@lentini
Er sådan set ganske enig i dine anskuelser hele vejen igennem.
Jeg deler fuldstændig holdningen til behovet for kontinuitet - så vidt muligt i hvert fald.
Omvendt deler jeg dog ikke holdningen til at Rangnick og Boban/Maldini ikke kan koeksistere. Jeg ser ingen modsætning i at hente Rangnick ind som træner med meget klare ideer til spillestil, filosofi og overordnet strategi og samtidig have Boban og Maldini i deres nuværede roller.
Så længe der er konsensus omkring de nævnte parametre. Og her synes jeg egentlig der er en rigtig fin rød tråd.
Der er næppe nogen tvivl om, at Elliott (med kraftig inspiration fra Boban og Maldini) forsøger, at modellere et nyt hold med Milan anno 1986 som forbillede.
Både tanken om at bygge et hold på en kombination af store talenter og champions fra øverste hylde. Og ikke mindst ideen om, at fodbold er underholdning.
Mit bud er også, at 4-4-2 er et diktat fra ledelsens side ud fra et ønske om, at skabe en spillemæssig base der kan udvikles over år. Her er blikket igen rettet mod 1986 og en vis Sacchi.
Netop dette er Rangnicks absolut største inspirationskilde (efter eget udsagn) og i det perspektiv, ser jeg sådan set, at tyskeren er det oplagte valg.
Men det kræver selvfølgelig, at man finder en model for at skære kagen.
Som du skriver, er Milan en meget anden størrelse end Leipzig. I det lys, tænker jeg egentlig også det giver god mening, at Rangnick ville have en mere afgrænset rolle - dog stadig med en væsentlig indflydelse på de spillere der skal hentes. Det mener jeg sådan set er logisk.
Så djævlen ligger i detaljen; Rangnick på bekostning Maldini og Boban, nej tak. Rangnick i et stærkt samarbejde med de to, ja tak.
At Massara så skal ud, begræder jeg egentlig ikke. Jeg har svært ved at se hvad han egentlig bidrager med.
I samme åndedrag mener jeg også, at Gazidis har indtil sommerpausen til at levere varen. Ellers må han ud.