Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Fair nok, Milanista.

Som grundregel har jeg ikke noget imod at man ikke bryder sig om træneren.

Men ansvarliggørelse for spilleres individuelle fejl baseret på hypotetiske antagelser som værende en sandhed, er helt i skoven.
Skrevet af Pirlo21
Jeg har nu ikke skrevet at Kessie ikke laver en kæmpe fejl, dog mener jeg bare Donnarumma spiller en tåbelig bold til ham. Fordi det er tydeligt at Kessie har en mand lige i ryggen. Dumt mål at give dem... håber ikke vi laver så dumme fejl igen. At sætte sig selv under sådan et pres på et målspark, er bare dumt. Længere er den ikke og her syntes jeg Donnarumma bør vide bedre.
Skrevet af Great Milan
Lentini

"Men ansvarliggørelse for spilleres individuelle fejl baseret på hypotetiske antagelser som værende en sandhed, er helt i skoven."

Og det kommer du frem til hvordan?

Der er ingen steder jeg skriver, at det Montella´s skyld, at Kessie laver en fejl. Det vil da også være tåbeligt at klantre en træner for en individuel fejl direkte begået af en spiller på banen. Jeg skriver blot, at Montella måske kunne komme denne fejl i forkøbet ved at skifte Montolivo ud efter de første 45 minutter, sætte Biglia ind og dermed skabe en mere rolig og afbalanceret midtbane. Læs mine indlæg ordentlig igennem inden du pådutter dine egne forkerte antagelser.

Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Pirlo

"Mener du stadig ikke at Montella ikke anser Suso som en nøglespiller for os? :D"

Suso har været en nøglespiller for Montella lige siden sidste sæson. Manden var en af Montella´s foretrukne til startopstillingen, og han var helt klart en af de absolut bedste spillere samt en nøglefigur sidste sæson. Den mening er jeg ret sikker på, at Montella også deler. Desuden er jeg ret sikker på, at Suso ikke er til salg. At han ikke har skrevet under endnu, skyldes (igen igen) udelukkende, at vi ikke kan blive enige omkring, hvad Suso skal have i løn. Milan har allerede tilbudt ham 2,5 mil i løn. Suso vil have 3 mil. Så vi skal blot blive enige om, hvad han skal have, så bliver hans kontrakt forlænget. Han er uden tvivl en, der skal starte på banen i en 4-3-3 formation. 3-5-2 bliver ikke meget brugt den kommende sæson. Så skulle det da lige være imod nogle ret beset elendige modstandere eller i EL kampe, hvor vi kan tillade os det efter en given gunstig situation i gruppen. Nøglespiller? Donnarumma, Bonucci, Biglia, Kessie, Bonaventura, Suso og Kalinic er i min optik vores nøglespillere i denne truppe.

Af de tilbageværende spillere fra sidste år var der vel også kun Donnarumma, Bonaventura, Romagnoli og Suso, der ikke var til salg i dette transfervindue. Alle andre var jo mere eller mindre ligegyldige.
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo

Manden var en af Montella´s foretrukne til startopstillingen, og han var helt klart en af de absolut bedste spillere samt en nøglefigur sidste sæson.

Jeg har svært ved at se argumentet i dette. Paletta, Bacca og Kucka havde næsten lige så mange kampe sidste sæson - det er så godt som sikkert at ingen af dem er i klubben på fredag.

Han er uden tvivl en, der skal starte på banen i en 4-3-3 formation.

Ja - det har jeg jo skrevet flere gange. Det kan der næppe herske tvivl om.

Så vi skal blot blive enige om, hvad han skal have, så bliver hans kontrakt forlænget.

Sjovt hvordan du har skiftet mening. For ikke så længe siden skulle han bare skride fra klubben fordi han var grisk.
Men det at han (efter al sandsynlighed) får forlænget sin kontrakt, gør ham ikke nødvendigvis til en nøglespiller.
Det betyder at han er en spiller som man gerne vil have skal være en del af truppen.

3-5-2 bliver ikke meget brugt den kommende sæson.

En af grundende til at jeg ofte anfægter dine indlæg er netop dette. Du kommer med nogle udtalelser, som du selv stempler som værende endegyldige. Problemet er at de ikke har gang på jord.
Montella har jo netop selv sagt at han vil spille med 3-5-2 og gjorde det også den resterende del af sæsonen.

Jeg har fuld respekt for at du har en holdning til visse ting - det kan vi så diskutere derfra. Men det bliver fjollet når det bliver udlagt som "sådan er det bare".
Skrevet af Great Milan
Niang: Curva Sud havde et kæmpe banner på stadion i går, hvor på der stod følgende: "I dette ambitiøse og fornyede Milan er der ikke plads til dem, der er stressede, Niang gå nu".

Kilde: MilanNews
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
Og det kommer du frem til hvordan?

Der er ingen steder jeg skriver, at det Montella´s skyld, at Kessie laver en fejl. Det vil da også være tåbeligt at klantre en træner for en individuel fejl direkte begået af en spiller på banen.


Kessie laver en fejl, der koster et mål og 1-1. Men hey var denne fejl sket, hvis Montella havde skiftet Biglia ind tidligere?
Men du fremfører da i hvert fald en tese om at det ikke ville have været sket, hvis Montella bare havde set rigtigt og skiftet Montolivo ud.

Det kan næppe ses som andet end at føre noget af ansvaret over på vores træner, som du så også gør senere;
I øvrigt så ville det ikke være Kessie, der skulle stå længst tilbage på midtbanen for at modtage boldene, hvis Montolivo var blevet taget ud ved pausen til fordel for Biglia. For så var det nemlig Biglia, der ville stå tilbage og tage imod bolden fra Donnarumma. En rolle som Biglia er betydelig mere bekendt med i forhold til Kessie.

For det første er det noget vrøvl - af flere årsager. Montella falder meget ofte ned i banen og modtager bolden. Faktisk helt nede på linje med de to centrale forsvarere. Det ændrer ikke noget (i denne forbindelse) om Montolivo eller Biglia spiller 6er.

Dernæst er det forkert at Kessie ikke også flader ned for at modtage boldene. Det har vi set ham gøre rigtigt meget i de første kampe.
Det er rimeligt tydeligt at både han og 6eren skal gøre sig spilbare i opspillet, hvor den venstre mezalla skal trække længere frem (og ofte bredt i banen).

Jeg kan sagtens følge dig i visse kritikpunkter omkring Montella. Som jeg også skrev til dig for noget tid siden, så er det bl.a. her vi er ganske enige i nogle betragtninger.

Men det synes at du har bestemt dig for at alt dårligt kan tilbagerelateres til ham - og hermed bliver det hurtigt meget usagligt.

Kessie laver en fejl som han naturligvis ikke skulle have lavet. Det er hvad der sker.
Men det er ene og alene hans fejl, idet han alene kunne have undgået at det skete.
Skrevet af Great Milan
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvem folk herinde ser som nøglespillere for Milan. Hvem er egentlig vores nøglespillere efter jeres mening?

Og hvornår er man i øvrigt en nøglespiller for sin klub?
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
Og hvornår er man i øvrigt en nøglespiller for sin klub?

Rigtig fin pointe, som også må være hele præmissen for diskussionen.
Skrevet af Flying Dutchman
Niang: Curva Sud havde et kæmpe banner på stadion i går, hvor på der stod følgende: "I dette ambitiøse og fornyede Milan er der ikke plads til dem, der er stressede, Niang gå nu".

Det vidner om høj, høj klasse.

"I dette fornyede Milan, er der ikke plads til dem, der er syge, som følge af at klubben forsøger at presse et salg igennem, til en klub, spilleren selv ikke vil til".

Klassens seje drenge. Thumbs up.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Great Milan
Man skal passe på med brugere, der klipper i teksten, og dermed kun læser dét, der er klippet ud. Måske man lige skulle tage hele teksten med.

Jeg skrev følgende:

"Kessie laver en fejl, der koster et mål og 1-1. Men hey var denne fejl sket, hvis Montella havde skiftet Biglia ind tidligere? Det ved vi ikke, men én ting ved vi, Montella reagerede alt for sent med sin første ufskiftning. Bemærk venligst at vores midtbane blev meget mere kompakt, hvilket gav Cagliari mindre plads gennem midten. Vi fik mere ro på midtbanen med Biglia. I øvrigt hvorfor tager man ikke Montolivo ud i anden omgang, og sætter Locatelli ind, og får dermed med balance på midtbanen? I stedet rykker han Montolivo længere frem på banen, tager en hårdt løbende Borini ud og sætter en venstre back (Antonelli) ind!! WTF!

Montella fejler fra A-Z i denne kamp. Han var lige ved at koste os sejren, hvis ikke det stod til et frisparksmål.

Hold nu kæft vi har en træner, der skal være mere vågen fremover. Han sover i 63 minutter!"

Og på næste side skrev jeg følgende:

"Tja .. hvis det er sådan du forstår det, skal du være velkommen til det. Det er dog ikke det jeg skriver. Alle laver fejl i en fodboldkamp. Det gør Kessie også, og det er sikkert ikke sidste gang. Kessie står for målet til 1-1. Det er ikke Montella´s skyld, at Kessie træder i bolden, men Montella skal reagere, når han ser noget, der ikke fungerer. Det gør han ikke, og vupti 1-1! Sådan er fodbold. Hvis ikke du ser problemerne i tide, bliver du straffet. Biglia´s ro på midtbanen hjalp Kessie betydelig meget. Dog skulle den indskiftning være sket mindst 18 minutter tidligere."

Der står oven i købet sort på hvidt, at det ikke er Montella´s skyld, at Kessie laver fejl. Jøses!
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
@Flying
Så godt som enig.

Niangs sygemelding, tjener ikke til hans ære. Han skulle blot have stået med oprest pande og sagt at han ikke ønskede at tage til Spartak.

Men det er manglende evne til selvkritik (omkring sin klub), hvis man ikke peger den primære kritik mod primært Mirabelli i denne sag.

Må indrømme at jeg synes at juryen stadig er ud omkring ham. Fassone har bestået med bravour, men jeg kan have mine bange anelser omkring Mirabellis egenskaber udi diplomatiet og relationsopbygning.

Personligt synes jeg at denne sag er skadeligt for klubbens image og jeg frygter at det kan have konsekvenser ift at lokke unge talenter til.
Skrevet af Flying Dutchman
Niangs sygemelding, tjener ikke til hans ære. Han skulle blot have stået med oprest pande og sagt at han ikke ønskede at tage til Spartak.

Medmindre han selvfølgelig er stresset - så er han ønsket, så er han ikke, så vil de beholde ham, så vil de sælge ham til en klub i en sekunda liga, i et land, hvor sorte fodboldspillere som regel ikke har det let. Det ville ikke undre mig, Niang ikke har det for godt.

Hvis det viser sig, han rent faktisk "bare" pjækker, så har du selvfølgelig en pointe.

Personligt synes jeg at denne sag er skadeligt for klubbens image og jeg frygter at det kan have konsekvenser ift at lokke unge talenter til.

Du har ret i førstnævnte - Milan ser ikke heldig ud her.

Det sidstnævnte tror jeg nu ikke bliver relevant. Så længe selveste Milan står og lokker med en relativ stor pose penge, skal 99 ud af 100 unge talenter nok sige ja tak.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@GM
Jamen det er jo helt fint at du helgarderer / modsiger dig selv i løbet af dine indlæg.

Det ændrer dog bare ikke på at du fremfører at Montella kunne have en skyld i Kessies fejl. Hvis du ikke var af den holdning, hvorfor så fremføre argumentet?

Der står oven i købet sort på hvidt, at det ikke er Montella´s skyld, at Kessie laver fejl. Jøses!

Ja, nu du selv bringer delvise citater op.... Det står der rigtigt nok, men der står også efterfølgende; ...men Montella skal reagere, når han ser noget, der ikke fungerer.
Ergo fremfører du igen at Montella kunne bære en del af skylden for dette.

Og så tillader jeg at gentage mit argument fra før.
Det ligger i Kessies rolle at han også falder ned og modtager bolden. Derfor er det meget svært at følge en pointe om at et bytte mellem Montolivo og Biglia skulle have ændret noget på den sag.

Da jeg så (fejlagtigt forstås) antog at du henviste til Kessie, blev det antastet at man da umuligt som Milan-fan kunne mene det.
Det kunne også sige lidt om at du er lidt partisk. I hvert fald gør du dig stort besvær med at fratage Kessie en del af skylden for fejlen.
Kan du med hånden på hjertet sige at du ville have gjort det samme hvis Montolivo eller Niang havde lavet en tilsvarende fejl?
Skrevet af Great Milan
Vi tager den lige for den tungnemme herre:

Jeg skriver:

"Alle laver fejl i en fodboldkamp. Det gør Kessie også, og det er sikkert ikke sidste gang. Kessie står for målet til 1-1. Det er ikke Montella´s skyld, at Kessie træder i bolden, men Montella skal reagere, når han ser noget, der ikke fungerer."

1.Der står altså, at det ikke er Montella´s skyld.

Hvordan du så kommer frem til, at det stadig er Montella´s skyld, må stå for din egen regning.

Jeg bed mig selv i halen ved at svare på dit indlæg. Det skulle jeg somsædvanlig aldrig gøre, men når du poster det kun DU vil læse, så fremstår du som en løgner. En anden gang: Tag hele sætningen med og ikke kun klippe det ud, som du gerne vil læse dig frem til.

Capisce!
Grande Milan!
Skrevet af Rossoneri
Medmindre han selvfølgelig er stresset - så er han ønsket, så er han ikke, så vil de beholde ham, så vil de sælge ham til en klub i en sekunda liga, i et land, hvor sorte fodboldspillere som regel ikke har det let. Det ville ikke undre mig, Niang ikke har det for godt.

Stress er en klinisk diagnose og jeg synes man (af respekt for folk der har lidt af sygdommen) skal passe på med kaste om sig med diagnoser.

Er Niang frisk nok til at deltage i træning? Tja, det kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed.
Men jeg tvivler på at han rent fysisk / psykisk skulle være forhindret.

Og så synes jeg bare at Niang dummer sig med dette træk (med mindre han fysisk eller psykisk rent faktisk er forhindret).

Men - jeg mener klart at klubben står med det største ansvar i denne sag. Jeg synes det er en usmagelig opførsel.

Det sidstnævnte tror jeg nu ikke bliver relevant. Så længe selveste Milan står og lokker med en relativ stor pose penge, skal 99 ud af 100 unge talenter nok sige ja tak.

Jeg håber naturligvis du får ret. Jeg er dog ikke så sikker. Jeg synes man har set en del talenter i den senere tid, rent faktisk tænke mere over om det kunne være et godt miljø at udvikle sit talent i.

Jeg mener ikke det blot skyldes et godt scouting-netværk at fx Monaco har været så succesfulde i deres strategi med at frembringe talenter de seneste år.

For ikke længe siden udtalte Dolberg også at det var det primære parameter for hans karrierevalg (og at han derfor gerne ville blive i Ajax mindst et år mere).

Milan bør netop have noget goodwill på denne konto, fordi spillere som Donnarumma, Locatelli og senest Cutrone beviser at det rent faktisk er muligt at få chancen.

Men jeg er næsten overbevist om at nogle spillere også ville tænke at de ikke ønskede sig at blive presset til et skifte til eksempelvis Rusland.

Nuvel - det er en diskussion uden et facit. Men som altid en fornøjelse at have dialog med dig @flying.
Skrevet af Rossoneri
1 - hvis du ikke ønsker at blive "svinet til" og "hetzet" som du så ofte beklager dig omkring, så lad vær at kalde mig "tungnem". Jeg stiller op til enhver måling af intellekt og forsikrer dig at du kommer til at stå grædende tilbage.

Jeg forventer at det var den famøse finke af panden og at vi kan fortsætte en respektfuld dialog uden at skulle kalde hinanden navne - uanfægtet hvor uenige vi måtte være.

Og drop i den forbindelse dine fejlagtige forsøg på at nedgøre mig i form af "jøsses", "capisce" m.m.

Deal?

DU vil læse, så fremstår du som en løgner. En anden gang: Tag hele sætningen med og ikke kun klippe det ud, som du gerne vil læse dig frem til.

Du har ret - det havde måske været bedre at tage hele sætningen med. Beklager - det var nu ikke et forsøg på at omskrive din pointe.
Det handlede om den isolerede del hvor du antyder at Montella kunne have undgået Kessies fejl. Derfor også den delvise reference.

For du fremfører netop en tese om at Montella kunne have, omend ikke det fulde ansvar, så i hvert fald en del af det.
Det er vel reelt stadig din pointe - eller?
Og hvis ikke, hvorfor så fremføre tesen?

Sprogligt har ordet "men" en magisk betydning - det er nemlig en formindskelse af udsagnet der står før. Med andre ord formindsker det dit udsagn om at det er Kessies skyld.
Du forsøger hermed at flytte noget af ansvaret over på vores træner.

Det er jeg lodret uenig i - som det nok efterhånden er tydeligt for enhver. Jeg mener at fejlen 100% ligger hos Kessie.

Jeg vil ikke fremføre mine modargumenter endnu engang.

Jeg kunne dog være interesseret i at høre et svar på mit spørgsmål omkring hvorvidt Montolivo og Niang ville have fået samme delvise ansvarvsfrategelse....
Skrevet af Flying Dutchman
Stress er en klinisk diagnose og jeg synes man (af respekt for folk der har lidt af sygdommen) skal passe på med kaste om sig med diagnoser.

Jeg ved det - jeg har en berøringsflade med diagnosen (altså, det er ikke mig selv, bare for en god ordens skyld).

Det er heller ikke mig, der kaster rundt om mig med diagnoser. Jeg skriver blot, at det jo sagtens kan være, at Niang er stresset, og at de sidste par år simpelthen har skubbet ham ud i en episode - det er set før. Jeg skriver jo netop, at man måske bør overveje hans sygdom en ekstra gang, før man sviner ham til på stadion.

Er Niang frisk nok til at deltage i træning? Tja, det kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed.
Men jeg tvivler på at han rent fysisk / psykisk skulle være forhindret.

Skulle vi ikke passe på med at stille diagnoser? ;)

Jeg synes man har set en del talenter i den senere tid, rent faktisk tænke mere over om det kunne være et godt miljø at udvikle sit talent i.

Virkelig? Jeg har godt nok et helt modsat billede.

Jeg synes flere og flere unge spillere vælger en al for stor klub i en al for ung alder, fremfor lige at bruge en sæson eller to mere i en lidt mindre klub, hvor udviklingsmulighederne dog er markant bedre. Nu nævner du selv Dolberg som eksempel på en spiller, der netop tænker sig om en ekstra gang - men overfor Dolberg står spillere som Depay, Van Ginkel, Tete og Martins Indi (hvis det er mig tilladt, at fiske i egen nationaldam), som lugtede pengene og derfor som resultat af det, allerede nu er på vej til at blive fodnoter i fodboldens historie - på trods af nogle endog ret store talenter.

Det er i og for sig en anden diskussion - men det leder mig dog til min pointe, at så længe en traditionel stor klub, som Milan, står og lokker med en stor pose penge - så tror jeg, at de fleste unge spillere ikke tænker på behandlingen af Niang, men snarere tænker på hvor mange Bentleys de kan købe for den slags penge.

Men som altid en fornøjelse at have dialog med dig

Jamen, i lige måde da!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@Flying
Ser i øvrigt at Thohir er kommet med en forklaring på den lidt ærgerlige "hollænder-trio" kommentar. Han har simpelthen været under meget pres.

Tror du mon der dumper en sygemelding ind en af dagene? I så fald kender Niang i hvert fald én der kan lave sådan én :)
Skrevet af Flying Dutchman
Ser i øvrigt at Thohir er kommet med en forklaring på den lidt ærgerlige "hollænder-trio" kommentar. Han har simpelthen været under meget pres.

Haha, jeg så det godt. Det kan s´gu ikke få mit pis i kog - selvom han, som indoneser, bør vide hvem hollænderne er og hvem de andre er.

Jeg er helt sikker på, han mente Brehme, Klinsmann og Matthäus.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0