Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Montella udtalte efter kampen:

“We can’t play with 4-3-3, because we play every three days and only have Suso and Bonaventura on the wings, so they can’t play all the time. We did not change our system to 3-5-2 because of Leonardo Bonucci.”

Jeg er selv tilhænger af et tremandsforsvar og synes også, at det til tider har fungeret, men for at få de offensive kræfter til at fungere bedst, vil jeg gerne prøve en 4-3-3 nu, hvor Jack er tilbage. Noget a la:

Bonaventura-Kalinic-Suso
Biglia-Locatelli-Kessie
Rodriguez-Romagnoli-Bonucci/Musacchio-Abate/Borini

Skal vi gå efter et tomandsangreb, kan Silva eller Cutrone spille lidt mod venstre og fortsat bruge Suso i højre. Så må Biglia ryge på bænken og Jack trække længere ned i banen.

Locatelli og Kessie har også power til, at vi kan nøjes med to mand centralt på midtbanen og har fire offensive kræfter.

En 4-2-4 med Locatelli, Kessie centralt, Jack venstre, Suso højre, Silva til at trække ned i banen og Cutrone/Kalinic i boksen.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Fed fed kamp for den neutrale tilskuer. Ærgeligt at der skulle være en taber. Men sådan er fodbold jo.

Milan viser da i dele af 2halvleg, at de er nået et stykke vej, og at det måske er måden at spille på. For i de kampe jeg har set dem, har det ikke rigtig fungeret opimalt, lige så snart modstanderen har bare en smule klasse.

Men jeg er da positivt stemt over for Milans chancer for en 4.plads efter dagens kamp trods endnu et nederlag.


Anden halvleg var måske Milans bedste offensive af slagsen i sæsonen i Serie A. Der er bestemt positive takter at tage med videre.
Mojn do!
Skrevet af S4lv4
Jeg så ikke kampen i går; gjorde BonBon en god figur?
Skrevet af Martinovic
Nej, han var ikke god og har generelt været en skuffelse.

Kan vi få vores 40 mio. euro retur? Så kan han passende også styrke jeres forsvar.

Det var planen, at Milan skulle spille med Romagnoli og Musacchio, indtil Bonucci dukkede op. Dem vil jeg heller ikke være utryg ved at spille med.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg forstår ikke helt kritikken af Bonucci - eller i hvert fald ikke dem, der peger finger på ham ved målene. I et tremandsforsvar er det altså ikke sweeperen (i.e. Bonucci) der skal have en mand. At Icardi to gange får lov til at stå relativt umarkeret og score, falder tilbage på Mussachio og Romagnoli, og ikke Bonucci. Man har vel heller ikke købt ham for hans defensive evner.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini
Selvfølgelig har man købt en forsvarsspiller for hans defensive evner også. Andet giver ingen mening. Og positionelt placerer han sig fejlagtigt ved det andet mål, fordi Icardi er eneste spiller i feltet i en omstillingssituation, der kan han ikke gå fri fra markering, selvom man som grundregel tager at han skal dække forreste område når en af markeringerne er i duel.

Generelt set har Milan dog grundlæggende problemer i deres defensive omstillinger.

Første mål vil der helt sikkert også være aviser idag som skriver MALE BONUCCI. Men man kan også vende den lidt på hovedet og kreditere Candreva for et meget skarp slået indlæg. Det manglede også bare eftersom han suverænt fører listen over indlæg der fører til ingenting.
Skrevet af Martinovic
Candreva finder altid sit store spil frem til de her derbys.

Jeg synes, Bonucci har stor andel i de to første mål. Særligt det andet hvor han har tid til at orientere sig. Han ser endda, at han er tæt på Icardi og alligevel kigger han bold, da indlægget kommer.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
@ Lent

I har ret, jeg så forkert. Bonucci og Biglia står og glor fodbold - mens Donnarumma nok heller ikke kan se sig helt fri.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor løsningen altid skulle være at skifte formation. Det er som om folk ikke tager stilling til hvad der reelt sker i kampene, men blot råber "forandring" hver gang resultaterne ikke flasker sig.
Det er en panikhandling med meget ringe udsigter for succes.

Vi har generelt haft afstemningsproblemer i forsvaret. Ikke super overraskende på dette stadie, omend det er skuffende at Musacchio misser sin markering ved det første mål, ligesom Bonucci gør det ved det andet.
Men hvordan skulle kuren være at gå over til en fire-back kæde? Validiteten i den "analyse" er i hvert fald svær at få øje på.

Det ville jo være omsonst at tro at Bonucci pludselig har glemt hvordan man spiller fodbold. De tre i forsvaret skal forstå den indbyrdes dynamik og få deres roller på plads, så er jeg sikker på at vi står med et virkeligt stærkt forsvar.

Det er, i mit perspektiv, meget mere interessant at se på de spillere der indtager de enkelte roller.

Som jeg også slog på tromme for igår, mener jeg at Biglia er for dårlig defensivt til at beskytte de tre bagerste. Med super offensive backs, er det vigtigt at vi har en ekstra sikringsspiller.
I mine øjne er han simpelthen en elendig markeringsspiller og lader spillere løbe dybt bag ham gang på gang. Læg dertil manglende speed og dynamik og så har man en spiller der kommer til at se skidt ud rigtigt ofte.

I det lys, mener jeg også at Montella kan se en ekstra gang på rollefordelingen på midten.
Og her mener jeg faktisk det er lidt af en lakmustest af Mister ud i taktik og pragmatisme.
Der er ingen hemmelighed at Montella er glad for registaen - og vi har da også flere spillere der rent faktisk dækker den rolle.
Men resten af midtbanen giver ikke rigtigt "mening" og efterlader også et ikke-sammenspillet forsvar sårbart.

For at gentage mig selv, så synes jeg at han bør satse på en decideret defensiv midt - en klassisk 6er. En bolderobrer og balancespiller, der ikke "forvilder" sig frem i banen.
Med Kessies baggrund som CB anser jeg at han fint kan ligge og rydde op foran forsvaret.
Faktisk kan jeg se sammenligninger med Essien (i hans gode dage i Chelsea).
Som ghaneseren, mangler Kessie dog også den taktiske forståelse til at agere to-vejs spiller.

Det samme er gældende for Locatelli, der dog har tendenser til at tage raids frem i banen. Det kan dog bedre "tillades" da han har langt mere speed og dynamik end sin argentinske kollega.
At både Kessie og Locatelli (navnlig sidstnævnte) besidder fint blik for spillet længere fremme, er selvsagt ingen skade til.

En mere holdende 6er, vil give mere kunstnerisk frihed til de to 8ere.
Jeg har selv advokeret for at jeg troede Suso kunne blive en god seconda punta. Jeg må nok indrømme at ikke meget peger i den retning lige nu.
Og skal jeg efterrationalisere, mener jeg faktisk det er ret evident at han altid har været bedre i en dybere position, hvorfra han skabe plads og sende skud af fra distancen - præcis som vi så igår da han blev rykket længere tilbage.

Helt fremme, synes jeg vi så et rigtigt fint makkerskab mellem Kalinic og Silva (mod Roma). Kalinic der skaber ravage i boksen og Silva der hele tiden er i bevægelser og trækker forsvaret.
Synes også klart at Silva var bedre da Crutone kom ind igår.

Så, jeg synes ikke der er noget der taler for et systemskifte - vi har jo netop spillerne til 3-5-2. Navnlig vores wingbacks taler imod at gå tilbage til fire i forsvaret.

Montella står dog med nogle konklusioner efter otte runder som han må tage stilling til:

- Biglia er for dårlig defensivt til at spille 6er
- Kessie er for taktisk svag til at spille to-vejs 8er
- Suso kan ikke udfolde sig når han har et udgangspunkt for langt fremme på banen
- Forsvaret skal spilles sammen - det kræver kontinuitet i udtagelserne (og en 6er der kan hjælpe til)

Som sagt, mener jeg at svaret ligger i en ny rollefordeling på midtbanen.

Skrevet af Martinovic
Jeg ved ikke med Kessie. Han var en fremragende 8´er for Atalanta. Han er normalt meget pasningsstærk, men han tager også chancer i sit spil, og jeg vil sidde på kanten af stolen, når han omringes af angribere og skal sende bolden videre.

Jeg er mest hooked på Locatelli som 6´er, da han er fysisk stærk og sin alder til trods en klog spiller, der ved, hvornår han skal slippe bolden, og hvornår han skal holde på den.

Måske det bliver for offensivt med Jack-Locatelli-Kessie eller vi skal spille Jack-Locatelli-Biglia. Jeg vil helst se Jack længere fremme, med mindre han som i går fortsat tager de offensive løb ind i feltet. Med wingbacks er det essentielt med løb ind i boksen, da forsvaret oftest vil markere den eller de angribere, som allerede ligger derinde.

Biglia er en svær størrelse. Jeg er enig i, at han fylder for lidt defensivt - akkurat som Pirlo gjorde det. Skal Biglia spille, kræver det en defensiv ankermand ved hans side, som Gattuso var det for Pirlo.

Men hvor skal Suso spille, hvis vi fastholder 3-5-2?
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Jeg ved ikke med Kessie. Han var en fremragende 8´er for Atalanta.

Nu var dynamikken på Gasparinis midtbane anderledes - først og fremmest fordi han spillede med to centralt i en 3-4-3 (3-4-2-1 om man vil).
Derfor har Kessie reelt ikke spillet den 8er rolle som han er sat til hos os.

Ser man lidt nærmere på hans sæson sidste år, vil mange nok påstå at den var rimeligt to-delt. Han var fantastisk i efteråret, mens foråret var knap så prangende.

ACN har tit været nævnt som årsagen - jeg vil pege på en anden. Hans makker på midten. I første halvdel af sæsonen havde han Gagliardini ved sin side, som stod for den defensive sikring.
Det tillod Kessie at tage flere løb frem i banen. Efter salget af Gagliardini, var det pludselig Freuler han skulle danne duo med. Her er schweizeren en meget anden type og Kessie kunne ikke længere "glemme" sine defensive pligter på samme måde.
Derfor mener jeg at Kessie snarere er en "enten-eller" spiller frem for "både-og". Og ved at bruge ham som en mere klassisk 6er, giver vi frihed til andre spillere længere fremme på banen.

Jeg er mest hooked på Locatelli som 6´er, da han er fysisk stærk og sin alder til trods en klog spiller, der ved, hvornår han skal slippe bolden, og hvornår han skal holde på den.

Jeg anser også Locatelli og Kessie indgå i en rotation på pladsen.

Jeg vil helst se Jack længere fremme, med mindre han som i går fortsat tager de offensive løb ind i feltet.

Det er vel netop også sådan vi kender Bonaventura bedst. Når han fra et dybere udgangspunkt, tager løb (med og uden bold) i feltet.
Jack som 8er synes jeg passer rigtigt godt.

Skal Biglia spille, kræver det en defensiv ankermand ved hans side, som Gattuso var det for Pirlo.

Den havde Inzaghi også luret og brugte Biglia som 8er i højere grad (efter skiftet til 3-5-2).
Problemet er at vi ikke har en spiller med den energi, fight og ikke mindst taktiske forståelse for sin rolle som Rino havde - desværre.

Derfor synes jeg det er fint at Montella har en filosofisk forelskelse i registaen, men han bliver nødt til at forholde sig til de faktiske omstændigheder.

Men hvor skal Suso spille, hvis vi fastholder 3-5-2?

Som mezalla. Synes faktisk han gjorde det rigtigt fint igår i 2. halvleg. Her kan han flakke lidt ud på "sin" wing og i rummet mellem forsvar og midtbane.

Det samme i øvrigt med Biglia, hvor hans gode overblik og pasningsevne, efter min ydmyge mening, kommer bedre til sin ret.
Skrevet af Martinovic
Så du ser ikke Kessie og Locatelli starte samtidig?

Er vi ovre i Jack-Locatelli/Kessie-Suso?
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Hvis vi committer en mere defensiv sikringsspiller, ser jeg hellere at vi gå all-in på kreativiteten længere fremme. Her ser jeg spillere som Jack, Suso, Biglia og Calhanoglu som mere oplagte valg.

Jeg tror nu nok at de ville kunne spille sammen, men jeg ville ikke se det som et udgangspunkt.

Kessie og Suso er jo også nærmest hinandens direkte modsætninger. Her kan det være fint med forskellige taktiske muligheder, men jeg er fan af en rimelig fasttømret konstellation. I hvert fald her i denne fase af opbygningen af et nyt hold.
Man skal kravle før man kan gå.

Men her ser jeg også i et større perspektiv - at der er masser af kampe og vi skal holde vores spillere skarpe. Derfor tænker jeg at de vil supplere hinanden. Det kunne sagtens være med Locatelli som førstevalg også.
Skrevet af Interforlivet
@Rossoneri:
ACN har tit været nævnt som årsagen - jeg vil pege på en anden. Hans makker på midten. I første halvdel af sæsonen havde han Gagliardini ved sin side, som stod for den defensive sikring.
Det tillod Kessie at tage flere løb frem i banen. Efter salget af Gagliardini, var det pludselig Freuler han skulle danne duo med. Her er schweizeren en meget anden type og Kessie kunne ikke længere "glemme" sine defensive pligter på samme måde.
Derfor mener jeg at Kessie snarere er en "enten-eller" spiller frem for "både-og". Og ved at bruge ham som en mere klassisk 6er, giver vi frihed til andre spillere længere fremme på banen.
Jeg kunne ikke være mere enig, og jeg var også allerede inde på dette aspekt i en diskussion med Bishop om Kessié tidligere på året. Kessié er endnu ikke klar til at stå på egne ben om man så må sige men er afhængig af tilstedeværelsen af en fysisk stærk og taktisk disciplineret makker for at kunne spille op til sit bedste. Og dermed er han i mine øjne heller ikke god nok endnu til at være fast mand for Milan. At Biglia så ikke er i stand til at udgøre en sådan støtte til Kessié forstår jeg simpelthen ikke. Det er helt utroligt så dårligt han præsterer i Milan-trøjen kontra hvad vi kendte ham for at levere i Rom. Men altså så længe han fortsætter med at levere så skidt, vil det gå ud over Kessié og dermed vil det også gå ud over jeres resultater. Midtbanen er på mange måder nøglen til at få vendt de negative resultater til nogle positive af slagsen som jeg ser det (og som mange af jer også ser det kan jeg forstå).
Skrevet af Rossoneri
Jeg er ude i et udgangspunkt a la dette http://lineupbuilder.com/?sk=fx5h8

Conti er ikke medregnet grundet hans skade.
Skrevet af Martinovic
Det er offensivt, men også interessant.

Og jeg er glad for, at du har taget Borini foran Abate. Abate har meget lang vej til spilletid, hvis Borini kan spille som i går. Når Conti kommer tilbage, kan jeg forestille mig, at Abate måske er færdig til sommer.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
https://www.youtube.com/embed/6vb6doVgb-s

Højdepunkter fra i går. De er desværre bare med til at blive mere irriteret, da vores chancer bare var større end Inters og mere nærgående.

Mojn do!
Skrevet af Lentini
@ Rossoneri

Nu så jeg en del Lazio-kampe i sidste sæson, men jeg mindes ikke én gang at have set Biglia spille noget der ligner en mezzala. Hvor har du den info fra ?

Fraset karantæner og skader, var ideal 3´eren på midten med Biglia som den dybe, Milinkovic til venstre med væsentlig mere offensiv frihed end Parolo på den modsatte, der spillede en del mere kontrolleret.
Skrevet af Bishop
"Højdepunkter fra i går. De er desværre bare med til at blive mere irriteret, da vores chancer bare var større end Inters og mere nærgående."

Ja nu skal den oppadgående formkurve også gerne snart begynde at kaste point af sig, hvilket jeg dog også er overbevist om at den nok skal gøre. Og jeg synes nu nok at spillet på banen i den grad bevidner at holdet også godt kan spille lige op mod de stærke hold i ligaen, på trods af hvad MontellaOut fraktionen ellers måtte mene.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
Jeg mener at Inzaghi delvist rykkede ham ud som mezalla når han spillede 3-5-2. I 3-4-1-2 var han mere sideordnet med Parolo og Serberen længere fremme.

Jeg har lige konfereret med Transfermakt og de synes at være enige. Det kan dog være at de og jeg husker forkert.

Hvorom alting er, så mener jeg ikke at Biglia har egenskaberne til at ligge og være sikringsspiller foran forsvaret.
Biglia kan sagtens spiller 6er - som regista. Men det kræver bedre defensive kræfter omkring ham.

Med en spiller med Bonuccis playmaker-egenskaber, har jeg også lidt svært ved at se ræsonnementet i en regista.

annonce
0