Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Det er bare ikke godt nok, det der.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini d.2.
Altså, hvor fanden er disciplinen henne på det her hold ?
Skrevet af Martinovic
Vanvittigt drama.

Det redder måske Giampaolo, men vi har spillet lige så dårligt som i de andre kampe.
Mojn do!
Skrevet af Lentini d.2.
Jeg er sgu helt stakåndet efter den her kamp.

I det mindste viste drengene sgu da lidt spirit.
Skrevet af Martinovic
Og ja, Lentini. Forfærdelig disciplin på det her hold, og sådan har det været i en del år efterhånden.

Alt for mange gule kort og til sidst taber Calabria igen hovedet. Han har det med at tabe hovedet ligesom Conti, når de er pressede.
Mojn do!
Skrevet af Milanistar
Kunne man ikke lige så godt have afgjort denne kamp ved møntkast?

Giampaolo skal bare ud. Jeg er ligeglad med hvem der overtager, og hvilken spillestil en ny træner bringer - så længe der er konsekvens hos vedkommende. Vi har så mange spændende spillere i truppen, og så vælger man konsekvent at starte med en svagtspillende Suso, fremfor en stærk Leao eller en Rebic, som er utroligt træls for modstanderen. Hakan ser endnu engang også skidt ud, og må snart en tur på bænken.

Et hold med tro på egne evner havde kørt Genoa midt over i minutterne efter deres røde kort, men vi vælger gudhjælpemig at lukke dem ind i kampen ved at få rødt kort selv. Vi har de seneste 12 måneder ikke rykket os en meter - faktisk er vi kun blevet dårligere end sidste sæson. Det tror jeg ikke mange havde regnet med.
Sempre Milan.
Skrevet af Pirlo21
Haha sikke en kamp, ej mand vi sejler fuldstændig rundt. Ved godt vi vinder og Reina redder os tilsidst efter at ha været skurken, men forhåbentlig var det hans eneste kamp i serie a for os... crazy stået af ham - han hæver en enorm løn og skal være klar når det kræves, skrækkelig indsats alt i alt

Vores spil, selvfølgelig meget bedre attitude efter pausen... men come on. Hvor er vi på vej hen? Vi har stort set samme trup som sidste sæson, som endda er blev ganske flot forstærket - alligevel sejler vi rundt, ingen defensiv organisation imellem kæderne og klappen går fuldstændig i tiltider hos os.
Jeg syntes det er tæt på skandaløst at se på, ved godt vi er totalt presset både psykisk og fysisk efter 3 nederlag m.m Men vi laver så mange banale fejl og står så dårligt på banen defensivt selv på tidspunkter hvor alle burde forsvare.
Meget falder tilbage på spillerne, men vores træner kan ikke gå fri.
Personligt syntes jeg ledelse burde tage konsekvensen af vores elendige spil og fyre træneren. Vi er så uorganiseret og dårlig sammenspillet og selvom vi vandt burde hammeren falde nu. Vi har en rigtig dygtig trup, det mener jeg helt afgjort.
Dette er ikke Milan værdigt
Skrevet af Martinovic
Måske klubben i virkeligheden skulle ansætte BS Christiansen. Mentalt er holdet helt rotterne - især i modgang.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Der er landsholdspause nu. Hvis Giampaolo skal afløses, skal det være nu. Ellers kan han lige så godt styre holdet til julepausen.
Mojn do!
Skrevet af Unicef
HVad skal man bruge VAR til, når Genoa får et straffe som ikke var der? Altså hvis standarden er sådan, så kan man ligeså godt fjerne var, for det gør ingen forskel!

Får dommerne i Italien en dommer uddannelse, eller vælges de bare tilfældigt?
Movie Reviews: REDLETTERMEDIA(Rich Evans/mr Plinkett:) Soccer:Newcastle Formel 1:Alonso,Hamilton Cykling:Riis, Film:Batman,Spiderman film.Skuespiller John Travolta og Tom Cruise,Will smith Metalgearsolid,splinter spil
Skrevet af Martinovic
Godt spørgsmål.

Jeg synes, det var spændende med Leao på toppen. Hans tekniske kunnen og hans fart i fødderne gør ham farlig på den position. Han rummer et kæmpe potentiale.

Piatek blev med rette flået ud i pausen. Når hans holdkammerater ikke kan servicere ham i boksen, er han ikke til nytte, når han ikke kan sætte en mand.

Det hjælper heller ikke Piatek, at Suso er fredet på den højre kant. Der kommer intet brugbart fra spanieren, og jeg fatter ikke, at Giampaolo ikke kan se det.

Rebic-Piatek-Leao
Bonaventura-Biglia-Kessie
Theo-Romagnoli-Duarte-Conti

Det startformation må Giampaolo hjertens gerne forsøge sig med næste gang. Alternativt Paqueta i stedet for Bonaventura eller Kessie.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
https://www.football-italia.net/144966/boban-different-visions-milan

Jeg synes, det er kritisk, men det overrasker mig ikke. Leonardo røg i svinget, fordi han ikke kunne indordne sig efter ledelsens måde at drive forretning på. Nu kan det være, at Maldini og Boban ryger samme vej.

Elliot og Gazidis er nødt til at forstå, at der skal hentes kvalitet ind fra en højere hylde, hvis holdet skal præstere på et bedre niveau.

Vi skal ikke på nogen måde være en udviklingsklub.
Mojn do!
Skrevet af Lentini d.2.
Medierne havde forudsigelsen at såfremt Milan vandt i Genoa, ville det frede Giampaolo for en stund.

Det virker umiddelbart ikke til at være tilfældet. Gårsdagens præstation, set bort fra resultatet, overbeviste ikke Milans sportslige ledelse. Jeg ved ikke om klippet jeg har set med Maldini & Boban er fra i går, men der er Boban tydeligt frustreret over det han ser på banen. Ingen af de overværede ej heller anden halvleg i går fra tribunen. De var væk efter første halvleg.

Giampaolo virker til at være dead man walking når man ser rapporteringerne fra valide kilder som Vitiello, Di Stefano etc.

Favoritterne iflg. Di Stefano skulle være Luciano Spalletti og Stefano Pioli. Der har dog været sonderinger omkring både Rudi Garcia, Claudio Ranieri samt Marcelino. Sidstnævnte, spanieren, skulle dog allerede være afkølet igen grundet de forskellige standpunkter fra hhv klub samt træner.

Pioli kan jeg simpelthen ikke forklare. Jeg vil næsten gå så langt som at hævde at det må være plantet af en agent. Imo vil en sådan ansættelse udelukkende bygge på at man bare skal af med Giampaolo.

I min verden vil kun Rudi Garcia og Luciano Spalletti give mening, og det vurderes egentlig udelukkende fra den strategi som Gazidis & Co. har sat i verdenen. Ranieri og Marcelino er meget pragmatiske, mens jeg ikke ved hvad Pioli egentlig er udover en meget sympatisk og flink mand der køber sandwich til fansene. Spalletti og Garcia kan give den lods og spille fremadrettet.

@ Foggy: Både Maldini & Boban kender forudsætningerne stillet af Elliott - det er under de, de er blevet ansat på. Så der er jo ikke noget drama i det overhovedet. Det virker mere som en melding der er rettet mod læserne (læs: fansene af Milan).
Skrevet af Lentini d.2.
Tirsdag er i øvrigt absolut seneste afklaringsdag. Så indenfor 24-36 timer ved vi hvordan arbejdet i kulissen har udartet sig.
Skrevet af Martinovic
Jeg tror, han ryger. Ellers var han blevet fredet ovenpå det seneste halve døgns rygter.

Jeg gider ikke flere italienere, hvis vi ikke kan få Allegri eller Ancelotti. Så hellere prøve med Rudi Garcia.
Mojn do!
Skrevet af Lentini d.2.
Dagen startede med at meldingerne gik på at man stadigvæk overvejede Giampaolos position. Henover dagen er meldingerne så gået i meget overvejende grad imod en udskiftning på trænerposten.

Så umiddelbart, ja, det virker til at han ryger imens landsholdspausen forestår.

Argumentet kunne udover den idéløse spillestil, være at både Roma og Lazio har hakket sig igennem de indledende runder, men skal man med på toget er det nu, og ikke efter næste forsmædelige nederlag samt præstation.
Skrevet af Martinovic
Rom-klubberne er heller ikke særligt stabile, men jeg tror, løbet om top4 er kørt. Atalanta virker fortsat rigtigt stærke i Serie A i modsætning til deres europæiske præstationer.

Jeg har det ligesom med Rino, at Giampaolo lige så godt kan fortsætte og spille sæsonen færdig, med mindre klubben kan få ønsketræneren. Gider ikke flere lappeløsninger, som ikke gør en forskel alligevel.

På et punkt forstår jeg ikke Giampaolo. Hans favoritformation er 4-3-1-2. Holdet spiller med denne formation i sommerkampene, men han vælger så at skifte til 4-3-3 pga. én spiller - vel og mærke en spiller, som ikke har præsteret en dyt for denne klub. Hvis Giampaolo vil redde sin røv, spiller han den formation, han foretrækker, og så må han bænke Suso.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Det er i hvert fald ikke kedeligt at være Milan-fan i disse tider.
Mest bekymrende (i mit univers) er Bobans udtalelser igår, omkring forskellen i opfattelse mellem ledelsen og ejerne.

Som en indskudt sætning, mener jeg at Leonardo-sagen er anderledes. Han var, i min optik, decideret illoyal og måtte derfor ud.

Man kan også håbe at det "blot" er for at lægge lidt pres på ejerne ift det kommende mercato ift at hente noget erfaring / lederskab.

Og det løfter naturligvis også sløret for hvorfor man som fan, godt kunne blive lidt forvirret henover sommeren. Navne som Modric, Taison og Lovren, syntes i hvert fald at passe meget dårligt på den udmeldte strategi.
Personligt, håber jeg dog at Boban og Maldini for lidt friere tøjler.

Omkring Giampaolo, anser jeg det som sikkert at han er fortid. Senest var Scaroni ude og sige at man "reflekterer" over situationen. Alt andet end end en decideret opbakning, plejer at betyde fyring.

Favoritten til at overtage, synes at være Spalletti. GdS melder i øvrigt at der er dialog med Inter om at ophæve kontrakten.

Skulle den nye træner hedde Spalletti, mener jeg at man kan tolke det i to retninger - hvoraf den ene er lidt mere positiv end den anden.

Den negative først; her må man se på at Spellettis profil ikke flugter særligt godt med den udmeldte strategi. Han repræsenterer i hvert fald ikke en synderlig attraktiv og underholdende stil og han har heller ikke ry for at satse på talenter.

Den mere positive vinkel, er at Elliott har indtaget en mere pragmatisk position. Herunder også at indkøbspolitikken måske skal justeres en smule.

Personligt ville jeg være fint tilfreds med Spalletti. Men der er behov for at der bliver defineret et koncept hurtigt. Det gælder naturligvis for enhver træner.

Min helt egen holdning er, at jeg gerne ville se ham prøve en 3-5-2 / 3-4-1-2, som han også flirtede med i både Roma og Inter, hvis jeg husker ret.

Hvis man ser på Theo, Calabria og Conti, mener jeg ikke de bliver brugt rigtigt i Giampaolos filosofi. De skal have fri til at angribe flankerne og ikke være en del af spilopbygningen.

Det ville samtidig også give mulighed for at spille med Paqueta som 10er (Hakan som backup) og Leao og Piatek sammen helt i front. Dertil Castillejo og Rebic som reserver. Farvel til Suso.
Skrevet af Martinovic
Hvis vi kan få Caldara i omdrejninger, er 3-5-2 meget interessant, men det afhænger af ham. Men plejer Spalletti ikke at spille 4-3-3? Det taler desværre for mere spilletid til Suso.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Synes egentlig ikke det står og falder med Caldara. Vi har fem CBs (seks med RR) i truppen. Navnlig vil jeg se det som et stort plus for Musacchio, der vil have noget mere dækning når han går ind i dueller.

Spalletti har spillet en del systemer - bl.a. 4-2-3-1 det meste af tiden i Inter. Men, har prøvet 3-5-2 / 3-4-1-2 af i både Inter og Roma.

Han forekommer mig en en mere pragmatisk type end Giampaolo, så jeg antager at han tager et kig på materialet og sætter formationen derfra.

Et af de mest væsentlige spørgsmål, som jeg ser det, er Leao. Det er alt for tidligt at kaste dom over hans fremtid, men han har godt nok vist at han har et spændende repetoire. Og hvis man samtidig skeler lidt til at Piatek falder ud af kampene fordi han absolut intet får at arbejde med, mener jeg en relativt logisk konklusion er at de to skal danne frontduo.
Det efterlader så et par spilsystemer - 4-4-2, 4-3-1-2 og de to føromtalte.

4-4-2 har jeg svært ved at se vores midtbanefolk passe ind i - navnlig Paqueta er svær at finde plads til. Desuden ville vi skulle bruge Hakan og Bonaventura som wings.

4-3-1-2 ville selvfølgelig og være en mulighed, men Spalletti er umiddelbart ikke en all-out-attack type og derfor tror jeg også han vurderer at balancen kommer til at mangle.

Så er der naturligvis muligheden for 4-3-3 og 4-2-3-1, men hvor efterlader det Leao og Piatek? Skal de være hinadens alternativer?

Derudover er Spalletti glad for wings med fart og som tør/kan udfordre 1:1. Det passer ikke umiddelbart på beskrivelsen af Suso. Derfor tror jeg sådan set også han bliver udfaset.
Ikke mindst fordi vi ikke vil honorere hans ublu lønkrav.
annonce
0