Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
Shit hvor er Romagnoli også passiv ved målet.
Skrevet af ilsemprelaziale
Er det bare mig eller har Romagnoli haft en forfærdelig sæson indtil videre? han var ellers så sikker i sidste sæson, men synes han virker rystende usikker både med og uden bold. Han ville passe så godt i Lazios forsvar lige pt.
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Skrevet af Rossoneri
@ilsempre
Nej, det kan der ikke være meget tvivl om.

Romagnoli er stadig kun 23 og har selvfølgelig tid til at udvikle sig.

Men han synes at lide under samme problem som Zapata - han falder igennem hvis han ikke har en ved siden af til at styre ham.

Det havde han sidste år med Bonucci og der var Romagnoli fremragende.

I mine øjne skal Milans prioritet til vinter være at hente en leder til forsvaret - en type som Thiago Silva.
Skrevet af Pirlo21
Romagnoli spillede nu fremragende mod Inter i weekenden. Der tog han ansvar og gik forrest defensivt.

I dag virker hele holdet uforberedt og ikke mentalt tilstede
Skrevet af Kezman69
Hej

Jeg runder Milano og kan nå en kamp på San Siro (Milan-Sampdoria).

Kan I anbefale en tribune og kan det svare sig at købe billetten på stadion?

VH Kezman69
PSV EINDHOVEN - Dick Advocaat:"Jeg bad om to nye midterforsvarere. Man gav mig Hiljemark..." - Lasse Schöne: "I dag var VAR imod os, mens det i den hjemlige liga har været med os. Der er nogle tvivlsomme ting..." !!!
Skrevet af Martinovic
2. ring orange er et godt sted.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Skal jeg se det fra den positive side, vil det måske ikke være tosset at ryge helt ud. Som det tyder på, vil vi som FFP-straf ikke få pengepræmier fra denne sæsons EL, og da vi næppe vinder skidtet, kan vi bare ryge ud.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Vanvittigt at der ikke bliver dømt straffe. Med VAR havde der aldrig været tvivl.
Skrevet af Pirlo21
Forfærdelig kamp, vi tabte helt fortjent.

Dog bliver vi selvfølgelig snydt for et klokkeklart straffespark.

Mentalt var vi ikke tilstede og taktisk blev vi udspillet.

Det hele var forkert i dag, fra start til slut.


Vinder vi ikke vores 2 næste serie a kampe hjemme, så tror jeg, Rino er fortid.


Idag fejlede hele holdet. Rinos plan B, blev også fuldstændig udstillet taktisk, da Betis bare spillede igennem vores kæder flot.

Håber aldrig vi kommer til at se sådan en elendig gang fodbold fra vores side denne sæson igen. FLOVT

Skrevet af Rossoneri
Der kan næppe være tvivl om at Gattuso ikke helt har fået tingene til at køre som man kunne ønske (og måske endda forvente).

Det kan der være en række forklaringer på.

I de seneste uger er det kommet frem at Gattuso faktisk havde (og stadig har) planer om at spille 3-4-3. Deri skal modviljen mod et salg af Musacchio og Zapata ses, ligesom det pludselig også giver lidt mere mening med købet af Laxalt - omend man stadig kan have tvivl om han har niveauet.

Og ikke mindst giver det en forklaring på den smalle besætning på midtbanen.

Tanken bag, skulle være at akkommodere Caldara, ligesom Conti også klart er bedst som wingback.

Leonardo og Gattuso er dog ikke helt enige om trupsammensætningen. Førstnævnte skulle ikke være synderligt imponeret af Kessíe og ønsker at sælge ham. Afløseren er allerede hentet i form af Paqueta, som Gattuso omvendt ikke havde øverst på sin ønskeliste.

Spørgsmålet er så om Gattuso og Leonardo kan ko-eksistere i Milan. Uro i den sportslige ledelse er i hvert fald alt andet end hvad vi har brug for lige nu.
Skrevet af Martinovic
Gattusos snor bliver kortere og kortere. Jeg ved ikke rigtig. Jeg tager hatten af for det, han præsterede i sidste sæson. Derfor skulle han selvfølgelig også have chancen i denne sæson. Det har bare ikke sådan rigtig fungeret.

Jeg er personligt træt af alle de lappeløsninger, klubben har haft siden Allegri. Seedorf, Mihajlovic, Pippo, Brocchi, Montella og nu Gattuso. INGEN af dem har præsteret noget som træner. De har alle været den nemme løsning.

Der var en fan på Milan Eye, der nævnte Wenger. Det er jeg frisk på. Vi har behov for en træner udefra og en træner med erfaring.

Og så må Leonardo gerne få ryddet op. Borini skal ud af vagten. Det samme skal spillere som Mauri og Bertolacci.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@foggy
Man kan jo også vende problemet på hovedet og spørge sig selv om det virkeligt kan passe at alle de trænere har været elendige.

Der er ingen tvivl om at de selvfølgelig ikke har haft den erfaring og den opbyggede "værktøjskasse" som mere etablerede navne har. Men jeg køber omvendt ikke præmissen.

Jeg synes at Man Utd er et meget godt eksempel på de problemer vi også oplever. Forskellen er at englænderne faktisk har været ude og hente nogle af de største trænernavne - men successen er ligeledes udeblevet.

Nu skal jeg ikke kloge mig yderligere på forholdene i United, men det fortæller i hvert fald historien om at det ikke altid er løsningen at hente et stort trænernavn ind.

For mig at se peger pilen mod skiftende sportslige ledelser, der ikke har formået at sammensætte hold med de rette mentale egenskaber - alternativt udvikle disse blandt de eksisterende spillere (hvilket så også er en træneropgave).

Jeg tror de fleste vil medgive at der var mange positive signaler omkring holdet sidste år - ikke mindst omkring udviklingen af en regulær stamme og en klar leder i truppen (Bonucci).
Når tingene var svære var det ham der gik forrest og ham resten af holdet vendte sig mod.

Som Gattuso udtaler efter kampen, falder vi sammen og spillerne er rådvilde og han sammenligner holdet med det han overtog fra Montella.

Vi har behov for at skabe et ordentligt hieraki på holdet - ikke mindst i lyset af at vi har så mange unge spillere. Dét bliver Leonardo nødt til at adressere. Det er formentlig også i det lys at Zlatan-tanken skal ses. Jeg kan dog umiddelbart være i tvivl om hvorvidt hans facon passer til den nuværende trup.

Men der er i hvert fald ingen tvivl om at få kan fostre en vinderkultur som ham.

Min egen favorit er Thiago Silva - ikke mindst fordi han kan være mentor for Romagnoli og Caldara. Hvorvidt det er muligt, er selvfølgelig en anden snak.
Skrevet af Kezman69
@Foggy

Tak, dem prøver vi at finde.
PSV EINDHOVEN - Dick Advocaat:"Jeg bad om to nye midterforsvarere. Man gav mig Hiljemark..." - Lasse Schöne: "I dag var VAR imod os, mens det i den hjemlige liga har været med os. Der er nogle tvivlsomme ting..." !!!
Skrevet af Martinovic
@ Rossoneri

Det går helt sikkert begge veje.

Inter har også lidt af mangel på vinderkultur i flere år. Det er de ved at få tilbage nu, men de har så også bedre spillere, end vi har.

Allerede i sidste sæson var Rino ved at få genopbygget en anden gejst på holdet. Det var det, han flere gange nævnte, at det var en mangelvare.

Måske det ikke hjælper at fyre ham, men så skal vi omvendt have flere rutinerede profiler ind - også selv om de er oppe i alderen. Thiago Silva havde været perfekt at få ind.

Vi har et ungt hold, som både mangler erfaring og til dels kvalitet. Jeg håber, at Leonardo går efter spillere, som har kvaliteten til at forbedre sine medspillere. Silva, Zlatan osv.

Inter har haft stor succes med bl.a. Handanovic, Miranda, D´Ambrosio. Rutine fornægter sig ikke i Serie A. Inter har så også været ualmindeligt heldige med at kunne holde på Icardi i alle de sæsoner, hvor de ikke har spillet CL.
Mojn do!
Skrevet af Slettet(042125212608)
At kalde D´Ambro og Handanovic erfarne da vi hentede dem er vist hvad man kan kalde en tilnærmelse, de begyndte første at nå den præstationsmæssige top i de år.

Jeg er helt på linje med at jeg ikke kan se det skulle gavne jer at gå igennem endnu en fyrringsrunde, af egne erfaringer ligger jeres problemer nok i høj grad på direktionsgangene, det hjalp hvertfald hos os en del af få ro på de indre kulisser, samt en træner der havde opbakning af denne.

Men det kræver samtidigt også en træner der kan få sat styr på tingene i truppen når der er ro i kulissen. Det er dog en umulig opgave for en hvilken som helst træner hvis der er uro og kaos som det der var herskende i Inter for kort tid siden og de forhold der er i united pt.
Skrevet af Rossoneri
@foggy
Måske det ikke hjælper at fyre ham, men så skal vi omvendt have flere rutinerede profiler ind - også selv om de er oppe i alderen. Thiago Silva havde været perfekt at få ind.

Ja, det er jo netop det med at finde roden til problemet der er så fandens svært. Det er nok heller ikke én enkeltstående ting, der kan vende skuden.

Men jeg synes at Bonucci er et godt eksempel på, hvordan han også gjorde spillerne omkring sig bedre. Ikke kun med hans spil, men også fordi han kunne fungere som forbillede.

Silva (som du nævner) har ligeledes selv flere gange udtalt at han aldrig ville være blevet den spiller han er, hvis ikke han havde haft Nesta og Maldini som mentorer. Det var jo en spiller der havde været i Europa to gange, uden større succes.

Miranda (som du også nævner), synes jeg ligeledes er et godt eksempel. Jeg synes virkeligt han har været en nøglefigur i Inters defensiv, og Skriniar vil sikkert også sige at det har været godt for hans videre udvikling.

Albiol i Napoli er ligeledes den type spiller, der kan fungere som referencepunkt.

Nu må vi se hvad Leonardo og Maldini har i tankerne. Desværre er Luiz blevet en favorit under Sarri - ellers ville det være et oplagt bud.
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/129857/report-milan-consider-wenger

Jeg håber. Han har i Arsenal også vist, at han kan arbejde med unge spillere. Desuden mindes jeg, at han en stor del af tiden spillede 4-2-3-1 i Arsenal, hvilket passer godt med de spillere, Milan har i truppen.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Sky Italia melder at Gattuso formentlig går for en 4-4-2 mod Sampdoria på søndag. Suso og Jack tager kanterne, mens Kessíe og Biglia står for den centrale akse.

Gattuso har tidligere udtalt at han har fravalgt dette som udgangspunkt, da det ikke gav tilstrækkelig balance på midten. Her har han formentlig refereret mere specifikt til Biglias manglende dynamik, samt Kessíes problemer med at læse spillet rent taktisk.

Navnlig Biglia synes jeg dog har taget et kvantespring, efter en dårlig sidste sæson og en ditto start på indeværende.

Der er nok flere grunde til at dette kunne blive en realitet. Ikke mindst at Gattuso har været under massivt pres efter den negative tilgang til derbyet.

Derudover er Higuain tydeligvis meget frustreret over den manglende service han får. Med en Cutrone tættere på, burde det teoretisk set give bedre plads til begge.

Som træner mener jeg også man har en opgave i at akkommodere sine bedste spillere. Det ser jeg ikke umiddelbart at vi gør med den nuværende formation, hvor han ofte er meget alene i front. Det gør at han bliver opspilsstation eller må falde meget dybt i banen for at indgå i spillet - ingen af delene er umiddelbart ønskværdigt.
Man kan i øvrigt sammenligne det en del med Baccas situation - altså udover at sidstnævnte også er en gigant kælling.

Bliver dette en løsning på sigt (altså 4-4-2), er vejen for en Zlatan-retur nok også banet.

Raiola mødtes med Leonardo den 10. i denne måned. Dels for at diskutere en to-årig forlængelse af Bonaventuras aftale, men også for at drøfte muligheden for svenskerens retur.

Modsat tidligere tiders forhandlinger med pizzabageren som omdrejningspunkt, handler det i denne omgang ikke om løn. Zlatan tjener omkring $800k årligt (hvis jeg husker ret), grundet den salary cap de har i MLS. Det skulle i højere grad være et spørgsmål om spilletid - og det vil der naturligvis umiddelbart være en del mere af hvis vi spiller med to på toppen.

I det puslespil, kunne det også meget nemt ligne at Bakayoko bliver sorteper (no pun intended). Hvis Paqueta samtidig skal passe ind, må det givetvis være som 8er. Og med franskmandens præstationer hidtil (gårsdagens kamp var helt horribel), ligner det ikke at det bliver til mange chancer fra start - eller i det hele taget.

Det bliver i hvert fald spændende at se hvad der sker over de næste par uger.
Skrevet af Martinovic
1-0. Hvem andre end Cutrone.

Lad os endelig fortsætte med at spille med to angribere.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Vores defensiv er til gengæld røv og nøgler. Få sendt Musacchio videre i januar.
Mojn do!
annonce
0