Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Pirlo21
Vi gør mange ting rigtige både med og uden bold.
Men vi skal simpelhen være bedre med bold, vi har så mange fine kombinationer og så fucker vi det op til sidst, fx når Cutrone skal lægge bolden af eller hakan skal aflevere en simpel bold på et kontra angreb eller når baka brudt bolden stærkt så smider han den væk og det samme gælder kessie.
Alt i alt gør vi det godt, men vi laver bare stadig alt for mange børnefejl stadig!
Lidt skarpere på de afgørende bolde og vi havde været foran.
Er vild med vores nye brasser - han er vild, men ham og suso skal til at ramme målet og det samme gælder Cutrone!!!

Vi kan vinde den her kamp, kom nu
Forza AC Milan
Skrevet af Pirlo21
Flot resultat af os, ja det mener jeg bestemt vi må være rigtig tilfredse med.
Første halvleg var vi rigtig godt med og havde vi været mere skarpe på den sidste bold og vores afslutninger havde vi scoret. Anden halvleg starter vi godt, men luften forsvinder simpelhen og de sidste 25 min var ren overlevelse - dog havde vi et par gode chancer ved dødbolde og kontra, men Napoli dominerede os - heldigvis var donnarumma super igen igen og Napoli uskarpe.
Er bestemt tilfreds med 1 point mod et hold, vi altid har det super svært imod.

Piatek ser sku super skarp ud, shit man den chance han kommer til, der gør han alt rigtigt - kun pga vildt forsvarsspil af koulibali score han ikke... han ser spændende ud.
Skrevet af Rossoneri
Set over kampen, synes jeg egentlig vi kan være ganske godt tilfreds med det ene point. Napoli, og især Zielinski, har en række store chancer, hvor de er meget uskarpe, kombineret med at Donnarumma igen gør en god figur.

Vi starter som lyn og torden og jeg synes det er glædeligt at se det topniveau vi har. Med Piatek på toppen, synes jeg egentlig godt man stadig kan tillade sig at have et realistisk håb om en 4. plads.

Som @milanisti skrev, så synes jeg også at Hakan hæver sit niveau. Han har helt klart godt af at spille sammen med én der kan noget med bolden - præcis som hans indbyrdes forståelse med Jack er rigtig god.

Jeg synes at vores midtbane, i hvert fald i første halvleg, viser et stort potentiale. Bakayoko starter lidt sløjt og har nogle dumme boldtab. Men omvendt ved vi at han virkeligt kan styre den midtbane fra en dybere position (hvilket har overrasket mig). Egentlig kunne jeg sagtens se ham som en løsning på den lange bane - ikke mindst fordi hans defensive spil er ét eller to niveauer over Biglia.

Kessíe har jeg det ambivalent med. Han er en fantastisk motor og det kræver noget at kunne bidrage i defensiven, samtidig med at man tager løbene i dybden i den offensive fase.
Problemet er dog først og fremmest hans boldomgang. Han formår ikke at bære bolden frem når han modtager bolden midt på modstanderens halvdel. Det ser til tider nærmest kluntet ud.
Og så skal han være mere farlig i boksen - den chance han har i dag skal simpelthen sættes ind.

Udfordringen består selvfølgelig i at der kun findes et fåtal af spillere der på den måde, for alvor, kan gøre sig gældende i flere faser af spillet.
Man kan selvfølgelig have en drøm om at hente SMS til sommer, det anser jeg dog ikke som realistisk.

Paqueta viser også prøver på noget af det han kan - og han viser også hvad han skal være bedre til. Men alt i alt synes jeg at det ligner en spiller der går en rigtig spændende fremtid i møde.

I den forbindelse, synes jeg i øvrigt at Gattuso så helt rigtigt med at pille ham ud. Han var kørt tør for kræfter og det var måske heller ikke lige hans kamp, da Napoli satte sig tungt på midtbanen (eller spillede udenom den) i 2. halvleg.

Jeg ville dog gerne have set en Castillejo i stedet for en træt Suso. Ikke mindst med Ghoulam der ofte efterlader en del plads i rummet bag sig.

Svært at sige noget om Piatek, men synes han viser at han forstår at angribe de rigtige rum og så er hans førsteberøring markant bedre end Cutrones. Det er en væsentlig faktor når man, som os, ofte spiller bolden ind i det frie rum i modstanderens felt.

Vores defensiv synes jeg står rigtigt stærkt.
Skulle man komme med et enkelt ønske, var det at RR blev bedre rent teknisk. Jeg synes ofte at han er lang tid om at få bolden under kontrol på hans førsteberøring, hvilket sætter ham under pres og resulterer i lange bolde frem.

Summa summarum er, for mit vedkommende, at vi egentlig viser en OK figur i dag mod et hold der på papiret er væsentlig stærkere end os.
Foran os har vi enormt svære kampe mod både Roma og Atalanta, der begge (desværre) synes at have fundet deres topniveau.

Helt fint hvis Gattuso på tirsdag, vælger at give tid til nogle af dem der normalt ikke spiller så meget.
Skrevet af Martinovic
Havde gerne solgt den for et point inden kampen, så fint resultat.

På tirsdag skal de bærende spillere spares.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Roma uden karantæneramte Nzonzi og Cristante næste weekend. Det er deres centrale midterakse. Forhåbentligt blæser vi til angreb.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Cristante imponerer mig ikke, men Nzonzi er klart en profil for dem.

Roma på Olimpico er dog en kæmpe mundfuld og jeg tvivler på at vi kommer ud med 120/kmt.
Skrevet af Martinovic
Watford vil have 20-25 mio. euro for Deulofeu. For de penge kan vi lige så godt hente Bergwijn.

Vi skal dog have en wing ind. Det holder ikke med Calhanoglu og Borini, hvis ambitionen er top4.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Jeg er ikke uenig i at vi mangler en wing, men vi har pt Suso, Castillejo, Hakan og Borini + Laxalt og Conti som også kan bruge som kant...
Det er vitterlig et problem, at vi har så mange spillere i vores alt for store trup der ikke bidrager med det store... Det er spild af lønkroner.

Når det er sagt, så ville jeg elske at få Deulofeu tilbage, det vil give vores kontraspil en helt ny dimension. Men det skal være et lån med købsoption.
Skrevet af Martinovic
Problemet er for mange spillere på et for lavt niveau.

Borini og Laxalt bør sælges til sommer. Hakan og Castillejo bør være backup for henholdsvis en ny wing og for Suso.

Lønpolitikken er heldigvis blevet bedre i klubben. Havde det ikke været for farcen med Mino Raiola og den tidligere ledelse, havde Donnarumma fået en for klubben mere medgørlig løn.



Mojn do!
Skrevet af Emilfu
Jeg læste lige overskriften som "Podolski Incomski".

Det ville alligevel være overraskende.
Skrevet af Rossoneri
Når det er sagt, så ville jeg elske at få Deulofeu tilbage, det vil give vores kontraspil en helt ny dimension.

Jeg har virkeligt svært ved at få øje på begejstringen omkring Deulofeu. Han er en middelmådig spiller at best. Og hvad bringer han, som Castillejo ikke gør?

Ser vi på hans tre seneste sæsoner (hvor en halvsæson, som bekendt, var hos os), mener jeg da bestemt heller ikke at hans output er noget man falder ned af stolen af.

I Serie A snitter han 0,24 mål per kamp mål og 0,19 assists. I England er tallet 0,18 for både mål og assists.

Han mangler kort og godt et slutprodukt, hvilket har været et emne i flere sæsoner nu.

Jeg mener snarere man skal forsøge sig med Groeneveld og hvis det ikke kan lade sig gøre, holde os til Castillejo som reserve på begge wings, med Borini som en nødløsning.

Nej tak til flere middelmådige spillere uden et umiddelbart udviklingspotentiale.
Skrevet af Rossoneri
Jeg læste lige overskriften som "Podolski Incomski".

Det ville alligevel være overraskende.

Ikke hvis Galliani stadig havde været ved roret.
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/133878/new-watford-milan-talks-deulofeu

Det er en joke, at Watford forlanger næsten det dobbelte, som de selv har betalt for ham. Det er ikke fordi, at han har sprudlet for dem.

Hvis 24 mio. euro er prisen, håber jeg, at vi holder os fra ham.

Mojn do!
Skrevet af Martinovic
During his negotiations with Milan, Carrasco had reportedly requested for the same salary that Higuain was receiving at Milan. [La Gazzetta dello Sport]

Lad bare Inter hente ham. Vanvittigt krav. Han skulle ikke være taget til Kina i første omgang.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Hvis 24 mio. euro er prisen, håber jeg, at vi holder os fra ham.

TMW (omend de ikke er det største sandhedsvidne) melder at prisen er tættere på €30m og Pozzo ønsker ikke at leje ud.

Det i sig selv antager jeg lukker snakken, da det siges at Deulofeu ikke vil lave en ´Higuain´.
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/133896/gattuso-piatek-tomasson

Lidt spøjst han sammenligner Piatek med Jon Dahl. Danskeren må have givet et godt indtryk, siden Rino nævner ham så mange efter.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Jeg tror det er hans seriøsitet han henviser til - spillemæssigt har jeg svært ved at få øje på sammenligningen.
Skrevet af Martinovic
Jo, men det er også positivt. Jeg synes, det er fedt, at Rino husker en dansk spiller 14 år efter, at han spillede i klubben.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
I flg. Di Marzio har Watford stillet os et ultimatum - betal €25m idag, eller ingen handel. Jeg tror (og først og fremmest håber) det får os til at trække følehornene til os.

Hvis vi alligevel er ude i en backup, forstår jeg ikke at Leonardo ikke ser på Jese fra PSG. Han er i mine øjne lige så god som Deulofeu og så er PSG meget interesserede i at trimme truppen.
Skrevet af Martinovic
Leonardo har sine forbindelser til PSG. Jesé på seks måneders leje vil være mest optimalt.
Mojn do!
annonce
0