Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
I er begge fætre til den hedengangne Farsopoli. Mon ikk han dukker op en dag igen - særligt hvis han skal bevare sin status som legende hos dig, saglighed.

Edit: Lorte programstart. To hjemmeopgør mod Lazio og Juve med Parma mast ind imellem på Tardini hvor vi de senere år har smidt flere åndssvage point.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg er enig med dig i at Juve viser mere kampmod, men det er vel også nemmere når man har noget stort at spille om, Inter i sine succesår kæmpede jo også utroligt meget og også mere end vi gør i dag, men igen der var vel også mere på spil.

Grunden til jeg ikke nævnte Juve er fordi det slet ikke er sammenlignelig med den situation som Milan står i, Milan skal finde en ekstra gejst selvom der ikke er mesterskaber på spil, noget jeg indtil vider mangler at se.

Jeg er dog stadig sikker på at Milan nok skal nå en 4-5 plads i år, det har de stadig holdet til. De er altså ikke så ringe som de til tider har spillet og som visse Milan fans i letter sarkastisk toneleje gør dem til.

Ikke at jeg syntes det er fedt at se om Milan og Inter kæmpe om Uefa League pladser, men det er bare sådan det er i øjeblikket, det nytter bare ikke rigtigt at mugge over det, selvom man hellere så de to hold kæmpe om CL i stedet. Men i det mindste har de to hold da muligheden for at gå langt i den mindre turnering. For i øvrigt er Fiorentinas og Inters deltagelse i Europa vel et eller andet sted er til Milans fordel.

CL er nok ret urealistik for de tre klubber, dertil skal Juve, Roma og Napoli godtnok fucke det meget op, skal det blive en mulighed.
Skrevet af Bishop
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Sheriffen
Farso var helt blæst. Magen til idiotiske konspirationsteorier skulle man lede længe efter.
Det var decideret pinligt at høre på den uendelige strøm af tuderier.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Sheriffen
Jeg er dog stadig sikker på at Milan nok skal nå en 4-5 plads i år, det har de stadig holdet til.


Nej og nej.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Lentini
Haha, Farso var sgu vanvittig. Snak om at snakke om døve øre! Saglig argumentation var fuldstændig unødvendig i hans verden. Jeg mindes også alenlange indlæg, som kunne forkortes ned til max to linjer. Han var som en gammel bedstefar, der forsøgte at tysse på de umulige børnebørn som igen var blevet tvangsindlagt til en historie, man havde hørt 1000 gange før.

Jeg er enig med Sheriffen. Milans hold er pt. en 6.-7.plads værdig i konkurrence med Lazio der ser lidt bedre ud med Stefan de Vrijs ankomst.

Får Inter den ulidelige Osvaldo, der med sin menneskelige natur passer som fod i hose i Inter, har man også sikret lidt bredde helt på toppen hvor man pt. kun indeholder Icardi som decideret spidsangriber.

Selvom Viola har været noget passive hidtil, er de ikke langt fra at kunne lave ballade. En højre back, en defensiv midtbanespiller og eventuelt en spidsangriber såfremt man sender Babacar og Bernardeschi videre, så er man godt kørende i det toscanske.

Milan har en sindssyg ringe midtbane. De Jong og Montolivo er eneste der holder niveau, og Monty er som bekendt ude hvorpå meget (for) stort ansvar ligger på Cristante. Selvom han er talentfuld har han stadig sine mangler, særlig i ret positionering rent defensivt. Muligvis kan de Jong hjælpe lidt på det. Den resterende del er jo ikke noget værd at skrive hjem om.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Nu er Osvaldo kun en nødløsning, og en løsning der næppe bliver en særlig permanent en af slagsen. For i øvrigt så Jeg ham også helst hen hvor pebret gror, det sidste vi har brug for er en ballademager som ham! Vi har rigeligt hyr med Icardi og hans tåbeligheder udenfor banen.

Men det er fanme ironisk at jeg som Inter fan, har højere tanker om Milans formåen end i selv har.

Noget siger mig bare at Fiorentina går hen og skuffer i den kommende sæson, omend jeg ikke skulle kunne sige eksakt hvorfor.

men skal de drille Napoli i den kommende så skal der uanset hvad nogle helt andre boller på suppen end det vi så sidste sæson og det kræver også at de kan holde på deres bedste spillere, noget der slet ikke er givet på forhånd, jeg er dog ikke et sekundt i tvivl om at de på magisk vis nok skal få sig selv smidt ud af Europa League inden vi når til knock out kampene.

Hvorimod vi nok skal få os fedtet igennem til en kvart eller semifinale, hvilket kan komme til at koste os i den hjemmelig liga, ikke mindst pga. Den totale mangel på bredde på holdet.

Så at afskrive Milan kan jeg ikke se nogen god grund til, i har fordelen af at være fri for Europa, det er vi ikke, og ligesom det hjalp os sidste sæson, så kan det hjælpe jer i den kommende.
Skrevet af Lentini
Andre holds deltagelse i europæiske turneringer vil på ingen måde sende os i nærheden af CL - der vel og mærke er den eneste interessante turnering. EL er på ingen måde interessant sportsligt og særligt økonomisk. Vi skal lave en start a la det Roma og Verona lavede sidste år for bare at have en lille mulighed for CL.

Galliani skulle have lovet Pippo forstærkning til den centrale midtbane samt den venstrebenet højre wing - Dzemaili og Cerci. Vi har fået det indledende bud på Dzemaili afvist og det forlyder han er tæt på HSV. Idag skal Galliani forhåbentlig rede trådene ud omkring Robinho. Han har ihvertfald adskillige tilbud på hånden at tage af. Men mon ikke han skaber sig lidt mere som sædvanligt. Han står ihvertfald i vejen for Cerci. Cairo og Galliani skulle dog have talt sammen igår. Cairo synes også at have lagt ansvaret over på Cerci i medierne, hvilket kunne indikere han gerne vil væk. Milan skulle overvåge Banega ret kraftigt fordi han ikke indgår i planerne for det fremtidige Valencia. Han er formentlig et alternativ til Dzemaili.

Genoa har afgivet bud på Zaccardo mens Cesena gerne vil leje Niang. Tilmed står Empoli på spring for Saponara, der ikke har imponeret i USA. Der er stadig forhandlinger omkring Constant og Tranzonspor. Vores ønskede pris for Zapata har også sat Juve i en overvejelsesproces. Betyder det at vi får en velkvalificeret venstre back er det fint med mig. Så er både målmand, forsvar og angreb fint mens de røde lamper lyser heftigt ud for midtbanen der er drænet for al mulig kreativ kraft og flair.
Skrevet af Lentini
Sportsdirektøren fra Olympiakos er ankommet til Milano for at forhandle med Galliani omkring Robinho. Det passer jo ind nu når den ulidelige agent, Marisa Ramos, er på Casa Milan for at mødes med Galliani hvor de skulle se på de tilbud der er fra Olympiakos, Cruzeiro, Santos, Flamengo, Orlando og et par arabiske klubber.

Olympiakos vil låne med en købsklausul inkluderet.

Bare vi snart kommer af med den lille tykke fnatmide, vil det være perfekt. Så kan man forhåbentlig komme videre.
Skrevet af Bishop
Meget kommer til afhænge af om vores nye forsvar kan få det til at fungere sammen, det er stærkt tiltrængt med en stabil og ikke mindst permanent konstellation nede bagved. Og ja vores midtbane ser meget sårbar ud, det ville fandme være lækkert med en rigtig stjernespiller der kunne være med til at hive de sidste 10 % ud af spillere som Balo og SES...
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Jeg er som sådan ikke bekymret omkring vores centrale forsvar, selvom de pt er noget tunge i bagenden. Desuden tror jeg også at fx Abate kommer til at spille en fin sæson fordi han vil være omringet af spillere som Rami/Alex og ikke mindst de Jong i en Rino-rolle.

Det er dog den resterende del af midtbanen der bekymrer mig noget. Muntari, Poli, Essien og Saponara klinger lidt hult.

Stjereindkøb behøves ikke. Snarere at man har en klar ide om de karaktertræk der skal være væsentlig. Med eksperimentet i Saponara synes det ganske klart at Pippo har identificeret et problem omkring det offensive kreative spil på vores flade 3´er midtbane. Banega er en lottokupon af de større, men han indeholder kravene. Fordi hans hjerne er ustabil kunne man også kigge på Grenier. Den ene er uønsket i sin klub, den anden vil gerne væk. Særligt spillere som Grenier, der nu allerede er dygtig men indeholder yderligere uforløst potentiale er sådan slags spillere vi skal hente.

Se Roma med Pjanic, Strootman og Nainggolan. Alle hentet i en alder hvor deres bedste år står foran dem og deres værdi er minimum fordoblet fra deres indkøbssum. Det er der Milan skal være lidt kvikke.
Skrevet af saglighedens_portal
Synes nu heller ikke, jeg er så ens med Farsopoli igen. Men jeg kunne nu godt lide ham. Men ja, af og til lange og mærkelige indlæg, men det indrømmede han også selv.
Skrevet af Bishop
Du er som snydt ud af næsen på ham. Men det er nu ikke kun negativt, nok var han en kværulerende tosse, men sympatisk var han også, der er da bestemt værre brugere at blive sammenlignet med, alt afhængig af hvad du sigter efter selvfølgelig...
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af saglighedens_portal
Okay. Den skal uddybes, Bishop. Hvordan det? Mener ikke, jeg er kommet med specielt mange konspirationsteorier, men måske mine "analyser" af bold i Italien og Juve kan sammenlignes.
Skrevet af Bishop
Det er ikke kun indhold, men også din måde at gebærde og formulere dig på, der ligger meget op af Farsostilen.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Bishop
Lentini, det jeg mente med stjerneindkøb var mere sigtet på en spiller med klasse, allerede nu og ikke endnu en lottokupon. Jeg er helt enig i at Roma har gjort nogle rigtig fine indkøb, og at det den vej Milan også skal, men derfor ville det nu alligevel være dejligt bare med en enkelt tilføjelse der rent faktisk ville gøre en merkant forskel.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af saglighedens_portal
Det har jeg aldrig tænkt over, men du kan klart have en pointe. Det bør der ikke være to meninger om.
Skrevet af Lentini
En måned tilbage af sommerens transfervindue, og Milan er (selvfølgelig) ikke i mål endnu med den endelige trup. Der er lidt røre i andedammen i de defensive geledder.

Vores tidligere træner, Max Allegri, vil rigtig gerne have vores bomstærke colombianer, Cristian Zapata, til Juventus, og de skulle da også have forhørt sig omkring prisen på ham. Umiddelbart vurderet ligger Zapata på en værdi af 7-8mio€ efter et stærkt VM for Colombia, som ganske givet har fået hans markedspris til igen at komme over de 6mio€ han blev købt for i sin tid hos Villarreal. Shkodran Mustafi i Sampdoria koster formentlig det samme, mens Savic, som de også er blevet kædet sammen med vil være dyrere. Juventus er egentlig godt dækket ind i det centrale forsvar, så spørgsmålet for dem må være om det er værd at bruge penge på en ny midterforsvarer – hvilket nok vil koste Angelo Ogbonna sin Juventus fremtid, efter en første sæson der ikke var særlig imponerende.

Milan er på sin vis også dækket fint ind i det centrale forsvar, efter Rami er permanent sikret og Aléx er kommet til. Derudover er der både Bonera og Mexés. Sidstnævnte erklærer sig glad for at være i Milan, og ser gerne sin aftale med klubben forlænget, bare en måned efter han var ret tæt på et skifte til Paris SG.

Zaccardos agent benægter at have været i snak med Genoa. Men det skulle være sikkert at Galliani og Preziosi har haft ham oppe på bordet til drøftelse under lanceringen af det forekommende Serie A kampprogram. Det vil sandsynligvis være en lejeaftale, skulle den komme i stand.

Venstre backen er som sædvanlig et hovedbrud i ’Casa Milan’. Trabzonspor har lagt et lige vel lavt bud på 2mio€ for Constant. Godt nok er jeg ovenud træt af ham, men buddet er lige fedtet nok til min smag. Afvisningen af buddet skulle dog ikke have skræmt tyrkerne. Umiddelbart vil jeg tro man beholder Constant til en reserverolle. Det er svært at se Abate blive solgt, efter PSG erhvervede sig Aurier, og samtidig har Milan ikke finanserne til at hente Criscito. Ydermere er alternativet til reserverollen, Albertazzi, endnu ringere end Constant. Ja, det er muligt at være dårligere end ham! Dídac skulle have en del spanske bejlere, og er som bekendt ikke med i USA fordi han absolut ingen fremtid har i Milan.

Jeg tror kun vi vil se afgang fra denne del af holdet. Selv hvis Zapata skulle blive solgt til Juventus.
Skrevet af Lentini
Midtbanen må være en kæmpe problemstilling. Højre mezzala – ’Rino-rollen’ – er egentlig fint dækket ind med Nigel de Jong og Andrea Poli. Der er dog yderligere Michael Essien. Han har ikke de karakteristika til at spille regista eller venstre mezzala, som Pippo ønsker det. Det efterlader bare højre mezzala, hvor han altså er langt ned i ’the peckingorder’, og til en løn på 3mio€ netto er det altså en mand der skal sendes af sted. Pippo skulle ligeledes ikke være synderlig begejstret for Essien, der end ikke er skyggen af det han engang var.

Montolivo har med sin skade efterladt endnu et problem til midtbanen, til regista-positionen. Med hans skade har vi nu kun den purunge Bryan Cristante til rollen. Der er dog nævnt adskillige personer til regista-rollen. Vi er blevet tilbudt Éver Banega, via hans agent, eftersom Banega er persona non grata i Valencia. Alle hans spillemæssige kvaliteter passer ind, hvor han både kan fungere som regista samt venstre mezzala, men hovedet fejler simpelthen noget. Han ligner en af disse spillere, som aldrig helt formår at udfolde hele potentialet. Lidt som Philippe Mexés og Antonio Cassano. For mig handler det om mentalitetsproblem. Milan skulle også have været en smule lunke overfor henvendelsen fra Banegas agent. Han skulle dog være billig, 4-5mio€ - lejemål er vel heller ikke helt udelukket.

Andet navn er 21-årige Marcelo Brozovic fra Dinamo Zagreb. Et ubeskrevent blad, som dog var med i Brasilien med det kroatiske landshold.

Jordy Clasie, 23, fra Feyenoord er en typisk regista-spiller. Han skulle også være mulig at komme i nærheden af. Det forlyder at Feyenoord vil stille sig tilfreds med 7mio€.

Vi skulle godt have budt 5mio€ på Adrien Rabiot fra Paris SG, men det er blevet afvist. Han er dog heller ikke en primær regista, og er mere en mezzala type til midtbanen. PSG vil gerne forlænge med ham, og det er derfor vi har fået afvist vores bud, ligeledes skulle både Juventus, Inter og Roma også have fået tidligere på sommeren, med samme begrundelse. Rabiot er dog ikke tilbøjelig til at underskrive en ny aftale, først fordi PSG erhvervede en stor sum i Cabaye, og pt. afventer han nok situationen omkring Angel di Maria, som de også skulle have interesse i. Men vi er formentlig ikke eneste klub interesserede i ham.

Jeg ville håbe på Clasie, men frygter Banega på leje..
Skrevet af Lentini
Så er der venstre mezzala. Jeg forstår stadigvæk ikke forlængelsen af Muntari. Han passer på ingen måde ind i den måde venstre mezzala skal agere på. Saponara har vist sig utilstrækkelig hidtil i kampene mod Olympiakos og City. Han var også nævnt som alternativ til El Shaarawy på venstre wing. Der er dog både Menez, men nu også Niang til at udslette det behov. Faktisk er Niang i gang med at udvande mulighederne for Saponara, men også Honda med den form han viser – og den form de to andre ikke viser.

Rabiot har vi som nævnt bud på, uden succes. Vi skulle ligeledes have budt 3mio€ på Dzemaili, som ikke er en del af Benitez’ fremtidsplaner og har kontraktudløb næste sommer. Napoli vil dog have det dobbelte, og HSV i Bundesligaen synes tættere på at møde Napolis krav end Milan er pt. Sidste mand på tapetet er Clement Grenier, som vi har snakket med via hans agent. Han vil gerne videre fra Lyon, og han skulle være til at erhverve for 10mio€.

Honda kunne være en mulighed hertil, men Pippo har end ikke prøvet ham på den position hvorfor han ikke synes at være aktuel til den rolle. Hvor Honda overhovedet passer ind i Milan, er svært at spå om. Faktisk passer han slet ikke ind.

annonce
0