Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
Nu er vi godt i gang med sæsonen og omend det stadig er tidligt, mener jeg godt, at man kan begynde at drage nogle foreløbige konklusioner.

Overordnet set, mener jeg vi beviser, at det niveau vi har set i hele 2020, rent faktisk er repræsentativt for Milan. Vi har spillet mod de bedste hold, vi har været overbevisende mod de mindre hold og vi viser fremgang ift Piolis spilkoncept - herunder den strategiske del der ligger i at indlemme talenter i truppen.

Noget vi skal blive bedre til, er dog, i min optik, at spille uden Zlatan. Ikke at vi ikke formår, at komme til chancer, men vi skal bare finpudse angrebskonceptet. Og det er heller ikke fuldstændig anderledes når Zlatan ikke er der, men vi prøvede mange gang, at slå lange bolde op på Leao - det er åbenlyst ikke en løsning.

Omkring det rent taktiske, har jeg indtil videre et par betragtninger:

Venstre wing
Som Pioli udtalte efter derby´et, så spiller vi med en angriber på venstre wing (og en wing i den anden side).
Men der er dog fortsat nogle væsentlige nuancer ift hvem der spiller pladsen.

Jeg sagde selv, at jeg ville blive overrasket hvis Krunic startede i går. Det fik jeg jo reelt ret i, da det var Brahim der spillede wingpositionen.

Det gør han selvsagt meget anderledes end fx Rebic og Hauge (som jeg mener kan noget af det samme) og Leao, som er et mix.

Med Rebic som wing, har vi en spiller der først og fremmest er super agressiv i sine løb i boksen. Han er hurtig på de første meter, skarp til at forudse spillet og en meget kompetent afslutter med begge ben.
Det kræver, at hans medspillere, har et godt blik for at slå bolden i boksen til ham, hvilket igen må antages at være Piolis taktiske tanker bag at spille med en wingtype på højrekanten.

Et taktisk kneb som jeg ofte har observeret er, at vi overbefolker højresiden, for at flytte modstanderen væk fra det centrale område, som vores venstre wing så kan løbe i.
Her var Hauges mål i går lige til Piolis ABC.

Når Brahim spiller den plads, ændres det taktisk oplæg dog en smule. Pioli har selv udtalt, at han først og fremmest ser Brahim som wing.

Hans profil er dog noget anderledes end fx Rebic. Spanieren er klart bedst med bolden på fødderne, hvor han formår, at afdrible sin(e) modstander(e), som eksemplet i går.

Det betyder dog, at han skal have bolden i en position, hvor han typisk kan trække ind over midten og skabe plads til en afslutning derfra - igen, med hans mål fra i går som eksempel.

Jeg brugte lidt tid på at iagttage hvad Zlatan gjorde når Brahim var på bolden og der trak han ofte ud i rummet som sidstnævnte efterlod.

Uanfægtet hvem der er inde, synes jeg dog, at Pioli virkelig har skabt en velsmurt offensiv, hvor spillerne forstår, at bevæge sig for hinanden. Det er noget vi har sukket efter i årevis.

9er positionen
Her mener jeg, som sagt, at vi stadig skal blive bedre til at organisere vores offensiv, når Zlatan ikke spiller. Eller måske rettere, når Leao eller Rebic spiller (Colombo har også størrelsen til at være target man).

Både Leao og Rebic har speed og acceleration som ét af deres absolut mest væsentlige våben. Derfor skal de i højere grad spilles langs jorden, enten fra wings eller ved dybe stikninger fra de centrale midtbanefolk.
Navnlig Leao er der ikke mange i ligaen (verden?) der kan følge med på de første meter og der kan absolut udnyttes.

I parantes bemærket, mener jeg ikke det er optimalt, når både Rebic og Leao spiller, da de ofte søger de samme chancer.
Skal det være, skal det, efter min mening, være med Leao på wingen, da han er noget bedre med bolden på fødderne.

Truppen
Jeg synes efterhånden vi er ved at have en virkelig godt sammensat trup, dog med enkelte mangler.

Venstre back er umiddelbart den position der bekymrer mig mest. Jeg synes faktisk, at Theo har været decideret ringe i flere kampe.
Navnlig oplever jeg, at hans fejlprocent er enormt høj (ift hvad vi ellers har set fra ham).
Det kan jo unægteligt hænge sammen med træthed - Theo må umiddelbart, sammen med Donnarumma og Kessíe, have spillet flest minutter i 2020.

Vi mangler simpelthen en backup og Pioli hintede da også, at han forventer, at der kommer tilføjelser til truppen i januar. Mon ikke en venstre back står relativt højt på ønskelisten?

På midtbanen kan jeg ikke beslutte mig for, om jeg synes vi mangler en backup for Kessíe.

Jeg synes faktisk Krunic gjorde det rigtig godt som 10er i går. Præcis som Hakan, arbejder han begge veje og er agressiv i presset. Det er essentliet for den måde vi spiller og jeg er egentlig godt tilfreds med ham som backup dér.

Omvendt synes jeg også, at han har gjort det fint i Kessíes rolle. Nuvel, på lidt andre præmisser, men jeg anser, at han har den taktiske dygtighed til at være balancespiller.

Blev jeg tvunget til at komme frem til en konklusion, ville jeg nok forblive som vi er for nuværende. Jeg synes også det er en skam, hvis der er for langt til spilletid for dygtige spillere og her er det jo fint, at en mand som Krunic dækker flere pladser.

Bedst som man lige havde besluttet sig for at Samu skulle skibes videre, dukker han op med det der gjorde, at han slog Suso af.
Agressiv, direkte i sit spil og flere skabte chancer - heriblandt en glimrende assist til 1-0 målet.

Spørgsmålet er dog om han er løsningen på sigt - det kan jeg have min tvivl om. Omvendt, så imponerer Saelemaekers mig mere og mere - faktisk så meget, at jeg tror han kan gå hen og blive en nøglespiller i den rolle han udfylder.

Her er det naturligvis vigtigt, at man netop ser på hvad rolle er - fremfor hvor han spiller på banen.

Jeg ser ofte, at follk ikke mener Samu og Saelemaekers er farlige nok og sammenligner med fx Rebic.
Men her må man tilbage til Piolis forklaring (hvis man ikke selv havde set det) om at vi spiller med en angriber i venstre side og en wing i højre.

Dermed er rollerne også væsentlig forskellige fra hinanden, hvilket igen gør, at man også må vurdere succeskriterierne hver for sig.

Jeg sidder dog stadig med den tanke, at Dalot kunne være interessant at se i samme rolle. Man kan også hæfte sig ved, at Saelemaekers spillede sine første kampe som back.

Uanset hvad, anser jeg Conti som en færdig mand i klubben. Det giver ikke mening, at vi pt. har fire (fem med Saelemaekers) spillere der kan dække højre back.

Mit bud er, at han lander i en midterklub til vinter. Med mindre altså, at Atalanta mener, at han kunne være interessant at få tilbage.

Så summasumarum (det er der vist behov for, ovenpå sådan en smøre) er, at jeg mener vi er et rigtigt spændende sted.
Vi har en trup der tåler sammenligning med de bedste i landet, vi har en træner der synes at have fundet sin rette plads i et miljø hvor hans evner kan udfolde sig og vi har, ikke mindst, en tydelig rød tråd hele vejen fra ledelsen til det der sker på banen - hvem kan huske sidste gang det var tilfældet?

Truppen er stadig ung og fejl og slip-ups må forventes. Talentmassen (udviklingspotentialet) ser jeg dog som helt i top i Europa. Og de er først og fremmest i et miljø hvor de kan udvikle sig yderligere.

Jeg tror vi går nogle spændende år i møde som Milan-fans!
Skrevet af Fox@Mulder
Der er ingen tvivl om vi niveaumæssigt er et bedre sted end i mange år år.

Jeg ser stadigvæk 4 hold som værende foran os - Juventus, Inter, Atalanta og Napoli. Dog rider vi på en bølge og som HOLD der jeg os som på nogenlunde niveau med ovenstående hold.

Dog har vi en markant smallere trup på nøgle positioner - jeg tør slet ikke tænke på en skade til Kjær eller Theo. Vi kan godt spille med om top 4 pladserne, men for at det kan lykkedes tror jeg det er afgørende vi undgår skader til nøglespillere. Derudover gælder det virkelig om at udnytte det momentum vi har vi lige nu og få samlet så mange points som muligt.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Rossoneri
@fox
Jeg er sådan set ikke uenig, men vil blot påstå, at vi ikke er mere sårbare overfor markante skader end andre.

Inter uden Lukaku og De Vrij, Atalanta uden Papu og Duván og Napoli uden Coulibaly og Osimhen, er, i min optik, ikke mindre svækkede end i vores tilfælde.

Juve har noget mere bredde rent offensivt, men er deres træner generelt god nok (endnu)?
Skrevet af Fox@Mulder
@Rossoneri

Jeg ser både Napoli og Atalanta ha mere kvalitet overall i deres truppe - højere topniveau og lidt mere bredde.

Napoli kan trods alt også sætte Milik ind for Osimhen og Atalanta har Ilicic/Malinovskiy plus deres nye russer.

Begge hold er favoritter til top 4 over os. Juventus og Inter er på en hylde over os og selv med my træner hos Juve vil det være en gigantisk overraskelse hvis de ikke kommer i top 4, grænsende til en sensation.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Pirlo21
Donnrumma, calabria, Kjær, romagnoli, theo, bennacer, kessie, saele, Diaz, leao og Zlatan.

Sådan håber jeg vi stiller imod Roma, Bliver en spændende kamp.
Forza Milan
Skrevet af Rossoneri
Jeg ville faktisk ikke blive overrasket, hvis Krunic fik genvalg på 10eren.
Skrevet af Pirlo21
Sky melder om den opstilling jeg håber på, krunic må pænt gerne blive på bænken til at starte med!

Nb Sampdoria vinder over atalanta - ville fandme været stort hvis vi kan slå Roma mandag.
Skrevet af Fox@Mulder
Sejr over Roma og vi er allerede 8 points foran dem og 6 points foran Atalanta - som har set ganske menneskelige ud de sidste 2 kampe.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Rossoneri
@pirlo
Hvor ser du det? Kan ikke finde noget bud på en starter fra dem?
Skrevet af Rossoneri
@fox
Milik ønsker ikke at spille i Napoli og Napoli ønsker ikke Milik.
Han er givetvis også væk til vinter.

Illicic har været væk i en lang periode (grunden vist stadig ikke officiel) og man må stille spørgsmålstegn ved hans tilstand.

I dag lignede han i hvert fald ikke en kampafgørende spiller.
Skrevet af Pirlo21
@rossoneri så det på Milan eye Twitter,
Skrevet af Rossoneri
Ser det er fra i går - og dermed tre dage før kampen. Tror end ikke Pioli har besluttet sig endnu.
Skrevet af Rossoneri
Sky melder nu, at Hakan ventes at starte. Det ville være et kæmpe boost.
Skrevet af Martinovic
Tja. Diaz var forrygende mod Celtic. Jeg havde givet ham genvalg. Men super Hakan er klar igen.

Nu skal vi have de kontrakter forlænget, ellers bliver der brandudsalg i januar, desværre.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Men Diaz spillede jo wing. Pioli har også sagt, at han primært ser ham som wing.
I så fald var det Leao han skulle slå af - der er jeg egentlig mest fan af portugiseren pt.
Hans samspil med Zlatan fungerede til UG mod Inter og det mener jeg er værd, at holde fast i.

Hvis vi skal lægge pres på deres treback-kæde, kommer det i øvrigt til at kræve spillere der mestrer pres-fasen. Her synes jeg Brahim har haft problemer.
Skrevet af Martinovic
Donnarumma og Hauge skulle være testet corona-positive. Noget møg.
Mojn do!
Skrevet af Fox@Mulder
Update: nå, de 3 andre er så umiddelbart fra den tekniske stab og ikke fra truppen.

Ikke kun Donnarumma og Hauge, også 3 andre som der endnu ikke er sat navn på.

Denne sæson bliver det rene lotteri ift. om man har spillere ude, specielt i topkampene.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af andib
De tre andre skulle dog sandsynligvis være en del af staff.

Det er dog alligevel fesent, at lorte corona skal smadre endnu en sæson.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af andib
Hvis man ser på disse cases isoleret set, så er det vel ikke det værste tidspunkt? Hvis vi regner med at man er immune et godt stykke tid efter.

Det er selvfølgelig Roma hjemme i aften, som klart nok bliver en svær kamp. Derefter Sparta Prag hjemme torsdag og Udinese ude i weekenden. Torsdag i næste uge spiller Milan hjemme mod Lille og derefter Verona (som godt nok fik point mod Juventus i går), men som også har det laveste budget af alle holdene i serie a. Det bør alt andet lige være 3 point.

Jeg frygter mest af alt, at landskampspausen skal ødelægge for meget, og jeg "drømmer" stadigvæk om, at den bliver aflyst og derefter får spillerne en længere pause inden Milans udekamp mod Napoli, hvor man gerne skulle kunne stille i stærkeste. Der er næsten en måned til.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af Pirlo21
Fandme skidt, corona ødelægger bare alt. Man frygter jo at hele truppen bliver ramt nu.
Super super skidt, frygter det værste! Man burde overveje at samtlige hold skal isoleres/ i en boble indtil julepausen!

annonce
0