Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af #GGMU!
Altid odds mod Milan efterhånden.. i jo elendige!
Skrevet af Lentini
Gud fader i skuret.

Skal vi ikke bare sige at ingen forsøger spille sig ind i starteren.

Vi er så gennemgående ufattelig ringe.
Skrevet af Lentini
Det flot GGMuh - finder du selv ud?
Skrevet af Lentini
Vi er så pivhamrende elendige og samtidig spiller vi med 3mands centerforsvar som jeg hader. Det kan knapt blive mere shitty.
Skrevet af Milanisti
Jeg kan simpelthen ikke tåle mere.. Hvad sker der for det her hold? Hvad er det for en forbandelse?

Vores spillere i dag burde på papiret kunne vinde uden det store besvær.
Skrevet af Rossoneri
Vi må være ude i et face-off scenarie hvor Biglia har byttet identitet med Dan Anton Johansen. Det han foretager sig er jo katastrofalt.

Ikke at mange andre i er færd med at spille sig til en startplads, men det er jo ubegribeligt. Selv Emerson var jo bedre.
Skrevet af Lentini
Jeg har slukket. Jeg holder det simpelthen ikke ud. Rædsom optræden.
Skrevet af Lentini
Rock bottom...

Eller næsten. Nu mangler vi bare at rykke ned eller gå konkurs.
Skrevet af Rossoneri
I aften formår vi ikke at præstere én eneste afslutning inden for rammen, mod et Rijeka hold der allerede var ude af turneringen. Det understreger endnu engang at vores kvaler primært skal findes i offensiven.

Det der først og fremmest slår mig, er den manglende energi og vilje på banen. Det er vel reelt kun Locatelli der viser at han vil spille, mens Calabria og Cutrone til tider melder sig ind i kampen.

Resten af holdet render rundt som en flok desorienterede tosser. Nuvel, resultatet havde ingen betydning, men man kan undre sig over at der ikke er flere spillere der vil prøve at overbevise en ny træner om at de skal være i betragtning til startopstillingen.

Som jeg skrev tidligere, skuffer Biglia mig mest af alle. Hans niveau er fornærmende. ALT han foretager sig er af så lav kvalitet at man ikke kan tro at det er den samme spiller der imponerede hos romerne før under et halvt år siden.

I den skuffende kategori er i den grad også Silva. Han kan vel med rette stille spørgsmålstegn ved hvorfor hans tidligere træner nærmest kategorisk nægtede at benytte ham i den hjemlige liga.

Han gør dog, sandt for dyden, ikke noget for at overbevise Gattuso om at han er værd at satse på.
Han er uskarp i sine vendinger, boldberøringer, afslutninger og pasninger. Ja, faktisk alt det der forventes at en angriber mestrer.

I forsvaret ser Romagnoli igen shaky ud. Paletta er bare dårlig og skal ekspederes videre hurtigst muligt, mens Zapata igen igen sætter streg under at han har behov for en styrmand ved siden af ham, hvis ikke han skal skøjte rundt som en anden Bambi.

Jeg kan egentlig godt li´ at Gattuso ikke kommer med undskyldninger og siger at spillerne slet ikke er i stand til at levere. Så snart vi løber ind i modgang, bliver vi handlingslammede.

Det er virkeligt en håbløs suppedas vi står i. Én Gattuso ikke bare kan råbe sig ud af (ikke at jeg påstår at han ikke indeholder mere). Men vi har prøvet den tilgang og Mihajlovic demonstrerede at det heller ikke var løsningen.

Jeg tror på at forandringen skal komme inde fra truppen. Her kan man faktisk glæde sig over så mange nye spillere. Problemet er dog at én af dem der var udset som kulturskabere (Biglia) er faldet helt igennem isen.
Vi skal derfor sætte vores lid til Bonuccis lederegenskaber - måske i samarbejde med noget fandenivoldskhed fra Locatelli (som jeg gerne ser som fast starter).

Vigtigheden af søndagens kamp mod Bologna kan ikke undervurderes. Desværre for os, har Donadoni & Co. spillet ganske fint i sæsonens første del.
Skrevet af Bishop
Jeg er så forbandet træt af det her med at skifte formation og trup kamp efter kamp. At spare spillerne så de hele tiden skal tåle ved siden af nye holdkammerater har tydeligvis ikke virket indtil nu. Kampen idag var sgu oplagt at stille i noget nær stærkeste formation, lige nu er sammenhold, sammenspil og selvtillid klart vigtigere end at spare spillere.

Skulle vi rent faktisk komme i den situation hvor vi har et hold der vinder nogle kampe i træk, altså en stime , sådan man begynde at vurdere på de enkeltes spilleres form og så derefter spare efter behov. Men der har vi jo ikke været og ligegyldigt hvor meget vi sparer vores bedste spillere så vinder de jo ikke.

Kom nu Rino overrask mig positivt i stedet for dette her lort.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Hvis jeg var Rino ville jeg skære et hierarki ret kraftigt ud, og jeg ville yderligere blive gammel italiensk fascist og skubbe Bonucci, Montolivo, Abate & Jack frem i forreste geled. Italienere med en stor rutine. De 4 skal bære, støtte og skælde ud.

4-4-2 og Trapattoni ude på bænken.
Skrevet af Lentini
Potentielle kommende modstandere i 1/16-finalen.

Celtic Glasgow
Spartak Moskva
Borussia Dortmund
FC Astana
Partizan Beograd
Ludogorets Razgrad
Olympique Lyon
FC København
Steaua Bukarest
Crvena Zvezda
Olympique Marseille
Östersunds FK
OGC Nice
Real Sociedad CF.
Skrevet af Rossoneri
Helt enig i delen omkring hierakiet.
Montolivo har dog tidligere vist at han ingenlunde er kulturbærer og det siges også at han har et horn i siden på Bonucci over at han har "stjålet" anførerbindet fra ham. Derfor mener jeg at Gattuso i hvert fald kraftigt skal overveje Montys rolle.

Jeg må omvendt indrømme at jeg har svært ved at finde begrundelsen for snak omkring formation. Det er jo ikke fordi spillerne er uvante med de pladser de spiller i dag - tværtimod. Alle spiller vel netop der hvor de må kunne forventes at gøre det bedst.
Nuvel - dynamikken ændres en smule ift om vi spiller bolden ud fra en tre-mands kæde eller om 6eren falder ned i opbygningsfasen.
Men det er svært at se netop det skulle være "the silver bullet".

Det er naturligvis et non-argument der ikke er mulighed for at efterprøve, men det er min påstand at indsatsen til aften - og vores situation generelt - ville have være præcis lige så ringe hvad end vi var stillet op i 4-4-2 (som Gattuso jo i øvrigt ændrede til under kampen), 3-5-2, 3-4-1-2, 4-3-3, 4-3-1-2 eller hvad man nu kan finde på.

Spørgsmålet er; har vi spillerne til tre-mands forsvar, wingbacks, to mand i angrebet? Mit helt klare svar er "ja".

Herfra kan vi så diskutere æstetik, personlige præferencer osv. I vores nuværende situation, mener jeg dog det svarer til at diskutere farven på gardinerne, mens Titanic er ved at gå ned. Det er i bedste fald irrelevant.

Det er Gallianis (herunder Berlusconis) skyld at vi står der hvor vi gør i dag. De formåede aldrig at bygge et nyt hieraki op efter senatorerne alle stoppede inden for få sæsoner.
Det kræver en kultur at præstere - den kultur fides ikke i Milan og skal først til at bygges op nu.

Heri ligger mit håb til Gattuso, for han ved præcis hvad det vil sige at være (ekstrovert) kulturbærer. Men man skal ikke bilde sig ind at det sker over natten. Og med den skepsis der findes omkring Rino, er det tvivlsomt at han får line til at arbejde med det.

Og det kræver at man tør være konsekvent og give et ansvar til dem man tror på kan bære det. Herunder se bort fra lønchecks, prisskilte osv.

Derfor mener jeg at tiden er inde til at gøre Locatelli til førstevalg og ikke mindst spille med Abate.
De er måske ikke nødvendigvis de bedste alternativer på deres pladser, men de repræsenterer en kultur.
Og så skal Bonucci bare spille HVER gang.
Skrevet af Pirlo21
Monty er ikke Milans fremtid, det er de unge vi skal satse på, med bonucci som lederen.
En ting er at tabe en ubetydelig kamp, men når vores træner siger at han vil se sine spillere kæmpe røven ud af bukserne... så klinker det bare ufatteligt hult, når vi går ud og præstere som vi gjorde idag
Mere krudt syntes jeg dog ikke man skal bruge på aftenens kamp. Det var en ubetydelig kamp

Men faktum er vores kæder hænger ikke sammen, vi kan ikke forsvare og vi kan ikke angribe.
Jeg syntes igen man burde overveje at gå tilbage til en formation spillerne føler sig trygge ved. Vi så dk gøre det under deres VM kval og jeg mener helt oprigtigt at vi burde gøre det samme.
Det fungere bare ikke og vi giver alt for let chancer væk, bare se hvor mange mål vi lukker ind...
Endvidere er vi et hold uden selvtillid og tro på tingene. Gattuso skal virkelig få gejst ind i vores spillere ellers får han den korteste karriere ever som Milan træner.

Nå lad os håbe det vender i weekenden :D
Skrevet af Pirlo21
Gattuso: “From now on, the 3 men defense is finished. I will play with 4 defenders”

Det giver os forhåbentlig 4-3–3 tilbage, med Suso og Jack i deres bedste positioner og en mere naturlig formation for flere af spillerne !

Så var der noget godt ved nederlaget i går trods alt, helt GAL er den kære Rino åbenbart ikke!!!
Hvis man kigger på hvor mange mål vores modstandere har scoret imod os siden vi gik over til 3-mandsforsvaret, så taler talene for sig selv.


Skrevet af Martinovic
Jeg er også glad for denne beslutning.

Gattuso skal selvfølgelig også spille med den formation, han finder mest egnet.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Jeg syntes igen man burde overveje at gå tilbage til en formation spillerne føler sig trygge ved.

Jeg antager at du her henviser til 4-3-3 (ret mig hvis jeg tager fejl).

Nedenfor er noteret hvilke systemer de enkelte spillere (udfra stærkeste starter til 3-5-2) var vant til sidste sæson, og hvilke de er "trygge" ved.

Donnarumma (4-3-3)

Romagnoli (4-3-3)
Bonucci (3-5-2)
Musacchio (4-4-2)

Rodriguez (3-5-2)
Bonaventura (4-3-3)
Biglia (3-5-2)
Kessié (3-4-3)
Abate (4-3-3)

Silva (4-2-3-1)
Kalinic (3-4-2-1)

Ovenstående illustrerer at der ikke findes et system spillerne er "trygge" ved. Desuden må man også tage højde for filosofien. Her er der jo milevid forskel på Montella og Gattuso - noget som Rino igen påtaler efter kampen igår.

Med andre ord er tre af 10 markspillere vant til at spille 4-3-3. Vi kan inkludere Suso for Silva og sige at det bliver 4 af 10, men det ændrer naturligvis ikke på præmissen.

Og så er der filosofien - Gattuso ville jo givetvis også fortolke en 4-3-3 væsentligt anderledes ende Montella.

Med ny ledelse, træner, organisation og gennemgribende udskiftninger i truppen, kan vi ikke tale om noget udgangspunkt. Ikke i en "teknisk" henseende.

Spørgsmålet der må stå tilbage; passer vores spillere til det system træneren har valgt? Mht klare svar er "ja". Det kan der selvfølgelig være andre bud på.

Jeg mener det er klart at vi mangler dét der skaber et hold (som kontrast til 11 spillere der "blot" løber rundt på banen). Dét skal først og fremmest løses.
Dernæst kan man tage en diskussion om hvilket system og hvilken spillemæssig filosofi der passer bedst til den trup vi pt. har.
Skrevet af Flying Dutchman
Men er der omvendt ikke en reel fare for, at Bonucci bliver udstillet i et to-mands midterforsvar, da han ikke just har sine forcer i duelspillet og farten? Så hvem skal han lige have som partner?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo
Stop nu med at opfinde dine egne præmisser. Montella spille jo med fire i defensiven det meste af tiden.
Skrevet af Martinovic
Jeg forventer Romagnoli-Bonucci. I weekenden bliver det Bonucci-Musacchio.

Hvis Bonucci ikke kan omstille sig til et firemandsforsvar, er han bare ikke god nok.
Mojn do!
annonce
0