Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Acheron 3
Hånden på hjertet så må jeg sige at det er trist at se jer i den forfatning. Synd også for Giampaolo uanset at det er ham som har hovedansvaret for miseren.

Nå 1-3.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af JuveFella
Acheron@

Har du en form for kærlighed for de stakkels Milano klubber? Du er altid hurtig ude med roser og lykønskninger til brugere og holdene straks de spiller.
Skrevet af Martinovic
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om Giampaolo. Han gør sit bedste, men måske er han bare fejlcastet.

Det kræver enormt store nosser at få styr på det her Milan-hold.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Standing ovation til Prinsen og fuldt fortjent. Han var oftest en nydelse i Milan-trøjen.
Mojn do!
Skrevet af Blate
Jeg tror ikke helt på han sagde op. Tror ikke han fik nok støtte, men det også ligemeget nu. Vi ihverfald tilbage på 0
Skrevet af Acheron 3
Har du en form for kærlighed for de stakkels Milano klubber? Du er altid hurtig ude med roser og lykønskninger til brugere og holdene straks de spiller.


@JuveFella

Næ, ikke rigtigt. Jeg tænker bare på, hvor gode Milan har været tidligere. Der er godt nok lang vej igen for klubben.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Martinovic
Fortjent hyldest til Ribery. 36 år og banens i særklasse bedste spiller.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Flot af Milan-fansene, ja.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Jeg tror ikke helt på han sagde op.

Det har både Gattuso og klubben nu ellers bekræftet.
Skrevet af Martinovic
Sikke en afklapsning. Det var den sæson.

Heldigvis er der nogle spillere at bygge videre på, men der er mange, der gerne må skride til januar.
Mojn do!
Skrevet af Slettet(561607200310)
Jeg for mit vedkomne tager en pause fra milan selv om det bliver svært, man svigter ikke bare sin klub.Men min tålmodighed de sidste mange år har nok nået sin ende desværre,
Skrevet af Martinovic
Hvad med om vi fjerner de spansktalende spillere? Det er ikke fordi, at jeg føler, at vi kommer til at savne Biglia, Musacchio, Suso og Castillejo. Reina kan også smutte til den løn.

Jeg kan ikke mindes, at en argentina har været en succes i Milan. Det samme med spanierne.

Måske skal vi bare spille på en anden måde.

Muligt det er et skud i tågen, men jeg ofrer dem hjertens gerne.

Mojn do!
Skrevet af Lentini d.2.
Ah, jeg kan nu godt huske en Hernan Crespo. Dejlig angriber.

Den her scoring, ih guder hvor stærkt: https://www.youtube.com/watch?v=xOS8185uQjM
Skrevet af Martinovic
Det undrer mig, at Bonaventura ikke fik spilletid. Jeg håber ikke, han har fået et tilbagefald.

Fra AC Milan Support Danmark:

BREAKING

Refleksioner er i gang i Milan. En del af klubben presser på for en omgående ændring på bænken og forsøger at få noget sat i gang. I øjeblikket er navnet der cirkulerer, Massimiliano Allegri.

Kilde: Antonio Vitiello, MilanNews.it
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Ej, Lentini. Jeg vidste bare, jeg havde glemt en. Crespo var klasse. En skam vi ikke beholdt ham.

Glemmer ikke Javi Moreno og Cosmin Contra, som vi hentede, efter de havde én vidundersæson for Alaves.
Mojn do!
Skrevet af Stankovic
Ja Milan har ikke været heldige med argentinerne. Husker stadig Redondo, som man havde kæmpe forventninger til, men som på grund af skader ikke fik vist noget som helst. Desværre da han jo var fremragende i Madrid.
Skrevet af Rossoneri
Jeg er godt nok spændt på hvad der sker imorgen. Det må satme ikke være sjovt at sidde i Maldinis, Bobans og Scaronis stole.

Pointene i sig selv er ikke problemet. Der er stadig masser af point at spille om og Lazio og Roma er ikke decideret stukket af.

Men det må give grå hår i hovedet at se den, samlet set, opløsning i dag. Det handler ikke blot om personlige fejl og marginaler der går den forkerte vej. Spillerne var kollektivt umotiverede og spillede slet ikke som et hold.

Jeg vil sige at det nærmest burde være et krav at der kom et hold på banen idag, der viste endnu et skridt i den rigtige retning ovenpå kampen i torsdags.
Det er vist sikkert at sige ikke var tilfældet.

Min personlige antagelse er at der stadig er fuld opbakning til Giampaolos koncept og ikke mindst hans evne til at "lære" holdet at følge det.

Men hvad med lederegenskaberne? Der ville jeg være meget bekymret - og måske endda gå så langt som allerede vende tommelfingeren nedad.
I hvert fald er der meget voldsomme ridser i lakken.

Under Gattuso så vi aldrig den slags kollektive kollaps - ikke dermed sagt at vi ikke spillede dårlige kampe. Men jeg erindrer ikke kampe hvor vi kom ud fuldstændig uinspirerede. Og kom vi bagud, reagerede vi positivt. Nuvel, det gjorde vi også et stykke henad vejen idag. Det tilskriver jeg dog primært at Fiorentina trak sig.

Dillemmaet er så om man tror at Giampaolo kan træde i karakter som leder. Jeg kan ikke lige få øje på argumentet.
Skrevet af Rossoneri
Maldinis post match interview antyder klart at der fortsat er tiltro til Giampaolo - i hvert fald for nu. Men spørgsmålet er hvad Singer & co. siger.
Skrevet af Lentini d.2.
@ Foggy

Crespo elsker man. Fortræffelig angriber, og den der scoring imod Liverpool. Høj høj klasse.

Haha, Javi Moreno. Oh man - den mand må have sikret sig for livet efter sin strålende sæson i Alavés og skiftet til Milan. Cosmin Contra var jo egentlig ikke så håbløs en spiller - dengang havde vi dog også et lidt mærkeligt sammenskruet hold.

Man behøver sgu lidt galgenhumor sådan en aften som denne.

@ Stankovic

Redondo smadrede jo knæet ganske voldsomt. Jeg kan ikke huske om det var præcis inden skiftet, eller lige efter han var skiftet. Det kunne ses da han returnerede, desværre. Men han er faktisk højt aftet i Milan idag pga. han frasagde sig noget løn under sin skadesperiode.

Men ja - historisk set går det lidt bedre når vi har haft fx hollændere eller brasilianere. Lidt Balkan har også været godt med Boban og Savicevic.

Foruden Desailly har vi sgu heller ikke rigtig haft en heldig hånd med franskmænd. Dugarry... Jeeeez. Gourcuff som troede han var verdensstjerne alene ved tilgangen til Milan.
Skrevet af Lentini d.2.
Ift. Marco Giampaolo er han en vigtig delaktør i Milans overordnede strategi og ift. identitetsskabelse eller genetableringen af denne, som vi tog en runde om i Serie A-tråden den anden dag, der så har udviklet sig i en ulidelig lang diskussion med subjektive vurderingsanskuelser af to vidt forskellige hold og filosofier.

En returnering til fx Rino vil være et ret kraftigt afbræk fra ”vincere e convincere”, som jeg bemærker Giampaolo har sagt flere gange og den stammer med garanti fra Maldini og hans opvækst i klubben under Berlusconis spæde år. Berlusconi anskuede fodbolden som underholdning, hvorfor at vinde ikke var nok. Det skulle være underholdende på samme tid, og fra det udsprang revolutionisten Arrigo Sacchi. Det er ca. det sværeste at stile efter.

Rino Gattuso er ikke en angrebstræner. Jeg tror faktisk Rino vil være en super træner for et midterhold med en hurtig kontrakniv, fordi stable en stabil defensiv på benene har han bevist han kan. Men jeg kan vitterligt ikke se at Rino skulle være en langvarig løsning på Milans problemer, fordi han passer ganske enkelt ikke ind i den strategi Milan har lagt. Spørgsmålet er så om man vil tage et afbræk for at forsøge at rette op, men faren er så at man træder et skridt frem og to tilbage hvis en ny permanent arvtager skal ind. Og ærlig talt tvivler jeg på Rino ønsker at returnere, og da slet ikke som en korttidsløsning.

Milan har haft 3 forskellige ansvarlige direktører og 3 forskellige træner de seneste 3 sæsoner. Fra Montella til Gattuso. Fra Gattuso til Giampaolo. Det er meget forskellige trænere, hvoraf de 3 forskellige direktører har købt meget forskelligt ind.

Jeg tror ikke Milans nuværende ledelse naivt har sat sig tilbage og forventet massive fremgange med det samme ovenpå ovenstående historik. Men de havde nok heller ikke forventet den opløsningstendens som herskede i aftenens miserable optræden. Aftenens optræden var en mistet-omklædningsrummet-fyring performance. Rædselsfuldt.

Jeg ved heller ikke om Milans ledelse kan indberette en mistet tillidserklæring på deres eget valg, allerede to måneder efter hans ansættelse. Jeg ville løfte øjenbrynet noget, sad jeg som ejer, fordi det er jo ikke uden omkostninger bare at hælde en mand af brættet og hvor er garantierne for forbedring ?

Umiddelbart tror jeg ikke på at de kyler Giampaolo ud med badevandet efter aftenens kamp, men presset er steget markant på ham. Nederlag er noget pis – men måden det skete på…Hold nu kæft! Og videre er det letteste jo altid at fyre en træner – men hvem er afløseren ? Milan kan ikke tillade sig at stå uforberedt i en sådan situation. Vel og mærke må afløseren heller ikke være en profil der adskiller sig alt for meget fra Giampaolo, spillermaterialet og endnu vigtigere Milans strategi.

Jeg kan kun komme på et navn, og han er sjovt nok toscaner; Luciano Spalletti.

Manden er rablende vanvittig. Jeg ved ikke hvor mange interviews jeg har set med Luciano hvor samtalen går stille og roligt frem og tilbage, indtil fanden tager ved ham og han bare begynder at rante løs med de mest uforståelige gloser. Modsat er han stadigvæk en dygtig træner, selvom tiden i Rusland gjorde ham lige lovlig meget rugbrød ift. hans første tid i Roma. Han kan skælde ud så det gjalder, men samtidig kan han også give et kærkomment los i røven. Brozovic er et godt eksempel deraf.
annonce
0