Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
@foggy
Ja, Hakan skal selvsagt op i gear. Jeg synes dog at vi har al mulig grund til at tro det kan lade sig gøre. Han spillede rigtigt flot på pladsen sidste sæson og er først nu blevet en fodskade kvit.

Omkring Kessíe, synes jeg blot at Bakayoko er en bedre spiller. Navnlig med bolden er der en væsentlig forskel på de to. Det sagt, så er der behov for at have kvalitetsalternativer på de fleste pladser, hvis vi vil gøre os forventninger om at spille med der hvor der er sjovt.

I øvrigt melder flere medier at Rabiot har indgået aftale med Barcelona. Så må vi nøjes med Fabregas.
Skrevet af Martinovic
Jeg fatter ikke, hvad Barcelona vil med Rabiot. Nogen gange køber de bare for at købe. Han er slet ikke sådan en type spiller, de spiller med på midten.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Tre halvlege uden scoringer. Spillet er sgu ikke befriende på nogen måde mod et kontraspillende Bologna-hold.

Vi har ikke rigtig nogen jokere på bænken, og Rodriguez og Hakan spiller igen dårligt.

Det begynder at blive bekymrende.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Fuldstændig ideforladt indsats af os!! Nøj hvor spiller vi langsomt og uden meget offensivt kvalitet.
Ingen løb uden bold, intet brugbart for vores 2 angribere at arbejde med kun et par tilfældige bolde har de fået. Suso og calabria prøver i det mindste at skabe.
RR slår det ene dårlig indlæg efter det andet og hakan - ja hvad bidrager han med?? Der kommer jo absolut INTET offensivt fra vores venstre side... det er bare ikke godt nok.
Kessie og baka gør det heller ikke let for os med deres alt for mange lette fejl med bolde og de kommer aldrig med offensive løb - muligvis pga af rino.
Det hele går så forbandet langsomt og er så forudsigeligt som noget kan være, i det mindste kun de sku da prøve at smide et par bolde ind i bolognas felt bare engang imellem.

Ind med vores anden spanier, han er ikke bange for at udfordre og har noget fart.

Forstår ikke rinos offensive oplæg, defensivt står vi fint- men at Bologna står så dybt og forsvarer med alle mand kan da ikke overraske.

Kom nu igang mand, vi skal vinde den her kamp
Forza milan
Skrevet af Martinovic
Flot, Bakayoko. Hvor er det dumt.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
0-0 mod Torino og 0-0 mod Bologna. Gattuso hænger i en tynd tråd og bliver det ikke tre points mod Fiorentina, bør han fyres.

PS. Bakayoko og Kessie i karantæne mod Fiorentina. Fedt!
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Jeg troede ikke vi kunne spille mere ide forladt efter pausen - jeg tog grueligt fejl!!! Ikke en nævneværdig chance kom vi til efter pausen. Føj for en omgang og føj dertil at vi står uden midt mod Fiorentina.
Hold kæft hvor er vi tandløse, i 2 runder har vi nu haft al mulighed for at ligge afstand til vores konkurrenter... 2 points blev det til... meget skidt indsats af hele vores offensiv.
Dog vil jeg sige higuain trods alt forsøger, manden får INTET at arbejde med.
Frygter for Fiorentina kampen og drop nu den 4-4-2 formation rino
Skrevet af Rossoneri
Problemet med at droppe 4-4-2, er at alternativerne (pt) er svære at få øje på.

Gattuso kom med en taktisk analyse efter kampen igår, hvor han netop adresserer problemet. Og han reagerede da også på det under kampen (ved at skifte Cutrone med Samu).

Problemet er bare at spanieren slet ikke fungerede som bindeled. Han har alt for mange touches når han får bolden og har ikke overblik til at stikke bolden indenom en forsvarer.
Så kan Suso og Calhanoglu tage nok så mange løb ind i feltet - så længe der ikke kommer en pasning, er det selvsagt forgæves.

Personligt havde jeg nok foretrukket Calhanoglu i rummet bag Higuain. Jeg skal ikke gøre mig klog på Gattusos begrundelse for at vælge Castillejo. I mine øjne er sidstnævnte dog primært en wingspiller.

Snarere end taktiske, så jeg faktisk snarere problemer med spillernes indsats igår. Det var ikke mange der præsterede på et acceptabelt niveau.

Når modstanderen står så lavt som Bologna gjorde, bliver man nødt til at kunne slå præcise indlæg i boksen. Det fejlede både Rodriguez, Calabria, Suso og Calhanoglu med, omend jeg så førstnævnte som den store synder.

I den forbindelse savnede jeg også løb fra Bakayoko i boksen, for netop at komme på et indlæg.
Men det er naturligvis svært når det er ham der skal agere dyb playmaker.
Jeg glæder mig virkeligt til vi får Biglia tilbage (tænk sig at man skulle høre det fra mig) og/eller der kommer et alternativ.

Omkring vores midtbane mod Fiorentina, så ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde. Mauris niveau er helt exceptionelt ringe og jeg ser hellere alle andre alternativer end ham.
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/132264/milan-give-gattuso-three-games

Jeg synes, det er et fortjent pres på hans skuldre.

Det startede godt, men de sidste håndfuld kampe har været røv og nøgler. Nu gælder det Fiorentina, Frosinone og SPAL. Det skal give ni points eller minimum syv.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Mon ikke vi skal tage den slags med et gran salt?
Skrevet af Martinovic
Det håber jeg personligt ikke. Han skal være under pres, når resultaterne ikke leveres - på samme måde med Pippo, Seedorf, Mihajlovic, Montella og hvad de ellers hedder.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Alle trænere er vel altid under pres. Og det siger sig selv at Gattuso også er det efter en række skuffende resultater.

Min tanke var mere på at han har tre kampe. Selvfølgelig vil hans position blive taget op til overvejelse hvis vi står med 0 point, men jeg tror omvendt ikke at der er stillet ham et ultimatum.

Det ville være hovedrystende ringe ledelse.

Der er aviser der skal sælges og potentielle fyringer er altid godt stof.
Skrevet af Martinovic
Det har du ret i.

Personligt vil jeg hellere, at Gattuso får ansvaret for Primavera. Her er han den helt rigtige til at fortælle de unge, hvad det kræver at spille på højeste niveau.

Jeg er fan af, at vi henter en mere erfaren træner - bare ikke Mourinho.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Jeg må indrømme at jeg har meget svært ved at forstå snakken omkring trænerskifte. For mig at se, gør vi det faktisk godt ift hvad man kunne forvente. Navnlig med vores skadessituation in mente.

Men af nysgerrighed. Hvad tænker du at en anden træner kunne have udrettet med det samme materiale. Og hvem ser du som en realistisk bud på en erstatning for Gattuso?

Vi skal i øvigt nok ikke regne med at Gattuso vil overtage Primavera-holdet.
Skrevet af Martinovic
Jeg synes, det er ren og skær stædighed, at Gattuso igen stiller op i 4-4-2 med Cutrone og Higuain i front. De fungerer ikke sammen.

Calhanoglu bliver han også ved med at spille på venstre kant, selv om det ikke fungerer.

Vi har mange skader, men vi har stadig et hold, der skal kunne slå Torino hjemme og Bologna ude.

Jeg savner noget mere alsidighed, når tingene ikke fungerer. Du kan se, hvad det gjorde ved Inter, at de fik en væsentligt bedre træner ind, end de havde tidligere. Jeg savner en toptræner og ikke alle de løsninger med trænere, som jeg nævnte før.

Mourinho skal det ikke være, men Conte har allerede bevist sig ved flere lejligheder.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Jeg synes, det er ren og skær stædighed, at Gattuso igen stiller op i 4-4-2 med Cutrone og Higuain i front. De fungerer ikke sammen.

Det er jeg, som bekendt, ganske enig i.
Og Gattuso adresserede det i øvrigt også i sit pressemøde efter Bologna-kampen.

Men spørgsmålet er jo hvad alternativet er.

Han forsøgte sig med Samu på en 10er position. Det synes ikke at være løsningen. Spanieren har heller ikke grebet chancen når han har fået den på wingen.
Tidligere har Suso (igen) også været prøvet som 10er. Men det fungerede heller ikke.

Det henleder så til din kommentar omkring Calhanoglu.
Alle - inkl. vores træner - har gjort det klart at der forventes mere af ham. Men det er jo ikke fordi der sidder et oplagt valg på bænken. Castillejo har endnu ikke vænnet sig til ligaen og skulle det så være Borini eller Laxalt?

Det er ikke fordi Hakan ikke kan spille pladsen. Det har han bevist at han kan - på højt niveau endda - sidste sæson. Desuden var det også netop på denne plads han primært huserede i Leverkusen.

Og så har han været skadet - det bliver man også nødt til at tage med i sin vurdering.

Vi har mange skader, men vi har stadig et hold, der skal kunne slå Torino hjemme og Bologna ude.

Enig. Men nu skal trænere (og hold) ikke vurderes isoleret på to kampe.

Inter burde absolut også slå Sassuolo, Parma og Atalanta (som de blev udraderet af). Ikke at forglemme at de ikke formåede at slå PSV hjemme for at spille sig videre i CL.
Alligevel "hylder" du Spalletti.

Personligt synes jeg ikke han har gjort et bedre job med det materiale han har end Gattuso har med ditto.

Jeg synes faktisk at netop Spalletti netop er et glimrende eksempel på at en erfaren træner ikke nødvendigvis er løsningen.

Jeg savner noget mere alsidighed, når tingene ikke fungerer.

Gattuso har forsøgt sig med seks (!) forskellige formationer i indeværende sæson (4-1-4-1, 4-4-2-2, 4-4-1-1, 3-5-2, 3-5-1-1 og 3-4-3).
Han kan vel næppe beskyldes for ikke at være alsidig (?)

Man kunne måske (med et glimt i øjet) stille spørgsmålet om det drejer sig om at Gattuso ikke er kommet til samme taktiske konklusion som dig - aka en diamant på midten.

...men Conte har allerede bevist sig ved flere lejligheder.

Man skal nok også lige skele til hvilke trupper Conte har haft at arbejde med. Og så skal man ikke mindst hæfte sig ved at han rager uklar med ledelsen hvorend han kommer, med hans hyleri omkring at han aldrig kan få de spillere han vil have. Det er den fede tjener op og ned ad dage.

Det er jo ikke fordi Gattuso skal være hævet over kritik - slet ikke. Jeg synes dog der er den "lidt" typiske heksejagt der går igang, når en sekvens af resultater ikke lige flasker sig.
En leder bedømmes (forhåbentlig) på langt flere parametre.

Generelt set, synes jeg dog ikke du svarer på hvad en anden træner skulle stille op med det materiale vi har til rådighed.
Skrevet af Martinovic
Generelt set, synes jeg dog ikke du svarer på hvad en anden træner skulle stille op med det materiale vi har til rådighed.


Det er næsten umuligt at svare på.

Vi har haft en lang række af trænere, som hører til det brede midterfelt og måske også et par stykker under. Vi har ikke haft en toptræner siden Ancelotti og til dels Allegri.

Derfor er det svært at svare på, hvad en toptræner kan præstere med den nuværende trup.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Derfor er det svært at svare på, hvad en toptræner kan præstere med den nuværende trup.

Hvordan ved du så at det er løsningen at skifte træner?
Skrevet af Martinovic
Hvordan ved du så at det er løsningen at skifte træner?


Det ved jeg heller ikke, at det er, men jeg kan forestille mig, at det bliver bedre med en toptræner i stedet for Gattuso.
Mojn do!
Skrevet af FawazAltayeh
Gattuso har gjort det udmærket, men hvis vi kigger på Milans Situation siden Allegri forlod klubben, så har det været en ond cirkel som de tidligere bestyrelse har skabt. urutinerede træner på skift fra Seedorf til Gattuso og resultatet er det samme, ingen deltagelse i Champions league og to finale nederlag i Coppa Italia, hvor det ene nederlag var ydmygende.

Eftersom Milan stadigvæk halter efter Juve, Napoli og Inter, synes jeg at det er på tide at Milan får fat i den rette Manager, fordi lige præcis de tre nævnte klubber har hver deres rutinerede italienske træner, og resultaterne og slutproduktet er markant bedre end Milans.

Det bedste bud er helt klart Conte, en tremands forsvar med Caldara, Romagnoli og Musacchio, resulterer i en balance mellem kæderne idet backsne ikke vil være hæmmet offensivt (RR), og det vil give Suso mere plads i offensiven som Hazard fik under Conte i Chelsea.

Overordnet synes jeg at det er forkert at fyre Gattuso nu, klubben er på vej mod et transfervindue hvor der er allerede er hentet en forstærkning og Luis Muriel er godt på vej desværre. Klubben ligger på fjerde pladsen og det har været målet inden sæsonen begyndte. Først til sommer bør klubben skille sig af med Gattuso og hente den rutineret træner som Milan har haft brug for siden Allegri forlod klubben.
annonce
0