Efter min mening, fungerer en tremands midtbane bedst, hvis der er mindst én kreativ, boldfast type, som hele tiden gør sig spilbar - typen Pirlo, om du vil.
Helt enig.
Det mener jeg nu og så Bennacer (som type) er - altså en playmaker, uden nødvendigvis at være meget rendyrket regista. Det er Brozovic vel for så vidt heller ikke (?). Ingen yderligere sammenligning naturligvis - Bennacer er et væsentligt talent, men har et stykke op til at blive en etableret spiller.
Men han er typen der falder ned i banen, gør sig spilbar, fordeler bolde og tager trækket med bolden for at skabe plads. At han så er ganske habil defensivt (faktisk bedre end Brozovic målt på tacklinger og interceptions), anser jeg som et plus.
Det sagt, så er typen som ham, Brozovic, Torreira, Jorginho m.fl. vel snarere normen i dag, fremfor en ren regista. I de store klubber kan jeg egentlig kun se Juventus der spiller med en rendyrket kreativ 6er (Pjanic) - jeg kan selvfølgelig have overset nogen.
Men det bliver selvfølgelig hurtigt en noget større snak med mange nuancer. Er der overhovedet plads til specialister a la Pirlo i "moderne" fodbold? Den klassiske trequartista er også en uddøende race og meget få hold benytter sig af netop denne type spiller.
Det er i det store hele også et spørgsmål om at sammesætte midtbanen, så der findes de kompetencer tilsammen. Antager at det netop er tanken bag jeres køb af Eriksen (som jeg i øvrigt mener er en kæmpe gevinst).
Hos os har vi egentlig tre spillere til den position (venstre mezzala); Hakan, Bonaventura og Paqueta.
Midtbanen med Pirlo fungerede også udelukkende fordi Gattuso var så eminent til at lukke rummene af og gøre op for førstnævntes defensive mangler.
For mig at se, er balancespilleren nøglen til en succesfuld tre-mands midtbane. Man kan mene, at I måske betalte "over toppen" for Barella, men spillere som ham, er bare ikke nogen der hænger på træerne. I mit perspektiv, helt klart den spiller jeg er mest "misundelig" på, at I har hentet.
Den spiller mangler vi i Milan - så er det egentlig ligegyldigt om vi spiller med to eller tre centralt.
Det at der, rent numerisk, er tre midtbanespillere, er ingen garant, hvis de bliver fanget i omstillinger gang på gang (host host, Kessíe).
Krunic viser noget af den spilintelligens - vores træner synes bare ikke at foretrække ham.
Jeg kunne dog godt ´frygte´, at man vil kvæle de to spilleres fremadrettede drift, hvis de har to fløjspillere foran sig.
Igen, helt enig. Og det er jo netop det problem der i høj grad var personificeret i Suso. Han stod nærmest og krammede stregerne og ventede på, at få bolden med ryggen mod mål.
Som jeg ser det, kan en dynamisk og udfordrende wing omvendt også være med til at skabe plads på ydersiden, med masser af løb ind i boksen.
Her er det naturligvis essentielt hvilke spillertyper vi benytter os af. I mit univers, ville Leao, Castillejo og Rebic netop være garant for at skabe disse rum.
Faktisk så vi i en kort periode under Gattuso, at han fik banket ind i Susos hoved, at han skulle trække mere ind i banen - også uden bold. Det gav virkelig meget plads til Calabria, som (efter min mening) havde sin bedste spillemæssige periode netop der.
Så ja, wings kan sagtens være en hæmsko for en offensiv back. Jeg mener dog også, at det kan være det modsatte. Herunder er det naturligvis trænerens fornemste opgave, at instruere sine spillere i netop disse spilscenarier.