Jeg tror jeg har gjort det klart fra da han blev ansat, at jeg personligt ikke er speciel vild med Sinisa. Hans fodbold i Sampdoria var ikke videre inspirerende om end han skal have anerkendelse for at få sit hold til at fungere som en enhed, også selvom hans udgangpunkt var lige en tand for defensivt til min stil. Men at han allerede skal fyres – syv kampe inde i sæsonen, er at tage munden for fuld.
Han har dog lavet nogle ret store fodfejl hidtil. Fx i Audi Cup blev midtbanen med Jack, Berto, Honda og De Jong kørt over af Bayern. Nuvel var det træningskamp, men der var ingen tegn på at lige den konstellation overhovedet havde en fremtid. Alligevel stiller han den mod Fiorentina i Firenze i første kamp, og selvom Fiorentina overhovedet ikke tåler sammenligning med Bayern kan det da undre at han insisterer på at stille med den midtbane. Og dette er bare en af fejlene – de andre er nævnt af en del omgange nu.
Vores sportslige setup er en joke efterhånden(eller det har den været i flere år), selvom vi rent faktisk har en sportsdirektør – Rocco Maiorino. Han virker dog som en dukke, Galliani bare dirigerer med. Nærmest en scoutagtig funktion, idet hans kald sidste efterår fra Kroatien om en vis Brozovic, blev overhørt af Galliani – ligesom alle de andre scouts. Det var også ham som stod som et andet fæ udenfor den colombianske lejr, til Copa America, og forsøgte at få fat på Jackson Martinez, men ikke fik adgang. Derimod er Galliani lydhøre overfor sine venner i Madrid eller Genoa. Eller når Kia Joorabchian eller Mino Raiola har et outcast de skal af med.
Det er dog også naivt at tro man kan rette al elendighed op på et transfervindue. Det havde jeg ikke forventet, men jeg havde forventninger om at man tog nogle rigtige skridt i den rigtige retning – men som tidligere beskrevet er Gallianis fascination af angribere ødelæggende. Jeg synes ellers det startede pænt med prioritering af Romagnoli, Kondogbia, Bertolacci og Martinez(til hvem det så blev Bacca). Det var ”minimumsforstærkningerne” og det var fint i min verden, selvom det adskiller sig fra min egen præference, da man også forlængede De Jong. Det lignede ganske klart at der skulle smækkes et boldværk ind foran Mexés-Romagnoli i form af Bertolacci-De Jong-Kondogbia. En midtbane egentlig meget lig det kompetencesæt Sinisas Doria-midtbanen bestod af, naturligvis bare bedre end dem, hvor han havde Obiang-Palombo-Soriano.
Men dette krakelerer, fordi man i Milan altid skal favne indover ansvarsområder som ikke tilhører en. Jeg tror faktisk at Galliani var overrasket over at Sinisa ville af med Mexés, og pludselig stod han med et ekstra indkøb som skulle laves centralt, hvilket han aldrig fik gjort, fordi Berlusconi nu ville være både træner og sportsdirektør på en og samme tid, og forlanger Mexés forlænget – så fylder vi en plads op med en spiller træneren under ingen omstændigheder har lyst til at bruge – Flot!
Kondogbia kikser, og i ren desperation søger Galliani(som altid) i sin sædvanlige Genoa-kasse på renden af deadline, og finder Kucka. Jeg kan godt lide Kucka, som er en fysisk stærk B2B-spiller der altid leverer varen via sin dedikation, men noget kontrollerende balancerende mezzala som Kondogbia er han ikke. Og alternativet dertil kikses(Witsel) – endda fulgt op med jordens ringeste forklaring fra fladpanden, Galliani. Fordi man har 100mio€ til indkøb behøves de ikke klattes væk i vildskud. Og rettidig omhu er der intet af, selvom man via sin økonomiske power rent faktisk kunne have materialet klart forholdsvis tidligt i vinduet, hvilket ville give den nye træner optimale arbejdsvilkår. Det nedprioriteres og forpurres, fordi Galliani kæftede op i Monaco omkring beløb på Kondogbia hvorfor vi blev mødt af vanvidskrav efterfølgende, mens Raiola lokker med Balotelli og Zlatan, der får mundvandet til at flyde over ved Galliani.
Mexés-farcen gør at Zapata pludselig er førstevalg, alt imens Sinisa får en spiller i Kucka, som kommer for sent i vinduet, og ikke helt matcher de oprindelige kriterier man tydeligvis satte sig i Kondogbia og Witsel, der er ret ens i deres spidskompetencer.
Det ligger dog Sinisa til last, at han skal være dumstædig omkring Mexés. Jeg kan forstå han fravælger Aléx, som nu i en alder af tilsyneladende 53 ikke længere dur til noget som helst. Men at Ely skulle være wunderkid, som sætter Mexés ud af spillet, kan ingen vidst spotte nogen steder. Nu er han hér – så brug ham for helvede! Hvis han da vil beholde sit job….
Rekrutteringen af Sinisa i sin tid undrede mig også en del. Man gik først efter Carlo – hvilket ikke lykkedes, og alternativet var: Mihajlovic? Uden at tage munden for fuld omkring fodboldviden, men det er jo ikke fordi deres fodbold byggede særlig meget på samme præferencer. Jeg troede faktisk man kastede sig over Montella, efter Berlusconi skød Gallianis idé om Sarri ned(foreslået af Sacchi, naturligvis) fordi han er kendetegnet ved en mere offensiv fodboldstil. Mon det er derfor Galliani er så stille som tilfældet er? Fordi Sinisa er Berlusconis idé? Han var jo også meget stille omkring Seedorf, der heller ikke var hans, men Barbaras idé. Allegri, derimod, kastede han sig ind foran hver gang.
Og til dem som kontinuerligt kalder Seedorf for en katastrofe som træner. Tjek lige hans pointsnit i det halve år som Milan-træner i Serie A. Han var tredjehøjest på den liste, og det til trods for interne kampe med spillere og ingen opbakning what-so-ever fra Galliani. Og flere gange endda med historier i medierne imod sig, som lignede meget noget der var Gallianis værk. Muligvis grøn i sin mandskabshåndtering, men ikke ueffen rent taktisk som træner.
Jeg savner sgu også en kompetent teknisk direktør – jeg ville give meget for at få Leonardo tilbage i den rolle. Han var dygtig, kompetent og ikke mindst, lyttede han til sit netværk, når de mente at de virkelig havde noget at komme med som i tilfælde af fx Pato og Silva.
Men om Sinisa gerne vil beholde sit job, er det på tide at bruge kræfter på at se de første syv kampe igennem igen, og analyserer på hvad som rent faktisk har fungeret. De fire kampe(Fiorentina, Empoli, Napoli og Genoa) kan han så kassere og bruge tid på at kigge Inter, Palermo og Udinese-kampene igennem. Derudover burde han arbejde med spillernes mentalitet, og holde det arbejde udenfor mediernes søgelys. Jeg orker ikke flere pisk igennem pressen, hvilket Hondas ”udfald” signalerer at spillerne heller ikke gider. Systemer er for så vidt ligegyldige i den sammenhæng, når holdets mentale tilstand er ramt. Ofte forvirrer det mere end godt er at skifte rundt for meget på selvtillidsramte spillere.
At vi skal forstærke os er ikke videre overraskende, i og med, holdet kontinuerligt skal opjusteres. Hovedprioriteten må være en centerforsvarer + en 10’er. Problemet er bare at januarvinduet ikke er videre let at manøvrere i og jeg orker næsten ikke at udskifte Mexés med Andrea Ranocchia.
