Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Fassone klarede ikke cuttet og er færdig i klubben.

Paolo Scaroni ny præsident og midlertidig administrerende direktør i stedet for Fassone. Så er spørgsmålet, om det bliver Gandini eller Gazidis, der tager over. Det bliver måske først kendt på mandag.

Resten af bestyrelsen bliver Marco Patuano, Franck Tuil, Giorgio Furlani, Alfredo Craca, Salvatore Cerchione, Gianluca D’Avanzo og Stefano Cocirio.

Tuil er Elliot-mand. Jeg ved ikke med resten.

Mirabelli bliver sandsynligvis indtil videre, da han står for transfermarkedet. Det mest interessante er, om Leonardo får en stilling i klubben.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
https://imgur.com/a/MhCIdGP

De udtalelser kan kun skabe optimisme for fremtiden. Målet er at skabe kontinuerlig deltagelse i Champions League foruden et sundt, økonomisk fundament.

Forhåbentligt betyder det et nyt stadion.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Der er ingen tvivl om at vi er kommet ud af en økonomisk malstrøm med Lis default. Men de seneste års begivenheder, har også gjort at jeg ikke springer op ad stolen over pressemeddelelser og hensigtserklæringer.

Det er handlinger og resultater der tæller.
Skal man komme med en lille cadeau allerede nu, har det nye ejerskab formået at overbevise TAS/CAS om at vores europæiske udelukkelse skulle omstødes. Man kan kun gisne om hvorvidt man var kommet til sammen konklusion med Li ved roret - mit personlige bud er "nej".

Herfra bliver det interessant at se hvilken ledelse vi får sat sammen. Di Marzio melder at Leonardo kan blive præsenteret nu da den nye bestyrelse er officielt indsat. Hernæst drejer det sig om vores nye CEO (som efter sigende allerede skulle være fundet).
Jeg har min skepsis, men samme Di Marzio melder at det rent faktisk skulle være Gazidis. Det må jeg indrømme vil være imponerende (såfremt rigtigt).

Ikke at jeg har den store indsigt i hans meritter, men en mand som ham må givetvis skulle overbevises om et interessant projekt.

Gandini ville jeg dog omvendt også være fint tilfreds med.

Næste pejlepunkt er om man formår at holde på Bonucci. Han er (uden sammenligning) vores bedste mand og umiddelbart eneste lederskikkelse. Som med Gazidis, må det også være et spørgsmål om at overbevise om et holdbart projekt - og vel mere præcist at vi kan spille os i Top4 i år.

Herefter må det også ses som en lakmustest om vi formår at hente en klasse 9er. Jeg hører til dem der ville klappe højlydt hvis vi formåede at hente Benzema.
I flg. flere medier (heriblandt Pedulla) skulle franskmanden være interesseret - godt hjulpet på vej af at han måtte se til fra sofaen, mens hans landsmænd løftede VM-trofæet.

Under alle omstændigheder vil jeg lige se de næste uger an, inden jeg finder det store smil frem.
Skrevet af Lentini
Synes det er en god sund skepsis, Rosso. Og i øvrigt en indstilling jeg deler, under de nuværende omstændigheder. Fint at komme af med Li og kumpaner(hvem de er/var), men Elliott fonden er nådesløse iskolde forretningsmænd som kun involvere sig i projekter for at slå kapital af deres investering.

Hensigtserklæringer er vi blevet fodret med i over et årti, så man er relativ mættet på det punkt så jeg er helt enig i at jeg vil se handlinger fremfor fine pressemeddelelser og mange ord.

Vinden blæser mere og mere imod Gazidis hvilket jeg vil betegne som ganske overraskende såfremt han skulle blive ny CEO. Leonardo virker stort set som done deal.

Umiddelbart virker Mirabelli på vej samme vej som Fassone, idet Mirabelli ikke tager flyet til USA og træningsturneringen. Det gør Montolivo til lighed heller ikke, og jeg har ikke læst om nogle skader til Montolivo. Det kan indikere et exit.

Benzema får i øvrigt svinet Di Marzio til og kalder ham en løgner med baggrund i rygterne som startede igår.
Skrevet af Lentini
Leonardos første opgave blir at tage en snak under 4 øjne med Bonucci. Det ville jeg gøre i hans sted.
Skrevet af Martinovic
Bonucci rejser med til USA. Det samme gør Kalinic og Bertolacci, desværre.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@foggy
Tror ikke man skal lægge så frygteligt meget i det. Det betyder blot at de ikke står lige midt i en transfer.

Atletico er i øvrigt også i USA, så evt. forhandlinger omkring Kalinic kan sagtens pågå (så må vi se om
Leonardo skal på arbejde med det samme).
Skrevet af Martinovic
Der kommer til at ske en masse den næste måneds tid.

Arsenal calm about Ivan Gazidis’ situation, don´t expect him to leave. He will be heading out with the squad to Singapore tomorrow. Everyone there would be very surprised if he decided to go [Football.London]

Michele Uva has emerged as a candidate for a role in the new Milan management, possibly as a CEO or a general director [Sky]

Il Tempo reporter Alessandro Austini (very close to Roma):
“Not today, but Umberto Gandini will return to Milan”


Gandini vil heller ikke være tosset at få tilbage. Han kender Milan ud og ind.
Mojn do!
Skrevet af Slettet(202352200106)
Benzema får i øvrigt svinet Di Marzio til og kalder ham en løgner med baggrund i rygterne som startede igår.


Han har skrevet, at journalisten burde få et andet arbejde på hans instagram profil. Det er så blevet slettet igen. Benzema har aldrig været pressens mand kan man vist rolig sige.
"Vi er bare ikke bedre"
Skrevet af Martinovic
Di Marzio plejer være rimelig troværdig. Dette er sidenhen kommet frem:

Gianluca Di Marzio brings the confirmation for the Benzema-Milan talks from the deal intermediary Ludovic Fattizo:

“It’s true, I met Milan directors along with Karim Benzema’s representatives but I cannot add anything else.”
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Mirabelli er tilsyneladende også fortid her en af dagene. Jeg troede ellers, at han skulle stå for markedet sammen med Leonardo.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Benzema kalder fortsat Di Marzio en løgner, selv med mellemmandens ord om at han var på Milanello med repræsentanter fra Benzema lejren. Mærkelig sag..

Og ja, det virker til Mirabelli er på vej ud, som jeg er en lille smule overrasket over, fordi der ligger en del forberedelsesarbejde op til mercatoen som man ikke bare laver henover natten. Derfor havde jeg egentlig forventet at Mirabelli ihvertfald blev på sin plads til mercatoen var overstået, men istedet syns man at ville lave et clean cut med det samme.

Så jeg vil da håbe Leonardo kommer forberedt til klubben.

Mirabelli blev jo blokket af kineserne ift Bernard. Alt overtagelsespostyret senere syns så at have sat en stopper for Badelj handlen.

Og hvor stiller Leonardo sig ift angriberen vi mangler så ekstremt ?

Der er en del ubesvarede spørgsmål og først skal han indsættes. Og tiden arbejder ikke just i vores retning.
Skrevet af Milanisti
Det ligner at Bonucci smutter..
Skrevet af Rossoneri
Hmmm, der er kommet knap så flatterende meldinger omkring Fassones gøren og laden, som har ført til ophævelsen af hans kontrakt.

Efter sigende skulle han have forsøgt at give sig selv en solid lønforhøjelse i vakuumet mellem Li og Elliotts overtagelse. Dernæst skulle han (bevidst eller ubevidst) stå bag misinformationerne omkring Milan Chinas økonomi.

Den nye bestyrelse må have ret håndfaste beviser, idet Fassone er blevet opsagt uden kompensation (altså ikke en almindelig fyring).

Heri kan man måske også spekulere i årsagen til at Mirabelli er blevet sat på græs - selv før der er kommet en direkte erstatning.
Skrevet af Rossoneri
Og hvor stiller Leonardo sig ift angriberen vi mangler så ekstremt ?

Det er et rigtigt godt spørgsmål.

Jeg synes mest oplagte bud lige nu, hedder Morata. Sarri er, efter alt at dømme, opsat på at linke op med Higuain igen og der ville være en "logik" i en form for byttehandel involverende Donnarumma.

Morata har næppe tænkt sig at være backup og der er næppe mange klubber der søger en angriber med hans prisskilt. Som du nævnte den anden dag, kunne Dortmund være interessant - men frk. Campello skulle være ret opsat på at vende hjem til fædrelandet.

Men men men - Leonardo er som bekendt en mand med stærke bånd til sit hjemland. Og har han mon en kanin i hatten? Et dristigt bud kunne være at vi hentede Flamengos stjernefrø Lincoln til vinter (han fylder først 18 til december og kan derfor ikke registreres før januar).

Det ville naturligvis være et sats, men kunne man lave en "Pato" eller "Kaká", ville det være et kæmpe boost for klubben.

Jeg glæder mig i hvert fad til at se hvad han finder på - forhåbentlig får vi igen noget yoga bonita ind på holdet.
Skrevet af Martinovic
Leonardo have contacted Juventus director Beppe Marotta today for Gonzalo Higuain, according to Sky

Jeg er lidt lunken ved den her. Han er en dygtig angriber, men jeg synes ikke, han er 60 mio. euro værd.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
På Di Marzios site er det fremlagt som at Marotta ringede til Leonardo for at ønske tillykke med det nye job. Under samtalen skulle snakken også være faldet på Higuain og Leo skulle have bedt om "materiale".

Dermed er det nok rimeligt sikkert at sige at der trods alt er relativt langt til en underskrift og jeg tvivler på at vi skulle være interesseret i en budkrig med Chelsea. Og apropos - dette kunne også være en historie plantet af de to herrer for at fremme hver sin sag.

Juve lægger lidt pres på Chelsea for at komme med et bud og vi laver en "gentleman agreement" om ikke at byde på Higuain, hvis Chelsea omvendt kaster penge efter Donna.

Ovenstående er naturligvis blot gætværk fra undertegnede, men omvendt ikke et usandsynligt scenarie.
Skrevet af Martinovic
Forhåbentligt.

Hvis klubben alligevel er frisk på at gå efter en angriber til de penge, så hent Immobile. Han er et par år yngre og i sin bedste alder nu.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Milan Badelj will join Milan on a free transfer, according to Corriere della Sera

God forstærkning hvis den kommer i hus. Sandsynligvis som afløser for Monty.

Biglia må klubben også gerne sende videre, så vi kan beholde Locatelli.

Intermediaries from Milan have contacted Higuain’s brother-agent, Nicolas, offering him a four-year contract worth €4.5M/year. This is still far from what Gonzalo earns at Juve (€7.5M) but the basis has been laid, counting on his willingness to join [GdS]

Forhåbentligt et take or leave it offer. Det virker som om, at han er blevet klubbens førsteprioritet til 9´eren.

Hvis vi skal spille med to angribere, vil jeg gerne beholde Silva. Hvis vi fortsætter med 4-3-3, så sælg Kalinic, Bacca og Silva.

Regarding the Chief Executive Officer, the co-CEO system idea is gaining momentum, with Ivan Gazidis responsible for the administrative and financial area while Umberto Gandini taking care of the sporting and institutional one [GdS]

Vildt hvis vi lander begge, men det signalerer, at de mener det seriøst, hvis to så kompetente herrer landes.

Mojn do!
Skrevet af Lentini
Jeg har stadigvæk mine forbehold om den insisteren fra medierne omkring Gazidis. Jeg har svært ved at finde ræsonnementet for ham når han nu endelig har fået de magtfulde værktøjer i Arsenal til at kreere den organisation som han ønsker. Deres nye setup er ret spændende, og vil man som hovedarkitekt ikke se udkommet af sine ændringer ? Jeg ville, men nu er jeg så heller ikke Gazidis. Og jeg har ingen anelse om hvor dygtig Elliott og Paul Singer er til at overtale folk.

Gandini ville jeg ikke være ked af at få tilbage. Meget respekteret mand.

Jeg er spændt på hvem Leonardo vil have ind som sin DS. Der har været lidt løs snak om Giuntoli, Sogliano etc. Og timingen bliver også interessant i og med vi står midt i markedet og har brug for at agere hurtigt og skarpt.
annonce
0