Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Fox@Mulder
Lazio hjemme
Liverpool ude
Juventus ude

Havde gerne solgt den på forhånd for 4 points i ligaen og et knebent nederlag på Anfield.

Ny kamp allerede om 3 dage - der bør Ballo og Kalulu måske spille.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Martinovic
Tak for kampen. I fortjente sgu det point, hvor meget det så end ærgrer mig.


Selv tak, Promo.

I har et bjerg at bestige - eller Allegri har i hvert fald.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Juve valgte at spille kontra fodbold efter 4 min spillet, det var nærmest det mest skræmmende at se i dag. Efter pausen ejer vi fuldstændig kampen og ja juve stod godt, men kunne jo intet med bold.
Fuldt fortjent vi minimum fik 1 point. Vigtigt
Skrevet af Fuffu
Tak for kampen, og ja, ganske fint resultat for begge parter. Personlige fejl kostede mål idag.
Skrevet af Pindhunden
Jeg ved ikke, hvad de har puttet i Diaz´ suppe, men han har virkeligt udviklet sig fra en ungdomsspiller til en super dygtig spiller. Han er kropsstærk og ser nærmest hurtig ud, hvilket var hans store mangel for et år siden. Teknikken har hele tiden været super, men før fik han meget lidt ud af sine aktioner.
Skrevet af Pirlo21
MOM Tonali, syntes faktisk alle kan være tilfreds idag pånær saele der sælger os fuldstændig ved deres mål - direkte idiotisk!
Udover tonali, vil jeg fremhæve romagnoli, tomori, og magic Mike og selvfølgelig rebic.
Skrevet af Albanian.Rossoneri
Vi skal se på en HW til vinter og saele skal nok have et par kampe på bænken
Skrevet af Fuffu
Martinovic - uden at det er ment spydigt.. Det er et stort bjerg der står i vejen ja, og i har vel efterhånden bevist det kan lade sig gøre. Så der er vel håb derude.
Skrevet af Martinovic
Er Messias ikke tiltænkt den plads?

Hvis ikke han er klar, ser jeg gerne Castillejo på den højre kant. Vi skal have gang i hele truppen nu, hvor skaderne hober sig op.

Noget a la

Kalulu-Tomori-Romagnoli-Ballo
Tonali-Bennacer
Castillejo-Diaz-Leao
Rebic

Er Giroud eller Zlatan klar, så lad Leao få et hvil og Rebic på kanten.

Jeg savner godt nok en backup for Diaz.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Diaz viste takter især i slutningen af sidste sæson hvor han var kampen afgørende. Tonali - viste os takter, men at han lige pt er vores vigtigste midtbane mand er jo virkelig VILDT. Klasse start af tonali
Skrevet af Martinovic
Martinovic - uden at det er ment spydigt.. Det er et stort bjerg der står i vejen ja, og i har vel efterhånden bevist det kan lade sig gøre. Så der er vel håb derude.


Håbet består i, at Allegri giver De Ligt og de unge chancen. Han er næste styrmand i det forsvar.

Allegri er dog ret så konservativ og satser på rutinen.
Mojn do!
Skrevet af Verticus
Egentlig underligt at læse ovre i Juventus´s forum at de mener at Milan har et ringe hold.

Er godt klar over at på papiret er Juventuses trup stærkere, men synes da fint Milan har bevist at de sagtens kan bide skeer med toppen af Serie A. Jovist man ikke er top eliten endnu, men man er da på vej.
Kan godt være jeg ligger for meget i det, men synes bare det sjovt at kalde Milans hold for ringe, når Milan faktisk var tættere på at tage 3 point i aften, endda på Juventuses egen hjemmebane.

Dog dejligt med et point. Belgieren må gerne få en tur på bænken. Han har godt nok været dyr de sidste par kampe. Dog dejligt at se Kalulu igen, han er virkelig en spændende spiller! Håber godt nok vi får mere at se til ham!


"Jeg har sparket to straffespark i hele mit liv og jeg har brændt dem begge.. Det er rutinen der gør det!" Preben Elkjær
Skrevet af Pirlo21
Muligvis Juve stadig har et klasse hold på papiret men hvad er deres koncept med bolden? Derimod er man jo ikke i tvivl omkring konceptet i vores spil.
Skrevet af Fox@Mulder
Ledelsen er simpelthen nødt til at kigge vores sundhedssektor grundigt igennem!! Det kan simpelthen ikke passe vi har SÅ markant flere skader end vores konkurrenter, som også spiller europæiske kampe.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Martinovic
Er det spillestilen? Er det træningen? Et eller andet må være galt, når det er de samme typer skader, der går igen.

Vi har et meget ungt hold, og det er faktisk også de ældre, der er skadet nu - Zlatan, Giroud og Kjær. Calabria har alle dage efter en lettere skrøbelig fysik.

Krunic er ikke ofte skadet, og det skete med landsholdet.

Nu venter der to kampe, som vi skal vinde. Forhåbentligt kan nogle af breddespillere få chancen. Kalulu bør spille backen fra start. Romagnoli starter også helt sikkert. Måske det vil være en idé at give Gabbia chancen mod Venezia og så hvile Tomori. Kjær er skadet.

Kalulu-Gabbia-Romagnoli-Ballo

Vil det være for satset?
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
Enig i at vi bare får alt for mange skader, men de fleste skader vi har fået denne sæson indtil videre - er jo i selve kampene og ik i træningen….!
Skrevet af van_Basten7
Synes det er fedt, at vi endeligt / omsider, er ved at være dér, hvor man igen kan stille krav til Milan og forvente at de leverer. Også selvom det er en svær kamp og også selvom vi har flere skader.

Tror dog at man er nødt til at bruge flere spillere fra truppen. De næste måneder med CL hver anden uge og stadig store og vigtige kampe i Serie A kræver for alvor en bred trup, så den skal bringes i spil nu. Ellers risikerer vi at være brændt helt af når det bliver januar.
Skrevet af Rossoneri
Et par tanker om gårsdagens kamp.

Først og fremmest synes jeg det var et fair resultat når man ser på hele kampen.

Rent taktisk synes jeg Pioli så rigtigt med tre mand i bagkæden. Med en Rabiot der trækker meget ind i banen var det vigtigt, ikke at komme i numerisk undertal.
Derudover kunne det omvendt skabe et numerisk overtal på den centrale midt, da (primært) Tonali ikke skulle falde ned i backkæden i opspillet.

Med Juventus tidlige mål og efterfølgende 90 minutters pindsvinefodbold, blev kampbilledet dog meget anderledes.

Derfra spillede Juventus os utroligt klogt og garderede sig mod deres egne svagheder og fik omvendt os, til at spille på deres styrker. Det bliver jo en kold dag i helvede før Rebic vinder en høj duel i feltet mod Chiellini.

Og det var samtidig også et billede på en flok taktisk garvede spillere fra bilfabrikanternes gamle garde, mod nogle unge lidt mindre "skolede" spillere.

Selvfølgelig også godt set af Allegri.

I parentes bemærket, kan man også lige dvæle ved Juventus anno 2021. Det er fandme ikke meget de har at skyde med offensivt. For et par år siden, havde de straffet os på to omstillinger og havde lukket kampen langt tidligere - det havde de i øvrigt nok også med Penaldo på holdet.

Ændringen i kampen kom, efter min bedste overbevisning, med introduktionen af Kalulu.
Han spillede en glimrende kamp, men jeg mener først og fremmest, at forandringen var rent taktisk.

Jeg mener at Saelemaekers gør det helt rigtige og trækker centralt i banen for at skabe rum foran Juves forsvar.
Men det gør samtidig, at vi på ingen måde kan gøre banen bredere og dermed skabe nogle rum centralt i banen.

Den del ændrede sig, da Kalulu kom ind og vi blev langt farligere. Med lidt mere skarphed, havde han da også afgjort kampen til vores fordel.

Her mener jeg også Pioli står foran nogle beslutninger (som han givetvis allerede har inde i sine overvejelser.

Der er ingen tvivl om at Calabria har fået mere frihed til at søge med frem i angrebene i år.

Mit bud er at Pioli gerne vil have vores højre wing til at trække mere ind i rummet foran modstanderens forsvar og indgå i spillet med vores 10er og 9er.
Men så bør man også udnytte der rum der skabes på ydersiden - ellers er det for let for modstanderne, at dække op for.

Men omvendt har højre back haft en meget væsentlig rolle i vores restforsvar, fordi andre må dække de huller fx Theo efterlader.

Og hvad er så løsningen?
For mig bliver det umiddelbart en tremands-midtbane.
Her er Tonali det oplagte valg som 6er, mens Bennacer er et glimrende alternativ. Alt efter modstander kan vi så justere på de to 8er positioner. Den meget fysiske udgave med Kessíe og Bakayoko, en mere balanceret med Kessíe/Bakayoko og Brahim eller den meget kreative med Bennacer og Brahim.

Og det kunne jo ligeledes være med en diamant, hvor der blev plads til fire af ovenstående på samme tid.

Pioli har i øvrigt bekræftet, at han ser i den retning, men at det kræver, at alle er 100% fit.

Derudover bliver det naturligvis lidt en definitionssag om Brahim er 10er eller 8er - han falder i hvert fald meget ned i banen også.

Og selvom Juventus-spillerne gjorde det svært for os i store perioder, synes jeg også holdet viste styrke og moral ved at fortsætte med at jagte mål.
For et par år siden, havde vi helt sikkert ikke presset sådan på og det viser også hvor vi står henne som hold.
Skrevet af Fox@Mulder
Vi skal simpelthen rotere på onsdag - kan vi ikke det i en hjemmekamp mod Venezia hvornår så?

Lazio kampen startede en serie på 7 kampe på 22 dage, hvilket jo er vanvittigt nok, især når 5 af de 7 så er mod tophold.... Lazio (h), Liverpool (u), Juventus (u), Alt. Madrid (h) og Atalanta (u).

7 runder inde i ligaen vil vi há mødt 3 direkte konkurrenter samt Sampdoria på udebane. Til gengæld har vi så et lidt lettere program når sæsonen skal afsluttes.

Næste 2 liga kampe skal give 6 points.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Rossoneri
Jeg tror da bestemt også, at vi kommer til at se et par "nye" ansigter mod det der ligner et af ligaens absolut svageste hold.

Mit bud er at Kalulu og Toure starter og det ville bestemt ikke overraske, hvis vi fik Pellegri at se også.
annonce
0