Det er korrekt at Li Yonghong måtte hente et lån på €300 mio. kort før overtagelsen, men dette var ikke specifikt for at kunne købe spillere. Overtagelsen har trukket ud og i mellemtiden har Kina indført strenge restriktioner på investeringer i udlandet, af frygt for kapitalflugt. En del af overtagelsen var hængslet på at gæld skulle nedbringes, hvilket dele af denne pulje går til. I de kommende 18 måneder må man så finde en måde at refinanciere dette lån på. Det er der flere muligheder for. Goldman Sachs er blevet nævnt som interessede, men egenkapitalfinanciering er også en mulighed, især hvis de kinesiske myndigheder godkender det.
I forhold til transferbonanzaen handler det jo i høj grad om hvordan spillerne financieres. Spillere handles typisk ikke med hele beløbet betalt ved overgang, men gennem nedbetaling over en årrække. Det vil sige at selvom Milan måske bruger €250 mio. i dette vindue, er det kun en brøkdel af dette der skal stilles som likviditet nu og her.
Og ja, jeg ville sgu også være skeptisk til en mand der kommer fra det mørke Kina, med en kollage af en overtagelsesplan og vilde forventninger til at øge omsætningen, men de €300 mio. til de rygtede 11,5% er ikke det som ville skræmme mig mest. Videre havde Milan vel gravet sig ned i et hul, hvor enhver håndsrækning efterhånden var kærkommen. Man lader til at satse relativt ungt og sulten, så en del af aktiverne man binder i truppen kan også hurtigt stige i værdi. Der lader til at være store forventninger til en ny TV-aftale, man satser på ChL, har nedbragt gælden en del, man satser stort på det kommercielle, så der er penge at hente forskellige steder. Om det er nok er naturligvis et spørgsmål.
Mange tak for udpenslingen, bosse.
Jeg er fuldstændig indforstået med, at Milan har fordelt købesummer på spillere ud på flere regnskabsperioder af regnskabs- og likviditetsmæssige årsager.
Uagtet dette skal Milans transferkampagne finansieres via selskabets drift. En drift der har genereret et undskud i niveauet €70-90m årligt de seneste 3 regnskabsår.
Mine primære bekymringer går i retning af, at man - fra Milans side -
1) har spenderet stort og meget på nye spillere, velvidende
2) at man pt. ikke har økonomien hertil, og
3) at man har lagt op til, at aktiviteten skal finansieres via en relativ aggressiv/optimistisk plan for at øge omsætning/indtjening.
Jeg er - muligvis ligesom dig - jævnt skeptisk omkring valgte fremgangsmåde.