@ Viola
Det bliver langt det her.
Er sandheden ikke lidt hen i retning af at den konstellation som du foretrækker på midtbanen, Bonaventura - Montolivo - Kucka, i bund og grund kun har "fungeret" i det fremadrettede, eller for nu ikke at tegne tingene alt for stramt op, primært har fungeret fremad banen, mens det har set lidt mindre fantastisk ud den anden vej?
Nej – du kan se mit svar til Rossoneri igennem. Jeg har set de to kampe, hvor konstellationen med Kucka-Montolivo-Bonaventura, udgør den flade 3’er på midten for Milan, igennem et par gange. Inters tre store chancer kommer ved;
1) De Sciglio koger den, da resten af linjen trækker Icardi offside
2) Perisic vinder en én-mod-én duel på kanten mod Abate og får slået et indlæg, som jeg vil mene Zapata skal gøre mere ved. Når man spiller en diamant, må man acceptere og stole på sine backs defensive evner til tider. Her taber Abate en duel – det er hvad det er. Guarin ligner heller ikke en, der tror på den fordi han får den lige i smasken
3) Inter kludrer rundt nede i baglinjen, får redet kastanjerne ud af ilden og fanger os i en omstilling, hvor Montolivo ganske rigtigt skal dække pasningen bedre af mod Guarin som rykker ind i rummet og scorer. At Jovetic hamrer på mål fra 25 meter er hvad det er. Det ved du som fodboldkyndig også – klassespillere kan du aldrig lukke helt ned. Er det acceptabelt at Jovetic skyder fra 25m? Ja, hvis alternativet er at han ligger inde omkring kanten af feltet. Han skal lave et drømmedrøn for at høvle den ind derfra. Dertil må man have tillid til sin målmand, og selvom jeg er lidt sur på Diego Lopez for tiden, så er han dygtig.
Palermo skaber nul og niks. De har en gennemspillet chance, hvilket kunne have været afvægret hvis De Sciglio (igen) havde været lidt mere årvågen. Lopez’ dropper på deres første mål. Så har du igen lidt desperate langskud fra Vazquez. To store skønhedspletter på en ellers god defensiv indsats.
Hvorom alting er så skaber modstanderen ikke alverden imod vores defensiv mens Kucka-Montolivo-Bonaventura udgør ”3’eren”. Alt imens skaber vi mere frem af banen – altså var der i min verden ganske klare fremskridt, fordi man som enhed, offensivt som defensivt, rykkede sig mærkbart fra det omgang hø man leverede i de to indledende kampe mod hhv. Fiorentina og Empoli.
Når nu man ikke har den der naturlige 10´er, kunne man så ikke forestille sig den kætterske tanke at man helt undlod at spille et system hvor man havde brug for sådan en spiller, i stedet for at man skal til at forsøge sig med spillere der aldrig tidligere har excelleret i rollen?
Jeg er da ganske sikker på at 10’eren er og vil være en hovedpine for Sinisa. Honda er faktisk en naturlig 10’er,men leverer ikke - slet ikke på acceptabelt niveau. Suso har det meget bedre på wingen, hvilket han illustrerede glimrende imod Empoli, hvor han drønede igennem med et brag.
Der er den ubekendte i Ménez – for mig er han ikke en klassisk 10’er, og jeg har da sandelig mine tvivl om han kan udgøre forskellen, fordi den måde Sinisa anvender sin 10’er ikke passer på de karakteristika som Ménez tilbyder. Den anden ubekendte er Bertolacci, som tilsyneladende har spillet 10’er i Lecce. Hidtil har han bevist at han kan præstere tæt på ringe som mezzala, og når jeg ser kampene igennem igen, irriterer han mig grænseløst. Boldtab på boldtab bliver efterfulgt af et mere slattent tilbageløb end Mario ville præstere. Bertolacci skal virkelig stramme sig an, og fatte han er en del af Milan og ikke fucking Genoa længere. Var Rino stadigvæk i Milan havde han i frådende raseri revet hovedet af Bertolacci.
Men 10’eren er et problem – jeg tror også det er sådan en type der er højest på ønskelisten sammen med en central forsvarsspiller, både hos træner, ledelse og fans. Eller Galliani negligerer forsvarsproblemet og henter ”stjernen” Ranocchia.
Nu sætter jeg helt bevidst bare tingene på spidsen, for at bryde lidt med vanetænkningen. Hvad med at man eks. fjernede 10´eren helt fra taktiktavlen. Du står nu med en ekstra plads som du kan placere et andet sted.
Så ville jeg tage brikken fra dig, og proppe den ind på 10’eren igen. Hvis Ménez, Niang og Mario ikke var skadet, kunne jeg fristes til at tænke lidt anderledes, og rykke et par second strikers ind med lidt ”friere” roller, hvis de bare positionerer sig korrekt rent defensivt.
Hvad med 5 mand i bagkæden?
Tænk Abate/De Sciglio - Zapata - Mexes - Romagnoli - Antonelli/De Sciglio.
Det kunne måske reducere mængden af mål indkasseret og give lidt mere snor til backernes offensive togter.
Skulle det koste lidt på den offensive konto, men give plus på på den defensive konto, så kunne nettoresultatet måske være flere point på kontoen i sidste ende.
Vi er Milan – vi spiller altid med fire forsvarsspillere. Vi spiller ikke med det skidt i bagkæden. 4 mand allways ! Jeg kan godt se din pointe, særligt når jeg gyser ved nogle af de forsvarsaktioner De Sciglio og Antonelli foretager sig, som jeg nu har gennemset et par gange. Tvang du mig til det, ville jeg smide De Jong på bænken igen. Fordi 5 forsvarsspillere + De Jong er ultra defensivt i min verden.
Hvad med at smide De Jong ind i en rolle bag Montolivo, så man spiller 4-1-3-2. De Jong skal i runde tal bare fokusere 80% på det defensive i sin 6´er rolle som han bliver kylet ind i og skal ikke ud på offensive eventyr. Montolivo står stadig for at fordele spillet.
Man tager lidt pondusen af Montolivos regista-evner, når man fjerner ham fra positionen. Det er lidt som at smide Pirlo på en mezzala eller trequartista. Der kommer lidt lysglimt engang imellem, men ikke til at det er nok bringende.
Hvis nu man ikke har 10´eren, men har andre gode offensive kræfter der kan bringes i spil (Menez, Niang, Cerci, Balotelli) sammen med Bacca/Adriano, hvorfor så ikke prøve det, fremfor at man for alt i verden skal prøve at klemme dem ind i en anden rolle end den der falder dem mest naturlig?
Som nævnt tidligere – var Mario, Ménez og Niang alle sammen klar, var det fristende at smide dem ind bagved en spidsangriber i 4-3-3, 4-3-2-1, juletræet – kald det hvad du vil. Der er naturligvis risici, ved at skulle spille to af Mario, Ménez eller Cerci bagved enten Bacca eller Adriano, fordi de laller hjemad i banen. Det er dog en vurdering, hvori man mener at et sådant træk ville give ekstra offensivt, uden at det koster for meget, rent defensivt. For at stabilisere kunne man anvende Niang som en af de to bagved en angriber, fordi han er bedre opdraget og arbejder hårdt begge veje. Det er en risikovurdering - var jeg træner for Milan, kunne jeg sagtens finde på et sådant træk. Det bliver dog med backs som Il Concorde i så fald.
Det bliver langt det her.
Er sandheden ikke lidt hen i retning af at den konstellation som du foretrækker på midtbanen, Bonaventura - Montolivo - Kucka, i bund og grund kun har "fungeret" i det fremadrettede, eller for nu ikke at tegne tingene alt for stramt op, primært har fungeret fremad banen, mens det har set lidt mindre fantastisk ud den anden vej?
Nej – du kan se mit svar til Rossoneri igennem. Jeg har set de to kampe, hvor konstellationen med Kucka-Montolivo-Bonaventura, udgør den flade 3’er på midten for Milan, igennem et par gange. Inters tre store chancer kommer ved;
1) De Sciglio koger den, da resten af linjen trækker Icardi offside
2) Perisic vinder en én-mod-én duel på kanten mod Abate og får slået et indlæg, som jeg vil mene Zapata skal gøre mere ved. Når man spiller en diamant, må man acceptere og stole på sine backs defensive evner til tider. Her taber Abate en duel – det er hvad det er. Guarin ligner heller ikke en, der tror på den fordi han får den lige i smasken
3) Inter kludrer rundt nede i baglinjen, får redet kastanjerne ud af ilden og fanger os i en omstilling, hvor Montolivo ganske rigtigt skal dække pasningen bedre af mod Guarin som rykker ind i rummet og scorer. At Jovetic hamrer på mål fra 25 meter er hvad det er. Det ved du som fodboldkyndig også – klassespillere kan du aldrig lukke helt ned. Er det acceptabelt at Jovetic skyder fra 25m? Ja, hvis alternativet er at han ligger inde omkring kanten af feltet. Han skal lave et drømmedrøn for at høvle den ind derfra. Dertil må man have tillid til sin målmand, og selvom jeg er lidt sur på Diego Lopez for tiden, så er han dygtig.
Palermo skaber nul og niks. De har en gennemspillet chance, hvilket kunne have været afvægret hvis De Sciglio (igen) havde været lidt mere årvågen. Lopez’ dropper på deres første mål. Så har du igen lidt desperate langskud fra Vazquez. To store skønhedspletter på en ellers god defensiv indsats.
Hvorom alting er så skaber modstanderen ikke alverden imod vores defensiv mens Kucka-Montolivo-Bonaventura udgør ”3’eren”. Alt imens skaber vi mere frem af banen – altså var der i min verden ganske klare fremskridt, fordi man som enhed, offensivt som defensivt, rykkede sig mærkbart fra det omgang hø man leverede i de to indledende kampe mod hhv. Fiorentina og Empoli.
Når nu man ikke har den der naturlige 10´er, kunne man så ikke forestille sig den kætterske tanke at man helt undlod at spille et system hvor man havde brug for sådan en spiller, i stedet for at man skal til at forsøge sig med spillere der aldrig tidligere har excelleret i rollen?
Jeg er da ganske sikker på at 10’eren er og vil være en hovedpine for Sinisa. Honda er faktisk en naturlig 10’er,men leverer ikke - slet ikke på acceptabelt niveau. Suso har det meget bedre på wingen, hvilket han illustrerede glimrende imod Empoli, hvor han drønede igennem med et brag.
Der er den ubekendte i Ménez – for mig er han ikke en klassisk 10’er, og jeg har da sandelig mine tvivl om han kan udgøre forskellen, fordi den måde Sinisa anvender sin 10’er ikke passer på de karakteristika som Ménez tilbyder. Den anden ubekendte er Bertolacci, som tilsyneladende har spillet 10’er i Lecce. Hidtil har han bevist at han kan præstere tæt på ringe som mezzala, og når jeg ser kampene igennem igen, irriterer han mig grænseløst. Boldtab på boldtab bliver efterfulgt af et mere slattent tilbageløb end Mario ville præstere. Bertolacci skal virkelig stramme sig an, og fatte han er en del af Milan og ikke fucking Genoa længere. Var Rino stadigvæk i Milan havde han i frådende raseri revet hovedet af Bertolacci.
Men 10’eren er et problem – jeg tror også det er sådan en type der er højest på ønskelisten sammen med en central forsvarsspiller, både hos træner, ledelse og fans. Eller Galliani negligerer forsvarsproblemet og henter ”stjernen” Ranocchia.
Nu sætter jeg helt bevidst bare tingene på spidsen, for at bryde lidt med vanetænkningen. Hvad med at man eks. fjernede 10´eren helt fra taktiktavlen. Du står nu med en ekstra plads som du kan placere et andet sted.
Så ville jeg tage brikken fra dig, og proppe den ind på 10’eren igen. Hvis Ménez, Niang og Mario ikke var skadet, kunne jeg fristes til at tænke lidt anderledes, og rykke et par second strikers ind med lidt ”friere” roller, hvis de bare positionerer sig korrekt rent defensivt.
Hvad med 5 mand i bagkæden?
Tænk Abate/De Sciglio - Zapata - Mexes - Romagnoli - Antonelli/De Sciglio.
Det kunne måske reducere mængden af mål indkasseret og give lidt mere snor til backernes offensive togter.
Skulle det koste lidt på den offensive konto, men give plus på på den defensive konto, så kunne nettoresultatet måske være flere point på kontoen i sidste ende.
Vi er Milan – vi spiller altid med fire forsvarsspillere. Vi spiller ikke med det skidt i bagkæden. 4 mand allways ! Jeg kan godt se din pointe, særligt når jeg gyser ved nogle af de forsvarsaktioner De Sciglio og Antonelli foretager sig, som jeg nu har gennemset et par gange. Tvang du mig til det, ville jeg smide De Jong på bænken igen. Fordi 5 forsvarsspillere + De Jong er ultra defensivt i min verden.
Hvad med at smide De Jong ind i en rolle bag Montolivo, så man spiller 4-1-3-2. De Jong skal i runde tal bare fokusere 80% på det defensive i sin 6´er rolle som han bliver kylet ind i og skal ikke ud på offensive eventyr. Montolivo står stadig for at fordele spillet.
Man tager lidt pondusen af Montolivos regista-evner, når man fjerner ham fra positionen. Det er lidt som at smide Pirlo på en mezzala eller trequartista. Der kommer lidt lysglimt engang imellem, men ikke til at det er nok bringende.
Hvis nu man ikke har 10´eren, men har andre gode offensive kræfter der kan bringes i spil (Menez, Niang, Cerci, Balotelli) sammen med Bacca/Adriano, hvorfor så ikke prøve det, fremfor at man for alt i verden skal prøve at klemme dem ind i en anden rolle end den der falder dem mest naturlig?
Som nævnt tidligere – var Mario, Ménez og Niang alle sammen klar, var det fristende at smide dem ind bagved en spidsangriber i 4-3-3, 4-3-2-1, juletræet – kald det hvad du vil. Der er naturligvis risici, ved at skulle spille to af Mario, Ménez eller Cerci bagved enten Bacca eller Adriano, fordi de laller hjemad i banen. Det er dog en vurdering, hvori man mener at et sådant træk ville give ekstra offensivt, uden at det koster for meget, rent defensivt. For at stabilisere kunne man anvende Niang som en af de to bagved en angriber, fordi han er bedre opdraget og arbejder hårdt begge veje. Det er en risikovurdering - var jeg træner for Milan, kunne jeg sagtens finde på et sådant træk. Det bliver dog med backs som Il Concorde i så fald.