Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Aske,

De brasilianske klubber er ikke længere så fattige som førhen. Så vidt jeg erindrer var Brasilien et af de lande, som havde fremgang under den globale økonomiske krise. Jeg kan ikke huske hvorfor de havde fremgang. Lektionen foregik som en del af EU-undervisningen, muligvis derfor ikke alt sad fast i ægget på mig.

Dória vil ganske givet have andre klubber, som vil hente ham til. Og som MM siger, så er han et ordenlig lokum. Eller det ser sådan ud, mener faktisk "kun" han er knap 1.90 høj. Fordelen for Milan, som jeg ser det, og hvis vi kan fremskaffe kapital, så er vi en af få store klubber som vil kunne give ham fast spilletid fra start. Men jeg forholder mig skeptisk omkring en transfer af Dória. Selvom kontraktudløbet er april 2015, skal vi over 10mio€ for at hente ham. Nok nærmere de 15mio€.

Jeg vil dog mene at investeringen er det værd. Og vi skal samtidig huske, at Thiago Silva også behøvede omkring en sæson, før vi for alvor så de store fremskridt og udviklingen til verdens bedste centerforsvarer.

Anede ikke van Ginkel var blevet skadet. Alligevel synes jeg dog han virker en anelse klemt i Chelsea.

Gallianis andre muligheder er halvpartsaftaler i Italien, hvor Jorginho i Verona og Parolo i Parma er oplagte muligheder. Men nu må vi se, om Napoli byder nok til at snuppe en halvpart i Jorginho denne vinter.
Skrevet af Aske K
nu skal det lige siges at jeg ikke selv kender spilleren. men at en spiller der har kontrakt i 1,5 år, til sommer ét år, skulle koste 15 mio - det virker voldsomt i mine øjne, også selvom klubben ikke står og mangler penge.
det afhænger vel i lige så høj grad af dorias intentioner, og jeg læste for nylig at han var ked af at skulle skilles fra seedorf som han havde lært meget af. det lyder som noget der kan arbejdes videre på
AC Milan http://www.kickette.com/images/uploads/may15paolomal.jpg
Skrevet af MILANMILAN
Ja, jeg så også lige på wiki at han skulle være 1.88. Jeg målte 1.89 i millitæret, og han ligner han er et hoved højere end mig :-D Ved ikke lige hvad der er gået galt dér.

Jeg læste også udtalelserne omkring at Doria var ked af at Seedorf rejste. Men ét er at han er meget glad for Seedorf, noget andet er hvad hans klub ønsker. Måske er Botafogo bare så glade for Seedorf, at de giver lidt rabat! Han skal bare lige give dem hans charmerende smil og en stor krammer, så er de solgt.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Caroe
En spiller mister da generelt ikke nævneværdig værdi af at have 1,5 å tilbage af kontrakten. Der er jo stadig tre potentielle salgsvinduer.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af MILANMILAN
Roma-fansene er mindblowing i tråden her til aften :-)
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af La Mir!!
Bunga Bunga er altid tiltrækkende. I sær, hvis man kunne få chancen til at være Barbara´s sex slave for en aften.
Daje!
Skrevet af MILANMILAN
Tjaeh. Hun er da frækkere end Rosella Sensi var.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af La Mir!!
Hun vinder på patterne, Rosella var fræk på sin iskolde måde.
Daje!
Skrevet af Lentini
Rosella var nu ikke helt skidt, når hun sad der i en tåge af røg fra sin smøger.

Dória vil altid være at foretrække fremfor Davide Astori. Men jeg er sgu ærlig talt ikke videre optimistisk.
Skrevet af MILANMILAN
Rosella minder for meget om min mor.

Astori er jo ikke en forbedring. Alt hvad vi skal købe nu, skal være forstærkninger. Ikke flere breddespillere. Forhelvede, vores træner er jo bedre end flere af spillerne på bænken!
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Lentini
Ha ha.

Ja, han kan da sætte sig selv ind som det kreative element på den centrale midtbane.
Skrevet af MILANMILAN
Jeg ville til enhver tid hellere have Seedorf på banen end Birsa og Nocerino, og dér er jeg 100% ærlig, uden pis.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Lentini
Hehe.

Ja, der er jeg også enig, selvom hans arrogante spillestil godt kunne pisse en af mange gange. Seedorf på sit allerhøjeste var dog en verdensklassespiller. Det var vel kun hovedspillet der var middelmådigt. Teknisk og fysisk helt i top.

Jeg tror faktisk han leder efter en spiller, der kan udfylde den rolle som han gjorde i starten af Ancelotti-æraen hvor han spillede til venstre for Pirlo. Den her offensive teknisk velfunderet spiller. Adam Maher er tilsyneladende hans svar på den profil. Ud af de emner jeg selv hev op af posen, synes jeg da også PSV-spilleren sammen med Ivan Rakitic er de mest spændende. Hernanes når snart en alder på 29, og vil ganske givet have en fin løn.

Jeg håber i øvrigt at Seedorf vil skille sig af med både Muntari og Nocerino. Muntari fordi han ikke flytter noget, og er blevet 29, mens Nocerino egentlig bare er et irritationsmoment.

I øvrigt ville jeg foretrække at man stoppede med alle de her "mellemvarer". Jeg vil hellere have 15 gode spillere, og talenter for resten, end at have 8 gode, 10 mellemvare, og lidt talenter.
Skrevet af El Rifle
På mange måder minder Honda mig om en lidt moderne, gul, 30 cm mindre Seedorf. Og ja, vil også hellere se Cesare Maldini i forsvaret frem for Bonera.

Nogen der forresten ved hvornår Seedorf, vælger at lancere kæresteparret Rami-Mexes i hjertet af forsvaret?

Enig Lentini. Nocerino er bare dårlig, på alle punkter. Muntari er stærk og scorer ligeledes i ny og næ, men hans teknik er elendig.
https://headbandsandheartbreak.files.wordpress.com/2011/04/philou.jpg?w=490
Skrevet af Lentini
Honda har ikke den samme lunge, fysik og taktiske begavelse i rette positionering rent defensivt, som Seedorf havde det i hans bedste alder. Meget begavet fodboldspiller.

Umiddelbart ligner Rami-Mexes konstellationen det stærkeste vi kan stille. Og det selvom at Mexes så noget forvirret ud ved Spezia scoringen i pokalen.
Skrevet af UdAfBusken
Er Honda udelukkende blevet købt til en af de tre forreste pladser? Så vidt jeg ved kan han godt begå dig på midtbanen, men måske han er for tynd defensivt til at passe ind på jeres midtbane?
Skrevet af Lentini
I CSKA Moskva har han udelukkende spillet hængende angriber eller engang imellem højre wing med licens til at trække meget ind i banen.

Jeg tvivler på hans evne til at være central midt, uagtet at han vil have en af verdens bedste oprydder, Nigel de Jong, ved sin side.
Skrevet af MILANMILAN
Shh, ikke rose vores spillere Lentini, vi gider ikke have TR ind og argumentere for at Inler er bedre.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Lentini
Shh, ikke rose vores spillere Lentini, vi gider ikke have TR ind og argumentere for at Inler er bedre.

Kan han det? Det er da en forbedring fra tidligere.
Skrevet af Lentini
Dagens Milannews.

Agenten til Michael Essien, Fabian Piveteau, snakkede med tuttomercatoweb i dag. Han siger at Michael Essien med sikkerhed forlader Chelsea i dette transfervindue. Man kan også sige at Nemanja Matic arrival på Broen for anden gang er et vink med en vognstang til en marginalspiller som Essien. Piveteau siger dog at han ikke har haft direkte kontakt med Milan, men at han skal til London for at rede trådene ud mellem spilleren og hans nuværende klub. Det er endnu uklart hvordan Seedorf vil forholde sig til Essien.

Jeg er ikke speciel vild med den her lejeaftale, som der er lagt op til. Essien er lysår fra det niveau, som engang gjorde ham til en verdensklassespiller. Ca. to alvorlige knæskader siden, var han en fremragende fodboldspiller. Nu er det noget la la. Omvendt kan man jo sige, at hvis Essien kan erobre en bold eller to, og rent faktisk tackle er han allerede en kæmpe gevinst ift. Antonio Nocerino.

Mediaset har i øvrigt haft voldsomt travlt med Milan i dag.

Det første der kommer derfra er at Milan sender Bronzetti til Tyrkiet for at forhandle på plads med Besiktas vedrørende Cristian Zaccardo. Det kan antyde en mindre desperation fra Milan for at afsætte Zaccardo, som tilsyneladende har vist sig mere besværligt end først antaget. Det peger lidt mod at spilleren har været vanskelig, fordi der ikke har været mangel på tilbud på Zaccardo.

Den næste melding går på at Milan har tænkt sig at byde på Marco Parolo i Parma. Man har tænkt sig at lægge et bud på 4mio€ + halvparten i Saponara. Sidste sommer blev Saponaras halvdel vurderet til 4mio€, så det aktuelle bud vil med Milan øjne være på 8mio€. Lidt ærgerligt at skille sig af med Saponara for good. På den anden side, kan man så sige at han ville blive klemt i konkurrencen med Kaká og Keisuke Honda. Corriere Mercantile(har aldrig hørt om den før) melder dog at Sampdoria skulle være interesseret i at leje Saponara for den resterende del af sæsonen. Men det hjælper ikke på Milans aktuelle jagt på en central midtbanespiller.

Mediaset melder desuden at Silvio Berlusconi allerede er voldsomt begejstret for at have Seedorf tilbage, og med hans planer for Milans fremtid. Derfor hævder Mediaset at det kunne være muligt at Berlusconi vil skænke en gave til ”Det nye Milan” i form af Adam Maher. Hvilken gave! Igen vil det være det her selviscenesættende pjat. Det er nok det jeg foragter mest ved italiensk fodbold.

Det næste man kan hente fra Mediaset er at Monaco er Mexes’ eneste reelle alternativ pga. Mexes løn. Men monegaskerne skulle være interesseret i Mexes, som skal væk fra Milan for at gøre plads til en ny central midtstopper, som Seedorf meget gerne ser, bliver Dória. Seedorf skulle i øvrigt have nævnt et alternativ til Dória, som er en anden brasiliansk spiller, Cesar, fra Ponte Preta. Jeg har ingen idé om, hvem denne spiller er. Men han ville kunne erhverves for 3.5mio$, hvilket ikke lyder særligt afskrækkende. Inter skulle dog også have et øje på denne spiller.

Til sidst men ikke mindst skulle Seedorf ikke være videre begejstret for Constant, samtidig med at han gerne vil have Emanuelsons kontrakt forlænget. Desuden meldes vi interesseret i en spansk spiller, Alvaro Vadillo, fra Real Betis. Det er et no go! Jeg kender ikke spilleren, men ikke flere spanske spillere. Det holder ganske enkelt ikke. Medmindre man hedder Borja Valero.

Sky rapporterer at Seedorf i dag har været i kontakt med en gammel kending i Milano, Hernan Crespo. Seedorf vil meget gerne have ham i staben allerede nu, og skal diskutere det emne med Galliani indenfor den nærmeste fremtid. Crespo skal ses som første step i denne Ajax-model, som Seedorf gerne ser indført i Milan. Har man egentlig ikke specialtrænere i alle storklubber i dag? Eller hvad er det som gør Ajax modellen speciel ift. det man gør i Milan i dag?

Tidligere var der meldinger om at Milan ville hælde Tassotti ud af klubben, fordi Seedorf ville have plads til sit nye team. Det er tilsyneladende ikke tilfældet. Faktisk skulle det forholde sig omvendt, at Tassotti selv har besluttet sig for at forlade Milan efter ca. 30 år i klubben. Tassotti og Allegri har stor gensidig respekt for hinanden, og det foreslåes at Tassotti vil følge med Allegri hen til hans destination, som muligvis kan blive det italienske landshold efter Prandelli stopper til sommer.

Så er der den her besynderlige historie der bliver bragt i La Gazzetta dello Sport omhandlende Fernando fra FC Porto. Fernando skulle ankomme til Milan til sommer for et beløb mellem 6-8mio€. Sportmediaset følger op med samme historie. Det er journalisten Paolo Bargiggia der melder om aftalen mellem Porto, Milan og Fernando. Det er i øvrigt samme journalist, der har kilder på at Seedorf vil have Emanuelsons kontrakt forlænget.

På mig virker det meget besynderligt. Fernando har lige forlænget sin kontrakt med Porto, med en klausul på 15mio€. Hvis han ville skifte, kunne han gøre det uden problem. Så hvorfor denne forlængelse? Ville han sikre Porto penge, lyder det mærkeligt at indføre en friløbsklausul på 15mio€, når Milan iflg. artiklen slipper med at betale det halve. Hvorfor så indføre den klausul? Der er simpelthen for mange ting, der virker besynderligt. Men normalvis har GDS meget godt styr på hvad der foregår omkring Milan. Jeg er dog aldeles skeptisk overfor sandhedsværdien i denne historie.
annonce
0