Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Fox@Mulder
Bare fordi folk er imod den nye liga betyder det jo ikke man er kæmpe fan af UEFA/FIFA.

Jeg har meget svært ved at se den nye Super League blive en realitet - i hvert fald i det format de 12 klubber har meldt ud.

- klubberne er ingenting uden deres fans. Kommer der ingen fans på stadion og er der ingen tv-seere, har de intet produkt. Nu skal man ikke generalisere, men kigger man få nettet så er langt størstedelen af de 12 klubbers fans imod idéen.

- klubberne står til at blive smidt ud af deres lokale ligaer - de enkelte fodboldforbund har iøvrigt ret til dette. Så hvis man ikke går videre står man med 18 kampe og er man langt fra top 5 kan det hurtigt blive rene showkampe, uden nogen som helst form for nerve.

- med den klare negative holdning man ser hos fans er det svært at forestille sig en masse udefans rejse hele vejen til London for at spille en "showkamp".

- tænk på alle de traditioner og den lokale rivalisering der er i de enkelte ligaer. Det er det der betyder noget for folk, det der betyder noget for klubbernes fans.

Jeg kan sagtens se det fra de store klubbers synspunkt og noget skal ske, men her har de valgt en løsning hvor man går imod ens egne fans, som er ens eksistensgrundlag, man går imod sit lokale forbund og man går imod UEFA/FIFA - det er en rigtig farlig sti vi er trådt ud på.....

Mon ikke det hele ender med en større omstrukturering af CL til en "Super League" I UEFA regi. - det er mit bud og mit håb.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af RaZZ87
Folkene i UEFA er naturligvis ikke englebørn, og det er måske nok lidt forsimplet at beskylde klubberne for ren grådighed. Men faktum er, at de er villige til at give køb på et af fodboldens vigtigste elementer - den sportslige konkurrence - for at få, hvad de vil have.

Det siger altså også noget om deres interesser. CL-formatet, som det ser ud i dag, er i høj grad et produkt af, at man gerne vil tækkes de store klubber. Det er ikke underligt, hvis de fremstår grådige i manges øjne.
Skrevet af Milanisti
Du truer med at klubberne skal smides ud af Serie A.. Ja, det ville øge Serie As værdi. Helt sikkert. Skulle de 3 klubber blive smidt ud vil Serie A fremover være på samme niveau som dem hollandske og belgiske liga.

Der er ingen chance for at UEFA eller de nationale forbund tør foretage en så drastisk handling. Det vil være at skyde sig selv i foden.
Skrevet af Fox@Mulder
As previously announced by FIFA and the six Confederations, the clubs concerned will be banned from playing in any other competition at domestic, European or world level, and their players could be denied the opportunity to represent their national teams.

Vi ligger for første gang i mange år til en CL plads og nu risikerer vi det hele pga. en fantasi League, som måske ikke engang bliver til noget.

Hvis klubbernes spillere bliver udelukket fra landsholdet, så mister de klubber jo alt tiltrængningskraft.

Jeg frygter LEGIA straffer os, Inter og Juventus nu her i denne sæson og så viser det sig siden hen Super League ikke bliver en realitet.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Milanisti
klubberne er ingenting uden deres fans. Kommer der ingen fans på stadion og er der ingen tv-seere, har de intet produkt. Nu skal man ikke generalisere, men kigger man få nettet så er langt størstedelen af de 12 klubbers fans imod idéen.


Rolig nu. Der kommer rigeligt med fans, når alternativet er at se Bologna vs Genoa resten af sæsonen. Det er blot tomme trusler. Sponsorer vil flokkes rundt om de 12 klubber og dette nye projekt.

Jeg er ret sikker på at økonomien er vurderet nøje, og det bliver uden tvivl et stort overskudsgivende projekt.
Skrevet af Milanistar
Planerne for den nye Superliga skulle være at klubberne både deltager i denne samt i deres nationale ligaer og cup-turneringer. I CL kan klubberne komme op på 13 ekstra kampe pr. sæson hvis de vel og mærke når finalen. I ESL kommer de samme klubber op på et markant højere antal, hvilket betyder at de deltagende klubber skal spille 70+ kampe pr. sæson ved siden af landsholdssamlingerne. Det er jo umuligt.

Med Florentino Perez og Agnelli i spidsen bliver ESL heller ikke et fløjt bedre end UEFA. For mig at se fremskynder de blot den negative udvikling som fodbolden har været i gennem mange år. Kommercialisering og vanvittige pengesummer har været deres lokkemad (3,5 milliarder euro for at stille op til lortet i første omgang), men hvor er formålet med deres turnering? Hvad bliver formålet fremover for spillerne? At tjene penge som skuespillere for at levere et produkt, som ukritisk sluges af alverdens medier uden tanke på, hvad det er der i så mange år har begejstret os fans?

Jeg er med på at der skal ske noget radikalt for at redde fodbolden som en folkesport. Men der havde jeg nu hellere håbet at en græsrodsbevægelse med bred folkelig opbakning rejste sig fra resterne af den kuldsejlede professionelle fodbold og havde bragt spillet tilbage til, hvad det var engang; nemlig et spil, og ikke en forretning. I stedet skal vi nu trækkes gennem en periode hvor fodbolden efterhånden bliver lige så uinteressant og åndsforladt at følge som aktiemarkedet.
Sempre Milan.
Skrevet af Fox@Mulder
@Milanisti

Jamen, det er da super du ser frem til 18 ubetydelige showkampe om året, fremfor intense og interessante kampe mod lokale modstandere.

Og vil spillerne virkelig droppe deres landshold, droppe EM, droppe VM for en show liga? Jeg tvivler stærkt.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Fox@Mulder
@Milanstar

Og du er med på det Italienske fodboldforbund allerede har meldt ud at går man med i Super League så spiller man under ingen omstændigheder i Serie A?
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Milanistar
Rolig nu. Der kommer rigeligt med fans, når alternativet er at se Bologna vs Genoa resten af sæsonen. Det er blot tomme trusler. Sponsorer vil flokkes rundt om de 12 klubber og dette nye projekt.

Jeg er ret sikker på at økonomien er vurderet nøje, og det bliver uden tvivl et stort overskudsgivende projekt.


Du kan vitterligt ikke se et problem i at denne turnering helt åbenlyst handler om penge og magt? Hvad er grundlaget for at være fan af et hold, hvis det kun handler om at det klarer sig godt økonomisk? Det kan godt være klubben overlever fint økonomisk uden fans på lægterne (hvad skal man da også bruge dem til), men så kunne man da lige så godt sidde og heppe på aktiemarkedet i stedet for.
Sempre Milan.
Skrevet af Milanistar
Og du er med på det Italienske fodboldforbund allerede har meldt ud at går man med i Super League så spiller man under ingen omstændigheder i Serie A?

Nej, den detalje var smuttet forbi mit øje. Men så vil jeg da langt hellere se Milan spille mod Spezia, Genoa og Parma fremfor showkampe mod andre pengegriske hold.
Sempre Milan.
Skrevet af Caroe
Og vil spillerne virkelig droppe deres landshold, droppe EM, droppe VM for en show liga? Jeg tvivler stærkt.


Det kan jeg heller ikke forestille mig. Landsholdfodbold betyder rigtigt meget for spillerne og det er heldigvis ikke noget man bare kan trumfe ved at tilbyde flere penge.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Milanisti
@Fox

Jamen, det er da super du ser frem til 18 ubetydelige showkampe om året, fremfor intense og interessante kampe mod lokale modstandere.


Ja, det lyder jo helt logisk. ´18´ kampe mellem de bedste og største hold skaber ubetydelige showkampe, mens at kampene mod lokale, små, dårlige modstandere skaber intense og interessante kampe.

Hvad er det for en logik du følger og hvad er det for en fodbold du ser? Påstår du at flere vil se Milan vs. Verona end Milan vs. Real Madrid?

Sjovt nok er det selvsamme fans, som når der foretages lodtrækning til Champions League skriver spalte op og spalte ned om hvor meget de glæder sig til ´dødens pulje´, som altid er den pulje med de bedste hold i. Deraf de mest interessante og spændende kampe.
Skrevet af Interforlivet
@Rosso:
Sådan som fronterne pt er trukket op, har jeg meget svært ved at se en vej til målet for begge parter (desværre).
Men nu skal man også huske på at vi befinder os under 24 timer fra udmeldingen. Her vil linjerne helt automatisk være ekstremt markant trukket op.

Jeg tænker særligt at de nationale forbunds intentioner om at udelukke deltagende spillere fra landsholdsfodbold vil gøre det umuligt for klubberne at gennemføre turneringen, for det tror jeg simpelthen ikke at spillerne vil stå model til. En ting er at klubbernes fans råber op, men spillernes opbakning kan de trods alt ikke undvære.

Det er om ikke andet en spændende tid vi nu går i møde. For jeg tror da helt sikkert du har ret i at en diplomatisk løsning bliver alt andet end nem at finde.
Skrevet af Milanisti
@Milanstar

Hvad er grundlaget for at være fan af et hold, hvis det kun handler om at det klarer sig godt økonomisk?


Realiteten er nu engang, at fodboldklubber SKAL klare sig godt økonomisk, og at økonomi ER en stor del af at drive en fodboldforretning.

Mange af de klubber, som skaber mest værdi for fodbolden i dag, og som er de største klubber kører med enorme underskud, fordi at fodbold ikke er så rentabel, som det burde være. Det er der ved at blive lavet om på, således at indtægterne primært går til disse klubber, fremfor UEFA og diverse korrupte organisationer.

Det her er en model, hvor man både vil vise underholdende og konkurrerende kampe samtidig med at klubberne bliver belønnet økonomisk tilstrækkeligt.
Skrevet af Milanisti
Det kan jeg heller ikke forestille mig. Landsholdfodbold betyder rigtigt meget for spillerne og det er heldigvis ikke noget man bare kan trumfe ved at tilbyde flere penge.


Ligeså snart det går op for fodboldspillere af verdensklasse-kvalitet, at landsholdet ikke kan betale 5% af deres ønskede løn, vinker de farvel til de nationale forbund.

I forvejen ser vi kun at spillere og agenter kræver mere og mere - og at spillere, der hele sin ungdom og sit tidlige professionelle liv kun har spillet i ´drømmeklubben´, vælger at skifte klub for et par millioner ekstra om året.
Jeg ved ikke hvilke spillere du hentyder til i dag, som er SÅ loyale, at de vil vælge landshold til og 80% af deres løn fra resten af deres karriere.
Skrevet af Fox@Mulder
Det er en farlig vej vi har begivet os ud på.......

Vi kan potentielt blive frataget alle vores titler og går det ikke efter planen med Super League kan vi skulle starte HELT forfra og det tror jeg næppe klubben overlever.

https://www.givemesport.com/1677729-european-super-league-8-potential-punishments-for-breakaway-clubs
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af warmon89
Jeg er med på der ikke er enighed om hvordan man skal betragte det her, men jeg læser det som en stor turnering der ikke har nogen betydning for koefficienter i europæisk fodbold, ergo det er blot træningskampe.

Folk er ikke enige med mig, og ser det ikke på samme måde, fred med det...

- Er det ulovligt at arrangere træningskampe, og turneringer i det vi kalder "pre-season", svaret er nej
- Er det ulovligt at gøre det midt i sæsonen, hvis eks. man ønsker at holde kampformen skarp hos de spillere der ikke er med landsholdet? svaret er nej

Det er ikke ulovligt det man har gang i her, og det er de formentligt mere bevidste om end os der sidder her. Men UEFA, FIFA osv. kan self ikke bare sidde på deres røv og gøre ingenting. De er nødt til at komme med en form for udmelding... At det så ikke lige er helt gennemtænkt er så hvad det er.

En udsmidning af jer, vil medføre et større retsligt efterspil, som hvis man taber vil munde i kæmpeerstatninger til klubberne... Noget intet forbund har råd til at betale

Med andre ord, de her trusler fra FIFA, UEFA osv. er tomme trusler
Skrevet af Caroe
Nej, der er formentligt intet ulovligt i det, ligesom der givetvis heller ikke er noget der forhindrer UEFA i at smide en eller flere klubber ud.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af warmon89
Hvis det ikke er ulovligt at deltage i en turnering af træningskampe, så kan man ikke smide holdene ud på den baggrund... Det siger sig selv
Skrevet af Bishop
Hvis det virkelig er den vej Uefa ønsker at gå så mener jeg vitterligt kun de understreger hvor vigtigt det er klubberne tager denne kamp. Det er jo smålighed og grådighed i sin værste form.

At klubber ser på andre muligheder for hvordan de kan tjene penge i en i forvejen ekstra hård tid, kan jeg ikke se urimeligheden i.

Og at man som klub ønsker sig et sikkerhedsnet som gør at hele grundlaget ikke smuldre på grund af en eneklt dårlig sæson, er i mine øjne ligeledes forståeligt.


https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
annonce
0