Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Caroe
Det er nok vigtigt lige at adskille UEFA og de nationale forbund. De nationale forbund er for så vidt selvbestemmende og UEFA kan fx ikke diktere hvem der skal spille i Serie A.


Nej, det har du ret i. Det var egentlig heller ikke det jeg mente. Men kan de nationale forbund udelukke klubber fra at deltage i Serie A og kan UEFA udelukke klubber fra at deltage i CL/EL? Reelt set ved vi det vel ikke og derfor undrer det mig at såkaldte juridiske eksperter udtaler sig så skråsikkert.

For jeg kan heller ikke se at man har forbrudt sig mod en lov. Så langt er vi enige.

Men i princippet kunne man vel godt have forbrudt sig mod en kontrakt. Lad os bare teoretisk set sige, at en klub skal underskrive en kontrakt med UEFA for at få lov til at deltage i CL/EL, og at der i den kontrakt står (med en lidt skarpere ordlyd :-) ) at man ikke må deltage i en konkurrerende turnering uden UEFAs accept.

I så fald er man jo ved at bryde kontrakten og det kunne (afhængigt af hvilke sanktioner der er tilladt under pågældende kontrakt) medføre udsmidning.

FFP er jo heller ikke "lov", men et krav fra UEFAs side. I princippet kunne de indføre en regel om at klubber med navnet "Milan", "Inter" eller "Juventus" ikke må deltage i deres turnering.
Okay, det bliver måske lidt "obvious", men det er i princippet et spørgsmål om at være kreativ. Lidt ligesom når politikerne i dag har ændret på de krav der stilles for at man kan blive dansk statsborger.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Rossoneri
Jamen kender ærligt talt ikke præmisserne, men jeg tror ikke der findes en kontrakt mellem klubberne og UEFA.

I tilfælde af en alternativ turnering, ville de pågældende klubber nok bare takke nej til invitationen til at deltage i UEFA-regi.

Hvad angår udelukkelse grundet klubnavn, vil jeg tro at der ret hurtigt ville blive indsendt en stævning for diskrimination.

Og lad os nu ikke glemme, at UEFA intet produkt har uden de store klubber. Slovan Liberec - PSV Eindhoven trækker næppe de store sponsoraftaler og tv-penge hjem.
Skrevet af Rossoneri
Curva Sud er kommet med et statement der kalder "hysteriet" omkring ESL for hyklerisk.

Det har jeg meget svært ved at være uenig i.
Skrevet af Rossoneri
@milanisti
Du kom mig i forkøbet.
Skrevet af Rossoneri
"Now that the money is running out, feel free to fight it out between yourselves, but don´t you dare name the fans. PIGS!"
Skrevet af Milanisti
Jeg synes at de italienske fans har tacklet det her godt indtil videre. Det samme angår de italienske trænere, og her taler jeg selvfølgelig om trænerne for de involverede klubber.

Al det tuderi vi har set forskellige steder og stadig ser er til grin.
Skrevet af Les Deux
Pinligt!
“The ball is round, the game lasts ninety minutes, and everything else is just theory.”
Skrevet af Milanisti
Nu er kun de spanske og italienske klubber tilbage.
Skrevet af Rossoneri
Ok
Skrevet af Malresi
Forventeligt... men en undskyldning må komme fra ledelsen når ESL er skudt helt i sænk. Fodbolden har mange grimme ansigter desværre.
Skrevet af Caroe
Nej, vi kender ikke alle præmisserne og det er der formentlig ikke mange der gør. Derfor tænker jeg også at det er de færreste, der ved om holdene har gjort noget forkert eller ej. Det var egentlig det der var min pointe.

Og lad os nu ikke glemme, at UEFA intet produkt har uden de store klubber. Slovan Liberec - PSV Eindhoven trækker næppe de store sponsoraftaler og tv-penge hjem.


Jeg er faktisk ikke enig her. Lad os sige det endte i en situation, hvor de store klubber ender med at gå konkurs, så bliver folk jo stadig med at se fodbold. Vi ser ikke fodbold for klubbens skyld (inkarnerede fans måske undtaget) - der er sgu ikke mange neutrale fans der har set Milan spille som en sæk kartofler de sidste 10 år bare fordi de var gode for 20 år siden.

Og hvis Messi ryger til Slovan Liberec og Ronaldo til PSV, så skal folk sgu nok se den kamp. Det er spillerne og ikke klubberne, der er produktet.
Men CL tiltrækker selvfølgelig ikke de store sponsoraftaler og tv-penge, hvis det er de nuværende spillere fra Slovan Liberec og PSV.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Rossoneri
...der er sgu ikke mange neutrale fans der har set Milan spille som en sæk kartofler de sidste 10 år bare fordi de var gode for 20 år siden.

Nej, Milan er selvsagt ikke det største trækplaster i turneringen.

Det ændrer dog ikke på, at Milan fortsat har en kæmpe fanskare og er et stort internationalt brand.

Og hvis Messi ryger til Slovan Liberec og Ronaldo til PSV, så skal folk sgu nok se den kamp. Det er spillerne og ikke klubberne, der er produktet.

Det anser du da vel ikke som et realistisk scenarie?

Og hvad skulle gøre, at de skulle kunne drive topklub og betale monsterlønninger til Messi og Ronaldo?

Der er jo en grund til at mange af topklubberne har været topklubber i 100 år i nogle tilfælde.

Men CL tiltrækker selvfølgelig ikke de store sponsoraftaler og tv-penge, hvis det er de nuværende spillere fra Slovan Liberec og PSV.

Præcis - og derfor har UEFA brug for topklubberne.
Skrevet af Caroe
A hva? Jeg har da ikke sagt der er noget der er "rykket. Du kastede dig velvilligt ind i et hylekor (med en latterlig og provokerende kommentar). Og det der blev skrevet var lodret forkert. Der er ikke nul indkomstskat i Florida og andre stater - så langt fra endda.


Yes, fair nok at du bliver provokeret af min indledende kommentar, som tydeligvis ikke var specielt intelligent. Mit "LOL" var i øvrigt møntet på din kommentar "Federal income tax gælder for alle i landet", hvilket i min bog er rimelig indlysende. Den var ikke møntet på dit indlæg om lønloft.

Men for lige at forsvare Friedman, så siger han ikke at der er nul indkomstskat i Florida, men blot at staten ikke har en indkomstskat og det er som sådan rigtigt nok. Men det er blot en diskussion om sproglige nuancer og definitioner (ligesom ordet "skattemæssige område" er). Det er sådan set irrelevant.

Summa summarum var min pointe egentlig blot at man ikke kan konstatere at et lønloft virker i USA og ikke vil virke i Europa med henvisning til skattesystemerne. Begge steder vil der være nogle klubber der vil drage fordel af et bruttolønloft rent skattemæssigt - selvom forskellen naturligvis vil være mere udtalt i Europa.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Caroe
Nej, Milan er selvsagt ikke det største trækplaster i turneringen.

Det ændrer dog ikke på, at Milan fortsat har en kæmpe fanskare og er et stort internationalt brand.


Nej, men hvis det virkelig gik ned af bakke, så ville I jo bare finde et nyt hold.

Det anser du da vel ikke som et realistisk scenarie?


Nej, men det er jo heller ikke et fair scenarie du stiller op. For erstatningen for en CL-kamp mellem Juve og Real bliver jo ikke Slovan-PSV, men måske Roma-Villareal. Og så er det pludselig ikke så far-fetched.

Og hvad skulle gøre, at de skulle kunne drive topklub og betale monsterlønninger til Messi og Ronaldo?

Der er jo en grund til at mange af topklubberne har været topklubber i 100 år i nogle tilfælde.


Altså, nu er mit scenarie jo baseret på en situation, hvor klubberne går konkurs eller spillerne ikke længere vil spille for de 12 klubber (det kan der være forskellige årsager til, eksempelvis udelukkelse fra ligaerne, landsholdsfodbold, grundlæggende menneskelig moral osv.). Så skal de jo søge et andet sted hen.

Hvad der ville ske i sådan et scenarie er jo umuligt at spå om, men givetvis ville spillerlønningerne falde med et brag. Og jeg tænker at de fleste fodboldsspillere ville finde en anden klub selv hvis de blev betalt en tiendedel af deres nuværende lønninger.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Rossoneri
Men proportionalitet er jo netop pointen - det vil være mere udtalt i Europa og derfor en mindre relevant løsning.
Skrevet af Rossoneri
Nej, men hvis det virkelig gik ned af bakke, så ville I jo bare finde et nyt hold.

Jeg ved ikke hvem "I" er.

Men for eget vedkommende, har jeg kun interesse for Milan. Det er det hold jeg har fulgt i tæt på 35 år og det vil jeg blive ved med - selv hvis det hed Serie D.

...men måske Roma-Villareal. Og så er det pludselig ikke så far-fetched.

Hvis "ingen" gider se Roma-Villarreal i Europa League på en torsdag, hvorfor skulle de så gøre det i Champions League en tirsdag eller onsdag?

Kampen er jo ikke blevet mere attraktiv af den grund. Der er himmelvid forskel på ovenstående og en kamp mellem Juventus og Real Madrid.

Altså, nu er mit scenarie jo baseret på en situation, hvor klubberne går konkurs eller spillerne ikke længere vil spille for de 12 klubber...

Men det er jo en komplet hypotetisk scenarie. Hvad skal vi bruge det til?

...eksempelvis udelukkelse fra ligaerne...

Alle de juraeksperter jeg har set udtale sig om emnet, er enige om at UEFA ikke har hjemmel til det.

Og hvilken interesse skulle de nationale forbund have i at udelukke de største klubber. Det ville jo totalt udvande deres produkt.

...landsholdsfodbold...

Landsholdsfodbold bliver mere og mere sekundært. Det minder mest af alt om melodi grand prix.

...grundlæggende menneskelig moral...

Så havde de nok droppet fodbolden for længst. ESL er jo ikke groet på værdier der ikke allerede eksisterer.

Hykleriet vil ingen ende tage, når "fans" kæfter op omkring en sejr for fodbolden og andet BS. Åbn dog øjnene og se hvad der sker omkring.

ESL er blot et symptom på det fodbold allerede er. Det er bare et spørgsmål om hvem der skal tegne agendaen og have pengene.

...men givetvis ville spillerlønningerne falde med et brag.

Du tror vel da ikke, at spillerne pludselig lader sig spise af med mindre lønninger? Eller at agenterne tager til takke med krummerne fra bordet?

Lad os lege med tanken om at Sassuolo er de nye Galacticos. Så er det da dem der skal op med det vanvittige checkhæfte.

Men det kommer ikke til at ske. Det scenarie di beskriver, har ikke gang på jord.

Og jeg tænker at de fleste fodboldsspillere ville finde en anden klub selv hvis de blev betalt en tiendedel af deres nuværende lønninger.

Nej, det ville finde en anden klub der nu var i toppen af fødekæden og som ville betale deres monsterløn.

Intet ændrer sig.
Skrevet af maldini94
Der hvor kæden hopper af i ESL er jo at det skulle være en lukket og elitær liga.

Jovist vil den økonomiske ulighed stige yderligere, men for mig er problemet at man vil dræbe den frie konkurrence og skabe et fodboldmonarki. Om man så mener den "frie konkurrence" er en illusion er en anden sag, men vi ser da overraskelser regelmæssigt - selv i CHL
Skrevet af AdmiralYang
Der er himmelvid forskel på ovenstående og en kamp mellem Juventus og Real Madrid.


Kommer da helt an på hvem der spiller for holdene og i hvilken turnering. Lige for tiden er der måske stadig en smule pjaltet prestige tilknyttet varemærkerne Juventus og Real Madrid men dem har de jo selv gjort en ihærdig indsats for at ødelægge. Efter fem-ti år med Roma og Villereal som tophold ville de naturligt nok blive mere interessante for tv-seere. Det har du jo kunnet set se med klubber som PSG, City, Atalanta og Leipzig. Juve og Real kan tilsvarende kigge mod Rangers, Leeds eller Parma for at se hvor de selv er på vej hen.
Skrevet af Caroe
Jeg ved ikke hvem "I" er.

Men for eget vedkommende, har jeg kun interesse for Milan. Det er det hold jeg har fulgt i tæt på 35 år og det vil jeg blive ved med - selv hvis det hed Serie D.


Men du betaler sikkert stadig Yousee-abonnementet, der giver dig mulighed for at se de bedste spillere i verden tirsdag og onsdag aften. Du køber stadig Nike-produkter, der nu smider millioner efter de nye storklubber.

Hvis "ingen" gider se Roma-Villarreal i Europa League på en torsdag, hvorfor skulle de så gøre det i Champions League en tirsdag eller onsdag?

Kampen er jo ikke blevet mere attraktiv af den grund. Der er himmelvid forskel på ovenstående og en kamp mellem Juventus og Real Madrid.


Den er i den grad blevet mere attraktiv i dette scenarie, for nu spiller de bedste spillere for Roma og Villareal. Folk ser ikke Real Madrid pga. navnet, men fordi de har de bedste spillere - lidt groft sagt selvfølgelig.

Men det er jo en komplet hypotetisk scenarie. Hvad skal vi bruge det til?


Alt i denne diskussion er hypotetisk. Mit argument er at UEFA ikke behøver klubberne og så er det ganske relevant at tænke på et scenarie, hvor de klubber ikke eksisterer i deres nuværende form. Om det så er fordi fodboldforbundene, spillerne eller tilskuerne vender dem ryggen, er ganske irrelevant.

Alle de juraeksperter jeg har set udtale sig om emnet, er enige om at UEFA ikke har hjemmel til det.


Jf. mine tidligere indlæg, så stiller jeg mig stærkt tvivlende over for at disse såkaldte eksperter har det fulde billede.

Og hvilken interesse skulle de nationale forbund have i at udelukke de største klubber. Det ville jo totalt udvande deres produkt.


Er UEFA ikke en sammenslutning af de nationale forbund? UEFA står til at miste deres produkt, så det er rigeligt motiv.
I sig selv har topklubberne naturligvis ikke brug for CL, men hvis de også udelukkes fra nationale ligaer og deres spillere udelukkes fra landsholdsfodbold, så står de med et problem (det er selvfølgelig et stort hvis). Det er jo også derfor UEFA går så hårdt til værks.

Landsholdsfodbold bliver mere og mere sekundært. Det minder mest af alt om melodi grand prix.


Det er min opfattelse at spillerne generelt går utroligt meget op i landsholdsfodbold og at repræsentere deres land - i hvert fald ved slutrunderne. Det tror jeg så absolut ikke man skal undervurdere. At de fleste inkarnerede fodboldfans synes det er pisselatterligt, er så en anden sag. Der findes også masser af folk, der er væsentligt mere interesserede i landsholdsbold end klubbold.

Så havde de nok droppet fodbolden for længst. ESL er jo ikke groet på værdier der ikke allerede eksisterer.

Hykleriet vil ingen ende tage, når "fans" kæfter op omkring en sejr for fodbolden og andet BS. Åbn dog øjnene og se hvad der sker omkring.

ESL er blot et symptom på det fodbold allerede er. Det er bare et spørgsmål om hvem der skal tegne agendaen og have pengene.


Du har på en måde ret, men samtidigt er jeg voldsomt uenig med dig. Ja, det er en videreudvikling af eksisterende værdier, men det er fandme en voldsom videreudvikling at ville lave en lukket liga på den måde. Jeg synes da også at UEFA er en af de mest usympatiske organisationer i verden, men det beviser så også bare hvor forfærdeligt et koncept ESL er.

Jeg har svært ved at sætte ord på hvor hamrende usympatisk jeg synes ESL er. Og du ville sikkert have det på samme måde, hvis Milan ikke var inviteret med.

Du tror vel da ikke, at spillerne pludselig lader sig spise af med mindre lønninger? Eller at agenterne tager til takke med krummerne fra bordet?

Lad os lege med tanken om at Sassuolo er de nye Galacticos. Så er det da dem der skal op med det vanvittige checkhæfte.

Men det kommer ikke til at ske. Det scenarie di beskriver, har ikke gang på jord.


Spillerne får de lønninger som klubberne i sidste ende vil give. Og ja, i det tilfælde skal Sassuolo diske op med de store lønninger. Men de bliver jo ikke milliardærer overnight, når verdens 12 største klubber går konkurs / bliver bandlyst. Udbud og efterspørgsel dikterer i sidste ende lønningerne.


Nej, det ville finde en anden klub der nu var i toppen af fødekæden og som ville betale deres monsterløn.

Intet ændrer sig.


De finder den klub, der kan (vil) betale den højeste løn, men den løn kan jo i princippet godt være meget mindre end den de kan få i dag.

Det er jo et ret langt ude scenarie og det er rimelig svært at gætte præcist hvad der vil ske.
Og jeg er da enig i at det er et meget usandsynligt scenarie, men nu var det et svar på din påstand om at UEFA har brug for de store klubber. Så bliver man jo nødt til at køre tankeeksperimentet derud. Og du svarer stort set selv på den: Hvis de nuværende store klubber forsvinder, så kommer der andre klubber i toppen af fødekæden. Intet ændrer sig. Ergo har UEFA ikke brug for Real Madrid, Juventus, Milan osv.

Derimod, hvis de nuværende storklubber forsvinder fra CL, men ellers forbliver intakte, så er UEFA selvsagt på skideren. Og det er jo derfor de prøver at lægge pres på ift. udelukkelse fra nationale ligaer og landsholdsbold.

I sidste ende var det jo en nervekrig og enten ville den ene part blinke og ellers ville det ende i en selvudslettende atomkrig. Nu endte det (heldigvis) med at PL-klubberne blinkede.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
annonce
0