Damn, der er ellers kommet gang i lynchingen af mandskabet herinde. Gårsdagens kamp var dog også alt fra himmel til helvede – Susos vidunderlige rivaldoske korte aftræk, der blev torpederet op i målhjørnet til Kuckas demonstrative lossen bolden væk med rødt til følge. Jeg blev i hvert fald hevet igennem flere forskelligartede følelsesspektrer.
Normalvis synes jeg faktisk dommeren, Valeri, gør det udmærket. Han forfalder normalt ikke til Rocchis dådyrøjne, og forvirrede udtryk, når han har lavet en himmelråbende stor fejl, og i affekt bare stanger kort ud til højre og venstre, i håbet om at påpegelsen af fejlene fortager af den grund. Men jeg synes ikke Valeri slap godt fra det i går. Det manglende straffe irriterer mig grænseløst, fordi det kommer på et vitalt tidspunkt i kampen.
Vores store problem bliver de perioder i kampene, hvor vi ikke har synderlig meget boldkontrol eller laver for mange provokerede og uprovokerede fejl. Når vi rammer de perioder, er vi bekymrende lette at spille udenom. Det er lettere voldsomt at vores backs, De Sciglio og Abate, af flere omgange er at finde i bagerste område i modstanderens felt ved indlæg fra modsatte side.
Når vi forsøger at mase backs så højt i banen, er vi naturligvis sårbare imod omstillinger. Derfor kræver det god boldomgang, men når vi i perioder forfalder til dårligt teknisk niveau er vi godt nok udsatte. Montolivo skal dække et kæmpe område i de tilfælde, og både Gomez og Romagnoli bliver ofte revet væk fra deres udgangspunkt, som skaber en reel forvirring i organisationen.
Og deri ligger min største bekymring, fordi det var netop dette element af spillet som straffede Fiorentina om og om igen, da Montella var træner i Firenze. Han lærte aldrig af det. Et eller andet sted har jeg respekt for at trænere har deres filosofi, som de forsøger at udarbejde så meget som muligt – det farlige er dog at blive dumstædig og ikke lære af sine fejl. Det gjorde Montella aldrig i Fiorentina – og som træner er det vanvittig vigtigt at kigge på de spillere man har og vurdere udfra deres kompetencesæt, hvor meget man kan præge dem med sin filosofi. Hvor langt kan man presse den, uden at forlange det umulige af mennesker.
Den defensive organisation er pt. ligeså hullet som da Leonardo var træner. Oceaner af plads mellem kæderne, men som det var tilfældet under Leonardo også, så kan vi finde ud af at angribe og lave mål. På den positive front kan man så sige, at vi i hvert fald fik vist at vi har nok offensiv power til at lægge Napolis defensiv ned anytime.
Men jeg foretrækker godt nok en del mere balance på holdet fremfor kamikaze-bold, hvor vi kan smide sikre føringer ud af det blå, fordi vi ikke er pragmatisk nok tænkende i de afgørende perioder af kampene. Hvis Montella virkelig forestiller sig at han vil spille sådan her, så tror da fanden at han vil have et alternativ til Montolivo. Fordi den defensive midtbane skal godt nok være en mobil type, med fart i stængerne. Så kan jeg godt forstå at vi overvejede Fernando tidligere på sommeren, fordi han netop har nogle hurtige fødder og udover at kunne tackle igennem også formår at spille bold.
Men det kan vi jo takke de snegllangsomme omstændelige kinesere for. Men lad det ligge – det er fortid, og ikke noget man kan gøre noget ved nu.