Det er meget svært at være uenig i at måden Milan har/bliver drevet på ikke er hensigtsmæssig. Der har ganske enkelt manglet visioner – eller i hvert fald som det mindste, handlingsplaner for hvordan alle idéerne(propagandaen) skulle udføres i det virkelige liv. Selvom Lady B sidder i sin til via sit efternavn, er der i det mindste sket nogle tiltag i den kommercielle del efter den har været henlagt til støvet de sidste mange år. Ja, man har vel aldrig gjort noget seriøst ud af Milans kommercielle værdi inden hun kom til.
Klubben, AC Milan, har stort set altid fungeret som et pr-værktøj for Silvio. Dette værktøj blev anvendt mere og mere i takt med at hans politiske engagement steg betragteligt hos Forza Italia, og som i perioder gjorde ham til ministerpræsident. I sommers var igen et meget godt billede af hvad Milan bliver brugt til. Et fodboldgalt land, med nationaliserede undertoner, bliver proppet med et rent Milan-hold fyldt af italienere. Ud med immigranterne og udlændige, der tilsyneladende alle sammen kommer via både fra Nordafrika. Et omgang vås fra højeste hylde.
I takt med at man ikke har kunnet finde ud af en plan, eller har lavet en ”lappeløsning” på en serviet, der er blevet brugt til at tørre rødvinsskægget af fra en Amarone på Guerrini, så har man tyet til ”tilbage til de gamle dyder”, hvor man har forsøgt at smække træneremblem på urutinerede trænere fra egne geledder; Leonardo, Clarence og Pippo i håbet om at lave en ny Capello.
Glemt er fuldstændigt at Sacchi afleverede verdens bedste klubhold med et væld af italienske og internationale stjerner til Capello, der dog viste sig at være ganske dygtig alligevel om end jeg personligt aldrig blev/bliver vild med ham, og heldigvis er Roberto Baggio i samme båd. Leonardo er næsten den værste i den samling, fordi man tog en helveds dygtig teknisk direktør og proppede ham i en kasse, han ikke egnede sig til. Yderligere undlod man at ansætte en ny teknisk direktør, og lod i stedet Galliani-emperiet udvide sig, som en ondartet kræftsvulst, i Milans organisation, der med sine fedtede lange fingre grådigt greb om sig efter mere magt.
Generelt set ser jeg det ikke som et problem at Silvio prædker 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 angribere, og Milan skal være underholdende. I min verden er det faktisk et krav han skal stille og en identitet han skal forsøge at pålægge klubben. Problemet er at hans højre hånd sejler rundt i valget af trænere og spillere, der rent teknisk matcher ind i denne identitet Silvio gerne vil pålægge klubben. Det er i min verden fyringsgrundlag, fordi man afviger fra den identitet og DNA, man gerne vil ligge klubben. Og det skal den sportslige ansvarlige fandeme lægge sig ind under, ellers er det ud af vagten(hvilket bliver lidt svært med en 100mio€ fratrædelsesklausul).
Det er dog et problem, når han begynder at diskutere systemer og specifikke spillere med træneren. Det er mangel på rettidig omhu. Det er en lidt anden snak træneren skal kaste sig ind, fordi det er med ejeren og ikke sportsdirektøren, han skal tage den diskussion. Og normalvis er der en sparring mellem træner og sportsdirektør på dette punkt - en hver anden sportsdirektør ville nok også føle sig undermineret fordi ejeren pludselig gør hans arbejde. Det er dog ikke tilfældet hos Galliani. Det kræver sin elegance som træner, at skulle manøvrere i et sådant minefelt, fordi jeg tror egentlig ikke Silvio tager den snak fordi han surt pådutter træneren alle sine ”fremragende” idéer, men han kræver at blive hørt i og med at han er ejeren. Carlo ejede den elegance at danse med Silvio. Faktisk synes jeg Sinisa hidtil også danser fint med Silvio.
Derudover er det for mig også problematisk, når ejeren udtaler sig kritik i det offentlige efter et nederlag. Den skal tages internt, og jeg kunne godt forestille mig, at det nogle gange har gjort vores trænere gråhåret når de skal høre på Gammelnok ævle løs om der skal flere angribere ind på banen, efter et nederlag. Jeg tror dog ikke det fjerner integriteten hos træneren, fordi spillerne har selv mødt vores flamboyante ejer, som også ynder at give spillerne råd med på vejen. Hans seneste kommentarer til Bertolacci ser endda ud til at have virket, fordi han er da en helt anden spiller pt., ligeledes med Ménez, som også leverer mere slutprodukt end tidligere. Dermed ikke sagt at Silvios få ord har gjort underværker, men der var da en påvirkning hos spillerne efterfølgende. I øvrigt tror jeg de nyder hans besøg, fordi nok er han all-over-the-place, men han har en stor karisma og er altid lunefuld, når han valser rundt som Kongen af Milanello med et nypoleret Colgate-smil og hårtransplanten sat i skarpe linjer.
Men hans beslutninger omhandlende Milan vidner om at han ikke tager det som en seriøs forretning. Hvilken anden ejer, havde ladet Galliani sidde i stolen så længe? Hvem havde udstyret pågældende med en 100mio€ klausul? Hvem havde ladet en sportsdirektør køre økonomien helt i sænk(Zlatan & Robinho) efter det var blevet pålagt ham at svinge sparekniven i klubben? Hvem ved sit fulde fem havde lavet en split-decision mellem Ladyen og Galliani da de havde deres magtkampe, og tvunget to mennesker, der overhovdet ikke bryder sig om hinanden, til at arbejde sammen? Og dette er jo bare et udsnit af mærkværdige beslutninger fra Silvios side. Hans højre hånd, Galliani, har en hel horde af idiotiske beslutninger samt udtalelser bag sig, som vidner om en mand, der må være wanted hos den nærmeste psykiatriske afdeling.
P.S. Den næste der bruger ordet evident i denne tråd, står til kølhalning samt (forhåbentlig) 2 måneders karantæne fra sitet.
P.P.S. I øvrigt har jeg lige læst nogle beretninger fra Amelias tid i Milan. Han burde hentes tilbage på evighedskontrakt, efter som jeg har læst mig til at han havde klasket Bonera en knytnæve engang, og han var ikke stoppet hvis ikke adskillige holdkammerater havde lagt sig imellem. Han gjorde det alle vi andre har drømt om flere gange – Legend!
