Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Lapadula er ligesom så mange boksangribere, vi har haft. Giv dem bolde at arbejde med i feltet, så skal de nok score.
Mojn do!
Skrevet af Acheron 3
Det er uden tvivl en kunst i sig selv at stå det rigtige sted gang på gang, men kønt har det ikke været nej. Til gengæld høster i point i stort set hver kamp, og den stabilitet kan blive rigtig meget værd gennem en hel sæson.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Lentini
Flot Locatelli !! Nu røg Kucka i karantæne din kæmpe idiot.
Skrevet af Martinovic
Det var torskedumt. Kuckas fysik kunne vi godt have brugt mod Roma.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Hold da fast en rædderlig kamp og hvilken forløsning.
Skrevet af Martinovic
Meget andet end de tre point er der ikke at glæde sig over.
Mojn do!
Skrevet af Fossa dei Leoni
Hvorfor er det Locatellis skyld at Kucka røg i karantæne? Det er satme skidt, hvis han er væk. Bonaventura når vel ikke at blive klar til Roma, vel?


Lapadula er Italiens svar på Jamie Vardy.
Skrevet af Lentini
Fordi Locatelli smider bolden et idiotisk sted fordi han smøler i sin afvikling hvorfor Kucka må gå til værks for at rode teenagerens kastanjer ud af ilden. Det kostede et gult og karantæne mod Roma.

Edit: Hvis Lapadula bare havde halvdelen af Vardys fart.
Skrevet af Martinovic
De næste to kampe kommer til at give et fingerpeg om, hvad vi kan sigte efter i denne sæson. Kan vi få minimum tre point i de to kampe, vil det være fint.
Mojn do!
Skrevet af Fossa dei Leoni
Well, så vinder vi ikke i Rom, den er stensikker.

Den her kamp viste med alt tydelighed at vores bredde er det største problem, bliver en af vores start 11er skadet, så er vi alvorligt på den. Lad os starte med Bertolacci inde, han kan ikke gøre det dårligere end Pasalic.
Skrevet af Pirlo21
Sådan, så vigtigt med 3 points. Fortjent nok, selvom vi spillede en skidt kamp.
Skidt med det brændte straffespark og bagefter havde vi det svært, men et par fornuftige indskiftninger gjorde heldigvis en forskel. Dog var det dumt at bringe kucka i spil af Montella, hvorfor ikke sætte poli ind! Så dumt
Skrevet af Scotty
Nogen der har styr på hvornår kampprogrammet fastsættes endeligt for anden halvdel af sæsonen? Overvejer at se lokalopgøret i Påsken og evt. kombinere den med en anden kamp samme weekend..
Skrevet af Rossoneri
Jeg vil nærmest kalde det et mirakel at vi befinder os i Top3 - og jeg har meget svært ved at se at det skulle holde ved.
Det er selvfølgelig glædeligt at vi hiver de tre point i dag - den slags kampe havde resulteret i ét eller ingen point sidste år.
Men omvendt så mangler vi i den grad også at imponere som hold.

Vi har nogle overordnede og ikke mindst individuelle udfordringer, som nødvendigvis må løses, såfremt vi skal i det bedste selskab igen.

Først og fremmest må vi sige at midtbanen er et kæmpe problem. Der er ingen tvivl om at Locatelli er fremtidens mand og går en fantastisk fremtid i møde forhåbentlig hos os.
Men han er alt for uerfaren og tager for mange chancer, der desværre ofte udmunder i fejl.
Savnet af Montolivo er ganske stort.

Dilemmaet er så - skal man satse på ham (Locatelli) eller skal man finde en starter til pladsen (og hvad vil det gøre ved hans udvikling og ikke mindst lyst til at blive i klubben).

Det ligner også en svær øvelse at finde de to rigtige 8ere.

Kucka passer ganske enkelt ikke på beskrivelsen. Dertil er han alt for dårlig med bolden.

Pasalic ligner ikke en umiddelbar løsning - han er, ligesom Locatelli, alt for uerfaren. Udover målet, var han jo fuldstændig usynlig i dag.

Sosa viste egentlig i dag nogle af de elementer der efterspørges. Arbejdsomhed, god på bolden, fin teknik og tilbyder sig hele tiden.
Problemet er bare at han kun gør det i perioder og i andre smider han lette bolde væk, slår upræcise afleveringer m.m.

Matí Fernandez er det svært at gøre sig klog på - ikke mindst fordi han har spillet så lidt.
Synes han har gjort det ganske fint i de kampe han har været med i, men som så ofter før, er hans problem, hans fysik (både ift skader og på banen).

Og så er der naturligvis Bonaventura - men spørgsmålet er om han på langt sigt er tiltænkt en plads der. Det kunne meget vel ændre sig når vinduet åbner i januar.

Bertolacci ved jeg ærligt talt ikke hvad jeg skal forvente mig af. Han kunne jo egentligt godt være en Montella-type. Men jeg ser ham i bedste fald som backup.

Det betyder med andre ord at vi reelt står og mangler et sted mellem en og tre startere, afhængigt af hvordan man vurderer ovenstående.

For mit vedkommende tror jeg egentlig på at Matí og Sosa kan dække den ene 8er. Jeg ser dog rigtigt gerne et nyt indkøb med både fysik, teknik og overblik. Den slags er desværre ikke sådan lige til at finde og når man gør, er det normalt en dyr affære.
Spørgsmålet er om man fx kunne have tiltro til Bazoer. En ung spiller (og her modsiger jeg mig selv en smule), men han er omvendt en spiller med en del erfaring.
Han har i hvert fald ovenstående egenskaber.

Så kommer vi til angrebet.
Jeg tror snart det må være evident for de fleste at Niang ikke skal spille wing. Han har aldrig rigtigt fungeret på den plads.
Han mister alt for mange bold og hans styrke ligger bestemt ikke i at sætte en modstander af - godt illustreret af at han i dagens kamp mister bolden seks gange og ikke lykkes med én eneste dribling.

Jeg tror egentlig heller ikke det har været Montellas ambition af Niang skulle spille der. Det har været en nødvendighed, for at få kabalen til at gå op.

De fleste (inkl. vores kære træner) havde nok regnet med at Bacca havde forladt klubben i sommer.
Dermed havde man Bonaventura til wingen og Niang som 9er. Det skete som bekendt ikke og dermed var Montella nødt til at ryste posen.
Spørgsmålet er så om ikke det meget vel kunne være scenariet efter januar.
Ovenstående ville i øvrigt også give bedre mening ift antallet af midtbanespillere i truppen.

Og så mangler vi - som så mange gange nævnt - alternativer til tridenten. Heldigvis har Suso vist rigtigt højt niveau i de seneste kampe. Men man gruer jo for et scenarie hvor han bliver skadet.

Sidst, men ikke mindst, så lukker vi for mange mål ind. Ser vi på Top10 i ligaen, er det kun Inter der har lukket flere mål ind.

For mig at se, skal forklaringen først og fremmest findes hos vores backs.
Virkeligheden er at alle de fem backs vi har, klart er bedre fremad banen. Derfor er løsningen nok ikke at finde fem nye backs.
Vi skal også være glade for at have spillere der kan deltage i offensiven, selv fra dybere positioner.
Det er essentielt i moderne fodbold.

Men det er omvendt klart at vi må forholde os til dette faktum og ikke mindst sikre at vi kompenserer for det.
Der findes vel generelt tre løsninger: at lade 6eren have mere defensivt ansvar, at de to 8ere bliver bedre til at aflaste forsvaret eller helt at bytte 6eren ud med en ekstra forsvarsspiller.


Skrevet af Bishop
Jeg synes det er et smule underligt når du skriver at Niang ikke kan fungere på kanten han har da spillet masser af gode kampe i indeværende sæson. Og Sosa, hvad har han vist der skulle berette til en fast plads på midten?


https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
A hva? Hvorfor er backs nu problem?

Du kan i øvrigt være ganske sikker på at Loca har instrukser om at dække af i angrebssiden i tilfælde af kontra. Det er børnelærdom - at positionere sig korrekt flest gange muligt kommer med tiden.
Skrevet af Rossoneri
Backs har vel hele tiden været en del af udfordringen. De har meget offensive roller, hvorfor de naturligvis ofte bliver fanget fremme i banen.
Målet i dag er jo et glimrende eksempel, hvor vi kommer i undertal fordi De Sciglio har været med i et angreb.
Vi kan jo næppe kræve at de skal være på flere steder på samme tid.

Det er meget tydeligt at dette er en af Montellas kæpheste.
Nok også derfor at han ofte i sine tidligere klubber har spillet med tre i bagkæden.

Og jeg kan virkeligt ikke se at Locatelli skulle have instrukser på at blive tilbage. I så fald er han dårlig til at høre efter.
Skrevet af Lentini
Du kan jo se målet de laver. Loca er i angrebssiden og skal desuden, udover at dække den side også være spilbar. Så let er det ikke altid at positionere sig, når det skal balanceres.

Derudover er det igen fuldstændig ligegyldigt om du spiller 4-4-2, 4-3-3, 3-5-2 osv., for når du har så ringe teknisk omgang med bolden som tilfældet er idag vil fu uanset blive fanget i kontraer.
Skrevet af Rossoneri
Ja, problemet er selvsagt ikke ensidet.

Men det ændrer ikke på at offensive backs, selvsagt, efterlader sårbarheder.

Noget som vi desværre ofte har måtte sande.
Du har selv flere gange advokeret for at rykke Locatelli frem som 8er. Det mener jeg kunne være en OK løsning.
Skrevet af Pirlo21
@Rossoneri
Det er altså ikke fordi jeg ønsker at være uenig med dig altid. Men igen må jeg bare erkende at jeg er meget uenig i dine betragtninger.
Hvorfor er det et mirakel at vi ligger på en delt anden plads? Det kan jeg ikke se, jeg er enig i at vores spil ikke er fantastisk. Men igen i dag, er da der ingen der kan påstå det er ufortjent at vi vinder. Vi spillede ikke godt, men var da bedst og vinder helt fortjent.

Din påstand om at vores backs er et problem kan jeg ikke følge, vi har i mine øjne 4 dygtige backs, hvor to af dem kan udvikle sig til stjernebacks.

Ang midten, så har vi da netop fundet balancen med Locatelli, Kucka og Jack. Det er ikke en perfekt midt og vi er ikke dygtige nok endnu til at kontrollere en kamp - men balancen er der og det er det vigtigste.

Monty må jeg indrømme jeg på ingen måder savner, hans skade var forfærdelig. Men personligt vil jeg til hver en tid fortrække vores unge Locatelli som er mere end en boldflytter. Locatelli er heller ikke så pokkers bange for at lave en fejl, han tør at spille den svære bold og gør det stadig med omtanke. Nuvel han har stadig en del at lære og her havde det været fint at have Monty som reserve. Men vores midt er blevet bedre med Locatelli som styrmand end med Monty. Det er faktum, resultaterne taler for sig selv.

Niang er i et form dyk, men at påstå at han ikke har fungeret på kanten - er jo noget være sludder - undskyld mig!

Skrevet af Martinovic
Mirakel er måske lige i overkanten, men det vil være en kæmpe sensation, hvis vi ender i top3 med det hold.

De foregående sæsoner har vi været langt efter, og jeg ser stadig Napoli og Roma værende et niveau over os.

Milan skal fortsætte med at tage en kamp ad gangen og skrabe så mange point sammen som muligt for at lægge pres på de andre hold.
Mojn do!
annonce
0