Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
André Gomes(Barcelona); Kan komme i overskud alt efter hvordan Barcelona anvender Neymar-pengene, og har været særdeles upopulær i Barcelona efter en rædderlig sæson.

Jeg synes det er godt set.
Gomes har - som du skriver - haft alt andet end en god sæson i Barcelona. Jeg synes dog ikke det er super overraskende da han trods alt ikke er helt stærk nok teknisk til en plads på den katalanske midtbane.

Hos os vil det være en anderledes rolle, som umiddelbart vil passe bedre til hans kompetencer.

Vejen til spilletid bliver bestemt heller ikke kortere, hvis Barcelona, som forventet, henter Paulinho i Kina.

Og gæt hvem hans agent er....

Jeg er i øvrigt enig i de fleste af dine betragtninger omkring andre spillere. Sissokos nærmest skizofrene præstationer, skræmmer mig og jeg ser bestemt også helst at vi ser andre veje.

Omvendt er jeg ikke helt enig omkring Krychowiak. Jeg mener faktisk netop han har den dynamik der efterspørges. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om han har nok speed.
Dertil kommer at han ligeledes kan bruges som 6er samt i et tre-mands forsvar.
Ville egentlig være et OK bud for mit vedkommende.

PSG har allerede meldt ud at parterne formentlig skilles denne sommer. Et køb af Mbappe (og ikke mindst potentielt Fabinho) vil sende prisen ned og gøre et salg presserende.

Skulle jeg sev komme med et par alternativer skulle det være;

Vincent Koziello (Lille): nævner ham primært fordi det skulle være en af de navne Montella selv havde peget på til pladsen. Nice var dog ikke interesseret i at sælge.
I den forbindelse, kan det dog se anderledes ud, såfremt Napoli slår Nice ud i den kommende kval-runde til CL.

Jorginho (Napoli): han synes at være faldet i unåde hos Sarri. Personligt synes jeg dog han er en dygtig spiller der passer fint på jobbeskrivelsen.
Han kender ligaen, sproget osv og vil hurtigt kunne integreres.

Billedet er dog overordnet, at det er svært at få øje på det oplagte valg.
Skrevet af Milanisti
Selvfølgelig er der nye nyheder om Kalinic.. €20m + €5m i bonus - der snakkes om at det hele ordnes næste uge. Antonelli kunne også være en del af en handel.
Skrevet af Lentini
Fiorentina rygtes til alskens venstre backs i disse dage fordi Olivera skøjter rundt i træningskampene, mens 18årige Ranieri nok endnu er for ung. Jeg tror ikke man skal lægge så meget i det andet end at Corvino afsøger alle mulige ransagelige som uransaglige veje, for at finde best fit. Faktum ovenpå træningskampene må dog være at de søger en starter på den position.

Mht angriberen må jeg sige det er højst overraskende at PE Auba rent faktisk svarer en milanesisk fan, som ønsker ham i Milan ,på det sociale netværk, med et lo voglio(jeg vil) men at Milan loro stanno dormendo = er faldet i søvn.

Det er sand for dyden ikke let for klubberne idag at styre kommunikationen.
Skrevet af Duck
Fazio tror jeg får problemer i år. Han så klart bedst ud for Roma når de havde 3 stoppere på banen. Når de anvendte 4-kæden havde han større problemer, fordi det tager ham tid at vende færgen. Ofte syns jeg han efterlader for meget plads på ydersiden, og har problemer med at afstemme det rum mellem ham selv og backen.

Monchi og Roma skal pinedød holde på Manolas, ellers kunne jeg godt se de defensive geledder lide et nedbrud i det romerske. Han er nøglen til stabiliteten i defensiven.


Fazio var væk mod Juventus. Helt og aldeles væk. Han får åbenlyst problemer, særligt hvis EdF vil praktisere en så høj forsvarslinje, som fx mod Sevilla. Så bliver han løbet over ende. Paradoksalt nok har han lige bidt sig fast på det argentinske landshold, samtidigt med at hans startplads i Roma virker mere og mere tvivlsom.

Monchi har annonceret, at Manolas bliver. Men alt er selvfølgelig til salg i Rom - alt på nær Radja.
Skrevet af Lentini
Tja, nu har jeg ikke fulgt med i alle Romas T-kampe over sommeren, så det kan meget vel være at Fazio har væltet rundt. Og Moreno slår mig ikke som en positionsmæssig åbenbarelse. Spørgsmålet er så om EDF kan spotte sin trups mangler, fordi han har altid slået mig som lidt for meget idealist, og istedet for at vende pilen indad, for at justere, er det dommere, vind og vejr der får skylden.

Jeg er spændt på at se hvordan den defensive organisation står i det romerske og særligt hvordan man løser defensive omstillingssituationer.
Skrevet af Lentini
.. Og lige for at vende blikket tilbage på angriberen en kort stund, selvom det også er ganske interessant at diskutere formodede konkurrenter, er jeg spændt på hvordan Fassone kan kommunikere sig ud af en eventuel signing af Kalinic i starten af næste uge, som Di Marzio rapporterer.

Fordi Milans fans vil nok have en lidt tør og lunken fornemmelse og velkomst til Kalinic, idet han er det mindst profilerede navn, og det har været ganske tydeligt at man nærmest har søgt alle andre muligheder for at hoppe et trin eller to op i den individuelle kvalitet. Kalinic er imo heller ikke et hop i kvalitet i en 1:1 sammenligning vs Bacca, men en anderledes type på samme niveau som dog kan være med til at skabe større homogenitet og relationer i det offensive spil.
Skrevet af Martinovic
Aubameyang fedter godt nok for at komme til Milan. Han skriver, at ´Milan sover, men hvad kan jeg gøre´. Han imiterer desuden stadionspeakeren, hvor han præsenterer sig selv i nr. 7.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Ja, hehe, ved sgu ikke om han har hugget en Krombacher for meget ned om aftenen, fordi jeg kan let forestille mig at Watzke krummer tæer nu, med tanke på de problemer som Dortmund oplever internt pt., med Dembélés AWOL status.

Så har man vitterligt ikke brug for at stjerneangriberen sejler rundt på de sociale medier med en introduktion af sig selv, men for en anden klub.
Skrevet af Sandro Cois
Det er altså også dårlig stil af Aubameyang. Det er selvfølgelig altid "fint" når spilleren gerne vil til den klub man selv holder med, mens det straks er lidt mere uheldigt hvis det var en af "ens egne spillere" gjorde det.
Jeg synes det er respektløst.

Gazzetta´en har i øvrigt en forside om lige præcis den her tendens i dag.
Skrevet af Lentini
Det er aldrig fint, Cois.

Jeg tror ikke du finder nogen som finder det Aubameyang laver, i orden.

Jeg bryder mig ikke om at man skal kridte stregen så meget op ved at gå til ekstreme yderligheder, bare for at presse sin mening/sit ønske igennem. De spillere som går AWOL ville jeg gerne diske en transferkarantæne ud til. Det er ikke ulovligt for spillere at få skrevet ind i deres kontrakt at såfremt den og den klub henvender sig, så skal nuværende klub lade dig gå.
Skrevet af Rossoneri
Det er en beskæmmende opførsel vi i disse dage ser fra spillere som Dembele, Aubameyang, Coutinho m.fl.

Desværre er det en yderst kedelig trend og jeg er sikker på at spillernes agenter (såkaldte rådgivere) sidder i baggrunden og puster til ilden.

Omend jeg nødigt ser at vi henter Belotti (grundet økonomi), må jeg sige at jeg har langt mere respekt for hvordan han har håndteret sin egen situation.

Som købende klub ville jeg også have mine betænkeligheder. For en sådan adfærd kan potentielt sætte klubben i store problemer.

Det er i hvert fald en rigtig "kedelig" situation Dortmund står i - faktisk uanset om de to spillere bliver eller sendes videre.
Jeg ville faktisk ønske at Dortmund ville statuere et eksempel og smide begge på bænken.

Jeg synes at CAS burde gå aktivt ind i situationer som denne.
Et transfer ban - som @Lentini foreslår - er et glimrende forslag.
Skrevet af Sandro Cois
Til spillere der udebliver fra træning og tilsvarende, kunne man da godt forestille sig en eller anden form for sanktionsmulighed, udover de der bøder der alligevel ikke betyder det store for spillerne.
Jeg mener hvis jeg hæver 20 mio. kr. netto om året, så dør hverken jeg eller familien nok ikke af sult af at betale en bøde på 200K, specielt når udsigten er til at skifte videre og hæve 30 mio. kr. netto. Uagtet at den slags beløb for almindelige mennesker er voldsomt mange penge at få i bøde.

Det må klubberne da se at få lobbyet for.

Det er straks lidt vanskeligere at straffe spillere for at udtale sig som Aubameyang har gjort. Selvom det nok ikke er helt så tilfældigt.
Skrevet af Lentini
Auba skal bare have en bøde prompte fra sin nuværende klub for uprofessionel adfærd. Man kan sige at Dortmund egentlig har været meget large ift Aubameyang fordi man tidligt i vinduet sagde at man var lydhøre for bud på ham. Så har agenten(hans far) incitament til at finde en klub der vil betale de penge Dortmund kræver, som jeg tror er i fuld overensstemmelse mellem klub og spiller.

Hidtil har ingen dog bidt på den line som er kastet ud og det kan der så være forskellige årsager til. Det betyder dog ikke at man i ren frustration bare kan té sig som man lyster, når man er kontraktligt forpligtet. Og det er der nogen som ikke forstår.

Jeg er enig i det @Rosso skriver omkring agenterne. Men jeg tror også der findes købende klubber i den anden ende som puster til ilden igennem agenten. Og i disse dage hvor agentmarkedet er et gedemarked tager de gerne alt lortet fordi der står en fed fortjeneste/kommission i den anden ende og venter på dem. Eller at agenten får foden indenfor ved en prestigiøs klub, med flere penge i udsigt i fremtiden.

Milan har selv været involveret i noget mudderkast denne sommer, hvor Contis agent havde en totalt overdreven retorik igennem medierne, som pludselig skabte en mærkelig overophedet stemning i forhandlingerne, som man havde indtryk af ikke gik stille for sig. Det virkede, udefra set, som meget unødvendigt at presse sig selv op i en puls 200.

Der mangler noget ordentlighed, som dog er svært at diktere i en branche med uanede økonomiske ressourcer og kæmpe egoer.
Skrevet af Rossoneri
Stakkels Aubameyang - han er rendt ind i en let forkølelse der har tvunget ham til at forlade dagens træning. Lad os håbe at det ikke udvikler sig til en karrieretruende mandeinfluenza.
Skrevet af Rossoneri
@Sandro
Jeg ser det lidt som en "hønen og ægget" situation ift adfærd a la Aubameyang.

Deres pressionsmiddel i yderste konsekvens, er jo netop at udeblive fra træning m.m.
Ved de at dette vil udmunde i en karantæne / suspendering, har man formentlig fjernet lysten til overhovedet at starte med denne slags retorik.
Jeg ved faktisk ikke helt hvilke sanktioneringsmuligheder klubberne har idag. Havde det været på en almindelig arbejdsplads, ville man formentlig kunne bortvise medarbejderen for uprofessionel / skadelig adfærd.

Det giver selvfølgelig ikke så meget mening i fodboldens verden, idet man jo netop så vil gå spillerens ærinde.

Generelt set savner jeg dog noget beskyttelse af klubberne.
Skrevet af Rossoneri
Hvis vi lige skal skifte fokus til spillere der rent faktisk er ansat af Milan, så skriver CdS at Montella har fuld tillid til Locatelli som afløser for Biglia.
Dermed skulle det også være udelukket af vi smider et bud på Badelj, som nogle medier har spekuleret i.

Det ville sådan set heller ikke give mening at vi pludselig var i markedet efter endnu en 6er.

Det vil glæde mig hvis Montella satser fuldt på Locatellis fortsatte udvikling. Vi har en potentiel verdensstjerne på pladsen - men det kræver selvfølgelig at spilleren får lov at udfolde sig.
Talent alene gør det ikke.
Skrevet af Flying Dutchman
Man kan jo også stille spørgsmålstegn ved at ville tilknytte sig en spiller, der reagerer sådan, så snart det ikke lige går hans vej. Det er meget muligt, Aubameyang gerne vil til Milan, man indtil da gør man fanme det arbejde, man får millioner af Euro for at lave.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@Flying
Man kan jo også stille spørgsmålstegn ved at ville tilknytte sig en spiller, der reagerer sådan, så snart det ikke lige går hans vej.

Præcis min pointe og naturligvis meget enig.

Som arbejdsgiver, er man også betænkelig når man får et CV fra en ansøger der har haft fire jobs på fem år.
Det giver et praj om dennes personlighed (omend der naturligvis kan være en god forklaring).
Skrevet af Rossoneri
Det er virkeligt ved at være en kedelig trend og jeg mener at det er kritisk at der bliver indført nogle tiltag for at forhindre dette.
Endnu et eksempel er Ajax´ Davinson Sanchez, der nægtede at tage med til gårsdagens sæsonåbner, fordi han vil til Tottenham.

Det er ved at køre af sporet og det kommer meget hurtigt til at danne skole hos spillerne, hvis der ikke bliver statueret et eksempel.
Skrevet af Flying Dutchman
Tja, hos Inter gør vi vores bedste. Kondo kan se frem til en klækkelig bøde og andre sanktioner.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0