensyn til anførerbåndet.

Jeg har ikke hørt at Pioli skulle have en anstrengt forhold til Candreva.
Tilbage står dog det som du selv bekræfter; at Candreva var en nøglespiller for Pioli. Det forventes som sagt at han vil være det igen (og dermed henvise brasilieneren til bænken).
Skrevet af Lentini
Hvad så med Berlusconi og hans tossede "All Italien Project" Det er svært ikke at forestille sig at han sidder og håber på at Kineserne fucker handlen op, og han bliver 100 mil rigere samt kan tage hele æren for at have redet Italiens landsholds fremtid.


Mon ikke tanken har strejfet ham i nostalgiske øjeblikke? Det kan man snildt forestille sig, og derudover kan man ikke fortænke ham i det. Det må være en mærkværdig situation at befinde sig i – and what a ride! Som sådan betvivler jeg ikke hans kærlighed til klubben. Men samtidig betvivler jeg heller ikke at hans ærinde med AC Milan også har været brugt til egen vindings skyld i andre henseende. Det har han så heller ikke gjort meget for lægge skjul på.

For min part bliver og forbliver det et had/kærligheds-forhold til den kære Berlusconi.

Om vi ligefrem redder landsholdets fremtid, synes jeg nok er at tage munden for fuld på nuværende tidspunkt. Der er blevet sagt utrolig mange ting de senere år i Milan, med skiftende strategier heraf. Hvis det her vitterligt er en ud- og gennem-tænkt strategi, hvilket jeg faktisk betvivler den er, fordi det skulle undre mig at vi pludselig er blevet så snedige indenfor strategiplanlægning, så er det en strategi som er tvunget af omstændighederne. De økonomiske omstændigheder. Og hvad sker der når kineserne kommer til?

Personligt kunne jeg da godt tænke mig at man fortsætter af den linje, hvor unge italienske spillere prioriteres, fordi jeg er konservativt indstillet omkring fodbolden, og er af den mening at italienske hold burde være italiensk inspireret på deres nationalitet(Inter undtaget grundet historik). Og sådan burde det være i alle lande – men det er et sidespring. Jeg så da gerne man fiskede den unge Lorenzo Pellegrini i Sassuolo og tør at tage Patrick Cutrone op på A-holdet til næste sæson selvom han godt kan spille endnu et år på Primavera-niveau. Og vigtigst af alt – har tålmodighed med de unge spillere, selvom man skulle blive guldrandet med dubloner fra det asiatiske rige.

Jeg bliver sgu ærlig talt en anelse nervøs og lettere skræmt, når man ser hvordan kineserne har lagt fra land i den anden bydel. Jeg vil gerne frabede mig eksterne konsulenter, som fx Kia, der udelukkende er der for egen vindings skyld, og sjovt nok synes at de bedst egnede spillere, alle sammen kan findes indenfor hans eget klientel. Det er simpelthen ødelæggende for den sportslige ledelse, at der sidder en ekstern konsulent og vejleder ejerne, på områder hvori man selv indeholder en ekspertise internt. Eller i hvert fald har ansat folk i stillinger, hvori denne ekspertise skal indgå, som en del af kompetencesættet – ellers underminerer man sin egen sportslige ledelse, og hvem har interesse i det?

Jeg håber, og det er med en fed streg under håber, at Sino-Europe har gjort klogt i at alliere sig med Marco Fassone, som den nye kommende CEO, og rent faktisk udnytter hans mangeårige kendskab indenfor italiensk fodbold, og den italienske kultur, med forhistorie i Juventus, Inter og Napoli. Dermed holdes vidensudveksling og meninger internt, hvor alle har en interesse i at Milan bevæger sig den rigtige vej uden der sidder eksterne konsulenter med forstyrrende hensigter, med ved bordet.

Faktisk gad jeg godt at vide, hvordan pokker Marco Fassones navn pludselig er poppet op i alt det her? Hvordan kom han i spil – og blev udvalgt til rollen som ny CEO i Milan?
Skrevet af Lentini
Ift til eksterne konsulenter kan man også frembringe Valencia som et skræmme eksempel hvor Jorge Mendes har hånden langt oppe i røven på Peter Lim. De har også haft deres uro internt i den sportslige ledelse fordi Mendes har hvisket meget i øret på Lim. Mener sportsdirektøren eller den tekniske direktør forlod sit job pga den "larm" Mendes lavede i klubben.

Jeg vil for alt i verdenen gerne slippe for ekstern "ekspertise" fremlagt af en såkaldt superagent.
Skrevet af Rossoneri
Nå, nu synes det at ét af sommerens skøre "indkøb" er på vej videre. I hvert fald bekræfter Vangionis agent at der forhandles om at forlade Milan og at Sevilla har vist interesse.

De seneste dage, har jeg læst en del omkring Roger Guedes. Hans egen agent har udtalt at der skulle være "konkret interesse" (hvad det så end betyder) fra både os og Inter, mens Barcelona også var imponeret over hans kunnen da de synede Gabriel Jesus.

Jeg har fået set lidt video af ham og han virker som en rigtigt spændende spiller. Hurtig, kan spille på begge kanter og meget målsøgende. Og med et prisskilt på 15M EUR, håber jeg da at det er en spiller vi forsøger at hente.
Skrevet af Lentini
Den kære Belotti gør ikke meget for at fjerne min begejstring for ham. Jeg vil meget gerne se ham i en Milan-trøje.
Skrevet af Rossoneri
Det kan jeg satme godt forstå. Det ville være rigtigt spændende at se ham trække i trøjen.
Ikke mindst fordi han virker både professionel og ydmyg - noget der i fodboldverdenen vel nærmest er lige så sjældent som en énhjørning.

At han så er passioneret Milan-fan, gør ikke sagen værre.

Jeg frygter dog at vi ikke kan matche den pris Torino vil have for ham.

Og så sender jeg i øvrigt et pulverbrev til FIGC hvis Romagnoli er ude i derby´et.
Skrevet af Lentini
Så meget kan Torino heller ikke presse citronen.

Det er også genialt at Romagnoli flere gange tager sig til lysken i løbet af første halvleg, uden der blir gjort noget ved det. Spilleren har et ansvar, men de er som regel skygget af deres lyst til at spille.

Send brevet til Ventura også. Jeg foragter ham næsten ligeså meget som lade Nicolai Jørgensen på det danske landshold.
Skrevet af Lentini
Årh hvor blir man hurtigt træt af Raiola og hans evige ævleri trods Donna igår slog fast at han vil blive. Man blir lidt træt i hovedet nogle gange over agenternes leflen i medierne med deres åbenlyse agendaer. Donna skal nok få en kontrakt som svarer til hans betydning for holdet.
Skrevet af Lentini
Nu har kriblen i maven til Madonnina ramt mig. Måske fordi jeg hørte en dansk podcast på vej til arbejde, som handlede om noget så sjældent som italiensk fodbold. Til interesserede kan den findes på mediano og omhandler weekendens Milano-derby.

Føromtalte kriblen kommer altid nogle dage inden lige netop den her kamp. Af en eller anden grund betyder den mest for mig personligt, selvom Juve-kampene også er vigtige. Tror ikke det helt forholder sig sådan i Inter-lejren, hvor hadet til Juventus er så meget større end det er til os. Selvom vi nok ikke er at finde øverst på popularitetsskalaen.

Ift kampen bekymrer Romagnolis skade mig helt ufattelig meget. Hvis man da bare havde en troværdige afløser - men ham kan vi kigge langt efter.

Det kunne være super fedt med en sejr fordi vi så bider os fat i toppen en tredjedel inde i sæsonen, mens Inter vil være som en groggy bokser i 10.runde på randen af knockout. Nu har jeg naturligvis jinxet det tilpas meget om ønskescenarier at nogen anden må lave et antijinx.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg både glæder og gruer mig. Sidstnævnte fordi I er klare favoritter, men det er jo trods alt også en Madonnina.

Du har i øvrigt ret: D´Italia vægtes højere end Madonnina hos os - I er jo simpelthen for søde til at vi kan hade jer ;)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@FD
Ja, man må vel nok sige at det er et af de mest venligsindede derbies der findes :)

Når det kommer til favoritværdighed er jeg dog ret uenig med dig. Primært af to grunde.

For det første er der vist bred enighed (ikke bare i dette forum) om at Inter har underpræsteret voldsomt ift materialet. Jeg kan sagtens se nogle problemer med rod i den sportslige ledelse, en dårligt sammensat trup (tænk sig at man kom til et punkt hvor man som Milan-fan kunne tillade sig at sige det om andre) og generel mangel på hieraki på holdet.
Summen af alt dette, gør naturligvis at man kan tvivle på resultaterne over en hel sæson.
Men her taler vi én kamp hvor 22 mand skal på banen. I min optik er jeres trup bedre end vores.

Mit andet argument går på at det jo netop er et derby. Selvom Juve kampene betyder mere, betyder denne fantastisk meget. Og mon ikke alle i og omkring Inter ser dette som en fantastisk mulighed for at "relancere" sæsonen?
For mig at se har I "alt" at vinde og ikke lige så meget at tabe.
Derbies lever deres helt eget liv, uafhængigt af formkurver m.m.

Mit eget personlige (og måske lidt kedelige) bud er at det ender uafgjort på søndag.
Skrevet af Flying Dutchman
Ja, man må vel nok sige at det er et af de mest venligsindede derbies der findes :)

I allerhøjeste grad - det er det også nødt til at være, da man jo i Milano jo ofte har familiemedlemmer på begge sider af hegnet. Det har så (heldigvis) også smittet af på resten af verdens Milanisti og Interisti. Det er fedt!

Med hensyn til favoritværdighed, så har du da helt sikkert en pointe i, at Inter på papir har et bedre hold - men det betyder bare intet, når det ikke fungerer på banen, hvilket det ikke har gjort indtil videre. Der er meget der taler for jeres favoritværdighed: I er ind i en god stime og periode, I har en træner med en klar filosofi og som har haft fornøjelsen af at kunne indføre dette over de sidste par måneder og så er det ikke jer der skal bruge tre point (det er du også lidt ind på), hvorfor I kan efterlade bolden til os og stille jer forholdsvist dybt. Hvis de sidste fem sæsoner har lært os noget, så er det, at vi er vanvittig ringe mod hold, der efterlader initiativet til os og spiller på omstillingen. Det må Montella have luret...

Selvfølgelig er det en derby, og det lever sit eget liv, men som øjebliksbillede, er I relativt komfortable favoritter - selvom jeg kan se, bookmakerne ikke er helt enige i det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini
Målt på stilling og formkurve etc ligger favoritværdigheden i den rød-sorte del af byen, omend klare favoritter nok lige er at presse den en del. Det er dog sjældent en god ting at være favorit i netop dette opgør.

Inter viste jo, i en svær periode, at man kunne stramme sig an imod Juventus i en kamp man vandt. Og det bringer jo hoved præmissen omkring derbys har sit eget liv på banen, fordi der er en anden indgang til kampene, specielle som disse.

Jeg køber ikke præmissen at Inter ikke har noget at tabe. De har alt at tabe. Det er en must-win-kamp imod en rival de ikke havde kalkuleret med skulle ligge 8pta foran dem i tabellen - faktisk tror jeg ikke de havde kalkuleret med Milan som en CL-rival. Ihvertfald ikke på niveau med Roma og Napoli.

Ausilio snakker om CL-kval, og det forstår man med det budget man har hamret på benene til indeværende sæson. Det her skulle være sæsonen hvor man igen indtog en plads i top 3. De er max presset i Inter, fordi sæsonen er nær løbet dem af hænde midt i november måned. Så kampen er bestemt ikke gratis for Inter. Så er der floskler som at sæsonen er lang, bla bla bla, hvilket bliver forvrøvlet når Inter ikke har ramt tonerne så langt i turneringen. Hvorfor skulle de fx i tilfælde af et nederlag pludselig finde melodien - indhente 11,12 pts på Roma og Milan samt overhale 6-7 ekstra hold? Det vil være mageløst. Og mageløst af den grå novelle Pioli på bænken. Og nu har jeg så jinxet den endnu en gang...
Skrevet af Pirlo21
https://m.facebook.com/milandanmark/...ce=48&__tn__=E

Lad os håbe romagnoli bliver klar, ellers er det en perfekt opstilling. Disse spillere har størst skyld i at vi ligger, hvor vi ligger i tabellen.
Glæder mig som en lille dreng til kampen :)
Skrevet af Lentini
Jeg får det næsten fysisk dårligt ved at se Gustavo Gomez´ navn. Specielt når han skal kontrollere Icardi og endnu værre - når manden skal skille sig af med bolden. En sydamerikansk udgave af Martin Laursen.
annonce
0