Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Er det ikke samme funktion som Mirabelli?
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Er det ikke samme funktion som Mirabelli?

Jo, lige præcis.
Skrevet af Lentini
Mirabelli har faktisk en titel som hedder Chief Sporting Officer, og ikke direttore sportivo som jeg hele tiden har troet. Det kan meget vel være den også dækker over den tekniske del, hvor jeg førhen har jamrer om en teknisk direktør.

Jeg har ikke set den titel i italiensk fodbold før så skal ikke kloge mig på hvad området faktisk dækker. Mirabelli kan meget vel have en overflade som dækker samme brede område som fx Corvino i Fiorentina.

Sabatini er dygtig, men fandeme også speciel. Det er lidt my way or the highway med ham.
Skrevet af Pirlo21
Mirabelli er sku lidt af en klovn, kan ikke lide hans stil i pressen. Syntes der har været så mange dumme eksempler, nu her med Suso og senest med Reina... som jo kun gjorde at donnarumma igen igen skulle til at forholde sig til en masse spørgsmål ang fremtiden.. mirabellis timing er bare elendig..
hvorfor ikke holde fokus på det sportslige, vi har stadig alt at spille for, alligevel har klovnen alt for travlt med at sætte spørgsmåltegn omkring visse spillers fremtid!!??
Han siger på sin vis ikke noget forkert, men hvorfor sige det nu? Jeg fatter det bare ikke, amatøragtigt - pisser mig af!

Skrevet af Lentini
Ja, Mirabelli kunne godt bruge et kursus i medier fordi han kommer for ofte kluntet ud af nogle udtalelser. Og ofte er det mistimingen er hans udtalelser.

Fx løber Rino ingen steder og de skal nok blive enige om en forlængelse, men hvorfor gøre det til et tema på egen hånd? Det er sgu lidt underligt med den snakkelyst.
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo
Helt enig - forstår simpelthen ikke formålet med kommentaren omkring Suso. Vi står foran to kampe indenfor de næste seks dage, der givetvis kommer til at definere vores sæson.

Det var jo fint nok hvis det var i off season og man ville lægge lidt pres på spilleren ift en kontraktforlængelse.

For mig at se, er det endnu et kapitel i historien om at Mirabelli bare er et diplomatisk analfabet.

Han har høstet store roser for sine scouting-egenskaber, hvorfor ikke holde sig til det? Han er simpelthen sat til et job han ikke har forudsætningerne for at udføre.
Skrevet af Lentini
Præcis - vi virker overordentlig godt organiseret på selve scoutdelen og Mirabelli rejser land og rige tyndt. På den front er jeg egentlig ganske tilfreds med ham fordi han virker kompetent til at spotte hvad holdet mangler og tilmed er vi yderst offensive omkring ungdomsspillere.

Problemet er når han skal udtale sig. Han er lidt en jovial type, som jeg tror gør at han oversnakker selv simple spørgsmål der kan manes i jorden med det samme. Jeg forventer lidt mere elegance i den henseende, som jeg dog tror jeg kan kigge langt efter fordi han er lidt den her bulderbasse som vælter rundt som en elefant i en glasbutik. Ydermere virker han til at være typen som har en MEGET kort lunte som også forårsager lige vel bryske citater til tider som ikke gør noget godt.
Skrevet af Lentini
Timing is everything, sagde en klog mand engang.
Skrevet af Lentini
Nok om Mirabelli og hans talergave, next up; Juventus! Første retur til Juventus Stadium for Bonucci, og modtagelsen af ham bliver interessant, fordi det er vigtigt han holder hovedet koldt. Men hvordan forbereder man sig imod 40.000 tilskuere som buher og sviner en til, når man aldrig har prøvet det før ?

Vi er i behov af at den defensive 4’er akse med Gigio, Leo, Romagnoli og Biglia rammer topniveau, eller i hvert fald meget nær det.

Kessié har allerede fortalt os udfaldet af kampen, og kuriøst nok har han faktisk statistikken på sin side for denne sæson. Juventus har ved alle landsholdsafbrud, tabt første kamp derefter.

Sky Sports Italia lister Juventus op i deres 4-4-2 med et offensivt kavaleri i form af Douglas Costa, Mandzukic, Dybala og naturligvis Gonzalo Higuaín. Umiddelbart synes jeg Juventus, i denne sæson, har set svagest ud på midtbanen når Allegri har anvendt sin 4-4-2. De to centrale har ikke rigtigt kunnet komme ordentlig rundt på banen, og er for ofte blevet passive, i hvad der efter imo har at gøre med manglende balance, som er kuriøst nok for et Allegri-mandskab, da han vægter omtalte balance som allervigtigste aspekt og prædikerer det konstant.

Der er simpelthen for stor afstand mellem kæderne, som gør at de to centrale midtbanespillere bliver mere afventende, som giver udslag i et mere passivt presspil. Sami Khedira er dog den som har set absolut værst ud, og det er en bét for os, når/hvis Allegri vil anvende den 4-4-2, fordi han har en forkærlighed for Khedira, som i mest optimistiske sind kan bevæge sig op på ’jammerlig sæson’-skalaen, og desværre ikke er mulig som deltager i opgøret lørdag aften. Der bliver en del plads på siderne af de to centrale pga. den føromtalte passivitet, fordi kanterne heller ikke gør blokken kompakt nok, som vores mezzala’er samt kanter simpelthen skal kunne udnytte hvis vi skal true Juventus i deres defensiv. Deres defensiv som vel og mærke ikke har indkasseret særligt mange mål i 2018. Benatia har været i forrygende form i bagerste geled, og ligner den Benatia fra Roma-tiden.

Juventus har også vist svagheder når modstanderen har formastet sig til at presse højt på dem. Spørgsmålet er dog om vi indeholder kvalitet nok til at holde et højt tempo, med aggressivt presspil, hvor vi kan risikere større afstande mellem kæderne, hvis det tekniske niveau ikke er højt på dagen, fordi så bliver vi straffet voldsomt i omstillinger. Der kan jeg have mine tvivl, fordi Juventus holdet indeholder en rutinemæssig kvalitet fra at spille i højt tempo, når der bliver gået virkelig til vaflerne i europæisk cupfodbold. Det har vores relative urutineret hold ikke, bedst illustreret ved kampene imod Arsenal, som bliver nogle vigtige lærepenge.

Ydermere ved jeg ikke om vores hold er stærkt nok til at skifte preshøjde undervejs i kampen. Og det bliver vitalt at holdet bibeholder sin aggressivitet kampen igennem, selvom man sjældent oplever en perfekt kamp og slet ikke imod en modstander som kvalitetsmæssigt indeholder mere vægt end vi gør, spiller-for-spiller, men også kollektivt.

På trænerbænken får Rino også en opgave for sig. Allegri har udviklet sig over årene til at være et af gamets allermest snedigste og virker afsindig dygtig til at læse en kamps forløb, og tør agere efter det. Og han har også en del topkampe i Italien såvel som i Europa under bæltet, som han har efteranalyseret mod nogen af spillets andre mestre, på trænerbænken, og lært af. Rino er ualmindelig grøn ved siden af Allegri. Dog virker han til at ville tage risici og har modet til at gå efter kampene, uden at balancen fuldstændig ryger. Det vidner om en vis kvalitet. Han skal dog stadigvæk bevise sit værd over tid; er han en ny Stefano Pioli eller noget mere holdbart ?

Man kan sige at vores sæson danser på et knivsæg, såfremt man gerne vil nå den CL-kvalifikationen, som for få måneder virkede helt ude i hampen at håbe på. På trods af Rinos formåen til at vende sæsonen, kræver det dog, hvis man stadigvæk skal indfri den målsætning, at vi ikke smider point på Juventus Stadium og at vi vinder derbyet mod Inter derefter. Det er de simple, men hårde krav, som står foran holdet. Det kræver både kvalitet at nå dertil, og at spillere har den samme indædthed af vilje og indstilling, som ham den lille, lettere kraftige granitkæbe, iført et lidt for tætsiddende jakkesæt der risikerer at sprække ved for hurtige bevægelser, i skikkelse af Rino.
Skrevet af Martinovic
Alfa og omega er, at Bonucci ikke får noget kort i kampen.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Det kan man sige, men i nuværende situation er vi tvunget ud i at tage det kamp for kamp. Hvis Bonucci skulle ryge i karantæne til derbyet er det hvad det er. Lige nu skal fokus være imod kampen på JS, hvor holdet skal forsøge at overkomme en aldeles svær opgave.
Skrevet af Rossoneri
Mandzukic er ude til kampen imorgen, mens Cuadrado er med igen. Spørgsmålet er hvad det gør ved Allegris starter.

Vil han styrke den centrale midt - fx med en 4-3-3 - er det på bekostning af (efter min mening) Dybalas klart bedste placering. Omvendt er det svært at se hvilke andre muligheder han har for at spille 4-4-2 / 4-2-3-1 eller hvad man nu skal kalde det.

Det bliver i hvert fald spændende at se hvordan Allegri blander kortene imorgen.
Skrevet af Gustenv@rius
Dybala spiller jo ikke på kanten i en 4-3-3. Han har en fri rolle, og opstillingen ligner mere en 4-3-2-1, end en traditionel 4-3-3. I hvert fald når Mandzukic er ude, og Costa efter alt at dømme spiller.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Lentini
Det er sgu lidt noget lort. Fru Fortuna er ikke rigtig med os i de små ting. Allegri ville imo have valgt forkert med sin 4-4-2, og nu af uforudsete årsager er han "tvunget" over i Juves bedste udseende.

Det ser i øvrigt ud til at vi starter som vanligt, bare med ændringen af at Andre Silva starter på toppen.

Rino gad i øvrigt ikke snakke forlængelse på pressemødet. Måske Mirabelli kunne tage det lille hint og tænke mere end fem sekunder over det.
Skrevet af Rossoneri
@gusten
Ja, man kan jo kalde det hvad man vil. Pointen er at jeg mener at Dybala er bedst når han ligger i rummet bag en 9er.
Uden de to wings på siderne, bliver hans rolle anderledes.

Og det betyder også at den centrale midt bliver styrket. Her er jeg helt på linje med @Lentini i at balancen styrkes.
Skrevet af Gustenv@rius
Dybala ligger jo netop primært i rummet bag 9’eren, uanset hvilken opstilling vi stiller i qua sin fri rolle. Han har aldrig som primærrolle holdt sig på kanten når vi har spillet 4-3-3 f.eks, og selv i en 4-2-3-1 bevæger han sig på hele banens bredde, selvom han som udgangspunkt på papiret er centralt placeret. Igen qua sin fri rolle.

Opstillinger er derfor heller ikke meget bevendt når man skal beskrive Dybalas rolle.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Rossoneri
@gusten
Der er naturligvis væsentlig forskel på Dybalas rolle ift om han har to wings ved sine sider, eller ej.

Det er jo klart for enhver at Dybala har en fri rolle. Men der er forskel på de rum han skal bevæge sig i og de samspilsmuligheder han har.
Skrevet af Gustenv@rius
"Det er jo klart for enhver at Dybala har en fri rolle. Men der er forskel på de rum han skal bevæge sig i og de samspilsmuligheder han har."

Jep, men der er ingen forskel på hans placering om vi spiller 4-2-3-1 eller om vi spiller 4-3-3, som du ellers mener. Hans udgangspunkt er centralt i begge formationer.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Rossoneri
Jamen hvad er så din pointe (iht det jeg skrev)?
Skrevet af Rossoneri
Og selvfølgelig er der forskel på hans "placering" (hvilket i øvrigt generelt er et tåbeligt udtryk - det er jo ikke skak). Med to offensive wings, skaber det noget mere plads centralt, mens han uden wings, netop skal søge de bredere områder.
Skulle man være i tvivl om dette, kan man sidde sig ned og se på lidt heatmaps fra jeres kampe.

Men summa sumarum; jeg mener Dybala er bedre når han spiller med wings på siderne og en 9er foran sig.
Han er fantastisk til at finde de vertikale rum i samspil med Higuain.

Deri forstår jeg egentlig godt Allegris "dilemma" omkring offensiv organisation vs balance på midten.

EDIT: for en god ordens skyld var "tåbeligt" ikke møntet på dig (@gusten). Det var en generel betragtning om udtrykket og et eksempel på hvordan vi ofte taler om opstillinger og spilleres udgangspunkt som noget statisk.
annonce
0