Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Tjasper
Tillykke med sejren og Balo i går.

Kunne godt tænke mig at vide hvad jeres generelle holdning til Balotelli er? Hvad er hans generelle niveau? Er han stabil?
Jeg er ikke interesseret i at blive redegjort for hans topniveau, vi ved alle han er verdensklasse når han rammer det.

I må selvfølgelig godt redegøre for hvor tit han rammer topniveauet.

På forhånd tak.
Skrevet af Lentini
Hvis vi bevæger os videre fra Niangs superligamål i sekunda-ligaen, Ligue 1, og at Milan spillede en ganske forfærdelig kamp mod Bologna, og var aldeles tandløse(hvilket ikke bringer optimismen i kog inden Atlético Madrid).

Så blev planerne omkring EXPO kasseret, formentlig fordi det ville koste Berlusconi op imod 300mio€ for oprettelse af stadion. Det er vel og mærke, også lidt af et beløb. Jeg bebrejder skam ikke Silvio for at kassere det forslag. Nu sonderer man terrænet i området, Sesto san Giovanni, for at finde et optimalt sted for et nyt stadion. Jeg kan ikke huske, hvad Juventus’ omkostninger blev ifbm. Juventus Stadium(Måske Gas kan give en hånd med der, hvis han læser med?), men umiddelbart synes Milans omkostninger at ryge højere op. Alene af den grund, at vi behøver et større stadion end Juventus. Kigger man de seneste fem sæsoner igennem, har vi et gennemsnitligt tilskuerantal på lidt over 45.000, som ville overbebyrde det nuværende Juventus Stadium. Jeg forestiller mig et sted mellem 55-65.000 tilskuerpladser. Fra tidligere snakke i det offentlige fra Milan ledere, henter man inspiration i Veltins Arena i Gelsenkirchen, Allianz Arena i München og Emirates i London. Ikke just de dårligste steder, at indhente inspiration, og Milan må også meget gerne kigge imod det sydtyske, for at hente inspiration om hvordan man kører en fodboldforretning. Vilkårene er naturligvis anderledes for Milan, i og med at vi har ligeværdige konkurrenter, hvilket Bayern ikke har i Bundesligaen. Heller ikke Dortmund.

Samtidig er jeg lettere bekymret over de rygter, der florerer omkring forstærkninger til det defensive. Igen, er det først og fremmet transferfrie spillere. Agazzi fra Cagliari og Alex fra Paris SG. Jeg krummede en smule tæer, da Marco Amelias agent(har glemt hans navn) i rammeste alvor mente at Amelia var en værdig målmand for Milan. Det kom endda i kølvandet på hans ”præstation” mod Cagliari, herre jemini! Agenten er dog undskyldt hvis han ikke så sin klients optræden i pågældende kamp. Man har længe snakket om at Abbiati bliver forlænget endnu en sæson, og andet ville da også undre mig, medmindre han selv trækker stikket. Jeg kunne godt forestille mig at Agazzi kommer til sommer, men også at thats it. At det bliver Agazzi og Abbiati, der skal udgøre duo for Milan. Fordi, ville Agazzi stille sig tilfreds som eventuelt tredjevalg i tilfælde af endnu en målmand? Han er trods alt i sin bedste alder, og ville meget sandsynligt kunne finde en anden Serie A klub hvori han kunne blive førstemålmand. Abbiati som tredjevalg? Det ville være noget af en degradering, og endda på bekostning af Agazzi, som ikke er nævneværdig bedre hvis han overhovedet er det. Kommer Agazzi, tror jeg ganske enkelt ikke på at hverken Mattia Perin eller Marchetti kommer til.

Alex spiller fast i Paris, men han har endnu ikke fået forelagt en forlængelse, og samtidig kan man med Marquinhos og Thiago Silva godt forstå hvorfor, selvom han da ville være en god reserve for PSG i næste sæson. Alex er ikke lige min type forsvarsspiller, da han virker en anelse klodset. Umiddelbart kan han dog tage ansvar.

Dória er Seedorfs absolutte førsteprioritet, så hvis det er et mål, hvor efterlader det så Adil Rami? Efter at have fået rusten lidt af, synes jeg faktisk han har givet et pænt indtryk. Ikke noget revolutionerende, men alligevel bedre end mestendelen vi er blevet tortureret med gennem størstedelen af sæsonen. Og hvad med Zapata? Alex skulle i øvrigt foretrække at blive i den franske hovedstad, og kom også med en lille bøn i et interview for nogle dage siden, men PSG er stadigvæk helt tyste, og ikke i kontakt med brasilianeren.

Jeg kan med rigelig begrundelse sagtens have den mistanke at Galliani håber at signe Alex på en fri, frem for at skulle købe Adil Rami fri fra Valencia, for de 7mio€, der står plantet som friløbsklausul. Niveauet er ens, men Rami er tre år yngre.
Skrevet af Promo
Wiki siger at omkostnigerne mht Juventus Stadium ligger på €120 mio. Skal ikke kunne sige om det er med køb af grunden.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Sheriffen
Ret brutalt mål af prinsessen i går. Det vil være kærkommen, hvis han begyndte at spille fodbold her i foråret.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Flying Dutchman
Hvad var grunden til, han ikke fejrede målet? Altså, endnu mindre end normalt?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Sheriffen
Kunne godt tænke mig at vide hvad jeres generelle holdning til Balotelli er?

Han skal væk.

Hvad er hans generelle niveau? Er han stabil?


Ringe og nej.

I må selvfølgelig godt redegøre for hvor tit han rammer topniveauet.

Meget sjældent, han ligner mest en, der ret beset ikke gider spille fodbold.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Gasbarroni
Juves stadionprojekt er ikke nødvendigvis videre let at prisfastsætte. En lang række kontrakter og leasingaftaler på kryds og tværs er blevet lavet. I alt er Juves investering løbet op i €150 mio., men derudover har de fået partnere til at investere €90 mio. i området.

For 1 år siden smed de så yderligere €12 mio. i leasing af et større område omkring stadion. På det skal opføres en lang række ting, der kommer til at skulle lægges oveni den samlede regning.

Men som nævnt er billedet noget mudret.

€25 mio. af de €150 mio., Juve er noteret for, kan relateres til en længerevarende leasingaftale med kommunen om brug af området. For €20 mio. solgte de dele af disse rettigheder fra - så vidt jeg husker.

Jeg er ret overbevist om, at Milan-ledelsen også vil evne at få samarbejdspartnere indover, hvorfor jeg tror, man skal tage de €300 mio. med et gran salt. Det vil ikke være det, det reelt kommer til at koste Milan.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
Skrevet af Lentini
Haha, Sheriffen som sædvanlig med kort og konstant afregning.

Gas,

Jeg er også ret sikker på, at Milan involverer samarbejdspartnere. Det har jeg faktisk selv ikke nogen tvivl om, mener bare det var Gazzetta dello Sport som hævdede at det ville koste Berlusconi selv 300mio€, hvilket i min bog lød mindre vanvittigt. Deraf kan jeg godt forstå at man sonderer terrænet en ekstra gang, hvis historien holder vand og EXPO skulle være så dyrt for Milan.
Skrevet af Gasbarroni
Den lyserøde skriver så meget... Det er dog garanteret Milan-ledelsen, der har meldt det ud. Det lyder jo flot.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
Skrevet af Sheriffen
Haha, Sheriffen som sædvanlig med kort og konstant afregning



Jeg har ikke tid til mere ;-)

Men vi kan vel godt blive enige om, at Balo ikke har været value for money?
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Viola 4 Ever
han ligner mest en, der ret beset ikke gider spille fodbold.


Helt enig. Hvilket så også er frustrerende i betragtning af hvilket ubestrideligt naturtalent han besidder.
Jeg er bange for at han ender med at lave "en Adriano".
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Martinovic
Balo sikrede os trods alt Champions League til denne sæson. På den måde har han været pengene værd. Han er faldet sammen med resten af holdet.

Kan fint leve med et par sæsoner uden europæisk bold, hvis ledelsen til gengæld rydder op i truppen - alternativt siger farvel til Galliani.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Kan fint leve med et par sæsoner uden europæisk bold, hvis ledelsen til gengæld rydder op i truppen - alternativt siger farvel til Galliani.

Meget gerne begge dele!
Skrevet af Bishop
Forventet startopstilling til morgendagens kamp.

"Abbiati; De Sciglio, Rami, Mexes, Urby; Essien, De Jong; Poli, Kakà, Taarabt; Balotelli."

Jeg havde egentlig håbet på Abate på højreback, De Sciglio har ikke imponeret de sidste par kampe, og Abate har trods alt en god del CL erfaring.

Den franske duo på midten er acceptabel, Rami har spillet sig fint ind på holdet, og har leveret nogle ok præstationer de sidste par kampe, Mexes er selvfølgelig Mexes, men erfaringen er igen det jeg hæfter mig ved.

Urby er klart at foretrække frem for Constant, men man kan selvfølgelig argumentere for at De Sciglio skal spille venstreback, for så at give plads til Abate på højrebacken, hvilket Seedorf selvfølgelig også kan nå endnu.

Essien og De Jong giver sig selv.

Det samme kan man sige om Kaka og Taarabt. Poli er et udslag af skader og spærrede spillere, med det in mente er han et udmærket valg, i hvert fald håber jeg for alt i verden at hverken Urby eller Abate bliver hevet frem på den position, jeg er og har aldrig været fan af at bruge flytte for meget rundt på visse spillere, at man det ene øjeblik spiller venstre back for så øjeblikket efter spille højre wing, er noget rod, og på ingen måde optimalt for et hold der mest af alt, har brug for at finde sin grundstamme og grundkoncept.

Sidst men ikke mindst så har vi Balo den flamboyante ghettodreng, der er mildest talt er utilregnelig. Umiddelbart må vi erkende at videre avancement afhænger af om Balo spiller op til sit bedste, han har kun i meget små øjeblikke vist sit topniveau i denne sæson, hvis han vitterlig er i stand til at levere mere bare et par minutters kvalitetsbold, så er det i sandhed det rigtige tidspunkt at gøre det på.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Bishop
Hvor har du opstillingen fra?

Jeg har læst nogle lidt andre versioner.

Bl.a. denne:
Abbiati; Abate, Rami, Bonera, De Sciglio; Essien, De Jong; Kaká, Balotelli, Taarabt; Pazzini

Er der nogen der ved hvorfor Seedorf ikke spiller med Abate. For mig at se burde han være selvskrevet på holdkortet.

Det samme gør sig gældende for De Sciglio på venstre back. Urby er jo en skandale rent defensivt - noget man vidste allerede i hans tid i Ajax.

Jeg finder det også underligt at Mexés, alternativt Bonera, skal spille som makker til Rami. Jeg synes Zaccardo spillede en rigtigt fin kamp mod Bologna - og så ville det nok ikke skade med bare en antydning af stabilitet på holdkortet.

Seedorf har flere gang talt om at prøve Balotelli bagved Pazzini. Personligt synes jeg det så ganske spændende ud mod Bologna - det giver i hvert fald en mere konstant tilstedeværelse i felt, hvilket gør at modstanderens forsvarere bliver holdt beskæftiget.
Skrevet af El Rifle
Taarabt, Kaká og Balotelli er ikke ligefrem en hurtig mobil trio, men den er helt sikkert kreativ.
https://headbandsandheartbreak.files.wordpress.com/2011/04/philou.jpg?w=490
Skrevet af Rossoneri
El Rifle,

Nej hverken Taarabt eller Balotelli ville givetvis blive fornærmet over ikke at blive kaldt deciderede arbejdsheste.
Kaká har dog overrasket positivt med hans arbejdsindsats - også defensivt. Bl.a. hans kamp på venster wing mod Barcelona var fantastisk - i hvert fald set fra et defensivt og taktisk synspunkt.

Jeg har dog desværre mine bange anelser omkring kampen i morgen. Jeg ser det lidt som den omvendte verden - Seedorf der forekommer mig en lille smule naiv i sin tilgang, mens Simeones hold er top-disciplinerede og taktisk afstemte.

Der kunne dog i den forbindelse være god ræson i at bruge Poli som højre wing, fordi han også er god til at arbejde baglæns.
Skrevet af El Rifle
Selvom Kaká giver sig selv defensivt, er det vel begrænset hvor meget han bidrager med defensivt? Han skal primært fungere offensivt, derfor er det nok en meget god idé med Essien-De Jong centralt.
https://headbandsandheartbreak.files.wordpress.com/2011/04/philou.jpg?w=490
Skrevet af Bishop
@Rossoneri

Jeg har opstillingen fra en relativ pålidelig twitterkanal.

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at se Balo bagved Pazzini, Balotelli har jo selv meldt ud at han mener at de to fungere rigtig godt sammen, hver gang de har spillet sammen, har en af dem altid scoret, var en af hans argumenter.

Men det ville jo så betyde i givet fald betyde at de 4 forreste ville bestå af Balo Kaka Taarabt og Pazzini, hvis altså at Seedorf holder fast i sit system, og godt nok spiller vi på hjemmebane, meeen :)

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Aske K
hvordan er status på kaka, er han 100% klar til imorgen? for jeg synes bestemt ikke at han har set ud til at være 100% de seneste kampe, og derfor håber jeg også at poli tager hans plads. poli (og abate) er blandt de eneste spillere med det arbejdsraseri som bliver nødvendigt mod atletico.

jeg vil også melde mig i koret der siger at pazzini skal starte på toppen
AC Milan http://www.kickette.com/images/uploads/may15paolomal.jpg
annonce
0