Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af ilsemprelaziale
Selv hvis Donnarumma bliver hos jer (som jeg mener er den bedste løsning for ham) så kan man ikke bebrejde ham for aldrig at få de helt varme følelser for klubbens fans igen..noget af en heksejagt der blev kørt på en ung dreng. Så mange trusler mod ham og hans familie på sociale medier.
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Skrevet af Martinovic
Jeg tænker, det gælder begge veje. Klubbens fans vil aldrig få samme tillid til ham igen.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Borja Valero til Inter for syv mio. euro.

Gid vi havde været med der. Det er ligesom Gonzalo Rodriguez kortsigtede løsninger, men de kender Serie A, og deres rutine er uvurderlig.
Mojn do!
Skrevet af pinturicchio
Det er da noget af en drejning, den sag har taget.

Lige gyldigt hvor meget Donnarumma med familie prøver at smide skylden over på Raiola, så vil han vel aldrig kunne tilgives helt blandt fansene?
Skrevet af MaggiMagg
de værste ting som jeg ser det, har ikke kommet direkte fra donna. hans familie og venner har været kritiske overfor milan, og ja, raiola virker til at have prøvet at fremtvinge et salg (som han gjorde tidligere med hamsik). men forholdet bliver vist aldrig det samme :<
Skrevet af Martinovic
Det er da noget af en drejning, den sag har taget.

Lige gyldigt hvor meget Donnarumma med familie prøver at smide skylden over på Raiola, så vil han vel aldrig kunne tilgives helt blandt fansene?


Han er tilgivet, hvis han skriver en længerevarende kontrakt, men forholdet og tilliden vil ikke være den samme.

Jeg tror, der altid vil være en vis usikkerhed omkring ham, når snakken går på hans fremtid.
Mojn do!
Skrevet af Gudsbenådet Gøgler
Tilliden kan genskabes, men det tager tid. Begynder han at bræge om salg, ambitioner eller andet gøgl om 2-3 år, så er løbet selvfølgelig kørt, men skriver han under på en lang kontrakt, udøver lidt crowd-pleasing samt leverer gode præstationer i Milan-trøjen, så glemmes denne farce af langt hovedparten af Milans fanbase.

Uanset ville det være en god start at fyre fede, griske Raiola.
Frit Danmark
Skrevet af Kardinalen
@Rossoneri

Beklager, men der var lige noget jeg skulle ordne.

Som jeg forstod udmelding fra Raiola, så gik den netop på at han ikke kunne få info, hverken om navne, eller deres økonomiske formåen - Det giver i min verden god mening, da man var i gang med forhandling om overtagelse af ACM.

Så lukker man selvfølgelig ikke ind man som Raiola ind i stuen, og giver ham indsigt i forhandlinger.
Der var som sagt tid nok til at få den, fra Raiola, ønskede info, så hvorfor gøre det til et issue at han ikke kunne få den info mens der blev talt ved forhandlingsbordet - det giver ingen mening.

Som Lentini skrev i tidligere indlæg, så havde Raiola ikke de samme udfordringer i forbindelse med forlængelse af kontrakt for Bonaventura, som blev forlænget i januar.
Så enten gælder det vel for alle, eller er det kun i Donnarummas tilfælde at det er uhyre vigtigt at kende navne på kommende ejere...

Jeg læste et interview, hvor Raiola sagde følgende:

"Is it true that you asked for a 10 million euros release clause?

"We never started negotiating. They tried to provoke us with a 200 million euros release clause but I answered with 10 million euros, which could be five million euros if Milan didn´t qualify for the Champions League.""
(http://www.marca.com/en/football/real-madrid/2017/06/19/5947cde8468aebb9148b4567.html)

Hvis dette er rigtigt, så taler vi her ikke om en klausul, som giver mening. Så er det vel nærmere provokation fra Raiolas side. Hvis ACM vurderer at Donnarumma er vigtig for holdet, så er det kun rigtigt at sætte en høj pris. Hvis ACM derudover mener at Donnarumma er god, så giver det også god mening at sætte en høj pris. En klausul bør under alle omstændigheder afspejle en fornuftig pris, hvilket ingen af de nævnte priser gør.
Det er dog et klart signal om at ACM ikke er interesseret i at sælge. En klausul på 5/10/40 er lige i underkanten, fordi det er langt under markedspris for Donnarumma. (vi taler her om en klausul som, når den bliver mødt at en anden klub, giver dem lov til at købe ham for klausul-beløb)

Donnarumma tager vel ikke til andre klubber, som ikke deltager i CL og kæmper med i toppen (vi taler vel final four her?), så der er ikke så mange klubber med om buddet, hvis der bliver åbnet? Hvorfor skulle man så ikke indkassere markedspris?

Det er ok med mig at vi er uenige om hvorvidt Donnarumma bliver første keeper, men de klaubber han er i spil til (final four?) har altså en rimelig kvalitet mellem stængerne, så hvis han ryger af sted, så bliver det ikke næste sæson han står i CL.

Jeg husker ikke så godt mere:-) Hvad har jeg ikke svaret på?
"..."
Skrevet af Rossoneri
@kardinalen

Nu er det vist vigtigt at vi lige holder øjnene på bolden - så at sige.

Det drejer sig jo ikke om at Raiola har behov for at kende nogle navne på køberne når resten af verden ikke kan få lov.

Essensens i det hele; Donnarumma har ønsket "garantier" for det sportslige projekt. En del af denne vurdering ligger selvklart i de nye ejeres økonomiske formåen.
Her er der altså omvendt bevisbyrde - det er (forståeligt nok) ikke tilstrækkeligt at sige at man vil genrejse klubben til tidligere tiders niveau. Der må foreligge en mere udførlig forklaring hvis man ønsker at overbevise spilleren om projektet.

Så kan vi igen diskutere om Donnarumma er en utaknemmelig møgunge - det er bare en anden snak.

Omkring en potentiel klausul, så er det i mine øjne lige så useriøst med et frikøbsbeløb på €200m som det er med en på €10m.
Igen, for lige at komme tilbage til sagens kerne; Donnarumma ønsker en bagdør såfremt klubben ikke lever op til de sportslige forventninger. Her siger det vel nærmest sig selv, at spilleren ikke binder sig selv til en frikøbsklausul på €200m, hvilket de facto vil gøre ham usælgelig.
For hver krone hans frikøbsklausul stiger, formindsker han jo reelt sin chance for at blive solgt. Hvorfor skulle han løbe den risiko - rimeligt eller ej?

Spørg eventuelt Belotti hvad han mon mener om den klausul han har på det halve beløb.

Det hele drejer sig om at klubben må overbevise Donnarumma om det sportslige projekt, såfremt man ønsker at beholde ham.
Dermed bliver det heller ikke en aftale på klubbens præmisser. Det kan man så synes om hvad man vil, men det er forudsætningerne for en aftale.
Så kan klubben bare vælge at sige nej tak. Men det er ikke en option at sige til Donnarumma at han bare skal stikke piben ind og skrive under på en aftale udfra en rimelighedsprincip. I så fald siger han bare "nej tak".

Dermed må man se på hvad der giver mest mening.

At forlænge med spilleren og satse på at man når CL i næste sæson. Så er alt godt.

Forlænger man og man ikke når CL, kan man alligevel indkassere beløbet der aftales i frikøbsklausulen. Skulle dette være €40m, ville det givetvis stadig være væsentligt mere end hvad man kan hente nu.

Forlænger man ikke, mister vi spilleren på en fri transfer næste sommer.

For mig at se er det en rimelig "no brainer" såfremt (og det er jo stadig et åbent spørgsmål) man kan indgå en aftale på ovennævnte præmisser.

Vi må jo bare erkende at vi (p.t.) ikke er en klub der kan lokke spillere med muligheden for at få deres vådeste sportslige drømme opfyldt.

Det synes i det hele taget også at vi diskuterer meget "ret og rimeligt" i den her sag. Det er noget ganske andet.

Donnarumma og Raiola sidder jo ikke og diskuterer kontrakt med objektive briller. De vil have den aftale der giver mest muligt ift deres ønsker.

...men de klaubber han er i spil til (final four?) har altså en rimelig kvalitet mellem stængerne, så hvis han ryger af sted, så bliver det ikke næste sæson han står i CL.

Den er jeg så ikke enig med dig i.
PSG søger klart en ny førstekeeper. Donnarumma ville helt sikkert hentes ind som førstevalg.
Det er jeg egentlig også ret sikker på at han ville i Real. United ville kun hente ham såfremt De Gea bliver sendt til førnævnte Real, så der ville han givetvis også gå ind som starter.
Skrevet af Lentini
Fassone skal i øvrigt have et Class A-diplom for hele hans kommunikationsmæssige tilgang til sagaen omkring Donnarumma. Jeg kan ikke huske, hvornår sidst en leder i en topklub, har tørret gulv med Raiola så eftertrykkeligt, som Fassone har i denne sag.

Det har været meget slick moves, når Fassone ikke har holdt igen med superlativerne, når han er blevet forbeholdt spørgsmål omkring Raiolas gøren og laden. Han har ikke givet Raiola det mindste halmstrå at gribe ud efter, for at ”ramme tilbage” i en opsvulmet ordkrig, som kunne retfærdiggøre Raiolas handlinger. Alene måden Fassone håndtere spørgsmålene, efter det klynkende interview af Raiola, er topklasse. Han holder sig i ordentlige vendinger, er præcis og konkret i en formulativ meget god måde, viser en åbenhed til ny forhandling, men skærer alligevel kraftigt igennem, når det omhandler angrebet på Mirabellis professionalisme, som egentlig er det som Raiola forsøger at ramme.

Det er en meget vigtig huskekage til Raiola, når han næste gang planlægger at lave ballade indenfor Casa Milans mure. Han sætter ikke længere præmisserne når han træder indenfor dørene, og efterlader os jammerligheder som Bartosz Salamon eller Lucas Raggia(ja, kan i huske dem?) i vennetjenester med Galliani. Han diktere ingenting, hvad angår klubben Milan. Og det er også et ganske fint shoutout til andre agenter, som skulle gøre anledning til samme.

Ydermere vinder Fassone på det, hvad enten Donnarumma bliver eller ej. Han har vist en styrke som leder, og har fået noget meget mere værdifuld ud af det – en samhørighed mellem ledelse og fans, som der ikke kan sættes pris på. En samhørighed vi skal mange år tilbage for at genfinde.

Nu må vi så se hvad det ender ud i. Vi er stadigvæk i en situation, hvor vi ikke kan tillade os at vente længe på en afgørelse. Og Raiolas bluff er blevet kaldt – han kan ikke skjule sig længere.

Personligt begynder det dog at blive en del anstrengende med det her forløb. Når vi er derude, hvor artikler publiceres med Donnarummas svoger(som var klaphatten der smed den famøse besked på Instagram omkring fjolserne i Milan) der i lange længder, fortæller om en grædende Gigio på Skype hver aften, bliver det en tand for teatralsk for min part.
Skrevet af Martinovic
There´ve been no steps forward between Milan and Donnarumma about the contract renewal, despite the rumors of an opening from Gigio. The path that leads to a happy ending to negotiations between Milan & Donnarumma remains open, even if chances are low [GdS].

Efterhånden nye rygter hver dag.

Fassone og Mirabelli skal ikke bruge to minutter mere af deres tid på ham. Forlænger han, så forlænger han og gør han ikke, så bliver han forhåbentligt solgt.

Jeg vil hellere have, at de får hentet de nødvendige fire-fem spillere, der er behov for og solgt ud af de andre.

Vi skal have lejet Gabriel ud og solgt De Sciglio, Paletta, Vangioni, Bertolacci, Poli, Bacca og Lapadula.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
http://www.football-italia.net/104701/juve-buy-two-alex-sandro-cash

Hvis Juventus får vanvittige 70 mio. euro for Alex Sandro, skal Milan også presse prisen på De Sciglio. Ellers bliver han forhåbentligt solgt til en anden klub.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@Foggy
Det ville i den grad være godt solgt, men lad os nu lige se tiden an. Det siges at Conte også har andre backs i kikkerten og det ville undre mig hvis de smed den slags penge efter Alex Sandro.

Derudover hæfter jeg mig ved at der praktisk talt ikke lyder nogen form for (holdbare) rygter omkring De Sciglio.

Juventus synes at søge i alle mulige andre retninger. Herunder skulle Darmian være højt på Allegris ønskeseddel. Mit umiddelbare bud er at ham og De Sciglio udelukker hinanden, da de i høj grad vælges på deres alsidighed.

Noget kunne tyde på at De Sciglio har overvurderet interessen i hans services. Egentlig ærgerligt - han ville jo være virkeligt god at have i klubben, da han kunne dække fem pladser i de defensive konstellationer Montella påtænker.
Hvem ved, måske vi også her ser en u-vending. Tvivler dog på at klubben vil gå særligt langt for dette. Det kunne dog blive mere aktuelt hvis vi ikke når i mål med Conti.
Skrevet af Brætmand
Er De Sciglio virkelig så dårlig? Han virker for mig ellers ret god de gange jeg har set ham spille.
Skrevet af Rossoneri
@brætmand
Hvem har talt om at De Sciglio er dårlig?
Skrevet af Martinovic
Er De Sciglio virkelig så dårlig? Han virker for mig ellers ret god de gange jeg har set ham spille.


Han mangler nosser. Meget af det han laver er halvhjertet og uden koncentration.

Hans psyke er heller ikke den bedste. Måske det er kommet af, at han i en tidlig alder blev udråbt til Milans næste Maldini.

Jeg håber, vi kan få ham solgt, da han aldrig kommer i gang i Milan.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
De Sciglio har helt klart vist sig ikke at være en ledertype.
Det kan vist også konkluderes at hans psyke ikke er den stærkeste. I hvert fald har han ikke altid håndteret det kaos klubben har befundet sig i, lige godt.

Jeg synes dog stadig han er en dygtig fodboldspiller og jeg er ked af at se ham forlade klubben. Jeg kunne sagtens se ham være en brugbar figur.
Skrevet af Martinovic
http://www.football-italia.net/104718/donnarumma-raiola-stays

Nu ligner det igen et exit. For min skyld ingen alarm, når han sætter sin agent over klubben.

Mojn do!
Skrevet af Lentini
Det er lige præcis det der, som er så trættende med den her Donnarumma saga. Alle udmeldinger blir vendt og drejet i 100 vendinger, med konklusioner flyvende til højre og venstre.

Det er næsten en skam Italien ikke tabte igår så vi kan få lagt låg på den her sæbeopera og komme videre. Hvad enten det er med eller uden Donnarumma.
Skrevet af Rossoneri
Alt tyder på at hele Raiola vs Milan historien er opfundet af medierne til lejligheden. Givetvis fordi et lignende scenarie udspillede sig med Hamsik.

Men lad os huske på at det jo var Raiola der åbnede ballet igen ift en potentiel forlængelse. Jeg føler mig overbevist om at en forlængelse ikke afhænger af om Donnarumma vælger klubben fremfor sin agent - eller omvendt.

En forlængelse afhænger givetvis af om Donnarumma er overbevist af projektet og om klubben, på den anden side, er parat til at komme med nogle indrømmelser ift en frikøbsklausul der aktiveres ved manglende CL deltagelse.
annonce
0