Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(100659192308)
"Og det sagt, så må man vel trods alt sige at netop Donnarumma vel nok er dét største talent på posten i skrivende stund.
Uanfægtet at han stadig har mangler i sit spil.

Han er 19 år og har et topniveau som jeg ikke mener findes hos andre i samme aldersgruppe."


Det er vel næppe et problem, når de er så unge så det kan udvikles. Personligt kan jeg bedre lide Lafont fra Toulouse og Areola fra Villarreal.
“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”
Skrevet af Rossoneri
Antager at du mener Areola fra PSG (?).

Men det står dig naturligvis frit for. Det er en diskussion uden et definitivt svar.
Skrevet af Slettet(100659192308)
Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Min fejl.

Men han er allerede 25, troede han var 20. Så han er vist ikke med i den gruppe alligevel.
“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”
Skrevet af Rossoneri
Men det kan næppe benægtes at det talent der udvises i en given alder, er udslagsgivende for deres pris og hvor attraktive de generelt ses at være...

Er ikke lige med på det "problem" du omtaler - det synes at være lidt ude af kontekst.

Men du skriver at Liverpool kan vælge hvilket som helst talent. EDIT: til den pris Donnarumma må forventes at have (hvis jeg har forstået dig ret).
Nu er "talent" jo ikke en ja/nej vurdering. Derfor siger det sig selv at klubberne forsøger at vurdere potentialet.

Uden at skulle gå ind i en yderligere diskussion om hvorfor du måtte mene at andre spillere besidder større talent, så er det vel fair at sige at Donnarumma i en bredere fodboldverden er anset som et væsentligt større talent end de spillere du fx nævner - og dermed også at han skulle være mere attraktiv.
Skrevet af Flying Dutchman
Jo, men er der ikke gået lidt "Bojan" i ham? Altså, en spiller, der brager frem i en ung alder og tager verdenen i storm, men som ikke følger op på det.

Jeg er helt med på, at "Bojan-etiketten" bedst uddeles retroperspektivt, og at Donnarumma sagtens kan nå at leve op til hypen - men han har jo ikke levet op til netop omtalte hype i indeværende sæson, vel at mærke med et kvalitativt bedre forsvar foran ham. Han imponerer efter min mening ikke i de fleste kampe, jeg har set med ham, selvom man ser glimt af talentet. Der har (igen; efter min mening) været ganske få tegn på, at han skulle besidde et ekstraordinært stort talent.

I går spillede han jo som en, ja, 19-årig målmand - og begik de fejl, der hører den alder til. Og det er ikke første gang i sæsonen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini
Jeg syns nu at Donnas påståede mangler i fødderne bliver lige vel overdrevet. Hvis jeg tænker tilbage på hvor han var til der han er nu har han taget ganske store skridt. Hans decision making og fodboldintelligens med bolden ved fødderne lader dog til tider noget tilbage at ønske, hvor han unødigt sætter en medspiller under hårdt pres eller ikke får afviklet tids nok.

Donna kommer qua hans enorme højde og drøjde aldrig til at se særlig elegant ud med bolden.

Problemet for Raiola, er udover at han ikke fik sin klausul til egen store overraskelse, at 1) Donna slet ikke har levet op til sin aflønning 2) PSGs forventelige afstraffelse 3) At han selv har sat barren højt med top 10 klubber i verdenen hvilket kræver store klubber køber af hinanden.

Man kan så sige at hvis en skal kunne agere i det, er det Mino Raiola.
Skrevet af Flying Dutchman
Hvis jeg tænker tilbage på hvor han var til der han er nu har han taget ganske store skridt.

Jovist. Men det ændrer jo stadigvæk ikke på, at han stadigvæk øser for mange bolde væk, enten over sidelinjen eller til modstanderen. Desuden skriver du det også fint selv; han tager ikke den rigtige beslutning hurtigt nok, hvilket får ham til at se kluntet og dumt ud.

Men som jeg også har hentydet til, er det heldigvis for ham noget man træne sig til.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@flying
Der er jeg ikke enig med dig. Eller rettere, jeg er lodret uenig.

Donnarumma har ofte leveret på et rigtigt højt niveau. Han har reddet point, udvist coolness og myndighed og vist netop hvorfor der er hype omkring ham.

Men han har helt klart også vist at der er et stykke vej til toppen. Og han har vist at han begår fejl.

Gårsdagens optræden var den dårligste i hans senior-karriere. Den slags dage har selv Buffon haft.

For mig er der dog ingen tvivl om at han stadig er det største talent i sin aldersgruppe.
Skrevet af Rossoneri
@flying
Hvis jeg mindes ret, har vi faktisk haft diskussion omkring Donnarummas pasningsspil før.

Jeg er helt enig med @Lentini; det er blevet til en historie som ikke helt stemmer overens med virkeligheden.

Ser man på hvordan han har performet, leverer han, i både pasninger og udkast, på samme niveau som Handanovic, Alisson og Buffon. Altså i hans præcision. Han har også væsentlig færre clearinger end både Alisson og Buffon.

Der er helt enorm fokus på ham - hvilket langt henad vejen er selvforskyldt, i kraft af det cirkus han har valgt at være en del af.
Men det betyder også at der bliver fintunet på samtlige fejl han begår.

Det bliver hurtigt nogle håndplukkede eksempler der så igen ophøjes til norm.
Men ser man på et generelt billede, holder den fortælling ikke. I hvert fald ikke med mindre man forventer han skal levere på højere niveau end de nævnte herrer - og det synes jeg næppe vi kan afkræve med hans alder in mente.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Rosso

Om Donnarumma skal være "det største talent i sin aldersgruppe" eller ej, skal jeg ikke gøre mig dommer over. Jeg ser simpelthen ikke nok fodbold i de andre ligaer til at postulere det modsatte. Det gør ham dog ikke til god - og jeg mener helt oprigtigt, at han i indeværende sæson a) ikke har været god på en stabil basis og b) har vist forbandet få tegn på det talent, der fik ham på alles læber i sidste sæson.

Han imponerer simpelthen ikke i indeværende sæson. I hvert fald ikke mig (og nej, det har intet med tilhørsforholdene at gøre), og derfor han jeg lidt svært med at tildele ham prædikatet "den nye Buffon" eller noget i dén dur.

Med hensyn til spillet med fødderne, så har jeg intet at bygge det på, andet end mine øjne (McAfee vil ikke lade mig gå ind i Squawka lige nu). Jeg synes bare, Donnarumma smider påfaldende mange bolde væk under pres, hvor hans konkurrenter er noget stærkere. Dette falder især tilbage på det Lentini også nævner; han beslutter sig ikke hurtigt nok og kommer netop under pres. Men igen; det er noget, han kan lære.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@flying
Jeg "mistænker" dig bestemt ikke for at det handler om klubfarver. Jeg har i hvert fald ikke tidligere oplevet at det skulle være en faktor.

Du skrev det dog selv den anden dag - det er begrænset hvad du har set af Milan-kampe.

Jeg kan og vil naturligvis ikke diskutere med det faktum at Donnarumma ikke har imponeret dig - deri er der så stor en grad af subjektivitet at det ikke giver mening.

Men når McAfee er lidt mere samarbejdsvilling, vil Squawka også vise stats for de nævnte spillere der er meget identiske.

Dét sagt, så er jeg enig i at alle det der "den nye...." prædikater er aldeles ubrugelige.
Skrevet af Flying Dutchman
Du skrev det dog selv den anden dag - det er begrænset hvad du har set af Milan-kampe.

Korrekt. Et skud fra hoften er, at jeg har set rundt regnet en tredjedel af jeres kampe, så det er bestemt ikke utænkeligt, jeg lige har fanget Donnarumma på de helt forkerte tidspunkter.

Lige for at runde af; Donnarumma har ikke helt levet op til hypen i indeværende sæson - men samtidig er der heller ingen grund til at tro, at talentet der gav ham hypen i første omgang er pist verschwunden. Der er trods alt tale om en 19-årig spiller.

Det sætter dog også jer i et dilemma. Skal man holde på Donnarumma og videreudvikle på ham og hans talent? Eller skal man beslutte sig for, at Milan ikke har råd til at have en "praktikant" på så vigtig en post og sælge ham?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Ja, det er nemlig en god pointe.

Og den gigantiske lønning gør det bestemt ikke mere simpelt at være tålmodig.

Og så er der yderligere et aspekt - Raiola.
Kan man
a) leve med at en spillers agent til enhver tid vil forsøge at bortauktionere ham og;
b) leve med at det, efter alt at dømme, også har en negativ indvirken på spilleren?
Skrevet af Flying Dutchman
Jep, Det Fede Svin skal bestemt ikke fraregnes. Fordi det kan sagtens ende med, at I i Milan på nobelt vis bruger sved, tårer og en del drop på at udvikle på Donnarumma, hvorefter denne ved første og bedste (læs; mest profitable) mulighed råber pik og skrider.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af cinghialone
Jeg er glad for, at vi valgte Danmark-Finland i flimmerkassen.

Lyver resultatet eller var der så stor forskel?


Jeg må indrømme, at jeg også zappede en del rundt mellem de to kampe. Normalt kunne jeg aldrig drømme om at zappe væk fra en Juve-Milan-kamp. Og især ikke, når det er en pokalfinale. Men Danmark-Finland var så vanvittigt et drama, at jeg bare ikke kunne lade være med at følge med. Så det blev sådan noget med, at jeg hele tiden måtte zappe væk fra hockeyen, når der var spilafbrydelser. Derved gik jeg faktisk glip af Juves to sidste mål. Men de to første så jeg dog!

Men efter det, jeg så af kampen (så nok lidt over halvdelen af den og har da også efterfølgende set highlights), så var Juves sejr helt klart et par mål for stor - og det siger jeg som Juventino. Indtil 1-0 målet var kampen fuldstændigt jævnbyrdig og Milan kunne lige så godt være kommet foran. Så scorer Benatia til 1-0 efter hjørne (det kan diskuteres, om Matuidi begik et lille friskpar i situationen). Og derefter kom Donnarumma i gavehumør og forærede Juve to nemme mål. Uden de to mål, tror jeg faktisk, at det var blevet spændende helt til det sidste, fordi Milan havde også sine chancer. Juve var dog så meget skarpere, at sejren var fortjent nok, for fodbold handler trods alt om at putte bolden i kassen. Men fire måls forskel var der bestemt ikke rent spillemæssigt.

Da Juve først var kommet på 2-0, var jeg sikker på sejren og så næsten kun ishockey´en derefter. Dog fik jeg da også lige de sidste ti minutter af pokalfinalen med plus præmieoverrækkelse. Men der skal meget til for at lokke mig væk fra en Juve-Milan-kamp. Cadeau til ishockey-holdet for, at de formåede at få mig til at zappe væk fra en Juve-finale. Det er en stor bedrift i sig selv!
Mit All Time-Juventus: Tacconi; Gentile, Scirea, Ferrara, Cabrini; Tardelli, Deschamps, Nedved, Platini; Baggio, Higuaín.
Skrevet af Martinovic
Jeg har det sådan med rygterne om Falcao, at vi lige så godt kan satse på Bacca, der har haft en god sæson for Villarreal.

Det vil i hvert fald være tåbeligt at bytte Silva med ham i forhold til markedsværdien.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@foggy
Der er jo den fundamentale forskel på de to spillere, at Bacca ikke fungerer som ene 9er, mens Falcao gør.
Skrevet af Martinovic
Bacca har ellers spillet mange af de sidste kampe alene på toppen.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Mig bekendt spiller Valleja 4-4-2 eller 4-2-3-1.

Det er væsentlig anderledes end at skulle spille ene på toppen.
Baccas tid hos os satte streg under netop hans manglende evne til at fungere i rollen.

Det ville være et amatøragtig brøler at antage at han pludselig skulle fungere, fordi han har været i god form. Det var han i den grad også i sæsonen før vi signede ham.
Skrevet af Martinovic
Bestemt, men jeg mener nu ikke, det er fair at vurdere ham på de sæsoner. Han spillede sammen med en masse dårlige spillere, men lavede alligevel 18 og 13 mål.

Det skal ikke nødvendigvis være Bacca, men jeg bliver skuffet, hvis klubben bytter Silva for Falcao, der sandsynligvis har en eller to sæsoner i sig endnu.
Mojn do!
annonce
0