Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Bishop
Man ved for alvor det ser sort ud, når Sheriffen indtræder i tråden, manden med leen fristes man til at sige.

CL ligner mest af alt en utopisk drøm lige nu, halmstrået ligger i knockout kampene i EL.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lynild
Mon ikke Silvio ved en ting eller to om den kinesiske forbindelse og hvordan det hænger sammen. Det kunne man godt foranlediges til at tro.
Skrevet af Lentini
Silvio er ligeglad, Lynild. Det er kun et par uger siden han selv slog tvivl om den finansielle power bag Milan. Det står i skærende kontrast til hans tidligere udmeldinger om the greater good for Milan.

Han fik en absurd høj pris for Milan. Nu har han ydermere fået 500mio euro i et settlement med Vivendi omkring en fejlslagen salgsproces af andele i Mediaset, hvor han tilsyneladende har haft en god sag.

Så han svømmer gladeligt rundt i sin von And pengetank i disse dage.

Nuvel - jeg tror stadigvæk at Li Hongyongs tid i Milan ophører i kølvandet på den børsnotering man har planlagt. Den skulle komme i løbet af næste år (18).
Skrevet af Magnifico
Li betaler pt op til 13% i rente på lånet hos Elliott, som skal refinansieres. I fald det sker hos Highbridge i London bliver det til en endnu højere rente. Det er skruen uden ende for Li. Kan Li ikke få refinansieret lånet, overtager Elliott aktierne. Alternativt findes der en anden investor, som overtager fra Li.

Og ja, så er der også en mulig børsnotering, hvor der i følge Il Sole 24 Ore arbejdes kraftigt på en IPO (Initial Public Offering, altså det allerførste salg af private aktier til offentligheden) fra børsen i Hong Kong og/eller New York i 2018. Man U er allerede registreret på Wall Street.

I tilfælde af børsnotering skal der dog være 100% styr på ejerskab og finansiering, idet der ellers skabes usikkerhed hos potentielle børsaktører, som jo ikke kun køber sig ind i fremtidig vækstpotentiale, men også i aktuel økonomisk stabilitet, hvor graden af sidstnævnte kan influere kraftigt på udbudskursen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
Der er en vigtigt detalje omkring refinansieringen, hvilket beror på lånets længde.

Lånet hos Elliott er (som bekendt) ét-årig. I en refinansiering formodes det at tilbagebetalingsperioden vil blive væsentlig længere (der tales om fem år).
Deri vil de samlede renteudgifter, og hermed den samlede tilbagebetaling, naturligvis stige. Men fra et likviditetsperspektiv (som nok er Lis største hurdle) er det naturligvis klart at foretrække.

Mit eget bud er at Li har søgt en exit allerede inden han overtog klubben og det stod klart at hans investorkreds var forsvundet.
Hvis jeg husker ret ville det koste ham 100m euro at bakke ud af handlen.

Heri er selvfølgelig en meget bekymrende udsigt for klubben, fordi det rager Li en papand hvordan han henter sin investering retur.
Og hvad sker der ved en børsnotering? Vi mister reelt kontrollen med ejerskabet.

Vi har fået præcis det vi frygtede - en ny Thorir.
Skrevet af Rossoneri
@Magnifico
Vi kan vel reelt være bedøvende ligeglade med kursen ved en notering. Det drejer sig blot om hvor mange penge Li kan få for sit ejerskab.
De penge ser klubben ikke noget af.

Man kan gisne om motivet bag en IPO, men personligt tvivler jeg på at det drejer sig om at rejse kapital. Det drejer sig om at sælge klubben.
Skrevet af Magnifico
Hvis man ifm med børsnotering bare vil sælge 1:1 har du ret i, at klubben i princippet kan være ligeglad med kursen, men hvis der ønskes en aktieudvidelse i samme instans, for at tilføre klubben kapital, er kursen ikke uvæsentlig. Heri ligger også svaret på dit andet spørgsmål om motivet bag IPO.

Lånet hos Elliott er (som bekendt) ét-årig. I en refinansiering formodes det at tilbagebetalingsperioden vil blive væsentlig længere (der tales om fem år).
Deri vil de samlede renteudgifter, og hermed den samlede tilbagebetaling, naturligvis stige. Men fra et likviditetsperspektiv (som nok er Lis største hurdle) er det naturligvis klart at foretrække.

Du har ret i, at en tilbagebetalingsperiode på 5 vs 1 år er bedre set ud fra et likviditetsperspektiv. Men omvendt skal man ikke underkende tyngden af en rentebyrde, som pt er op til 13% og som vil stige, der med renters renter før har knækket mange investorer.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Bishop
Jeg er som sådan ikke uenig i din antagelses Rosso, men man kan undrer sig over at Li, med tanke på at han hurtigst muligt skulle ønske sig ud igen, gik med til de massive investereringer der blev gjort i sommers. Med så store summer så har jeg sgu en smule svært ved at forholde mig til sats han har rodet sig ud i. Men men, har man frekventeret et casino i ny og næ, så kan man udlede et og andet, det er nok ikke uden grund af 90% af kunderne består af asiater.



https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Bisp
De pågældende investeringer passer vel reelt med det beløb Li havde committed sig til at bruge ifm overtagelsen.
Skrevet af Rossoneri
@magnifico
Ja, kun tiden kan vise hvad der sker.
Personligt tror jeg dog ikke at Li har nogen interesse i et engagement i klubben.

Omkring renter, har du 100% ret. Men det er formentlig eneste chance for ham for ikke at miste hele sin investering.
Beggars can´t be choosers.
Skrevet af Magnifico
Beggars can´t be choosers

Summer det hele godt op.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Lentini
Til kampen imorgen mod Austria forventer Sky følgende opstilling;

Donnarumma; Zapata, Bonucci, Musacchio; Borini, Kessie, Biglia, Calhanoglu, Rodriguez; A. Silva, Cutrone.

Det ligner en mere "ren" 3-5-2 vurderet ud fra ovenstående navne.

Det mest irriterende er at man nærmest ikke glæder sig til kampene fordi det er så identitetsløst som bare helved.

Jeg havde i mit naive sind ovenpå anden halvlegen i Napoli håbet på en 4-4-2 med Jack og Hakan søgende ind i banen fra kanterne og offensive backs. But noooo..
Skrevet af Martinovic
Har det på samme måde. Interessen falder hurtigt, når der ikke er det helt store på spil. Nuvel kan vi komme et skridt tættere på førstepladsen, men det er ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

´Next season.´
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Næh, hovedet bliver bare træt af det, fordi hver gang man ser en startopstilling sidder man hovedrystende tilbage.

Jeg kunne nok svinge begejstringsbarometeret op på 50% hvis man havde følelsen af at Montella ret faktisk havde en retning.

Men jeg er alvorlig træt af hybrid versioner, der positionerer fx Zapata og Romagnoli som back, der fuldstændig sylter vores kanter rent offensivt. Jeg er træt af sære eksperimenter som placerer Borini som back. Jeg er træt af at Hakan bliver flået ind og ud af holdet, mens personificeringen i Montellas ligegyldighed, Borini, konstant skal spille. Jeg er træt af at hele offensiven består i enkeltmandspræstationer fra den nu skadede Suso. Jeg er træt af at vi ikke træner løb i feltet (hvis vi gør, så har vi en offensiv udelukkende bestående af hjernedøde spillere. Det betvivler jeg oprigtigt er tilfældet)

Så er jeg bare generelt træt af at Montella altid syns vi har spillet en fantastisk kamp.. Sikke noget vrøvl! Sig dog for helvede tingene som de er.
Skrevet af Pirlo21
https://pbs.twimg.com/media/DPS5sAIWkAAZ8i7.jpg:large

Ser udtil at RR endelig skal bruges rigtigt igen og at vi spiller formationen traditionel...

Ang vores kære ejer: så er der ikke meget nyt i det NY times investigation har gravet frem, som Lentini også så fint har skrevet.

Som jeg ser situationen lige pt, så skal vi enlig bare håbe Elliot overtager klubben... for hvis LI vitterlig ikke har nogle stærke pengemænd som støtte, så er han ikke meget værd. Så heller lade Elliot overtage klubben til spot pris og lade dem sælge klubben på ny.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg er lidt uforstående overfor du ligefrem ønsker en hedgefonde som midlertidig ejer, det tvivler jeg stærkt på der kommer noget godt ud af, de er skrupløse og vil ikke tøve med at splitte jer til atomer hvis det er det de får mest ud af. så er det nok bedre i refinansiere jeres lån.
Skrevet af Lentini
Jeg ved sgu ikke rigtig om jeg ønsker Elliott overtager. Det er lidt som pest eller kolera. Ingen af mulighederne er særligt tiltrækkende. Ikke på nogen måde faktisk.

Men vi kan ikke rigtig gøre andet end at se tiden an.

Faktum er at Li forsøger at købe sig tid igennem refinansiering i Highbridge. Hvis det går igennem kan man sige at han i så fald så har købt sig tiden til børsnoteringen. Den umiddelbare trussel fra Elliott vil ikke være nært forestående.
Skrevet af Pirlo21
Det er selvfølgelig ikke optimalt, hvis Elliot overtager klubben. Det er klart. Men hvis LI vitterlig ikke har nogle store investorer klar, så foretrækker jeg Elliot.
For de betaler jo "kun" cirka €300m for klubben, hvilket jo gør at de lettere kan finde en ny køber end LI.

Men lad os nu se hvad der sker...
Skrevet af Milanisti
Det er virkelig en ærgerlig situation vi er endt i. Vi var flyvende og så glade da kineserne overtog.. Spillerne begyndte at tikke ind og Milan så ud til at ville genvinde sin plads i toppen af italiensk fodbold. Nu frygter man konstant det næste træk.
Skrevet af Rossoneri
Elliott kommer på ingen måde til at overtage klubben (hvis der tænkes som at drive den).

Elliott er kendt som en såkaldt "volture fond" der stepper til når krisen kradser. En slags SMS lån på steroider. Eller måske snarere en pantelåner.

De går efter to muligheder - skyhøje renter, eller at overtage aktiver til en pris der ligger væsentlig under markedsværdi.
Herfra sælger de til højstbydende.

Det kan derfor blive hvem som helst der kommer ind og overtager.
Her vil der helt sikkert ikke stilles krav om forbrug eller andet.

Der går snak om at Li er i fuld gang med at få solgt klubben til "spotpris". Hvem ved, måske han laver et slagtilbud på Black Friday - nu da Singles Day er overstået.

Dermed frygter jeg at vi havner med en ejer der blot ser klubben som et kortsigtet investeringsobjekt. Det er umiddelbart ikke fordrende for planer om en genopbygning.
annonce
0