Mirabelli: Som bekendt udtalte han jo, at en ny angriber vil komme til omkring midten af august.
Nu skal vi lige have fakta på plads igen.
Mirabelli har udtalt at vi ville afsøge markedet for
potentielle tilføjelser til truppen efter 15. august. Der er ikke lovet en ny angriber.
Idéen er simpelthen den, at man vil presse priserne ned hos de sælgende klubber.
Jeg tillader mig at konkludere at du ikke er i direkte dialog med Mirabelli (ret mig hvis jeg tager fejl).
I så fald, er vi ude i motivtolkning. Din tolkning er du 100% berettiget til (som andre er berettiget til deres), men det kan synes en smule bombastisk, når du på den måde drager en konklusion.
Ikke mindst fordi det strider mod både logik og historik.
Priserne på spillere vil typisk stige henmod slutningen af et vindue, fordi den sælgende klub skal ud og erstatte den pågældende spiller. Her er udbuddet af spillere ofte begrænset, fordi der allerede er foretaget en masse handler rundt omkring.
Ergo er vi ude i ganske almindelige markedskræfter - udbud og efterspørgsel.
Du kan dog have ret derhen, hvor klubber der meget gerne vil sælge bliver presset, fordi der ligeledes bliver færre potentielle købere.
Bacca er et glimrende eksempel.
Men præmissen er altså at de pågældende klubber gerne vil sælge - det mener jeg er forkert i disse tilfælde (mere om det senere).
Det er alle spillere, som er tæt på kontraktudløb.
Nu er jeg ikke selv sportsdirektør, men jeg vil påstå at konktrakter der udløber i 2019 og frem, bestemt ikke ses som "problematiske".
Du kaster dig igen ud i et sandhedspatent - ikke engang en personlig mening.
Det kunne i denne forbindelse være interessant at se noget "evidens" på dit udsagn.
Både Torino og Dortmund har ønske om at forlænge Aubameyang og Belotti´s kontrakter, men det er ikke lykkedes.
Belotti underskrev ny kontrakt for et halvt år siden - hvilket er årsagen til den famøse €100m-klausul.
Det har de ligesom signaleret ved at flirte for vildt med Milan og Barcelona.
Jeg har måske misset noget denne sommer - heriblandt Dortmunds fliteri.
Mig bekendt er historien (som både spiller og klub har bekræftet) at Aubameyang meldte ud til Dortmund at han ønskede en ny udfordring i sin karriere.
Dortmund efterkom dette ønske ved at tillade ham at forlade klubben - under forudsætning af at et acceptabelt bud (efter sigende €75m) blev modtaget inden en given dato.
Det er igen bekræftet at det kun er en kinesisk klub der har afgivet et bud der lever op til disse krav, men spilleren selv valgte at afvise et skifte til Asien.
Dortmund har faktisk været yderst eksplicitte i at understrege at de meget gerne ser Aubameyang blive.
Situationen er ganske lig i Torino, hvor Cairo har gjort det klart at han ikke ønsker at sælge spilleren, men at han ikke vil stå i vejen hvis spilleren selv ønsker at forlade dem (såfremt et bud på €100m bliver modtaget).
Belotti har som bekendt meldt ud at han ikke vil presse på for en transfer.
Ikke just min opfattelse af en "vild flirt".
Men det er jo igen øjnene der ser.