Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Milanistar
Ah, jeg var af den opfattelse at Diaz er ren kantspiller. Så giver det fin mening hvis vi kan få ham solgt, specielt hvis Diaz viser mere end Paquetá har gjort, samt at vi kan få ham permanent til en meget favorabel pris i det tilfælde.

Paquetá har bestemt set bedre ud her under opstarten, og havde også nogle momenter i slutningen af sidste sæson. Men han er stagneret totalt efter ankomsten til Milan, og min tillid til et egentligt gennembrud fra hans side er tæt på lig 0. Men enig i at vi skal have tilbudt omkring 30 millioner euro før han bliver skudt af sted. Knægten har jo bestemt stadig potentiale.
Sempre Milan.
Skrevet af Rossoneri
Lidt takeaways fra træningskampen mod Vicenza (5-1) (Samu, Colombo, Samu, Brahim, Stanga).

Da det er en træningskamp, skal man naturligvis være varsom med at lægge for meget vægt på resultat og performance. Dels er der en del spillere der ikke er i peak fitness og dels kan der være noget med spændingsniveauet.

Jeg synes dog alligevel der var et par betragtninger der er værd at tage med.

Samu scorer to mål. Det er naturligvis ikke en overvældende præstation mod en ringe modstander, men måden de kom på var interessante. Begge var efter løb i feltet.
Jeg er med på at spanieren ikke er den mest iøjenfaldende spiller, men jeg synes faktisk han er værdifuld. Vi har allerede set hvordan både Leao og, i særdeleshed, Rebic er blomstret på den anden wing. Det har jeg tiltro til at Samu også kan.

Selvfølgelig ville det være fantastisk at hente Chiesa, men er det virkelig en fornuftig investering?

Colombo scorer igen. Og det var måske ikke det vigtigste ved hans indsats. Han ligner en spiller der kan komme ind med noget af det samme som Zlatan - han er god til at falde ned i banen, holde på bolden og skabe plads til sine medspillere. Faktisk har han en virkelig vild fysik af en 18-årig. Der er satme noget kød på ham - og det er ikke pga for mange pizzaer.
Målet viser derudover, at han har en fin målnæse.

For min skyld ingen indkøb til den plads.

Kalulu er en juvel. Av hvor ser han god ud. Atletisk, hurtig, stærk, god i dueller både med hoved og fødder og så viste han god placeringsevne.
Vi skal naturligvis lige se ham i nogle større kampe, men jeg ville ikke blive overrasket hvis han får godt med minutter i løbet af sæsonen.

Paqueta har brug for en luftforandring. Jeg synes han var god mod Monza, men i dag kom han ind som erstatning for Samu som højre wing. Det fungerede ikke, som vi har set det flere gange før.
Han sætter godt nok Diaz op til hans mål, men generelt set var det ikke en stor præstation.

Og med Diaz der blev brugt som 10er, er det svært at se en plads til ham. Han så desuden også frustreret ud, hvilket ikke er et godt tegn.

I en perfekt verden lejer vi ham ud til Lyon med tvunget køb på omkring €25m. Dermed kan vi afskrive yderligere på hans værdi og sælge uden capital loss næste år.

Diaz viste spændende takter. En anden type end Hakan, snarere en klassisk trequartista med vævre driblinger, lavt tyngdepunkt, hurtige fødder og godt overblik.
Vi har naturligvis slet ikke set nok til at han har overbevist, men der er tegning til noget spændende.

Så er spørgsmålet bare om vi sliber en diamant for Real.

Maldini er klar. Endnu engang viste Maldini godt spil. Først og fremmest synes jeg han viser en modenhed og træffer ofte de rigtige beslutninger (det må være generne).

Det er naturligvis svært at se ham få mange minutter, så måske et udlån er den bedste løsning. Måske Monza som der har været tale om.

Men jeg tror klart han har en fremtid.

Duarte er dårlig. Så simpelt kan det siges. Og det er egentlig overraskende, for jeg synes han havde nogle gode optrædender inden hans skade.

Alt tyder da også på at han ikke er i Milan når vinduet lukker - et lån er en mulighed.

Laxalt er næsten lige så dårlig. Eller, det er måske lige hårdt nok og det kan også være svært når sammenligningen er Theo.
Men han har i hvert fald ikke noget, at gøre i Milan.

Ledelsen må meget gerne se at få ham skibet afsted og finde en erstatning.
Skrevet af Pirlo21
@rossoneri du starter med at skrive man ikke skal lægge for meget i en træningskamp. Alligevel konkludere du en pokkers masse ;-)

Syntes ikk vi kan tillade os bedømme spillere færdige eller klar ud fra 2 træningskampe... mine fine indput du kommer med
Skrevet af Rossoneri
@pirlo
Nej, jeg skriver nogle iagttagelser, som skal ses i lyset af det spinkle vurderingsgrundlag.

Mon ikke du også havde fanget det?

Nogle gange bliver jeg sgu træt af det pattebarnsniveau der bliver lagt for dagen, hvor det synes mere vigtigt, at lege keyboard-kriger end at komme med fornuftige input.

Tror sgu jeg snupper en pause. Hyg jer.
Skrevet af Pirlo21
@rossoneri

Nå sorry, syntes på ingen måder jeg skrev noget der burde provokere dig så voldsomt - det var i hvert fald ikke hensigten.... tror bare vi alle går og venter spændt på at den nye sæson starter... nå men, min pointe i foregående indlæg var nu ikke til at tage fejl!

Truppen er numerisk på plads nu med den nye målmand der skulle komme snarest,
Tænker vi alle gerne vil se laxalt, duarte/ musacchio smutte og bedre erstatninger komme ind. Endvidere virker det til at klubben arbejder på at afsætte krunic og vores brasser. Calabria derimod tror jeg bliver, grundet contis skade og det faktum at sæsonen starter snart og at fx Aurier er en dyr herre!

Personligt glæder jeg mig allerede helt vildt til at den nye sæson skydes igang, men samtidigt tør jeg ikke sætte mine forhåbninger alt for højt - truppen ser virkelig god ud, den bedste i mange mange år.... men meget afhænger, tror jeg af en god start og vores kære svensker.
Endvidere frygter jeg at donnarummas kontrakt forlængelse kan blive grim... forhåbentlig tager jeg fejl
Skrevet af Martinovic
Det er virkelig fedt med en flok store talenter omkring holdet.

Jeg har ikke set kampene, men det lover godt med spillere som Colombo, Kalulu osv.

Få byttet Duarte med eksempelvis Kumbulla og truppen er komplet, med mindre Laxalt bliver solgt.
Mojn do!
Skrevet af Milanisti
Skrevet af Milanisti
Vi skal nok snarere satse på at Duarte bliver lejet ud og imponere under opholdet. I så fald kan vi sælge ham for mere end en pose peanuts.
Skrevet af Milanistar
Duarte ud, og hvis Kalulu forventes at skulle spille en rolle, så skal vi også af med enten Conti eller Calabria. Helst førstnævnte, da Calabria er en af vores egne og de er nogenlunde jævnbyrdige efter Contis lange skader.

Derudover så jeg lige at vi stadig har den gode Halilovic på lønningslisten - skal han ikke bare sendes af sted uden transfersum?

Ellers enig i at vi lige så godt kan sætte vores lid til Colombo og Maldini som offensive backups. Jeg tror de er klar til nogle minutter hist og her.
Sempre Milan.
Skrevet af Milanisti
Lille har ifølge rygter afvist et bud på €35m på Soumare(!!), hvilket nok betyder at han er udenfor vores radar. I øvrigt skulle Monaco også have budt på Luis. Jeg tror ikke at Monaco har budt på spilleren, eftersom at mediet der har brugt rygtet er kendt for lav troværdighed.

Jeg håber at vi ser en snu Maldini, der trods de små bump på vejen ikke giver sig overfor Chelsea, men lad os nu se.

Vi har signet Tonali, og kan godt vente lidt med at signe en anden midtbanespiller, på trods af at Krunic er på vej ud. Freiburg er ved at lukke en aftale på €8m.

Lige nu bør klubben sikre en stabil CB, og en backup på VB.
Skrevet af Old Bull Lee
Når man tænker på at Laxalt er en dårlig backup for Theo, skal man altid huske på at vi tidligere har haft Kevin Constant rendende rundt på den plads i et par år.
"Old Lull Bee"
Skrevet af Milanisti
Har du glemt Taiwo?
Skrevet af An
Og i glemmer da den uden tvivl bedste af dem alle, Mesbah...

En ny starter på HB er i mine øjne langt, langt vigtigere end en backup til Theo. Vi har med ham netop set hvad en god back kan gøre for holdet, da det skaber en helt anden dynamik og trussel, i den offensive del af spillet, samt farten ofte kompensere for de defensive mangler. Jeg er utrolig træt af, at stort set alt går igennem vores venstreside, hvilket også er noget vores modstandere er klar over efterhånden. Tålmodigheden med Conti og Calabria, selvom jeg godt kan lide begge spillere (især Calabria), er ved at løbe ud, hvis ikke den allerede er det. Conti må gerne sendes videre, og så beholde Calabria som backup til pladsen, hvilket også kan være med til at presse den nytilkomne til at levere, da jeg tror Calabria ville tage kampen op i stiv arm og samtidigt altid giver 100 procent for klubben. Præcis denne egenskab gør en kæmpe forskel, hvis man fx sammenligner ham med De Sciglio, der altid lignede en der spillede med tømmermænd, og derfor tror jeg stadig han kan udvikle sig til en ganske habil back. Vi har dog bare brug for udviklingen går lidt hurtigere, end den har gjort de sidste par år, og tror på en ny signing ville kunne hjælpe på det, og samtidigt hæve niveauet i start-11eren. Jeg ser klart højreback/kant som vores svageste punkt, og håber ledelsen ser det på samme måde og henter minimum én spiller, til start-11eren, på én af de to positioner.
Skrevet af Milanisti
Hvis Kalulu fortsætter de gode takter behøver vi måske ikke en HB. I så fald må vi sælge Conti.
Skrevet af Milanisti
Jeg får seriøst en klump i halsen hver gang jeg læser at Donnarumma kræver €10m i løn. Maldinis største opgave er at overtale Donnarumma til at finde en ny agent, skulle han vitterligt ønske at blive i hjerteklubben!
Skrevet af Fox@Mulder
Jeg har allerede set/hørt rygter om at Raiola har en plan om at trække forhandlingerne i langdrag med urealistiske lønkrav med den plan/bagtanke at Donnarumma skal skifte kvit og frit næste sommer til Juventus. Selvfølgelig med et kæmpe sign on fee til Donnarumma og et kæmpe honorar til rotten.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Martinovic
Det rammer klubben, at den ikke har prioriteret det mere.

Vil han ikke forlænge, skal han sælges, og det skal ske inden 1. oktober.

Det er en brøler af dimensioner at lade ham gå gratis næste sommer.
Mojn do!
Skrevet af Old Bull Lee
Højreback:
På trods af at Kalulu er spændende, tror jeg han skal kigge langt efter minutter. Conti er Piolis foretrukne og Calabria er en mindst ligeværdig understudy. Hvis nogen bliver solgt er det Calabria, hvilket vi har været inde på tidligere i tråden.

Spørgsmålet drejer sig vel om hvorvidt vi kan sælge Calabria i forhold til hvad vi vurderer han er værd hvilket hænger nøje sammen om vi kan få en væsentlig opgradering på positionen for et nogenlunde realistisk beløb. Hvis, og det er et stort hvis, Kalulu brænder fuldstændig igennem er det så ikke bedre at vente en sæson med Calabria og Conti, afskrive Contis værdi yderlige, og håbe på at næste transfervindue muliggør et fornuftigere salg?

Jeg mener at der i denne tråd er en tendens til groft at undervurdere de to Conti og Calabria hvilket er positivt, fordi det egentlig bevidner om et hold hvor vi endelig kan tillade os at forvente mere. Men altså, dårlige er de altså heller ikke.
"Old Lull Bee"
Skrevet af Malresi
I kampene før sommerpausen (og efter genstarten af Serie A) virkede Donnarumma som en mere engageret spiller. Det gjorde givetvis noget at holdet med ét virkede bedre og resultaterne fulgte med. Det kan man ikke fortænke ham i at ville vurdere på hen over sommeren, men som en anden påpeger så skal der ske afklaring inden transferdeadline og så må man bide i det sure æble og sælge ham... men han skal naturligvis også ville væk til anden side end Juve, der givetvis ikke byder på ham med tanke på kontraktsituationen. Desuden, og det har jeg nævnt før, er jeg slet ikke så imponeret af ham. Han fylder naturligvis godt i målet, men jeg er sjældent rolig når bolden spilles tilbage til ham og modstanderholdets angribere sætter i presløb.

Måske skulle man sende en sms til Lampard i Chelsea og søge en handel inkluderende Bakayoko - men de er vist for nylig rygtet tæt på en ny keeper fra Ligue 1...
Skrevet af Lentini17
Det eneste man kan bebrejde Raiola i Gigio forhandlingen er hans evindelige brug af læk til pressen, for at kaste en masse brænde på bålet. Bortset fra det er selve situationen selvforskyldt af Milan. Eller snarere Gazidis, som handlingslammede hele klubben gennem foråret.

I cases med Raiola savner jeg til tider gamle Galliani. Eller ihvertfald hans approach. Når Raiola blev en tand for "festlig" greb Galliani knoglen og skældte eder ud over Raiola. Der var respekt, fordi Galliani vidste hvordan man håndterede Raiola´s gadedrengs kneb.

Gazidis´ handlingslammelse af klubben kan så i sidste ende komme til at koste knaster for Milan. Sådan er det. Fucker man op, koster det. Det er næsten the never ending story hvad angår Gigio, fordi han er steget og stiger 2-3-4 løntrin fordi Milan som klub ikke har udvist rettidig omhu nu i 2 omgange. Den slags slendrian koster i sidste ende. Men denne omgangs tab ligger på Gazidis´ bord. Ikke Maldini. Boban og han havde allerede kontrakterne klar i vinters til hhv Zlatan og Gigio.

Vigtigt at notere sig er at Gigio ikke vil væk. Derfor er nervøsiteten dog forståeligt fra fansegmentet. De små meget velunderrettede kilder omkring Milano er enstemmige omkring Gigios intentioner. Derfor kan forhandlingerne dog sagtens blive vanskelige fordi Raiola står som en savlende grib, der kræver en helveds stor kommission for minimalt arbejde.
annonce
0