Problemet med 4-2-3-1 taktikken som du foreslår Rosso, er at selvom vores backs ikke får så mange offensive pligter så er vores 3 "faste" backs Antonelli, Abate og De Sciglio bare ikke gode rent defensivt.
I min verden er de i høj grad med til at skabe den ustabilitet som midterforsvaret har.
I nogle af de mål der er blevet scoret imod os, er det enten Antonelli eller De Sciglio som har sluppet deres markering. Jeg medgiver at Romagnoli og Zapata heller ikke har spillet skidegodt og vi har i den grad brug for en general.
Problemet er, som jeg også tidligere har benævnt, at vi igen igen igen står med en trup der er sammensat af 4 mænd. Berlusconi, Galliani, Inzaghi og Mihajlovic. Det betyder også noget internt at spillere er blevet lovet en startplads under Inzaghi og er røget helt nederst i hierarkiet under Miha, eller som i Mexes situation at man har forlænget med løfte om spilletid af Berlu.
Det er også noget af en hovedpine Miha står med når han skal vælge den centrale midtbane. De Jong og Monty spiller lige op, har lige stor vægt i omklædningsrummet og er lige dårlige ud af position, de har endda næsten samme alder og det giver ingen mening at omskole en af dem. Jeg syntes at Monty ikke er noget nær så dårlig som du siger Fossa. Egentlig kan jeg meget godt lide vores midtbane når den består af Kucka, Jack og Monty og syntes at Monty og Kucka ER dygtige, bare til hvad de kan. Vi bliver ikke lige så presset i opspillet som da De Jong spillede Regista, og han er en bedre mulighed når vi, spiller mod "bus-parkerings-hold" og Monty ligger udenfor feltet og spreder spillet.
Vi står i en situation hvor vi bliver nødt til at bygge et hold op og vi har i den grad brug for slidere som Kucka der samtidig er lavet af stål. Med hold, mener jeg egentlig også organisation ligesom Rosso også er inde på det. Jeg skrev i sommers at nogle af problemerne lå i at trænerstaben var løbet tør for idéer, da de fleste trænere havde været med siden Allegri og vi havde de samme problemer.
Prinsen ville være en katastrofe at få tilbage. Han har da meget gejst men uden at vide hvad han lavede i Schalke, så skal der ekstremt meget til at blive "fyret" i fodbold især når man er/var landsholdsprofil. Han viste også et meget ustabilt niveau den sidste sæson han spillede for os.
Vi må se hvad Menez kan gøre ved den 10´er position når han kommer tilbage, og forhåbentlig hente en habil forsvarskaptajn til vinter.
Det er brand ærgeligt at man i sommers ikke formåede at hente en Simon Kjær på fri transfer. Han viser stadigt et højt niveau og kender italiensk fodbold.
"Old Lull Bee"