Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Transfermarkts datahåndtering af Lazio er hvad jeg vil kalde lemfældig. Milinkovic-Savic står endda fremført som defensiv ankermand på nogle af opstillingerne, bagved Biglia og Parolo. Den har jeg også endnu til gode at se i live aktion.

Lucas Leiva er ydermere hentet som direkte erstatning for Biglia. Det vil være mærkeligt at hente en decideret defensiv midtbanespiller, hvis man søgte en anden type.

Jeg er uenig i at Biglia ikke kan fungere på en 6er rolle, hvad end den indeholder, fordi han har en bred palet af værktøjer i hans værktøjskasse. Problematikken er at han underpræsterer for nuværende, og der skal man jo analysere sig frem til hvorfor han gør det. Hans samlede stats hidtil i denne sæson for Milan, i vundne dueller og interceptions ligger under hvad han ”vandt” i vundne dueller alene, i Lazio i sidste sæson. Det er langt under det forventede. Fordi Biglia har i en rolle som 6er været klart i top 2-3 stykker på den plads i det defensive aspekt af spillet.

Jeg tror, og med streg under tror, at problemet omkring Biglia relaterer sig til manglende relationer, og det faktum at vi skubber vores linje højere end Lazio gør, som gør at Biglia i forskellige situationer/faser skal dække et større område. Lazio tilbyder pt. også en bedre kompakthed på holdet kollektivt set end Milan. En spiller som ofte bliver overset og undervurderet er den kontrollerende 8er i Lazio, Marco Parolo. En klog spiller, som er god til at lægge det første pres. Parolo og Biglias indbyrdes forståelse og relation har været god. Jeg tror Biglia ofte finder sig i situationer hvor han kigger langt efter Kessié.

Endvidere er der så selve problemløsningen. Er relationen et problem? Kan man styrke den ? Hvis ikke, hvem skal så bænkes; Kessié eller Biglia? Hvem underpræsterer mest(hvis nogen) og udgør største ”faremoment” for det samlede kollektiv?
Skrevet af Fossa dei Leoni
Over 90 minutter var vi klart bedre end Inter.

Inter spiller lidt bedre end os i første halvleg, tilgængel er vi meget bedre end dem i det meste i anden halvleg. Set over 90 minutter burde vi havde vundet.

Ligesom mod Roma så bliver vi straffet pga vores ineffektiv. Jeg ved ikke med jer, men jeg er satme skuffet over vores forsvar i den her sæson. Jeg havde virkelig forventet, at de ville være bedre.

Kampen igår viser også, at det er ikke Montella, den er gal med. Havde spillerne været mere effektive igår og mod Roma, ville vi ha en helt anden samtale.
Skrevet af Rossoneri
Ja, så godt den med SMS. Jeg antager dog at det er fordi de ikke helt har fanget at systemet faktisk hed 3-4-1-2 (og at han lå som 10er).

Jeg synes Biglia er en glimrende spiller. På samme måde som Bonucci, har han naturligvis ikke glemt sine færdigheder i sin tidligere klub.

Du kan også meget vel have ret i at det drejer sig om relationer.
Men jeg mener ikke at man kan tilskrive det en sådan mangel, at han slet ikke har blik på de modstandere han totalt fravælger at følge.
Det vil jeg mene er markeringsspil 1.0.1.

Og du har selvsagt også ret i at Lazios hold er skruet anderledes sammen. Inzaghi er langt mere kynisk og kompakt i sin tilgang, mens Montella vil underholde.
Og som du nævner, så er Parolo en yderst vigtig brik i den defensive organisation.

Men nu er tilfældet simpelthen at vi ikke har en kløgtig spiller på den position (for nu at være diplomatisk). Det efterlader, som du skriver, Biglia i en situation hvor han skal dække et større område.
Det er sandt for dyden heller ikke en kernekompetence hos ham.

Så i det pragmatiske lys, har vi en 6er der ikke giver den defensive support vi savner, mens en del af den forklaring skal findes i at vores to-vejs 8er ikke har den taktiske forståelse der kræves for at forvalte hans rolle.
Altså to problemer hver for sig og ikke mindst i kombination.

Det er min påstand at Kessie skal have en mere bunden rolle - mindre kompleks om man vil. Og både han og Locatelli har den dynamik der skal til for at dække et større område.
Skulle han fungere som 8er, mener jeg at vi skal have Locatelli ind bag ham - og hvor efterlader det så Biglia?

Mit rationale er, Kessie kan udnytte sit løbepensum og dynamik på 6eren og tilbyd noget støtte til de tre bagerste, der i hvert fald for nuværende, godt kan bruge det.

Biglia kan få mere gavn af sit overblik lidt længere fremme.

Suso kan få et dybere udgangspunkt, hvor jeg tror han vil få mere ud af sine anstrengelser.

Og som tidligere skrevet, er værdien i en regista umiddelbart svær at få øje på, når man har Bonucci. I hvert fald ikke stor nok til at det ikke ville give mening at se om ressourcerne kunne bruges mere logisk.
Skrevet af Rossoneri
Jeg synes i øvrigt det er lidt svært at bruge statistik til at bedømme Biglias specifikke defensive mangler (ja, den var der nok ikke mange der havde set komme fra mig).

Ser man på hans interceptions og tacklinger, ligger de fint på niveau med de andre dygtige registaer i ligaen.

Min specifikke anke går dog på hans markeringsspil. Her mener jeg det er svært at kvantificere hans opmærksomhed eller hvor mange gang han ikke følger sin mand i et defensivt løb.

Jeg synes dog ikke det kræver mange minutters iagttagelse af konstatere at Biglia både er langsom og doven. På mange måder synes jeg at det er lidt samme diskussion der har været omkring Montolivo (med fokus på defensive mangler) - omend Biglia er en dygtigere fodboldspiller.

Med konstateringen af at vi ikke har en spiller der er klog nok til at supportere vores 6er, mener jeg det er på sin plads at spørge om der er behov for et større løbepensum på netop den plads.
Er svaret "ja", har man nærmest også svaret at Biglia ikke er den rette mand til rollen.

Hvis man omvendt mener at situationen kan løses på anden facon, er svaret at Biglia godt kan indtage rollen.

Personligt har jeg dog svært ved at pege på den spiller i truppen der skulle kunne løse opgaven, samtidig med at resten af kabalen skal gå nogenlunde op.

En anden løsning kunne være at spille to mere holdende 6ere (Biglia og Kessie eksempelvis) og en 10er foran. Det ville så bare betyde at Bonaventura, Suso og Calhanoglu skulle slås om én plads - med mindre tyrkeren anses som backup for Silva.
I så fald står vi så stadig med Jack og Suso der skal dele spilletiden. Det er ikke optimalt i min optik.
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/111468/%E2%80%98inter-not-scudetto-material%E2%80%99

https://www.football-italia.net/111379/albertini-montella-needs-time-inter%E2%80%A6

Svært at være uenig. På et tidspunkt i sæsonen kommer den modgang, de ikke har haft endnu, og så må vi se, om de slår op i banen, som de har for vane.

https://www.football-italia.net/111438/milan-eye-lucas-lima

Kender I til ham?

Inter ville ikke betale 25 mio. euro for ham, og derfor blev han i Santos.
Mojn do!
Skrevet af paolomaldini
https://www.football-italia.net/111438/milan-eye-lucas-lima

Kender I til ham?

Inter ville ikke betale 25 mio. euro for ham, og derfor blev han i Santos.


Han har været rygtet til Milan mange gange efterhånden - helt tilbage fra vi blev kædet sammen med Neymar, da han stadig har i Santos. Neymar røg til Barcelona, Lucas Lima blev i Santos. Selv Ganso blev solgt i mellemtiden.
Forza Milan!
Skrevet af Flying Dutchman
Uha, to Milan legender synes ikke, at Inter har et godt nok hold.

SHOCK!!! Ryd forsiderne...

I øvrigt er der ingen, mindst af alt fra den blåsorte del af byen, der påstår, Inter har scudettomateriale - eller forventer at være med i titelræset. Det er velsagtens kun medierne, der blæser det op til noget, det ikke er. Målet er top fire - også nu her, efter den flotte start, hvilket er forfriskende, set på tidligere sæsoner.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
http://www.football-italia.net/111365/moratti-inter-go-scudetto

Jeres gamle præsident er af en anden opfattelse. Men nok om merda.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Han har været rygtet til Milan mange gange efterhånden - helt tilbage fra vi blev kædet sammen med Neymar, da han stadig har i Santos. Neymar røg til Barcelona, Lucas Lima blev i Santos. Selv Ganso blev solgt i mellemtiden.


Det virker underligt at gå efter en kantspiller, med mindre Montella genovervejer 4-3-3.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Lucas Lima er ikke kant (omend han til nøds kan dække den).

Han dækker reelt tre pladser; mezalla, trequartista og seconda punta.

Skulle interessen være reel, må man spørge hvad ideen er. Man kunne jo gisne om Montella vil kopiere midtbanen fra 2. halvleg mod Inter og spille med to kreative profiler på mezallaerne.
Alternativt skal han kæmpe med Silva om spilletid.

Men vi taler om en brasiliansk landsholdsspiller i sin bedste alder. Kan vi hente ham på en fri (kombineret med at der er en plan med det), synes jeg det er et scoop.
Skrevet af Flying Dutchman
Men nok om merda.

Haha, ´merda´ - sødt! Men altså Foggy-Fogh, hvis du gerne vil undgå, at Inter bliver bragt op i jeres tråd, så er det nok en god idé ikke at linke til to nyheder, der netop omtaler vores pragtfulde klub. Bare lige til en anden gang, eggås?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Ingen tvinger dig til at læse det. Hvis jeg ønskede et svar fra dig, skal jeg nok skrive dit navn.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
http://www.football-italia.net/111497/milan-defensive-shortage-aek

Det er primært reserver, men det ville have været oplagt at bringe flere af dem i spil i morgen.

Zapata, Antonelli og Abate havde jeg som startere sammen med Bonucci.

Om ikke andet tvinger det Montella til at bruge flere af de faste spillere, som kan få flere minutter sammen.

Det kunne være interessant med en 4-3-3 bestående af Rodriguez-Musacchio-Bonucci-Borini; Jack-Locatelli-Kessie; Jack-Silva/Kalinic-Suso.

Hvis han spiller 3-5-2, så må det blive med Rodriguez som en del af forsvaret, men så mangler vi en venstre wing.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Nej nej bassemand, jeg tror, du misforstår hvad der skete.

Du linker til to Inter-relaterede nyheder. I indlægget efter synes du, der har været nok om Inter her i tråden. Det skal du have lov til - det står dig jo frit for, bare at lade være med at linke til to Inter-relaterede nyheder, hvis du ellers helst vil være fri for at have naboen omtalt herinde.

Men altså, nu er du også lidt Inter-fikseret i de her dage...

PS: Det er et frit forum. Hvis jeg har lyst til at svare på en nyhed herinde, Inter-relateret eller ej, så gør jeg det. Der er jo heller ingen, der stopper dig i at forsøge at overbevise Inter-tråden om, at et skulderskub med bolden i spilleafstand konstituerer et frispark. Det skal du bare have lov til - selvom der er ingen, der har skrevet dit navn.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Haha!

Jeg linkede til to artikler omhandlende to udtalelser fra to Milan-legender. De var ikke henvendt til dig, men mine medkompagnoner. Hvis jeg ønskede dit udsagn, havde jeg skrevet dem i Inter-tråden.

Du skrev, at ingen fra Inter-lejren var Scudetto-fikserede, men det springer du let og elegant henover, selv om jeg linker til det for at modbevise din teori.

At du får hovedpine over, at jeg kalder din klub for merda i Milan-tråden, kan jeg ikke gøre noget ved.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Og alligevel fik du mit udsagn, selvom du måske ikke ønskede det - det må du bare lige lære at leve med, ikke også, champ?

Derudover skøjter du selvfølgelig stadigvæk rundt i det. Det er meget muligt, det er to Milan-legender, der udtaler sig - men emnet er Inter, ergo er der én og kun én der er skyld i, at Inter blev et emne her i tråden: og det er dig! Det er, som skrevet et par gange nu, bare helt a-okay med to tommelfingre op - men når du så i indlægget efter lige pludselig synes, at Inter alligevel fylder lige lidt for meget herinde, så rammer du lige min form for ironisk humor. Såeh... tak for det da! Det er også svært underholdende, at du, på trods af dine formaninger om det modsatte, tilsyneladende gerne vil holde emnet kørende lidt endnu.

Endvidere kan jeg da også godt forstå, du bliver lidt rundtosset, når nu du har haft mere fokus på Inter her de sidste par dage, end på din egen klub.

Du skrev, at ingen fra Inter-lejren var Scudetto-fikserede, men det springer du let og elegant henover, selv om jeg linker til det for at modbevise din teori.

Jeg måtte have set komme, at overdrivelsens svære kunst ville sejle direkte over hovedet på dig. Okay, lad mig kvalificere det: der er få i Interlejren, og især blandt fansene, der ser Inter som scudetto-kandidater. Du skal sikkert nok kunne finde enkelte citater hist og pist. Der er nok også enkelte tosser der tror, at Torino kan blive mestre til maj. Eller Milan!

At du får hovedpine over, at jeg kalder din klub for merda i Milan-tråden, kan jeg ikke gøre noget ved.

Hovedpine? Griner jeg ikke bare lidt af det? Du må da gerne kalde Inter for merda - selvom det smerter en itte-bette smule, så skal jeg jo blot kigge på søndagens resultat og dertilhørende flotte præstation, for at blive trøstet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Så må du lære at formulere dig bedre, når du skriver

I øvrigt er der ingen, mindst af alt fra den blåsorte del af byen, der påstår, Inter har scudettomateriale - eller forventer at være med i titelræset


Godnat, Ruud.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg skal i hvert fald huske, at nogle brugere forstår når overdrivelse fremmer forståelse, mens andre ikke gør.

Så må du lære at formulere dig bedre

Ligesom når man skriver, ens hold var bedst, når man egentlig mener, holdet var bedst i en time? Jeg er med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Det er nok for mig.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Og når man med ´bedst´ egentlig mener ´ikke dårligere´...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0