Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
Jeg synes at Belotti og navnlig Morata er et niveau over Dembele, Andre Silva og Dolberg (som Fassone og Mirabelli er kendte fans af).
Men man må også se på hvad der giver bedst mening i et overordnet perspektiv.

Virkeligheden er at vi, med al sandsynlighed, vil kunne hente to af de tre ovenstående alternativer, til samme om samlede omkostningssum som enten Belotti eller Morata. Førstnævnte er i øvrigt lidt af en lotto-kupon da han kun har præsteret på højt niveau i én sæson.

Og hvis vi nu købte enten Belotti eller Morata - hvad så med backupsituationen? Hvem skal tage over i tilfælde af skade, karantæne eller formdyk?
Jeg tvivler på at finanserne er til at hente et alternativ fra samme hylde som Dembele & co.
Og skulle det i øvrigt være interessant for dem at komme til som andetvalg?

Og @GM
Så bliver jeg altså lige nødt til, igen, at understrege af vi godt nok på papiret har lejet Kessie i to år. Men vi har stadig committed et køb af spilleren til en samlet sum af €30M.
Derfor kan det ikke sammenlignes at Roma ville købe spilleren for €28M, idet dette højst sandsynligt også ville omfatte betaling i rater.
Skrevet af Rossoneri
Jeg undrer mig i øvrigt også meget over Moratas kategoriske afvisning igår.

Ikke fordi jeg ikke forstår at han ikke ønsker at tage til Milan.
Men mere fordi Fassone så sent som fredag meldte ud at Morata var en spiller Milan var interesseret i og at der var planlagt møde med Real Madrid for at drøfte nærmere.
Skrevet af Great Milan
Rossoneri

Vi ved jo ikke, om Roma skulle betale i rater. Det kan vi ikke udelukke de måske også ville, det er bare overhovedet ikke nævnt i medierne. Stadigvæk flot af Fassone og Mirabelli at fravriste Kessie fra Roma, som oven i købet kunne friste med CL bold kommende sæson.

Fassone og Mirabelli drøftede også Benfica´s højreback Nelson Semedo i går. En meget spændende spiller med fart, teknik og en del assist.
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
@GM
Det ved vi naturligvis ikke, men det er stadig ikke korrekt at sammenligne med at vi "bare" skulle have hentet spilleren på lån.
Atalanta er garanteret min. samme købssum som Roma tilbød. Resten er regnskabsteknisk.

Dét sagt, så er det da super arbejde at ledelsen at vi henter ham for næsen af en klub der, på den korte bane, har et mere interessant sportsligt projekt.
Skrevet af Lentini
Ift Morata så udtalte han sig i mere generelle termer i et andet interview som ikke er så kategorisk som det til Premium. Måske fordi det var et italiensk medie ? Men som nævnt tidligere bliver da interessant i den kommende uge. Morata kan i så fald komme til at se lidt dum ud.

Måske han i så fald vil få titlen "Mercenario" som desværre begynder at blive en navngivelse af Donna spredt i diverse milanesiske fangrupperinger.

At stoppe handle med Raiola syns jeg er at gå lidt over gevind. Desuden har han både Abate og Jack i folden også. Så at helt nægte et samarbejde kan blive svært for Mirabelli og Fassone. Men jeg er ganske sikker på at netop Real Madrid har gjort en dyd ud af ikke at få Raiola-spillere til klubben. Om det er fordi Raiola er en "gadedreng" eller i en form for loyalitet til den anden superagent, Jorge Mendes, Gestifute, kan jeg ikke erindre.

Raiolas chance denne summer ligger i Manchester og Mourinho. Ellers skal han stille sig på tværs og placere Donna på tribunen. Gad vide om knægten vil det, hvis det når helt derud?
Skrevet af Rossoneri
Det synes naturligvis en umulig opgave helt at afstå fra at handle med Raiola. Men jeg synes klart at det giver mening at begrænse det i størst muligt omfang.

Tænk sig at man nærmest forventer et "smooth ride" når det kommer til Jorge Mendes. Det siger vist mere om pizzabageren.
Skrevet af Duck
Der var ingen der troede på, at man ville kunne leje Kessie for 8 mil Euro over 2 år, når nu Roma stod klar med en check på 28 mil Euro her og nu.


Som Rosso er inde på, ville Romas eventuelle køb af Kessie i givet fald ligeledes være strikket sammen som et lån med tvungent køb, præcis som Milans er det. Der kan være flere grunde til at vælge Milan frem for Roma - bl.a. højere løn, lettere adgang til spilletid og generelt mindre racistiske fans - men uanset årsagerne, er købet af Kessie selvfølgelig en "transfersejr" til Milan over Roma, som ikke lagde skjul på, at man ønskede spilleren. Jeg er dog fan af underdog-vinklen. "Ingen troede på ..."
Skrevet af Great Milan
Lentini

"Raiolas chance denne summer ligger i Manchester og Mourinho. Ellers skal han stille sig på tværs og placere Donna på tribunen. Gad vide om knægten vil det, hvis det når helt derud?"

Ja, og dette kommer kun på tale, hvis Real slipper Navas og henter De Gea. Ellers kan Donna knægten sidde på skødet af Raiola og hygge sig på Ibiza.


http://www.football-italia.net/103638/milan-warn-donnarumma

Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
At Man. U. nåede CL, og at Real vandt både mesterskabet og CL giver os et håb om, at De Gea godt kunne fristes til at fortsætte hos United. Samtidig kan det kun være til fordel for Navas, at han vogtede buret hos de to dobbelte mestre. Det må da give noget kredit. Han så ikke for god ud i går ved 1-1 målet (fejlplaceret, forventede ikke det spark i det øjeblik). Hans højde kom også til tælling. En højere målmand havde nappet den. Men til gengæld havde han kampens bedste og vigtigste redning ved stillingen 0-0.
Grande Milan!
Skrevet af Lentini
Jeg er ikke sikker på nogen havde snuppet den. Jo måske Schmeichel i 92, men den kommer så overrumplende at det ville være synd at bebrejde Navas den. Han har faktisk en klasseredning på Pjanic´ skud lige udenfor boksen.

Jeg tog ham da gerne i en trerundeskarrussel med United og Madrid, hvis Donna ikke kan finde ud af at tage en beslutning.
Skrevet af Lentini
Sjovt - Sky Sports fortsætter hårdnakket med at Morata har sagt ja til Milan, og at det tilmed er en kendt sag indenfor Madrids omklædningsrum.

Et eller andet sted virker det mærkværdigt hvis Mirabelli & Fassone skulle indlede en forhandling med Madrid uden at have fået positive tilkendegivelser fra Morata forinden. Det ville være rent tidsspild uden at have fået det.
Skrevet af Rossoneri
Sky Sport Italia melder også at Silva er alternativet til Morata.
Hvis vi kan hente portugiseren til en rimelig sum (€30-40M), hælder jeg klart mod dette, da han antageligvis er meget billgere i løn. Det vil efterlade rum til at hente endnu en spiller med niveau til pladsen og skyde Lapadula af til højstbydende.
Skrevet af Lentini
Ja til 8mio EUR i løn må Mirabelli og Fassone gerne fejle den.
Skrevet af Martinovic
Vil det ikke være en skuffelse, hvis Andre Silva hentes som førstevalg i forhold til Belotti, Morata og Aubameyang, som ellers er sat i forbindelse med?
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Jo - signalværdien vil være markant anderledes. Og topangriberen har ligesom være projektets hovedmål for på en måde at understrege projektets seriøsitet og størrelse.

En 8mio lønning til Morata er jeg dog ikke glad for uagtet signalværdi. Fordi det kan igangsætte en lavine lønningsmæssigt i truppen når han blir mere end dobbelt så meget betalt end næste i rækken. Det er et ret voldsom skred.
Skrevet af Rossoneri
@Foggy
Det kan du naturligvis have ret i. Dog mener jeg ikke at man kan se beslutningen så isoleret.

Et køb af en spiller som Morata eller Belotti, udelukker, efter min bedste overbevisning, et køb af en spændende backupspiller. Det er finanserne ikke til - og da slet ikke hvis rygterne om at vi betaler €25M for Biglia holder.

Hvis man køber den præmis, hedder valget; Morata ELLER Belotti kontra eksempelvis Silva OG Dembele. Personligt hælder jeg klart mest til sidstnævnte.

Som jeg skrev igår, er jeg mere og mere lunken omkring Belotti. Stod valget mellem Andre Silva og italieneren, ville jeg faktisk gå for portugiseren. Primært fordi han passer bedre på beskrivelsen af en angriber i Montellas ånd.

Midt i alle de transfermål vi sættes i forbindelse med, savner jeg dog italienere.
Her synes jeg det kunne være interessant at se hvad Napoli har tænkt sig med Lorenzo Tonelli. En spiller vi har set på før og som jeg mener passer rigtigt godt ind i Montellas filosofi.

EDIT: så i øvrigt også gerne at vi kiggede på Nicola Sansone i Villarreal som alternativ til Papu Gomez.
Skrevet af Great Milan
De Gea: Manchester United har sat prisskilt på deres målmand. Såfremt Real Madrid skulle være interesseret, skal de diske op med 70 mil Euro. Så er spørgsmålet om dette vil afholde Real fra et bud.
Grande Milan!
Skrevet af Fossa dei Leoni
Morata ville være god, men til 8 millioner euro har han bare at skulle være en top 3 topscorer i ligaen.
Skrevet af Rossoneri
Moratas far er ude og udtale at det kun er Man Utd der er ude efter hans søn. Det er jo markant at både far og søn tilsyneladende afskriver Italien og Milan specifikt.

Man Utd virker også som en sandsynlig destination, da deres primære emne, Griezmann, har valgt at blive i Atletico som følge af deres opretholdte transferembargo.

Lad dem bare snuppe den kære spanier og lad os finde løsninger til angrebet der giver bedre mening rent økonomisk.
Skrevet af Martinovic
http://www.football-italia.net/103645/only-man-utd-want-morata

En masse mediespin og nu det her.

Jeg synes ikke, Morata er 60 mio. euro værd plus 8 mio. euro i årsløn, men jeg vil hellere betale det beløb end betale 40 mio. euro for Andre Silva. Så kan vi lige så godt spare de penge og beholde Bacca.

For mange rygter i øjeblikket. Ser frem til de næste par uger er gået, så vi bliver klogere på, hvad der skal ske.
Mojn do!
annonce
0