Sikke et cirkus vi bliver præsenteret for i øjeblikket. Aldrig har jeg været vidne til noget så amatørt i al den tid jeg har været Milan fan siden 1987. Vi har en ledelse der er fuld af løgn. De lover guld og grønne skove, men de holder ikke deres løfter. De siger de har masser at penge at købe for, men der bliver ikke købt spillere. Hvis en klub præsident kommer og siger "Milan skal tilbage til toppen, hvor de hører til" efterfulgt af "vi har 120 millioner Euro at købe spillere for i dette transfervindue, så nu skal der handles", og det så ikke sker, føler man sig som fan røvrendt.
Det her er ikke noget nyt. Vi stod i nogenlunde samme situation, da Tevez var lige ved og næsten. Flere møder og flere middage mellem spilleren, agenten og fjolset Galliani. Også dengang blev der sagt og skrevet "vi er meget tæt på en aftale med Tevez, kun formaliteter mangler". Idag oplevede vi det samme med Kondogbia, vi havde en aftale igår, men pludselig dukkede Inter op og overhalte os indenom.
Jackson Martniz.. FC Porto´s præsident udtaler, at spilleren har valgt Milan. Berlusconi udtaler efterfølgende: "Det bliver spændende med Martinez i Milan", vi er meget tæt på. Hvad er det for en form for ledelse og forretning? Hvis ikke man længere kan finde ud af at lukke en handel, så bør der ringe nogle klokker et eller andet sted. Hvorfor er der ingen der kommer frem til spørgsmålet: "Hvordan kan det egentlig være, at vi glipper en handel, når vi nærmest er enig med spilleren, klubben og agenten om mere eller mindre alt"? Er der mon noget galt med manden der står for forhandlingerne? Ja, det er der i den grad. Han er blevet gammel og senil. Det kan godt være, at han engang har været god, men for dælen da var han også mindst 10 år yngre.
Vi har en mand som Maldini, der i flere omgange har udtalt, at han er klar til at arbejde for Milan, men ingen tilbyder manden et job. Tag dog en pæn snak med Galliani og tak ham for de mange år han har gjort Milan tjeneste og ansat så Maldini.
Med denne form for ledelse vil jeg personligt ikke længere forvente store indkøb. Berlusconi holder ikke hvad han lover. Galliani kan ikke finde ud af at lukke en handel. Og ingen af de to har lært noget så simpelt, at man skal holde kortete tæt ind til kroppen, når man har i sinde at købe en spiller. Hvem andre end Milan gør den slags? Ingen! Hvor er det dog tåbeligt at råbe "Hey venner hør her allesammen, jeg er på vej til Porto for at købe Jackson Martinez, og derefter flyver jeg til Montecarlo for at købe Kondogbia. I øbvrigt så vil jeg lige mødes med Zlatan også nu hvor jeg er i det franske, så hold lige et vågent øje med mig, ikk?".
Vi kommer ikke langt på denne måde..
Det her er ikke noget nyt. Vi stod i nogenlunde samme situation, da Tevez var lige ved og næsten. Flere møder og flere middage mellem spilleren, agenten og fjolset Galliani. Også dengang blev der sagt og skrevet "vi er meget tæt på en aftale med Tevez, kun formaliteter mangler". Idag oplevede vi det samme med Kondogbia, vi havde en aftale igår, men pludselig dukkede Inter op og overhalte os indenom.
Jackson Martniz.. FC Porto´s præsident udtaler, at spilleren har valgt Milan. Berlusconi udtaler efterfølgende: "Det bliver spændende med Martinez i Milan", vi er meget tæt på. Hvad er det for en form for ledelse og forretning? Hvis ikke man længere kan finde ud af at lukke en handel, så bør der ringe nogle klokker et eller andet sted. Hvorfor er der ingen der kommer frem til spørgsmålet: "Hvordan kan det egentlig være, at vi glipper en handel, når vi nærmest er enig med spilleren, klubben og agenten om mere eller mindre alt"? Er der mon noget galt med manden der står for forhandlingerne? Ja, det er der i den grad. Han er blevet gammel og senil. Det kan godt være, at han engang har været god, men for dælen da var han også mindst 10 år yngre.
Vi har en mand som Maldini, der i flere omgange har udtalt, at han er klar til at arbejde for Milan, men ingen tilbyder manden et job. Tag dog en pæn snak med Galliani og tak ham for de mange år han har gjort Milan tjeneste og ansat så Maldini.
Med denne form for ledelse vil jeg personligt ikke længere forvente store indkøb. Berlusconi holder ikke hvad han lover. Galliani kan ikke finde ud af at lukke en handel. Og ingen af de to har lært noget så simpelt, at man skal holde kortete tæt ind til kroppen, når man har i sinde at købe en spiller. Hvem andre end Milan gør den slags? Ingen! Hvor er det dog tåbeligt at råbe "Hey venner hør her allesammen, jeg er på vej til Porto for at købe Jackson Martinez, og derefter flyver jeg til Montecarlo for at købe Kondogbia. I øbvrigt så vil jeg lige mødes med Zlatan også nu hvor jeg er i det franske, så hold lige et vågent øje med mig, ikk?".
Vi kommer ikke langt på denne måde..
Grande Milan!
