Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Promo
@Rossoneri

Jeg kan sagtens forstå at en klub som Milan velkommer en sådan turnering fra financielt øjemed, men fra det sportslige forstår jeg ikke at du er så positiv over det.

Tænk hvis i på det tidspunkt når turneringen bliver lanceret allerede er med i CL, og måske endda når langt, så vil jeres spillere bare blive smadret ved også at skulle deltage i et CL for hele verden en måned efter sæsonen er forbi. Det er aldeles hovedløst og jeg håber virkelig der er nogle organer for spillernes ve og vel der modsætter sig kraftigt.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Rossoneri
@promo
Tænk hvis i på det tidspunkt når turneringen bliver lanceret allerede er med i CL, og måske endda når langt, så vil jeres spillere bare blive smadret ved også at skulle deltage i et CL for hele verden en måned efter sæsonen er forbi.

Jeg synes der er to perspektiver i dette.

Det siger selvfølgelig sig selv at enhver klub må planlægge efter dette - altså rent trupmæssigt. Det er den sportslige ledelses ansvar at sikre en trup der kan håndtere den forestående sæson - uanfægtet hvordan denne måtte se ud.
Og mon ikke klubberne tilpasser deres trupper til netop det scenarie de står foran? Det ville undre mig hvis de blot forventede at spille en turnering mere med samme resourcer.

Sekundært er det jo ikke anderledes end at der er EM og VM - nuvel, det er endnu en turnering, men ser man på sæsonplanlægningen er der ikke forskel.

Og så handler det fundamentalt også om at acceptere præmisserne for professionel sport i dag.
Man bliver simpelthen nødt til at være til stede der hvor publikum er. Med en eksploderende (og købestærk) middelklasse i Indien, Kina, Korea, store dele af Sydamerika osv, bliver man nødt til at cater til de markeder også.
Skrevet af Magnifico
Man taler fx om i England, at det er blevet for meget. Bl.a. er der stærke røster for en vinterpause.

Jeg tror godt, at vi alle sammen kan se det økonomiske citament, inkl. udbredelsen af de europæiske klubbers kommercielle muligheder ved eksponering i andre verdensdele.

Problemet er spillerne. De er ikke maskiner. Med mindre at vi i 2021 har erstattet dem med robotter.

Den pågældende FIFA-turnering vil kræve, at spillerne skal gå fra afslutningen af eksisterende turneringer og (næsten) direkte videre til den pågældende FIFA-turnering for derefter at starte op igen på de eksisterende turneringer bagefter - uden pause med mulighed for at restituere og lade op, fysisk og mentalt.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@magnifico
Det står jo enhver klub/træner frit for at rotere truppen. I en perfekt verden, kan det jo ligefrem give mere "rum" til talenter.

I NBA og NHL spiller man 82 kampe (i regular season vel at mærke). Min veninde er gift med en NHL-spiller og de havde helt ekstraordinært fire dages ferie sammen over julen.

Er det fede forhold? Nej da, men sådan er det bare nu engang.

I en sport hvor pengene er så gigantiske, må man finde sig i at der er lidt andre præmisser. De spillere der her er tale om, kan jo holde ferie fra de er 35-ish og resten af livet.
Skrevet af Promo
Men det kommer jo til ødelægge kvaliteten overordnet set når de bedste spillere ender med at spille 70 kampe på en sæson. Det jo vanvittigt.
I øvrigt finder jeg sammenligningen med NBA og NHL lidt søgt. I de sportsgrene kan du skifte ud som det passer dig, hvor man så kan "mikro restituere i der - den luksus har man ikke i fodbold. Desuden er der 7000 indbyggede spilstop i de amerikanske sportsgrene.
Samtidig vil jeg vove at påstå at det er mere fysisk krævende at spille fodbold )på topniveau) end NBA og NHL. (knapt så meget mere end NHL, men stadig. Og det er naturligvis ren spekulation)
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Magnifico
Det står jo enhver klub/træner frit for at rotere truppen. I en perfekt verden, kan det jo ligefrem give mere "rum" til talenter.

I en ikke-perfekt verden betyder det større trupper = større udgifter. Og med dagens transfersummer og lønninger får præmiepengene hurtigt ben at gå på.

I NBA og NHL spiller man 82 kampe (i regular season vel at mærke). Min veninde er gift med en NHL-spiller og de havde helt ekstraordinært fire dages ferie sammen over julen.

Er det fede forhold? Nej da, men sådan er det bare nu engang.

Og MLB er vist nok oppe over 160 kampe. Til gengæld skulle Philadelphia Eagles kun gennem 19 kampe for at hæve Super Bowl. Og NFL er "Biggest sport in USA and the most lucrative and powerful professional sport league of all sports is NFL which generates over $10 billion a year in revenue. Super bowl is the most watched sport event in US" (Kilde: Total Sportek).

I en sport hvor pengene er så gigantiske, må man finde sig i at der er lidt andre præmisser. De spillere der her er tale om, kan jo holde ferie fra de er 35-ish og resten af livet.

Som potentiel fodbold-invalid ja. Fedt. Hvis de vel at mærke ikke bliver det inden da pga rovdriften.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@promo
Du har ret - man kan naturligvis ikke sammenligne 1:1. Men det er helt normalt at spillerne bliver sparet i løbet af sæsonen, fordi der er så mange kampe.

Pointen er jo netop at de største spillere ikke skal spille 70 kampe på en sæson.

Om det er mere fysisk krævende (at spille fodbold), er nok en sandhed med modifikationer.

Men lad os nu lige huske på at vi taler færre ekstra kampe end spillerne fx skal igennem i det forestående VM. Der er jo ingen der taler om at VM og EM er "overflødige".
Skrevet af Magnifico
Der er jo ingen der taler om at VM og EM er "overflødige".

Måske pånær storklubberne. Ifm. både VM´s og EM´s kval-turneringer og slutrunder er det ikke unormalt at høre de store klubber brokke sig over, at der bliver drevet rovdrift på deres spillere, de får ikke pause, de kan ikke restituere, de kommer tilbage med skader osv. osv. De samme argumenter mht bekymringen for spillernes ve og vel gælder vel også ifm en FIFA-klubturnering.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
I en ikke-perfekt verden betyder det større trupper = større udgifter. Og med dagens transfersummer og lønninger får præmiepengene hurtigt ben at gå på.

Men klubber skal jo under alle omstændigheder have en trup der er gearet til at spillerne hvert andet år (efter alt at dømme) deltager i en større turnering end den vi her taler om.

Lad os nu lige huske på at vi taler én turnering hvert fjerde år.

Som potentiel fodbold-invalid ja. Fedt. Hvis de vel at mærke ikke bliver det inden da pga rovdriften.

Jeg synes det er uden snor i virkeligheden at påstå at 10 ekstra kampe hvert fjerde år skulle gøre en spiller fodbold-invalid.
Det lugter lidt af den famøse fanden på væggen.
Skrevet af Promo
Men det er helt normalt at spillerne bliver sparet i løbet af sæsonen, fordi der er så mange kampe.

Naturligvis, men omvendt så kan man også spare for meget og så lige pludselig er man ude af den ene eller anden turnering eller misse et potentielt mesterskab fordi man havde 4-5 kampe i vintermånederne hvor man kun vandt en enkelt.
Alternativt skal man ud i større trupper, men så ryger de ekstra penge jo så også bare det hurtigere, og så er vi jo lige vidt, imo.

Pointen er jo netop at de største spillere ikke skal spille 70 kampe på en sæson.
Sandt, men vil man vinde (og her tænker jeg faktisk kun på det der VM) skal man som regel stille med det bedst mulige hold, og deraf får de bedste så hurtigt 8-10 kampe mere på kontoen.

Men lad os nu lige huske på at vi taler færre ekstra kampe end spillerne fx skal igennem i det forestående VM. Der er jo ingen der taler om at VM og EM er "overflødige".
Det gør vi, og der har du en pointe men som jeg ser det så er EM, VM, Copa America etc. jo også turneringer som klubberne "tolerer" i disse dage, med en masse klausuler om kompensation hvis spillerne bliver skadede osv. osv. Jeg ville personligt ikke være foruden disse turneringer da der imo skal være plads til landsholdsfodbold. Det synes jeg ikke en turnering for klubberne oveni hatten har nok merit til også at skulle have.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Magnifico
Men klubber skal jo under alle omstændigheder have en trup der er gearet til at spillerne hvert andet år (efter alt at dømme) deltager i en større turnering end den vi her taler om.

Og klubberne er heller ikke synderligt begejstret for det, apropos mit forrige indlæg om VM og EM.

Jeg synes det er uden snor i virkeligheden at påstå at 10 ekstra kampe hvert fjerde år skulle gøre en spiller fodbold-invalid.
Det lugter lidt af den famøse fanden på væggen.

Erkendt, det er sat på spidsen. Og jeg siger heller ikke, at alle spillere bliver invalider af 10 ekstra kampe hvert 4. år. Bemærk ordet "potentielt". For jo flere kampe indebærer jo større risiko for overbelastning, skader osv. Alt andet lige, som de siger på handelshøjskolen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@mag
Går det ikke lige lovligt stærkt nu?

Det er altså "lidt" vildt at tale om spilleres "ve og vel". Det er jo ikke sådan at deres helbred og førlighed bliver sat på spil.

Klubber på det her niveau monitorerer spillerne nærmest i døgndrift (og doserer trænings- og kampbelastning derefter) for at undgå skader som følge af overbelastning.

Selvfølgelig skal klubberne klage deres nød. De vil jo helst disponere over spillerne 100% og skal i øvrigt argumentere for at hæve kompensation for at frigive spillere (hvilket er sket til dette VM).

Og i øvrigt så klager klubberne jo tilsyneladende ikke over dette nye tiltag - tværtimod.
Skrevet af Rossoneri
Sandt, men vil man vinde (og her tænker jeg faktisk kun på det der VM) skal man som regel stille med det bedst mulige hold, og deraf får de bedste så hurtigt 8-10 kampe mere på kontoen.

Men mon ikke de respektive sportslige sektorer også har luret at der "pludselig" er et antal kampe ekstra i kampkalenderen og at der derfra bliver planlagt.

Det synes jeg ikke en turnering for klubberne oveni hatten har nok merit til også at skulle have.

Nej, men det kan være at den kæmpe fanskare der findes i de førnævnte regioner havde en anden holdning til det.

I Milan snakker vi meget om at det kinesiske marked skal skabe et økonomisk fundament for fremtiden. Det kræver nu engang at man investerer (i form af tilstedeværelse).
Skrevet af Magnifico
Hahaha. Det går ikke stærkere end jeg godt kender til ordenes betydning. "Ve og vel" betyder faktisk "trivsel, velfærd" ifølge Den Danske Ordbog. Så hvordan du kan få det til "førlighed" er nok grundet lidt for lang tid i Norge :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@mag
Nu var der jo ikke megen tale om "trivsel" og "velfærd" (hvad end det skulle betyde i denne sammenhæng).

Det er dig der taler om spillere der potentielt bliver fodboldinvalide, skader, rovdrift osv.

Uden at skulle gå ind i yderligere ordkløveri, så mener jeg blot at det er relativt langt ude af proportion.

Og så hæfter jeg mig som sagt ved at klubberne faktisk synes at være positivt stemt overfor dette.
Skrevet af Rossoneri
I øvrigt kan det indskydes at holdende max kan få fem ekstra kampe ifm turneringen.

Der spiller i otte grupper af tre hold, mens hver gruppevinder går videre til knockout kampe.
Skrevet af Promo
Og så hæfter jeg mig som sagt ved at klubber faktisk synes at være positivt stemt overfor dette.
Mon ikke det har noget at gøre med det noget højere financielle incitament, frem for hvis det havde været en landsholdsturnering?
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Rossoneri
@promo
Jo - det er netop pointen.
Derfor er det også svært at se "ofrene" i dette.
Skrevet af Magnifico
Og så hæfter jeg mig som sagt ved at klubber faktisk synes at være positivt stemt overfor dette.

Mon ikke det har noget at gøre med det noget højere financielle incitament, frem for hvis det havde været en landsholdsturnering?

Jo - det er netop pointen.
Derfor er det også svært at se "ofrene" i dette.

Med al respekt, Rosso, så misser du omvendt min (og Promos) pointe, som ene og alene handler om spillerne.

Faktum er...

Hvis det havde været (endnu) en landsholdsturnering, havde klubberne kæftet op om rovdrift, spillernes helbred osv - og frabedt sig en sådan turnering. Det gør de ikke nu, fordi det er en klubturnering med en umiddelbar stor økonomisk gulerod for enden. Men vilkårene er altså de samme for spillerne - uanset om det er den ene eller den anden turnering. De skal spille endnu en turnering i forlængelse af en lang sæson med deraf følgende mindre tid til restituering - fysisk og mentalt. Det kan have en pris, nu eller på sigt. Og derfor er de "ofrene".

I rest my case.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@mag
Så skal du nok lige læse dine indlæg igennem en gang til.

Og selvfølgelig skal spillerne ikke skades. Men mon ikke klubberne finder en plan for at undgå det? Det er trods alt også i deres interesse.

Nuvel - lad os se hvordan det bliver. Det forlyder at det nye format allerede kan vedtages i denne måned og at Kina (surprise) er et godt bud på en vært.
annonce
0