@ Saglighed
Fordi Conte er Conte. Først og fremmest synes jeg han er en kværulerende idiot, der straks sætter en tøsefornærmet attitude op, får han det ikke som han vil have det. Han hylede som en gal over afgangene af marginalspillerne Giaccherini, Matri, Quagliarella etc. Nu hyler han op over klubberne ikke vil frigive deres spiller til de ekstra samlinger, som Conte mener er en god idé. Straks truer han med bål og brand i en overdrevent ophidset stemning. Han er slet og ret en kæmpe nar.
For det andet så er jeg overhovedet ikke imponeret over hans træneregenskaber på nogen måde. Hans første Scudetto kom mere eller mindre via et ”Ghost-goal” og et milanesisk lazaret. Juventus har reelt set ikke haft en konkurrent til Scudettoen siden Milan igen måtte neddrosle grundet elendig forretningsføring af lefleren Galliani – groft sagt kunne en dement abe have lavet samme job. Det minder i virkeligheden lidt om Mancinis Inter-mesterskaber i kølvandet på Calciopoli.
Han kan råbe og skrige blod, sved og tårer ud af sine spillere. Men udmanøvrerer sin modstander på den anden trænerbænk magter han slet ikke – Juventus har fået en kæmpe opgradering på det punkt i form af Allegri. Han kan intet taktisk, at best er han middelmådig. Og den klynkende tabermentalitet han har haft hver gang Juve spillede Champions League var simpelthen rædselsfuldt at høre på. Allerede inden kampen var spillet havde han garderet sig med alverdens mere og mindre opfindsomme undskyldninger for et eventuelt nederlag.
Desuden hader jeg 3-5-2.
Offensiv fodbold, taktisk kompetent med en fleksibel tankegang(bortset fra 5-3-2) og en snert af arrogance. Og noget erfaring. Seedorf var faktisk dygtig, men var for diktatorisk – Pippo sejler rundt i en billig kopi af Simeone, uden et betonforsvar.