Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Hans goodwill er væk. Men selvfølgelig bliver kontrakten ikke annulleret. Så er Raiola dummere end som så.

Donnarumma har stor værdi for klubben og er et oplagt salgsemne, når CL-kvalen formentligt kikser.

Jeg håber faktisk, at vi sælger ham og henter en mere rutineret målmand ind.
Mojn do!
Skrevet af Bishop
Det er vel snarere den infamøse agent der igen skaber ravage. Og er det korrekt at der slet ikke er nogen friløbsklausul, så led pizzabageren jo også svigende nederlag i sommers der med garanti piner ham.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Martinovic
Ja. Uden frikøbsklausul bestemmer Milan prisen, og det er nok det, der piner ham.

Nu nærmer vi os også januar, hvilket giver fedberg mulighed for at sætte gang i salgsrygterne.

Jeg håber, PSG melder sig på banen.
Mojn do!
Skrevet af Radiation
Hvordan er forholdet egentlig mellem Donnarumma og jer fans efter miseren i sommers?

Læste denne nyhed i dag, og hvis det passer, så må han vel efterhånden have opbrugt chancerne for at vinde lidt goodwill tilbage?

https://www.football-italia.net/114156/gigio-annul-milan-renewal


Ville også sige at hans Goodwill er væk..
Med de udtagelser han kom med tidligere osv. gav han virkelig udtryk for at han ville Milan, helt ind i hjertet.
Men måden hele cirkusset blev kørt på, gør det er lidt dødt for mig. Klart det også hans agent som er en opblæst nar, men som desværre er god til sit arbejde. Men så synes jeg Gigi, burde gå ud og sige noget eller sparke ham for porten.

Men pt. synes jeg ikke han har været sin lønforhøjelse værd.. Så for min skyld, vil jeg ikke blive ked af det, hvis han blev solgt. Som han præster nu, så kan han sagtens erstattes.

"Jeg har sparket to straffespark i min karriere, og jeg har brændt dem begge to. Det rutinen der gør det! - Citat: Preben Elkjær!
Skrevet af Milanisti
Jeg håber ikke, trods cirkusset, at vi sælger Donnarumma. Jeg ser hellere at vi sælger Biglia, Musacchio og/eller Suso. Donnarumma er fremtiden.
Skrevet af Martinovic
Vi vil opleve det cirkus hver sommer, så længe Raiola er agent. Hvis Donnarumma skiftede agent, må han hellere end gerne blive, men Raiola er en pestilens for klubberne.

Fassone og Mirabelli bør gøre det klart for Donnarumma, at han skal vælge mellem Milan og Raiola.

Det er bare fedt, hvis der ikke er nogen frikøbsklausul med i forlængelsen, for så styrer Milan showet og ikke fedberg.
Mojn do!
Skrevet af Milanisti
Interessant at RRs agent er ude at sige, at venstrebacken passer bedst i en 4-backkæde. Det taler kun for at vi kasserer 3-backkæden!
Skrevet af Bishop
Det samme har Suso og Montolivo, og det synes i det hele taget at det er det nye sort at ligge skylden for vores negative periode over på systemet.

4-3-3 vil nok blive den foretrukne opstilling i den næste periode. Jeg er dog en smule bekymret for at både Hakan og Silva ender som sorteper i den ligning. Hvilket jeg synes er synd.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Martinovic
Jeg ser hellere en 4-3-1-2 med to angribere, hvor Suso bliver solgt og erstattet med en 10´er.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@Bishop
...og det synes i det hele taget at det er det nye sort at ligge skylden for vores negative periode over på systemet.

Ja, en meget oplagt "syndebuk" fordi det både fritager Montella og truppen for ansvar. Det fortæller jo desværre også en historie om spillerne og deres evne til selvkritik.

Jeg er dog en smule bekymret for at både Hakan og Silva ender som sorteper i den ligning. Hvilket jeg synes er synd.

Jeg mener ikke at det nødvendigvis bør være sådan.
Min klare forventning er at Jack fortsætter som mezzala. Alternativt frygter jeg i hvert fald at vi får en midtbane uden kreativitet, idet bolden klart går uden om vores 6er i opspillet.

On that note, så melder flere medier at vi har været i Amsterdam for at følge van der Beek, der betegnes som "den nye Eriksen".
Fakta er at vi i hvert fald kommer til at mangle en backup for Bonaventura.

Dermed forventer jeg også at Calhanoglu bliver førstevalg som venstre wingangriber.

Omkring Silva, så kommer meget an på hvordan rollen bliver defineret.
Nu skal man passe på med at drage konklusioner på et meget smalt grundlag, men meget kunne tyde på at navnlig Suso har fået besked på ikke at stå og sludre med bolddrengene hele kampen igennem.

Med Silvas baggrund som 10er, mener jeg ikke nødvendigvis at det er en dårlig position for ham. Som flere har nævnt, kan han have tendens til at være lidt "tung" i sine vendinger når han komme tæt på sin modstander.
Hermed tænker jeg at det kunne fungere fint hvis han lå i rummet mellem forsvar og midtbane og havde lidt mere plads når han modtog bolden.

Mig bekendt, har han også tidligere spillet på begge kanter.

Min største bekymringer forbliver 6eren. Her kommer vi til at mangle en rigtigt dygtig balancespiller. Som tidligere skrevet, ville Caio være et rigtigt spændende bud.
Skrevet af Milanisti
Jeg ser hellere en 4-3-1-2 med to angribere, hvor Suso bliver solgt og erstattet med en 10´er.


Jeg tænker at Calhanoglu kunne passende udfylde den rolle. Jeg er ret sikker på at han vil blive bedre jo længere vi kommer frem i sæsonen.
Skrevet af Lentini
Rino stiller faktisk forholdsvist stærkt op mod Verona i pokalen, selvom jeg blir lidt nysgerrig på positioneringen.

Sky Sports, 4-3-3; Raiola; Calabria, Bonucci, Romagnoli, Rodriguez; Kessie, Montolivo, Bonaventura; Suso, André Silva, Cutrone.

Jeg spekulerer lidt på hvordan offensiven skal skæres ift det Sky Sports mener at vide.
Skrevet af Bishop
Ok det ser sgu spændende ud, og nu skal vi jo møde Verona i næste runde også så det giver fin mening ikke at veksle for meget mellem startopstillingen i de to kampe.

Umiddelbart så ligner det jo en 4-3-2-1 med Suso og Silva bag Cutrone. Jeg er fan og håber at Silva kan gøre god figur.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
He he :)

Og ja, det bliver interessant at se hvad Gattuso har tænkt sig med de tre forreste.
Skal man følge logikken i hvordan spillerne er listet (og det plejer ikke at være tilfældigt), synes buddet at gå på at Silva spiller på toppen med Cutrone til venstre. Noget som Montella vist også prøvede af, hvis jeg ikke ager meget fejl.

Personligt vil jeg dog klart foretrække Silva i en dybere rolle (som tidligere skrevet).

Jeg glæder mig dog over at noget tyder på at Rino er opsat på at avle noget succes fremfor den evindelige rotation. Spillerne skal kunne klare flere kampe på en uge - navnlig når der ikke er trukket særligt tunge laster på nogen i truppen indtil videre i sæsonen.
Skrevet af Lentini
Tja, jeg vil betegne det lidt som en mærkværdig disposition fra Rino, såfremt det bliver Cutrone, som bliver læsset ud på venstresiden. Jeg kan ikke rigtig se hans kompetencer komme til udtryk der; han er nærmest udpræget fox in the box. Der er vel nærmest større chance for at han løber nogen ned, snarere end at sætte nogen af.

Men vi bliver vel klogere i morgen. Bortset fra den lille taktiske finesse fra Rino, håber jeg overordentlig meget på at holdet klarer sig teknisk langt bedre end mod Bologna. Det var hovedrystende ringe til tider, særligt taget i betragtning af Bologna ikke ligefrem udøvede nogen form for hårdt pres.
Skrevet af Rossoneri
Som du skrev efter kampen (hvis jeg husker ret), så handler det formentlig om selvtillid. Lad os håbe at sejren i søndags har skabt en mere positiv atmosfære - vores spillere er jo trods alt, generelt set, udstyret med en god teknik.
Skrevet af Lentini
Den Donnarumma sag(eller saga) som syns at være skruen uden ende. Det som falder mig mest for brystet er at agenten, som skal varetage sin klients interesser, simpelthen ikke er tilstede ifbm kontraktunderskrivelsen. Hvad laver han egentlig? Det burde afstedkomme en fyreseddel på stedet, fordi han netop ikke varetager sin klients interesser, ved ikke at være tilstede men overlader det til en advokat. Fjols.
Skrevet af Lentini
Enig, Rosso.

Man kan også sige at i den tid Montella var træner, var det ham som stod for skud. Han fik alle kløene(på nær Bonucci) og tæskene i medierne. Efter hans fyring, begynder medierne nu at stille spørgsmålstegn ved spillernes evner, samt Mirabellis kunnen som relativ ny sportsdirektør. Og spillerne kan ikke rigtig gemme sig bag ved Montella længere; eksternt som internt.

Det giver en lidt anden bevågenhed på deres præstationer, som jeg godt tror kan fremskynde en vis nervøsitet som vises på banen. De er blevet blottet på en helt anden måde nu. Så der kan selv tekniske gode spillere komme til at ligne nogle boldfattige skarn, hvis den manglende selvtillid får lov til at tage over.
Skrevet af Rossoneri
Historien i sig selv er yderst besynderlig. Af flere årsager.

Den seneste udvikling, skulle udspringe i vrede fra Raiolas side, efter "afsløringen" af at der ikke er deponeret, teknisk set, to frikøbsklausuler, hos Lega Pro.

Det kan der reelt set være tre forklaringer på; en forglemmelse, en bevidst handling eller at den endelige aftale ikke har indeholdt sådanne klausuler.

De to førstnævnte scenarier forekommer mig næste utænkelige. Sidstnævnte går bedre i tråd med at Donnarumma nu skulle påstå at han var under "psykisk pres" da kontrakten blev underskrevet.

I det sidste scenarie, må man være målløs over at det (tilsyneladende) kommer som en overraskelse for Raiola. Som du skriver @Lentini, hvorfor er hverken han selv eller en fra hans stab tilstede?

Man kunne forestille sig at den unge Donnarumma blev grebet af stemningen med nye signings, positiv stemning, "benådningen" fra fans og mange penge på bordet.

Nu ligner det dog endnu en rædselssæson og uroen omkring klubbens ejere, gør at et solidt økonomisk fundament ikke kan garanteres.

Og med præstationer der vel næppe kan betegnes som meget andet end jævne, ser Raiola både en voldsom transfersum og i det hele taget en potentiel transfer til en af Europas giganter, som mindre og mindre sandsynligt.

Og hvad gør man så? Man prøver at få knægtens forlængelse annulleret, så han pludselig kan hentes på en fri transfer og dermed igen er "hot property".

Situationen omkring Donnarumma er svær, for han synes at være ekstremt påvirkelig af en figur som Raiola (og i øvrigt også af Fassone, hvis det er korrekt at han er blevet overtalt til at droppe en frikøbsklausul).

Han må naturligvis stå på mål for sine egne handlinger, men fra sidelinjen begynder der også at tegne sig et billede af en tragisk historie om et kæmpe talent, hvis karriere kan gå i vasken grundet "politik" og griskhed fra folkene omkring ham.

Det er sgu da lige før man håber at han kunne finde sammen med Wanda.
Skrevet af Lentini
I sommers syns jeg Donna håndterede situationen helt horribelt. Der er forskellige måder at forlade klubber på, og med Raiola blir det altid på en måde; Unødvendigt grimt.

Raiola var dog også pænt ved siden af sig selv fordi Donnas familie blandede sig, og han pludselig mistede overblikket med nogle forvildede udtalelser der mest af alt ramte ham selv.

Nu har hans udsendte advokat så jokket godt og gevaldigt i spinaten, såfremt de klausuler ikke står i kontrakten og der peger skiven igen imod Raiola. Det er helt abnormt amatøragtigt.

Og at man nu piver giver jeg ikke meget for. Så kan PSG trods alt slå rekorden for dyreste målmand til sommer og promoverer hjernedøde Gigio så meget de lyster. Bare det skæpper i kassen hos Milan, er jeg fint tilfreds.
annonce
0