@ Rossoneri
Jeg medgiver at kritikken kan være for hård af Berlusconi og Fininvest, og der kan hurtigt gå sport i den for medierne med at kritisere allermest. La Repubblica lægger jo bl.a. sjældent fingre imellem når noget involverer Berlusconi.
MEN vi nærmer os 3 år snart i denne salgsproces – det er ekstremt lang tid for en overtagelsesproces. Jeg mener gennemsnittet for et sådant salg ligger i omegnen af ti måneder, og der snakker vi fra den spæde start til underskrivelsen af den endegyldige kontrakt. Det bliver en tand for trivielt, når det altid er alle andres skyld at handlen ikke går igennem.
Mht. Bee Taechaubol, så syns det mere og mere tydeligt i kølvandet på den affære, når man læser flere finanstidende igennem efterfølgende at det kinesiske krak blev brugt ganske belejligt, som undskyldning for Mr.Bee, fordi han ganske enkelt ikke lå inde med alle de garantier, som han havde hævdet. Efterfølgende den fiasko, tog Fininvest også konsekvensen af deres egen utilstrækkelige kompetencer indenfor feltet og kontaktede USA´s største og meget velrenommerede indenfor feltet, Galatioto Sports, for at få dem til at finde seriøse pengestærke investorer til Milan.
Det som jeg personligt klandrer Fininvest for nu, er hvordan man har tilladt SES at skabe en fond, hvor investorer kan komme og gå som det passer dem – helt op til få timer inden underskrivelsen. Hvordan kan man tillade en situation hvor køber pludselig står uden 180mio€, uden konsekvens fra parterne som hoppede fra?
Det synes jeg er en sær konstruktion, fordi så har du ingen garantier. Og med tanke på det forløb Fininvest var igennem med Bee undrer det mig meget at Fininvest tilsyneladende ikke har taget højde for det. Men nu har de trods alt også brugt Lazard, Rothschild etc. som rådgiver, så jeg vil formentlig ligne en kæmpe klaphat i en diskussion med eksperter på området.
At investorer foretrækker at have skjult identitet finder jeg ikke odiøst. Men ikke pga. at de skulle være diktatorer eller andet spændende politisk, men nærmere fordi de fleste af dem formentlig er børsnoterede selskaber, som derfor vil være underlagt lovgivning deraf.
Personligt syns jeg det er fint nok at Berlusconi har haft intention om at være ”vanskelig”. Forstået på den måde, at visse krav skulle opfyldes for at man overhovedet fik mindste mulighed for at erhverve sig klubben. Men det bliver for politisk for mig når han smider specifikke beløb på bordet, som fx de 350mio€ over en 3-årig periode. Hvorfor skal han blande sig i det? Og selvom man har den sum af penge, kan de jo forvaltes på forskellige måder, hvorfor beskrivelsen også blev noget a la ”investeringer i holdet” som kan betyde mange ting, ikke bare specifikt mercatoen som jeg, uden at vide det, mistænker for at være Silvios oprindelige mening. Det bliver for politisk i mit hoved, fordi så kan Silvio gå ud og vifte med 350mio-kortet i det offentlige mens han kræver sin hyldest, og det giver jeg ærlig talt ikke meget for. Derudover har Galliani vist hvordan man hurtigt brænder knap 100mio€ af, uden at opnå andet en minimal fremgang selvom han forsøgte at råbe ”med 100mio skal der være forskel” op – det er jo igen forvaltningen af pengene som er vigtigt.
Ellers enig i sidste afsnit. Et salg er nødvendigt for at kunne fortsætte en genopbygning af klubben, og samtidig holde på det fåtal af profiler vi har i klubben for nærværende.
Svar
