Milans trupsammensætning gør, at 4-2-3-1 er bedre frem for 4-3-1-2. Forskellen er, hvordan vi ser på Montolivo. Det er ikke nødvendigt med to bolderobrere på den defensive centrale, hvilket jeg prøvede at illustrere med Schweinsteiger (den kreative) og Martinez (bolderobreren).
Det er jo fint at det er din holdning, men at stille det op så firkantet er naturligvis noget vrøvl.
Den eneste spiller der egentligt er "offer" for 4-3-1-2 taktikken er SES. Med hans talent er det dog naturligvis ikke uvæsentligt.
Eksempelvis mener jeg bestemt ikke at Robinho fungerer bedst i 4-2-3-1. Det er i mine øjne en spiller der er blomstret op efter skiftet tilbage til 4-3-1-2.
Jeg ser også 4-3-1-2 som bedre egnet til Kaká da han dermed har mere plads til at rykke på fløjene.
Og hvor skal vi fx bruge Honda?
Jeg synes også at der kan argumenteres for at Balotelli fungerer bedre med en mindre teknisk stærk spiller omkring sig.
Din meget bombastiske holdning til at 4-2-3-1 da naturligvis er den bedste løsning for holdet, mener jeg slet ikke holder vand.
Bayern spiller som sagt ikke 4-2-3-1 mere. Og at kalde Schweinsteiger for en kreativ midtbanespiller er også at strække den. Han er ganske vidst glimrende med bolden, men han er markant bedre en Montolivo i den defensive del af spillet. Den kreative del på Bayerns midtbane (under Heynckes) var primært Kroos.
Du nævner selv hold som City og Arsenal - de har også to spillere der er stærke i erobringsspillet placeret den centrale midt - hhv Touré og Fernandinho og Flamini og Wilshere.
Af andre eksempler kan nævnes Mourinhos Real hold hvor Alonso og Khedira udgjorde den centrale midtbane.
Systemet kræver sådan set centrale midtbanespillere der både kan forsvare og bringe bolden frem - Montolivo har desværre mangler i det defensive.