Trods Pippos ”run” på nu tre ubesejrede kampe mod storholdene Empoli, Cesena og Chievo, så fyger det med fyringsrygter omkring Milanello. Både Galliani og Berlusconi skulle være meget skuffet over den deprimerende indsats som Milan leverede i Verona. Gazzetta dello Sport mener at Pippo igen har én kamp til at vinde tid – hjemme imod Hellas Verona i den kommende weekend. Resulterer det ikke i en sejr, vil han blive fyret og Tassotti skulle overtage tøjlerne for den resterende del af sæsonen. Der snakkes også om at spillertruppens tiltro til Pippo skulle hænge i en tynd tråd.
Selvfølgelig er det skuffende at man mister point ude imod Chievo, men jeg mener trods alt min sammenligning med SønderjyskE. Der er to gange hvor vi faktisk får dem spillet tynde, men hvor en sidste-sekunds heroisk glidende tackling redder kastanjerne ud af ilden, bl.a. da Ménez spiller den fladt ind foran til Pazzo til en ”tap-in”, hvor Mattiello fremragende kommer glidende ned for at afværge. Og siden Rolando Maran har smidt Bizzarri på mål og fået struktureret en defensiv har de trods alt hentet 7 clean sheets i 16 kampe. Det er ikke ringe for et hold, der altid bliver dømt til nedrykning. Det er dog ikke en undskyldning for den magre indsats, men bare lige at vifte Chievo til side, gør man ikke bare.
Som om fyringsrygterne ikke er nok, så har Pippo også et problem med hans to bedste midtbanespillere. Både Montolivo og Nigel de Jong måtte udgå af kampen i Verona med muskulære problemer. Man skulle være mest optimistisk på Montolivos vegne med henblik på at blive klar til kampen mod Verona på San Siro.
Ikke nok med at vi åbenbart bøvler med et grundlæggende problem omkring muskelskader, så lagde jeg mærke til at Aléx det sidste kvarter stod og strakte ud flere gange imod en krampe. Det synes jeg er alarmerende, og generelt virkede Aléx meget tung og tabte flere hovedstødsdueller imod meget middelmådige og ufarlige Meggiorini. Jeg synes der er flere som hænger efter formmæssigt bl.a. illustreret ved Montolivo, Aléx, Honda etc. Undskyldninger omkring Cercis sparsomme spilletid i Atlético Madrid og Hondas tur til Asian Cup synes jeg ikke er gangbart. Cerci har været i Milan to måneder nu, mens Honda faktisk ikke har præsteret noget offensivt siden udebanekampen mod Cagliari.
Rent personligt er jeg allerede blevet glad for Salvatore Bocchetti. Jeg synes han spillede en stærk kamp i Chievo, og generelt synes jeg han har været en stabil spiller, uden de store armbevægelser, siden han er kommet til. Han tør også at smække en hård flad pasning op i banen på en mand, der er tæt markeret. Han virker som en spiller med overskud og selvtillid, trods det rodede fortid hos Spartak Moskva.